Fra bogens bagside:
Christchurch rystes, da flere små børn bliver brutalt skamferet. Uvisheden og frygten breder sig i den newzealandske by, og kriminalassistent Susan White står midt i det hele. Hvert eneste spor synes at føre til en blindgyde, og sagen sætter hende under et stærkt pres.
Hvad der begyndte som en søgen efter retfærdighed, føles efterhånden som et dødvande.
Mens Susan kæmper med opklaringen, rekonstruerer hendes mand, plastikkirurgen Robert McAllister, de skamferede børns ansigter. Han glædes over genforeningen med sine forældre, men lykken varer ikke ved, og den ene ulykke efter den anden rammer.
En dag forsvinder barnet til et af Susan og Roberts vennepar, og snart vikles de ind i en grusom virkelighed, som ingen af dem havde kunnet forudse, og som truer med at rive deres verden fra hinanden.
Vil det lykkes dem at afsløre sandheden? Og spiller alle omkring dem med åbne kort?
Min anmeldelse:
Også dette bind 3 i forfatterparrets serie “Canterbury” foregår på New Zealand, hvor byen Canterbury ligger. Og de bærende hovedpersoner er de samme: politiefterforskeren Susan White og lægen Robert McAllister, der forsker i hudtransplantationer.
Bind 1 “Efter skælvet” anmeldte jeg her: https://blog.drustrup.dk/?p=1642
Bind 2 “Eftermælet” anmeldte jeg her: https://blog.drustrup.dk/?p=2200
I de to første bøger i serien havde New Zealand og Maori-kulturen en mere central funktion i historien og var godt integreret i plottet, mens de vinkler i denne nye bog er trådt mere i baggrunden. Det samme gælder den videnskabelige vinkel, der altid har præget både Claus Lohmans egne bøger og parrets fælles bøger i denne serie. I denne nye bog er Roberts landvinding mht. hudtransplantation kun en behandlingsmetode.
Til gengæld er skurkens videnskabelige tilgang til sine gerninger mere central for handlingen, men samtidig oplagt mere forbryderisk. Jeg vil sige, at den del ikke virker særligt overbevisende eller logisk, og det er ærgerligt, men jeg kan ikke uddybe det uden at afsløre for meget. Læs selv hvordan. Så mindre videnskab og mindre Maori-kultur – men mere om familierelationer og mere New Zealand-turisme.
Fortælleteknisk fungerer bogen godt med skiftende vinkler, hvor man i flere kapitler også følger gerningspersonens tanker og aktiviteter frem mod den endelige afsløring af sagens rette sammenhæng. Og det er en spændende historie med flere spor, hvor der også trækkes tråde til seriens to første bøger. Derfor bør bøgerne efter min mening læses i rækkefølge, og de skal da læses, for de er interessante og spændende – dog uden at komme helt i top.
Som bind 2 får denne også 7 sikre skydeskivepoint af 10 mulige.
Heidi Lohman og Claus Lohman
Under huden
Lytteratur/Proportion, 2025
298 sider
Bogen er læst på Mofibo.
