Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Helge Bille: Roman om en forbrydelse

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 feb, 2024 21:37

Fra bogens bagside:
Under arbejdet med at renovere sin lejlighed finder Helge Bille syv dele af em tysk militærpistol pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra 30. december 1949. Navnet Helge Bille har han overtaget fra det skilt, der hang på hoveddøren, da han flyttede ind.

Men hvem var Helge Bille, hvem er Helge Bille? Var han frihedskæmper? Eller værnemager? En historie knytter sig til pistolen, men hvilken?

Spor og motiver væver sig sammen og fortoner sig i det uvisse, mens der langsomt tegner sig en mulig fortælling om Helge Bille, en fortælling om en forbrydelse, en fortælling, der i en vis forstand er forfatterens egen.

Om forfatteren (Fra forlagets pressemateriale) 
Helge Bille voksede op i 1970’erne, blandt andet hos sine bedsteforældre vest for Faaborg. Her stod kun en enkelt hyldemeter bøger, alle slidte billigsbogsudgaver af Agatha Christie, Maria Lang og ikke mindst Georges Simenon. Voksenlivet bød på et møde med bankverdenen og sporadisk taxikørsel. I 2002 flyttede Bille til Nørrebro, og her begyndte han at skrive det, der på sin vis blev til hans livs roman, Roman om en forbrydelse

I forbindelse med udgivelsen af Helge Billes debut Roman om en forbrydelse har Madame Nielsen besluttet at afstå fra enhver form for offentlig optræden og overlade festivalscener, interviews og ikke mindst prismodtagerne til forfatteren (Helge Bille) selv.

Min anmeldelse:
Jeg kan godt lide bøger, der bryder grænserne for form, stil og indhold. Men denne bog melder jeg pas på. Den virker alt for fortænkt på mig. 

På forlagets hjemmeside om bogen – se link efter anmeldelsen – karakteriseres bogen som en labyrintisk krimiroman, men efter at læst bogen, må jeg indrømme, at jeg aldrig fandt ind i den labyrint og heller ikke kan læse bogen som krimi. Det selv om den har den ambitiøse titel “Roman om en forbrydelse”, der formentlig er en bevidst reference til Sjöwall & Wahløs serie. Kort forklaret kan jeg kun kalde bogen beskrivelsen af en forvirret og på flere måder udfordret mands søgen efter svaret på det eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg?

Bogen er skrevet i en litterær stil, der for alvor ikke bare udfordrede mig som læser, men som også forstyrrede mig i at forstå meningen. Nederst i anmeldelsen bringer jeg 2 sammenhængende sætninger/punktummer fra bogen, så stilen i det litterære formeksperiment kan fornemmes. 

Nutidens Helge Bille går på jeg efter identiteten på personen Helge Bille bag navneskiltet på lejligheden. Det bliver en forvirret jagt i den danske filmhistorie, hvor fortidens Helge Bille, var scenografassistent på flere film, en jagt der samtidig fører til nogle tankemyldrende overvejelser for nutidens Helge Bille.

Jeg er ikke blevet klogere på, hvem de to personer med navnet Helge Bille var eller er. Hvad var virkelighed, og hvad var fantasi – og ikke mindst hvorfor? Det er spørgsmål, som stadig står ubesvaret for mig. Det er jo heller ikke sikkert, at bogen skal give et svar, men jeg bliver heller ikke nysgerrig efter at vide det. 

Efter jeg havde skrevet min anmeldelse, fandt jeg en overstrømmende positiv anmeldelse på Litteratursiden – https://litteratursiden.dk/boeger/roman-om-en-forbrydelse. Den har jeg også svært ved både at læse og forstå.

Jeg kan højest give bogen 2 små, flinke stjerner som roman, og det giver ikke mening at give den point som krimi.

Helge Bille
Roman om en forbrydelse
Gutkind, 2024 
192 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

To sætninger fra bogen
Ja, tænker jeg, det har jeg jo sagt, det er, i virkeligheden, Helge Billes pistol. Men ingen lader til at høre mig, det er, som om der er en afgrund, mere end et halvt århundrede, en tåge af tid mellem os, og en anden, dybere afgrund eller snarere gråzone, et ingenmandsland, mellem filmens fiktion og virkeligheden udenfor, både nu og dengang, på filmsettet, hvor skuespillerne, jeg nu tres år senere stadig ser i billedet, selvom de i virkeligheden alle for længst er døde, uden for billedet og uset af os, filmens publikum, er omgivet af hele det apparat, som får filmen til at ske – kameramanden, instruktøren, scriptgirlen, runnerne, scenografen og ikke mindst hans assistent eller skygge, som ingen rigtig bemærker, og ingen sidenhen husker: Helge Bille.

Bonusmateriale
På forlagets hjemmeside er der link til interview med forfatteren, en læseprøve fra bogen og materiale til brug i læsegrupper. Se det hele her https://gutkind.dk/forfatter/helge-bille/ 



Solvej Balle: Om udregning af rumfang I

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 feb, 2024 14:14

Beskrivelsen i Dansk Bogfortegnelse:
Tara og Thomas bliver fanget af en dag, der bliver ved med at gentage sig selv. Tara oplever den 18. november igen og igen, mens Thomas intet genkender og oplever dagen, præcis som man kan forvente, spritny og ukendt.

Citat fra det første kapitel, der er #121
Jeg hedder Tara Selter. Jeg sidder i det bageste værelse, der vender ud mod haven og en brændestabel. Det er den attende november. Hver aften, når jeg lægger mig til at sove på gæstesengen i værelset, er det den attende november, og hver morgen, når jeg vågner, er det den attende november. Jeg forventer ikke længere at vågne op til den nittende november, og jeg husker ikke længere den syttende november, som var det i går.

Min anmeldelse:
Bogen var februar måneds bog i læsegruppen Sure Gamle Mænd, og det er første bind i en planlagt serie på 7 bind, hvor de første 5 er udkommet indtil nu. (Se læsegruppens oplevelser af bogen til sidst i anmeldelsen)

Jeg var meget spændt på at læse bogen – på kanten af skeptisk. Ud fra en kort beskrivelse lød den ret speciel. At den samtidig var udgivet af forfatteren selv på hendes eget forlag var også et advarselssignal for mig – baseret på erfaringerne. At forfatteren havde vundet Nordisk Råds Litteraturpris i 2022 for serien, var ikke en garanti for, at jeg kunne lide den, men for at andre satte pris på den.

Men hold op, hvor jeg blev fanget ind i bogens meget, meget særlige univers. Tiden er gået i stykker for fortælleren, og ting går på én gang i stå for hende og samtidig i ring.  Men resten af verden fortsætter helt upåvirket. 

I denne seriens første del oplever fortælleren, Tara, 18. november 365 gange. Så der er i almindelig tidsregning gået et helt år, siden hun for første gang aldrig oplevede 19. november.

Lyder det absurd og for underlig? Vel er det hele noget skørt og skævt, men bogen er forunderlig (i ét ord, altså.) Der er ikke ret meget logisk ved bogens indhold, og personerne finder heller ikke selv forklaringer uanset hvilke alternative teorier, de undersøger, og Tara oplever da også det hele med skiftende sindstilstande lige fra depressiv til nærmest euforisk, men altid uafklaret.

Historierne fortælles i et intenst sprog, der logisk nok rummer mange gentagelser. På den måde afspejles indholdet flot i formen.

De stikord, jeg umiddelbart vil sætte på bogen, er: Foruroligende, fængslende, velskrevet, forvirrende, eksperimenterende og som skrevet forunderlig.

Til sidst i bogen er Tara på vej med et nyt initiativ, og det vil jeg læse om i bind 2. Men gu’ ve’ om jeg så bliver holdt fanget i udregningerne af rumfang uden at kunne slippe slippe fri? Jeg vover det gerne og giver 5 sikre stjerner til dette første bind.

Solvej Balle
Om udregning af rumfang I
Pelagraf, 2020
160 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Sure Gamle Mænd
Kort fortalt: 
Bogen skabte gode diskussioner af, hvad meningen var med bogen, og hvordan titlens rumfang kunne passe med indholdet. Og det er altid fint med gode diskussioner om bøger. 

Men det var meget forskelligartede oplevelser, vi modne herrer havde haft med bogen. Godt halvdelen ville ikke læse fortsættelsen og var mere forvirret over indholdet og den manglende logik i historien end interesseret i at læse mere om Taras liv med den ødelagte tid. De øvrige var fascineret af bogen og vil senere læse bind 2 og sikkert også videre. Det mystiske og absurde i historien havde fanget dem (os) ind.

Det var samtidig en fælles oplevelse for alle, at det var en fornøjelse at læse sproget, og at forfatterens formuleringer var rigtigt gode. Alene det havde gjort, at alle havde læst bogen færdig!



Michael Enggaard: Myrna

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 24 feb, 2024 14:12

Fra bogens bagside:
Dagene går i Myrnas liv. Hun driver en frisørsalon på Damhustorvet og bor i lejligheden ovenpå med sin uforudsigelige teenagedatter. En behersket tilværelse sammenlignet med ungdomsårene på Vesterbro.

Og så en dag ser hun ham. Tilfældigt i udkanten af et fotografi i en avis. Roar. Manden, der forrådte og ødelagde hende, er blevet svag. Han krummer sig over et gangstativ.

Myrna opsøger veninderne fra dengang, som også – hvis de er i live – må have et mellemværende med Roar.

Men kan en genforenet kreds af kvinder blive enige om, hvordan man opnår retfærdighed? Og hvordan gør man, hvis man vil ordne sådan noget selv? Hvor går grænserne? Behøver der være nogen?

En roman om et skæbnefællesskab. Om slumrende vildskab og tillid. Om hævn.

Min anmeldelse:
Jeg stødte første gang på Michael Enggaard som forfatter, da jeg læste “Svækling” og anmeldte den her: blog.drustrup.dk/#post161 og blev meget begejstret for bogens velskrevne stil med humor og solidaritet til personerne. 

Det blev yderligere bekræftet og forstærket, da jeg senere læste og anmeldte “Efterhånden mulighed for sol”. Læs anmeldelsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=863, hvor jeg bl.a. skriver: Det var en stor fornøjelse at læse en så varm og vedkommende historie om almindelige mennesker.

I denne seneste bog har Enggaard igen samlet et univers befolket med nogle almindelige og typiske mennesker, som dog denne gang er fra et miljø, der ikke så tit skildres i litteraturen, og slet ikke sådan som han gør det. Hovedpersonen Myrna er enlig mor med sin egen meget beskedne frisørsalon. Som ung var hun en af en gruppe på 4 kvinder, der var en del af et kriminelt miljø med prostitution, narkohandel og misbrug. De fire er nu på alle måder forskellige steder i samfundet, men Myrna tager kontakt til dem alle for at få dem samlet, så de kan få gjort op med fortiden og de traumer, de i ungdommen og med store konsekvenser blev påført af en bestemt person.

I sin sædvanlige velskrevne stil med et flot billedskabende sprog fortæller Enggaard en både stærkt gribende og rigtigt underholdende historie med skarpt tegnede miljøbeskrivelser. Der er et par ret voldsomme optrin, men hele tiden fortalt med humor og især ud fra en dyb solidaritet med hovedpersonerne. Udviklingen af forholdet mellem Myrna og datteren, der går i gymnasiet, er en helt særlig og rigtig god parallelhistorie, som også er en del af den store historie. 

Bogen kan – ligesom forfatterens første romaner – stærkt anbefales til alle, der nyder at læse en stærk og godt fortalt historie!

Den skal også have mine 5 maksimale stjerner.

Michael Enggaard
Myrna
Politikens Forlag, 2024
270 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Arnaldur Indriðason: Kongen og urmageren

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 22 feb, 2024 16:32

Fra bogens bagside:
Historisk roman der skildrer den danske kongemagts nådesløse magtanvendelse over for den islandske befolkning i slutningen af 1700-tallet.

I København er den islandske urmager Jón Sivertsen i færd med at restaurere et helt unikt astronomisk urværk, der er efterladt til forfald på kongeslottet Christiansborg. Pludselig en sen aften fremtoner Christian 7., der officielt besidder tronen, men som er sat uden for indflydelse af sin søn, der ser ham som sindsyg. Kongen er rastløs og beruset, og deres møder bliver flere og flere. Snart udvikler det sig til fortrolige samtaler, hvor Jón udfolder historien om sin far og fostermoder i Island, der begge blev afstraffet med døden for øjnene af ham som dreng, selv om de begge var uskyldige. Deres dødsdom blev underskrevet af kongens far…

Min anmeldelse:
Der er mange lag i denne velskrevne, historisk relevante og fascinerende historie. Her er nogle af dem. 

Det overordnede tema er den danske kolonimagts benhårde styre af sin fjerne koloni, Island, med udgangspunkt i en streng moral og både uden forståelse for den lokal kultur på Island og uden viljen til at finde sandheden bag den ulykkelige sag, der kostede livet for urmageren Jons far og stedmor. En del af den historie fortælles gennem den nære kontakt, Jon får til Kong Christian 7., hvis liv er stærkt påvirket af magtkampene ved hoffet. Kongens kone, dronning Caroline Mathilde, blev udstødt pga. sit forhold til Struensee, der senere blev henrettet og også var den reelle far til prinsesse Louisa Augusta. Det er det helt faktuelle grundlag for den interessante historie.

At kongens far udstedte dødsdommen over Jons far gør deres forhold helt specielt. De kæmper begge som sønner med konsekvenserne af deres fædres gerninger, så familierelationerne er endnu et tema. De forstærkes af den måde, kongens søn, den senere Kong Fredrik 6., behandler sin far på.

Bogen bringer også et også godt og farverigt tidsbillede af livet i forskellige samfundslag på datidens Island og i København. Det er interessant læsning.  

Desuden er der det urmagertekniske element, hvor Jons store arbejde med at restaurere det unikke og ret ødelagte ur følges kronologisk og teknisk. Det er godt fortalt kulturhistorie.

Det er forfatterens fremragende fornemmelse for at fortælle en rigtig god historie, der holder sammen på alle lagene og får dem til at danne en helstøbt fortælling. Den gode forfatterevne har jeg tidligere nydt i hans krimiromaner, så jeg var som historisk interesseret fuld af forventning til denne historiske roman. Jeg blev helt fanget ind af bogen – både pga. selve historien og den måde den fortælles på. Jeg kunne endda godt forestille mig at læse den igen!

Den skal have mine maksimale 5 stjerner!

Arnaldur Indriðason
Kongen og urmageren
Gyldendal, 2024
372 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Mette Telefoni og Line Birgitte: Fandens fandango

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 11 feb, 2024 20:17

En herlig billedbog med rim for børn fra cirka 4 år og til de kan læse selv.

Fra bogens bagside:
Når jobbet som djævel, det føles hårdt
vælger han noget rart af gå op i
Du gætter det næppe, for det er lidt sært
dét Fanden, har sig som hobby

Mon han griller bøffer på åben ild?
Brygger øl eller onde rygter?
Måske er det kampsport, som sikkert er nemt
hvis alle han slås med, de flygter?

Men hvad så med stand up med onde jokes?
Eller kan det mon være banko?
Næ nej, det er rytmisk med hiv og med sving 
for Fanden, han danser fandango!

En baggrundshistorie:
Jeg blev opmærksom på bogen, da jeg læste en artikel i Nordjyske om den og om forfatteren. Her stod der blandt andet, at hun var vokset op i Hollensted langt ude på Lars Tyndskids mark, hvor hun skulle op før Fanden fik sko på, for at komme i skole. Så dæmrede det langsomt for mig, og jeg fik via kontakt til forlaget forbindelse til Mette. Og ja, det viste sig ganske rigtigt at være Mette Koch fra Hollensted. Jeg kendte så både hende og forældrene. Siden er Mette blevet voksen og har giftet sig til efternavnet Telefoni.

I avisartiklen stod der også, at Mette havde skrevet andre børnebøger, og det viste sig at være 12 især letlæsningsbøger / frilæsningsbøger. Dem kendte jeg ikke, men de er også udkommet, efter jeg stoppede som praktiserende bibliotekar. Derfor var jeg nødt til at se nærmere på denne seneste bog.

Min anmeldelse:
Som tidligere børnebibliotekar har jeg set en god del af de utallige især billedbøger, der er udgivet med rim som udgangspunkt. Der er kommet rigtigt mange flot illustrerede og meget forskellige rimbøger, og der kommer stadig nogle hvert år. Fandens Fandango skriver sig således både ind i en solid tradition og ind i et bogmarkedet med stor konkurrence. Interessen for rimbøger er stor, for de er vigtige for stimulering af sprogsans.

Som i alle billedbøger med rim, så er teksten det afgørende element, for halter den, eller er uinteressant dur en rimbog ikke. Samtidig er illustrationerne vigtige. Hvis de spiller flot sammen med teksten løftes begge dele.

I “Fandens fandango” spiller Mette Telefonis finurlige tekst med fine rim sammen med Line Birgittes  fantasifulde tegninger på bedste vis. Billederne er især af hovedpersonen holdt i lilla, røde, orange og mørke farvetoner med klare referencer til fanden og helvede. Det er et meget, meget godt valg, der underbygger stemningen i bogen. 

Heldigvis er både illustrationer og tekst løssluppent morsomme. Jeg er sikker på, det virker godt på børn, og der er heldigvis også gode ordspil og detaljer i tegningerne, der vil underholde de voksne oplæsere. Det er ikke en pusse-nusse-hyggebog, og der bruges ord og ordspil, der naturligt indgår i bandeord som fanden og helvede. Sådan bruges de ikke i bogen, men børn fra cirka 4 år og til de kan læse selv vil elske at høre de forbudte ord, ligesom de elsker Onkel Rejes frisprog. Uden sammenligning iøvrigt.

Det bliver til 4 nordjyske stjerner herfra.

Mette Telefoni og Line Birgitte
Fandens fandango
Forlaget Rød Panda, 2023
40 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 04 feb, 2024 15:42

Fra bogens bagside:
Nordjysk litteraturhistorie fortalt af en række af Danmarks fremmeste forfattere – alle med tilknytning til Nordjylland.

En lang række danske forfattere – Hanne Vibeke Holst, Carsten Jensen, Thomas Korsgaard, Mette Moestrup, Hanne Marie Svendsen, Kim Blæsbjerg og 30 andre – går på litterær opdagelse i Nordjylland. De tegner gennem deres vidt forskellige bidrag, forfatterportrætter, selvbiografiske tekster, beskrivelse af landskaber og byer, refleksioner over enkeltværelser og af forfatterskaber, et billede af den forbløffende rige og mangfoldige litteratur, der har rod i Nordjylland, toppen af Danmark: fra J.P. Jacobsen og Johannes V. Jensen over Aksel Sandemose og Morten Nielsen til Pia Juul og Jakob Ejersbo.

Min anmeldelse:
Da jeg hørte om bogen, fik jeg straks lyst til at læse den, og samtidig fandt jeg den dobbelttydige titel helt logisk. Som bibliotekar i Nordjylland gennem mange år vidste jeg godt, at mange af Danmarks topforfattere netop har rødder i eller tæt forbindelse til Nordjylland – også kaldet Toppen af Danmark. Derfor glædede jeg mig meget til at læse bogen.

Da jeg havde læst artiklerne om mit nærområde, Vendsyssel og Han Herred, opdagede jeg tilfældigvis et andet perspektiv på bogen via en anmeldelse 3. februar af den i Politiken. Under overskriften “38 forfatteres svar på tiltale efter Gyldendal-direktørs hån” sætter anmelderen Jes Stein Pedersen bogen ind i en skarp kulturpolitisk sammenhæng, idet han fortsætter anmeldelsen sådan: “Efter at Morten Hesseldahl havde sat sig i direktørstolen i Klareboderne, udtalte han i et interview i Politiken at Gyldendal ikke skulle være en klub, der »kun vil udgive nordjyske noveller som foregår i et landbrugssamfund mellem 1950 og 1960«” og anmeldelsen fortsætter sådan:

“Det fik Jens Smærup Sørensen, der er fra Staun ved Nibe og ophavsmand til nyklassikeren ’Mærkedage’ om landbrugets forvandling, til prompte at forlade forlaget, og det var da heller ikke svært at udlægge udtalelsen som en slet skjult hån både mod ham og Johannes Riis, Gyldendals mangeårige skønlitterære chef; de er begge fra Mors. Også Carsten Jensen forlod det hæderkronede forlag i protest mod den nye direktør for det hele.”

Det er da også Jens Smærup Sørensen og Johannes Riis, der har redigeret bogen sammen med Lasse Horne Kjældgaard!

Navnet Johannes Riis fik en erindring om en anden bog til at dukke frem i min hukommelse, og den blev derfor fundet frem fra min boghylde. Det er bogen “Kraftværker : 18 nordjyske forfattere”, der blev udgivet i 2011 af Nordjyske Medier. Heri er det indledende afsnit netop et interview med Johannes Riis med titlen:  “Om evnen til at fortælle de sande historier, der gør nordjyske forfattere til noget unikt.” Heri gør Riis også opmærksom på den stærke nordjyske litterære tradition gennem over 100 år. Han finder det således slet ikke overraskende, at syv af de seneste 10 års modtagere (i 2011) af boghandlernes “De Gyldne Laurbær” var gået til nordjyske forfattere. Også den bog kan anbefales.

Tilbage til den nye bog “Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i naturen”, som Jes Stein Pedersen i sin grundige og positive anmeldelse kort bl.a. siger sådan om: “Man mærker virkelig, at de 38 bidragydere har nydt at fortælle om alt det, som forfattere med rødder i Nordjylland har givet dem.”

Mest afgørende har det efter læsning af de første dele af bogen været at opdage, hvor inspirerende bogen er, og det er netop i kraft af de personlige og stærkt engagerede historier, at bogen er vildt inspirerende. Inspirerende til at genlæse kendte forfattere, inspirerende til at gå på opdagelse i ukendte eller mindre kendte forfattere blandt dem, der er med, samt inspirerende til at opsøge nogle af de mange andre nordjyske forfattere, der ikke er med i bogen. (Der må gerne komme et bind 2, for der er nok nordjyske forfattere til det).

Som sagt har jeg indtil koncentreret mig om de 12 kapitler om de nordligste af de nordjyske forfattere. Det er lidt urimeligt at fremhæve nogle af forfatterne af de inspirerende og meget, meget velskrevne indlæg, men som gode eksempler på nogle, der især gjorde et godt førsteindtryk, vil jeg nævne:

  • Hanne Vibeke Holsts dybt personlige og åbenhjertige beretning om især sin fars liv og forfatterskab.
  • Per Gammelgaards fine erindringsglimt om barndommens introduktion til Vendsyssel og især hans egne oplevelser med andre nordjyske forfattere.
  • Peter Mouritzens finurlige historie om barndomsnaboen, Helge Kaarsberg, der var forfatter og på et vigtigt tidspunkt blev kaldt “Der grosse Schriftsteller fra Nørresundby”.
  • Mette Moestrups analytiske og personlige artikel om Hulda Lütken og især hendes lyrik.
  • Hanne Marie Svendsens smukke historie om bøgers og læsnings betydning for flere folk i hendes fortid – bl.a. med noget om Harry Søiberg og Hulda Lütken.

Jeg har selvfølgelig ikke kunnet lade være med at kigge lidt fremad i bogen, og herfra vil jeg umiddelbart fremhæve:

  • Hans Hauges underholdende og kalejdoskopisk biografiske tour-de-force blandt rigtigt mange nordjyske forfattere.

Jeg vil selvfølgelig læse og nyde hele bogen, og vil helt sikkert også lade mig inspirere til at opdage og genopdage forfattere fra (lidt) længere sydpå – i Nordjylland selvfølgelig. 

Desuden bør bogen være pligtlæsning for alle nysgerrige boglæsere af andet end krimier og feel-good-bøger. (Ikke et ondt ord om dem). Den bør også blive undervisningsmateriale for f.eks. alle gymnasielærere med dansk på skemaet.

Som det forhåbentlig fremgår, giver jeg bogen mine bedste anbefalinger, og derfor får den selvfølgelig mine maksimale 5 stjerner og en stjerne ekstra for initiativet og de mange medvirkende forfatteres indsats.

Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen
Redigeret af Lasse Horne Kjældgaard, Johannes Riis og Jens Smærup Sørensen
Gutkind, 2024
505 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »