Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Katrine Engberg: Vådeskud

Krimi og spænding Posted on 09 sep, 2019 23:44

Med flere steder i København som lokaliteter for historien opklarer forfatterens faste opdagerpar, Jeppe Kørner og Anette Werner, sagernes rette sammenhæng. Tag med på en tur rundt i København i Engbergs univers.

Fra bogens bagside:
Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenageren Oscar forsvinder. Han er mellemste barn i den kulørte og velhavende Dreyer-Hoff-familie, som er både kendt og berygtet for deres online auktionshus. Eneste spor efter drengen er et kryptisk brev, som ingen kan tyde.

To dage senere finder kranføreren Michael liget af et ungt menneske på Amagerforbrændingen. Er det Oscar? Og hvordan er han så i fald endt der?

Politiassistenten Jeppe Kørner og Anette Werner hudfletter familien Dreyer-Hoff for at nå ind til sandheden om dem og Oscar. Anette er tilbage efter barsel, sprudlende og i bedre form end nogensinde, mens Jeppe balancerer på en knivsæg for at finde fodfæste som kæreste og papfar til Saras to døtre. Det gør det ikke nemmere, at sagen handler om et barn. Om forældre. Og død.

Og den pensionerede litteraturprofessor Esther får utilsigtet en rolle i sagen. Hun er kommet i gang med at skrive igen på trods af, at vennen Gregers måske nærmer sig det sidste punktum før hende.

“Vådeskud” er fjerde bog i Katrine Engbergs krimiserie om Kørner & Werner og snushanen Esther de Laurenti.

Min anmeldelse:
Med skam og forundring må jeg indrømme, at jeg aldrig har fået læst de første bind i serien. Der er kommet så mange bøger ind forbi mine læsebriller, at jeg aldrig er kommet i gang med serien, og efter læsning af dette bind 4 må jeg se, hvornår det vil ske. Jeg har bøgerne stående, så muligheden er der, men der udkommer jo så mange andre bøger.

Jeg mærker tydeligt Katrine Engbergs fascination af København, hvor flere lokaliteter spiller centrale roller i historien, og hun fortalte da også til en nyligt bloggertræf, at byen er et vigtigt sted for hende som forfatter. Denne gang er det især Thorvaldsens Museum og det store kraftværk/forbrændingsanlæg med skibakken, der indgår i handlingen, og begge dele må have krævet noget research, og det er interessant med de steder som kulisser og “gerningssteder” for handlingen.

Ud over den unge mands forsvinding er der andre sager, der indgår i historien, med flere temaer som f.eks. familieliv og svigt, inden alle brikker falder på plads til sidst. Der er særlig tone og en fascinerende stemning i bogen, der har mange interessante personer på rollelisten – også ud over opdagerparret.

Det er dog ærgerligt for bogen, at handlingen og opklaringen af krimisagen ikke virker overbevisende. Der er pludselige opdagelser, jeg som krimilæser ikke kan acceptere. Det er for nemme genveje, forfatteren tager, for at enderne skal nå sammen, og det tager noget af fornøjelsen af min læsning.

Vel vidende at serien generelt er højt vurderet blandt læsere, kan jeg efter isoleret læsning af dette bind kun give den 7 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Katrine Engberg
Vådeskud
People’s Press, 2019
350 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: I en første omtale af bogen havde bogen titlen “Vingeskudt”. Selv om den valgte titels vådeskud er en sproglig parallel til begivenheder i bogen i form af utilsigtede handlinger, så opfattede jeg inden læsningen et vådeskud mere bogstaveligt, og der er ikke et eneste skud i bogen. En mere passende titel kunne have været Maskefald, men det er en detalje.

Engberg & Drustrup (Foto fra standen på Krimimessen 2018 for Krimifan.dk )


David Lagercrantz: Hende der må dø

Krimi og spænding Posted on 09 sep, 2019 09:44

Fra bogens bagside:
Da en hjemløs mand findes død i en park i Stockholm, ligner det et almindeligt, trist og ensomt dødsfald. Men retsmediciner Fredrika Nyman kontakter alligevel Mikael Blomkvist, for den hjemløse har Mikaels telefonnummer på en krøllet seddel i lommen.

Mikael Blomkvist har ikke lyst til at involvere sig i Fredrika Nymans efterforskning, men han bliver alligevel interesseret, da det viser sig, at den hjemløse ved flere lejligheder har fablet om Johanne Forsell, Sveriges forsvarsminister.

Lisbeth Salander er længe blevet hjemsøgt af fortiden, og det er på tide at bryde ud af de kvælende skygger af ondskab, som hendes far, Alexander Zalavhenko, har kaster over hendes liv.

Mikael opsøger Lisbeth, men hun bor ikke længere i Fiskargatan 9. Hun er taget til Moskva for én gang for alle at gøre regnskabet op med sin tvillingesøster Camilla

Min anmeldelse:
Selv om bagsideteksten især fortæller om Michael Blomkvists rolle i bogen, så er bogen, som det også står på forsiden, en Lisbeth Salander-roman. Hendes rolle har været den centrale drivkraft i hele Millennium-serien, og nok især i de 3 bøger, hvor David Lagercrantz har bygget videre på Stieg Larssons fremragende trilogi.

Jeg var ikke specielt begejstret for de første 2 bøger i den efterfølgende trilogi specielt ikke bind 2. Jeg anmeldte den første – “Det der ikke slår os ihjel” – som lektør, hvor jeg bl.a. skrev “den fungerer fint som direkte fortsættelse af Larssons bøger som sådan og som krimi uden dog at nå trilogiens stringens, stilarter og ånd”. “Manden der søgte sin skygge” anmeldte jeg på min blog her: http://blog.drustrup.dk/#post99. Jeg beskrev bogen som spændende, men noget rodet og ufokuseret, så jeg gav den kun 6 skydeskivepoint på min blog og 3 krimihjerter på krimifan.dk.

Vel er der omveje og emner samt parallelhandlinger i denne seneste/sidste, og elementerne er bl.a. skandaler op den svenske politiske arena, DNA-forskning og Mount Everest, men den fungerede for mig noget mere fokuseret og samtidig spændende helt frem til det helt nødvendige og afsluttende opgør mellem de to tvillingesøstre, hvor også andre af seriens aktører kommer i skudlinjen. Og heldigvis er Lisbeth Salander undervejs stadig en teknologisk haj på jagt i et oprørt farvand.

På den måde fungerer bogen for mig som en spændende og interessant afslutning på en totalt set god serie med nogle interessante hovedpersoner. Uden at afsløre hvordan det endelige opgør ender, må jeg sige, at det hele hænger fornuftigt sammen. Samtidig er jeg ret meget i tvivl om det fornuftige i spekulationerne om, hvilken forfatter der kan fortsætte serien. Det er for mig unødvendigt med flere bind i serien. Flere forfattere er blevet bragte spil bl.a. Jesper Stein, men mit råd vil være: Stop serien her og lad forfatterne finde på noget originalt selv. Det ved jeg da, at Jesper Stein kan.

For én gangs skyld vil jeg afsløre en bogs slutning i en anmeldelse. Bogen ender med denne skriftlige dialog mellem Lisbeth og Mikael:

Jeg har sat punktum, skrev hun.
Punktum? Svarede han straks.
Det er på tide at begynde på en frisk.
Hun smilede, og hjemme på Bellmannsgatan smilede Mikael også. Hun havde ret – det var tid til at begynde på en frisk.

7 skydeskivepoint og 3 krimihjerter på krimifan.dk er min endelige vurdering.

David Lagercrantz
Hende der må dø
(Millenium-serien bind 6)
Modtryk, 2019
332 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget