Så samles alle trådene i det, der viser sig at være sidste del af en trilogi: Exmoor-trilogien.
Da første bind “Dyster viden” kom, var hovedpersonen, den 12-årige Steven, som var på jagt efter liget af sin bror, som en dømt seriemorder ikke ville fortælle, hvor han havde begravet. En biperson derfra, den lokale betjent Jonas Holly, var hovedperson i den næste, “Mørkets ansigt”. Her dræbes en række ældre beboere i landsbyen og på plejehjemmet, og dramaet rammer også Holly og hans scleroseramte kone personligt.
De to bøger var grumme og intense historier, der ud over at tage livet af nogle lokale beboere også tog livet grundigt af den engelske landsbyidyl, som vi kender fra bl.a. Barnaby.
Der er en klare fælles elementer i Belinda Bauers serie, der også kan findes i den enkeltstående “Under huden”, hvor synsvinkler og fortællestemme ofte er lagt hos børn og unge, og hvor der tages seriøse emner som aktiv dødshjælp og omsorg op.
Jeg har været lektør for Dansk BiblioteksCenter på Belinda Bauers første 3 bøger, og har lige fra begyndelsen brugt vendinger som “en gribende og grum historie”, “veldrejet psykologisk krimi/thriller”, “intensiteten og spændingen bevares helt til sidste side” og “en meget overraskende og ret usædvanlig slutning”.
Præcist det samme kan siges om denne nye bog, samtidig med at der skrues yderligere op for det grumme og for intensiteten!
Uden at afsløre for meget af handlingen, og det vil være forbryderisk, handler bogen om dette: Jonas Holly er dybt depressiv efter det uopklarede mord på konen. I det lille samfund bliver en gruppe børn væk et for et, og med tiden viser det sig, at de er blevet kidnappet, og myten om rottefængermanden opstår. Hvorfor er det sket? Hvorfor er der ikke krav om løsepenge? Hvordan går det med Jonas Holly, der forsøger at vende tilbage til arbejdet med de nye sager?
Læs bøgerne i rækkefølge – det er bedst, men under alle omstændigheder: LÆS DEM!
Belinda Bauer
Som fortjent
Jentas, 2016
(393 sider)
