Fra bogens bagside:
89-årige Bo lever en stille og ensom tilværelse på landet i Jämtland, kun afbrudt af de daglige besøg fra hjemmeplejen. Hans engang så stærke krop er ved at give op, de svækkede, opsvulmede fingre kan knap åbne den dåse, hvor han opbevarer sin kones yndlingstørklæde. Hun er flyttet på demensplejehjem, men stoffet dufter stadig af hende og vækker minder til live.
Heldigvis har Bo sin trofaste hund Sixten til at holde sig med selskab, og sønnen Hans kommer også jævnligt forbi. Men far og søn kæmper for at nå hinanden, og Hans er overbevist om, at faren ikke længere kan tage vare på hunden. Truslen om at miste Sixten sætter et virvar af følelser og tanker i gang hos Bo, som begynder at tage sit liv op til genovervejelse. Hvilken slags far han har været – og kan han nå at nærme sig sin søn, før det er for sent?
Min anmeldelse:
En stærkt gribende og tankevækkende historie om en gammel mands oplevelser af sit eget forfald gennem de sidste måneder i sit liv.
Det var i første omgang en lidt sørgelig og deprimerende oplevelse at læse bogen, hvor man set gennem hovedpersonens egne beskrivelser oplever, hvordan hans selvforståelse for situationen ikke helt passer med realiteterne, og hvor hans sorg over konens demens og flytning til plejehjem dominerer dagligdagen.
Men det var samtidig en varm fortælling om en mands nære forhold til sit barnebarn, en endnu ældre og god ven samt til (nogle af!) hjemmehjælperne. Udviklingen i hans forhold til sønnen, der af nød og i den bedste mening efterhånden tager mere og mere over på at styre faderens forhold, bidrager også til både det sørgelige og det varme.
Foruden beskrivelserne af Bos egne tanker, bringes der korte tekster fra den journal, hjemmehjælperne skriver i, og som sønnen også kommer med notater i. Det er et rigtigt godt supplement til Bos egen oplevelse af virkeligheden. Desuden viser notaterne sammen med Bos beskrivelser og oplevelser af hjemmehjælperne og deres meget, meget forskellige måder at arbejde på i hjemmeplejen.
Bogen var maj måneds bog i læsegruppen Sure Gamle Mænd. Det var en bog, som flere af læsegruppen kun fik læst, fordi den kom på gruppens program. Ellers er det tvivlsomt, om vi alle af os selv ville have lånt den på biblioteket. Så her har medlemskab af en læsegruppen endnu en gang vist sig særdeles værdifuldt!
For efter nogle rigtigt gode diskussioner om bogen blev den korte konklusion denne: “Vi var helt enige om, at ‘Tranerne flyver mod Syd’ er en fremragende roman, der rørte os meget – vi har jo alderen.” Vi fandt alle bogen tankevækkende – også i forhold til vores egne familierelationer og vores egen situation, så vi kom langt omkring i vores snak. Men selv om bogen handler om en gammel mand, så kan og skal bogen også læses af andre aldersgrupper end gamle mænd – og bestemt også af kvinder! Det sidste er de af læsegruppens koner, der også havde læst bogen, helt enige i.
En bonusinformation: dagens ordstyrer havde fundet nogle meget interessante oplysninger om forfatterens baggrund her: https://laeseklubdanmark.dk/romaner/taettere-paa-lisa-ridzen/. Læs endelig her og læs bogen — også gerne mere end én gang.
For en gangs skyld overskrider jeg skalaen og giver 6 ud af 5 mulige stjerner!
Lisa Ridzén
Tranerne flyver mod syd
Politikens Forlag, 2025
368 sider
Bogen er lånt på biblioteket.
