Dette er en dobbeltanmeldelse, da både jeg selv og bloggens faste gæsteanmelder Palle Thomsen ved en tilfældighed læste bogen stort set samtidig. Vi har læst den forskelligt, men overordnet er vi ret enige om konklusionen og antallet af skydeskivepointpoint.
Fra bogens bagside:
Serena bor sammen med sin mand og deres to drenge i en lille by tæt på Pisa. Hun er familiens kalender, hun står for indkøb, husarbejde, børnenes skole- og fritidsaktiviteter.
Selv om hun indimellem synes, at den mentale byrde er hård, har hun fravalgt en erhvervskarriere. Hun er uddannet kemiker og arbejdede i en større virksomhed lige til den dag, da hun fik nok af, at mandlige kollegaer blev præsenteret med navn og titel, mens hun selv blev præsenteret som ”vores Serena”.
Energien til den travle hverdag henter hun i vandreture til en nærliggende skov. En dag ser hun musiklæreren fra børnenes skole indsmurt i blod. Ud over krudt kan Serena lugte noget andet. Hendes ekstreme lugtesans får betydning for opklaringsarbejdet.
Palle Thomsens anmeldelse:
Marco Malvaldi er mest kendt for BarLume serien og jeg har med stor fornøjelse læst dem alle. Nu er han så startet på noget nyt sammen med sin hustru.
Det er en pudsig bog. Den lader hovedpersonen Serena tale direkte til læseren om alt, hvad hun tænker og foretager sig. Ind i mellem fik jeg undervejs følelsen af, at det kom lidt for tæt på min intimssfære.
Det er som i Italien og i italienske film – der tales meget. Også for meget ligegyldigt tale. Det er mere en hverdagsberetning end en krimi. Der sker et mord og så ikke så meget mere før til sidst i bogen.
Men alligevel fangede historien mig, og jeg endte med at blive grebet af hverdagslivet i landsbyen, småskænderierne med ægtemanden og veninderne, lærerne på den katolske skole ledet af nonner osv. Og så den noget specielle opklaring af mordet baseret på hovedpersonens mærkelige evne til at kunne genkende dufte og lugte.
En hyggelig og anderledes læseoplevelse, som jeg giver 8 ud af 10 skydeskivepoint.
Min – Per Drustrup Larsens – anmeldelse:
Malvaldis krimiserie BarLume har jeg læst de fleste i og har bl.a. anmeldt “Det højeste kort” her: https://blog.drustrup.dk/?p=1881.
Denne nyeste bog på dansk har han skrevet sammen med sin kone, der er uddannet kemiker ligesom den ene af hovedpersonerne, Serena. Det sætter på flere måder sit præg på historien, da der er en god del sidespor med kemisk indhold og andre videnskabelige indfald. Den anden centrale hovedperson er den kvindelige efterforsker Corinna, hvis handlingsmønster sidespor især beskriver hendes aktiviteter inden for politiet.
Begge bidrager til fortællestilens særlige og meget ordrige stil, hvor personernes tanker og udtalelser gengives detaljeret og ofte med længere digresessioner, der slet ikke bringer krimiplottet i centrum, men som til gengæld fortæller både bredt og detaljeret om dagliglivet i byen samt om forholdet til venner og familien.
Desuden lader forfatterparret jævnligt personerne tale direkte til læserne, og det fortællegreb har jeg sjældent set i krimier. Jeg bryder mig generelt ikke meget om det, men jeg synes, det fungerer OK lige i dette tilfælde sammen med de andre måder at berette på.
Resultatet er nemlig en hyggelig historie med god italiensk stemning og en mindre central krimigåde i form af et mord og et specielt opklaringsarbejde.
Jeg giver også 8 ud af 10 skydeskivepoint.
Marco Malvaldi og Samantha Bruzzone
Den der standser er fortabt
Arvids, 2025
306 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
