Fra bogens bagside:
Et kollektiv i Roslinge har etableret et nyt rewilding-projekt med elge på deres grund til stor irritation for dyreaktivister, jægere og hundeluftere på Djursland. Da en af kollektivets beboere findes død blandt elgene, må lokalbetjent Bjørn Devantier og politiefterforsker Thea Krogh undersøge alle muligheder.
Thea står til at blive forfremmet og skal køre det unge talent Mads Witt i stilling som sin efterfølger. Sagen i kollektivet bliver hans store prøve. Men Mads er udfordret af et dødsfald i den nærmeste familie, der betyder, at han pludselig er gået fra at være ungkarl til primær omsorgsperson for sin søsters tre børn.
Den anerkendte kunstner Ellen Bork flytter ind i præstegården hos sognepræsten Thorkild, mens hun maler kirkens nye altertavle. En håbefuld relation spirer frem mellem dem. Og da der pludselig går rygter om, at et ukendt maleri af netop Bork måske sidst er set på kollektivets loft, kompliceres sagen yderligere.
Min anmeldelse:
Bogen er del 3 i forfatterparrets Djursland-serie. Jeg anmeldte bind 1 “Dømt” her https://blog.drustrup.dk/?p=1853, mens gæsteanmelder Palle Thomsen anmeldte bind 2 “Den tavse frisør” her https://blog.drustrup.dk/?p=2147.
Selv om vore begges oplevelser med de første bøger var lidt lunkne, valgte jeg at læse og anmelde “Dyrenes land”, fordi jeg er kommet meget på Djursland (Dyrenes land) og ville se, hvordan bogen greb det med rewilding an. Jeg havde også hørt, at den faktiske sag om misrøgt af dyrene i Nationalpark Mols Bjerge var inspiration og ville indgå i handlingen, men her blev jeg skuffet. Det bliver kun nævnt ganske kort. Desuden virker projektet med elgene som et usammenhængende element uden afgørende relevans for resten af handlingen, så derfor passer bogens titel efter min mening ikke på indholdet.
Selv om initiativtageren til elgene bliver myrdet, og modstanderne af projektet mistænkes, viser mordet sig at have en helt anden baggrund, så historien handler overvejende om tidligere og nuværende kollektivbeboeres indbyrdes relationer. Så vil jeg ikke afsløre mere af plottet.
Desuden følger vi politiets efterforskning af sagens rette sammenhæng, og heri indgår på klassisk krimivis personlige problemer, der influerer på arbejdet og samarbejdet. Den del af bogen fylder meget og beskrives detaljeret, uden at det sandsynlige overbeviser mig.
Kort sagt, så faldt temperaturen fra lunken til lidt køligere efter at havde læst bogen. Jeg synes ikke, at bogen var særligt spændende. Jeg fandt den ufokuseret med flere handlingsspor uden retning, samt at den slet ikke brugte temaet med elge og rewilding seriøst og interessant.
Selv om bogen er elementært velskrevet, kan jeg som som krimi ikke give den mere end 5 skydeskivepoint.
Kenneth Degnbol & Dagmar Winther
Dyrenes land
Politikens Forlag, 2025
364 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
