Fra bogens bagside:
Matthew har sluppet taget i livet efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter. Sorgen har drevet ham til Grønland, hvor han arbejder som journalist på den lokale avis i Nuuk. Herfra sendes han ind til kanten af indlandsisen for at skrive om fundet af en mumificeret nordboviking. Alt køres i stilling til en verdenssensation, det lille samfund i Nuuk holder vejret, men allerede dagen efter fundet bryder kaos løs. Mumien er forsvundet, og den betjent, som skulle holde vagt ved findestedet på isen, er blevet dræbt.

I sin research støder Matthew på en henlagt sag fra 1973, hvor fire mænd på brutal vis blev slået ihjel. Mændene var hver især under mistanke for at have begået seksuelle overgreb mod deres døtre. To af døtrene forsvandt sporløst og blev aldrig fundet,

De to sager flyder sammen for Matthew, og han får gravet sig så dybt ned i både nutidens og fortidens ondskab, at han selv ender som mistænkt. Den eneste person, han tør stole på, er den unge grønlandske kvinde Tupaarnaq, der netop er blevet løsladt efter at have afsonet 12 års fængsel for drabet på sin egen far.

Min anmeldelse
Jeg har læst bogen en god uges tid, før jeg formulerer denne anmeldelse. Sådan arbejder jeg af og til – især hvis jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal skrive min mening. Det sker især, når jeg ikke er overvældende glad for bogen, og sådan er det med Pigen uden hud.

Jeg har – igen som sædvanligt – forsøgt ikke at læse andres anmeldelser af bogen, inden jeg skriver min egen, men overskrifter fra begejstrede anmeldelser og presseomtaler har det været umuligt at undgå. Jeg har udelukkende spottet overvældende begejstrede anmeldelser, og dem kan jeg ikke synge eller skrive med på. Hvorfor så det?

Handlingen og baggrunden for den er udførligt beskrevet på bagsiden, så den vil jeg ikke komme ret meget ind på. Det jeg oplevede under læsningen, var decideret overkill og et plot, der for mig ikke hang ordentligt sammen og hverken udviklede sig for alvor overraskende eller logisk.

Selv om det selvfølgelig ikke kan forventes hver gang af en krimi eller spændingsbog, så tilføres genren her ikke væsentligt nyt, men når klicheer og heldige løsninger samtidig trækkes frem, så virker bogen ikke overbevisende for mig. Når der samtidig tegnes et ret ensidigt og negativt billede af det grønlandske samfund, den foregår i, var det ikke nogen super læseoplevelse.

Vel var bogen elementært spændende, og vel kunne jeg undervejs ikke gennemskue plottet helt, så jeg læste bogen færdig for at finde ud af, hvordan trådene blevt redt ud, og hvordan det hele ville ende. Men nogen stærk eller fascinerende fortælling, som bogens egen anprisninger også siger på bagsiden, blev det aldrig for mig. Nu lyder det måske lidt for negativt, men det skyldes konflikten mellem forventninger og den virkelighed, jeg oplevede.

En mellemkrimi, som jeg giver 5 skydeskivepoint på min egen skala og blog samt 3 (fordi jeg ikke kan give 2 1/2) krimihjerter på krimifan.dk.

Mads Peter Nordbo
Pigen uden hud
Politikens Forlag, 2017
340 sider