Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste februar 2026 oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Amira Smajic: Amira

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 15 aug, 2026 23:34

Det her var en svær anmeldelse at skrive, og den er nok også lidt lang.

Jeg havde set udsendelserne “Den Sorte Svane” på TV2, da  de blev sendt, og havde på den baggrund dannet mig et indtryk af sagens sammenhæng, og jeg havde også undervejs undret mig over både Amira Smajic baggrund for at deltage i de afsløringer og undret mig over den journalistiske metode.

Da jeg for nogle uger siden så, at Amira Smajic havde skrevet en biografi om sig selv og sagen, blev jeg noget interesseret i at læse den, men gjorde ikke noget ved det. Dels er der altid alt for mange bøger på min læseliste, og dels var jeg noget usikker på bogen, fordi hun selv havde udgivet den på BOD/Books-on-Demand, hvilket ikke altid indikerer redaktion og kvalitet.

MEN så kom der en mail fra forfatteren med bl.a. denne tekst: “Jeg skriver netop til dig, fordi du anmelder krimi, spænding og dokumentariske udgivelser med en seriøs og kritisk tilgang, hvor den journalistiske og faglige kvalitet vægtes højere end sensationsværdien.”

Smiger og søde ord kan bløde selv den mest hårde person op, så jeg genovervejede min holdning til at læse og anmelde bogen. Ikke kun pga. smigeren, men også fordi mailen fortsatte sådan:

“Amira er min egen samlede fortælling om et liv præget af kriminalitet, medier, efterretning, magt og ansvar. Bogen handler samtidig om skyld, loyalitet, manipulation, overlevelse og om prisen for at blive anvendt som både kilde, karakter og fortælling.

Det er vigtigt for mig, at bogen bliver læst som mere end historien om Den Sorte Svane. Den beskriver også det menneskelige og systemiske forløb før, under og efter den offentlige omtale.”

Fra bogens bagside:
Dette er min fortælling, fortalt og udgivet af mig, der af andre er blevet kaldt Den Sorte Svane. En fortælling om fald, skyld, overlevelse, relationer, moderskab og prisen for at miste sig selv – bid for bid.

Det er mine erindringer om at blive til den, jeg var, før billedet stivnede, og hvad jeg tænkte undervejs. Om det, der er tilbage, når kameraerne er slukkede, relationerne brændt ned og stilheden endelig kommer.

Min anmeldelse:
Bogen er et meget personligt partsindlæg, og skal læses som sådan. I min anmeldelse bringer jeg undervejs flere citater fra bogen, fordi de giver nogle gode forklaringer og informationer. Jeg indleder lige med et par opklarende:

“Dette er ikke en journalistisk fortælling. Ikke et forsvarsskrift. Ikke et anklageskrift. Det er en erindringsbog, skrevet ud fra min hukommelse og støttet af den dokumentation, jeg har samlet.”

“Jeg har valgt at selvudgive min bog, fordi jeg denne gang vil beholde kontrollen over min fortælling. Ikke for at gøre mig smuk, uskyldig eller dække over eller lyve om noget. Men fordi ingen andre skal bestemme, hvilke dele af mit liv der må eller ikke må være med.”

Bogen giver ukronologiske nedslag i Amiras liv, lige fra hun som barn kommer til Danmark fra Bosnien med sin familie på flugt fra krigen på Balkan, via uddannelsen til jurist, forbindelserne til rockerkriminalitet, hendes første arbejdsplads og hendes undercoverarbejde for NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) senere SØK samt PET – helt frem til arbejdet med tv-udsendelserne samt den personlige effekt for hende af at stille op i udsendelserne om kriminaliteten i Danmark på alle samfundslag. Bogen kommer således rundt om mange flere sider af personen Amira, end TV-udsendelserne gjorde.

Set fra Amiras vinkel beskriver de forskellige sekvenser detaljeret, hvad der er sagt og gjort, og det har kunnet lade sig gøre, fordi hun har optaget og registreret (næsten?) alt undervejs. Samtidig forklarer hun af og til, hvad effekten har været, og hun efterrationaliserer også jævnligt over, hvorfor hun har gjort, som hun gjorde.  

Der navngives rigtigt mange personer i bogen, men nogle er også anonymiserede. Blandt de centrale personer er Ronni, der har haft en stor negativ indflydelse på Amiras liv. Han har haft relationer til rockergrupperinger, men viser sig også at have været ikke bare stikker, men en civil agent, der havde arbejdet for politiet i 20 år. Samtidig har han på mange måder styret Amira med egen vinding som mål og med voldsomme midler. Deres forhold er for mig et mysterium. Amira Smajic skriver selv bl.a.:

“Mit moralske kompas kom ikke bare ude af kurs, det var væk. Forvitret, opløst, forsvundet et sted undervejs uden, at jeg rigtigt havde opdaget, hvornår det skete.” 

“Det er en snoet trappe, der fører ned i svindelens dyb, ikke en elevator, og man opdager først, hvor langt man er kommet ned, når man ikke længere kan se lyset ovenfra.”

“Jeg var så hærdet i disciplinen at overhøre alarmer og glide let hen over tillidsbrud. Det var blevet en vane, næsten en refleks, ikke at reagere, når grænser blev overskredet og aftaler blev bøjet eller direkte brudt.”

Foruden Johnny Hast Hansen fra det godt og vel mere end tvivlsomme firma Skatterevisorerne, der var Amiras første arbejdsplads, er de navngivne folk især flere advokater samt folk fra medieverdenen. Det er f.eks. forlagsfolk fra People’s Press og Gyldendal, der på et tidspunkt var inde over et bogprojekt med Amira. Men det gælder selvfølgelig især folkene, hun har været i tæt forbindelse med i anledning af tv-udsendelserne som Peter Engel fra mediefirmaet Wingman, Mads Brügger med mediet Frihedsbrevet (i bogen konsekvent kaldt ved sit rigtige navn Brygger) og graverjournalister fra TV2.

Det er beskrivelsen af denne proces, som ruller hen over Amira Smjaic, det er særligt interessant at læse om. Hun skriver bl.a. sådan

“Mit formål var det samme, som første gang jeg trådte ind i mediebranchen: At fortælle min historie og være med til at sige noget vigtigt og sandt om kriminaliteten i Danmark. Men på min vej gennem mediebranchen blev fortællingen drejet langt væk fra både formålet og sandheden. Og jeg endte med at blive brugt som en figur, et symbol i en dramaturgi.”

“Men allermest må jeg jo gribe i egen barm. Jeg begriber ikke, hvordan jeg kunne indgå i et samarbejde om noget så voldsomt som de her programmer uden at sikre mig bedre juridisk.”

Konsekvenserne for Amira Smajic har været store, idet hun bl.a. har måttet frasige sig forældreretten til sin søn for at beskytte ham fra de trusler på livet, hun må leve med fra de folk, hun afslørede.

Bogen giver mig nogle svar, men rejser samtidig en række andre spørgsmål. Det er stærk og gribende læsning, der ikke sådan lige kan glemmes. Den fremtræder velformuleret og skarp, og den rummer også selvkritiske elementer, men en redigering og opstramning ville efter min have forbedret effekten af bogen. Der er rigeligt med detaljer, men Amira Smajic er selvfølgelig så opfyldt af sagen, at hun har villet taget om ikke alt så rigtigt meget med. En justering og begrænsning ville få konklusionerne til at stå tydeligere frem.

Med til mine ønsker til en redigering hører, at det også ville have været en stor fordel med en ændring af rækkefølgen på kapitlerne til at danne ren kronologisk fremstilling af hele udviklingen fra de personlige traumer som ung flygtning og frem til i dag. På den måde ville det være lettere at kunne forstå eller i det mindste at følge, hvordan Amira Smajic er blevet indrulleret i det kriminelle univers, der førte til den medieskabte og farlige situation, hun nu er endt i. 

Jeg ved ikke, hvor den objektive sandhed er, hvis den kan findes, men uanset hvad er bogen efter min mening en vigtig udgivelse, der supplerer indholdet i de redigerede udsendelser med “Den sorte svane” og giver en anden forståelse af historien.

Det bliver til 3 stjerner ud af 5 mulige.

https://bogshop.bod.dk/amira-amira-smajic-9788743091080

Amira Smajic
Amira
Books on demand, 2026
512 sider  

Bogen er modtaget til anmeldelse som pdf fra forfatteren,



Anja Klemp Vilgaard: Skumfødt – Havet har en kvindes sjæl

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 11 jul, 2026 13:41

Fra beskrivelsen på Saxo:
Nogle historier forsvinder aldrig. De går i arv. 

På den vindomsuste ø Suðuroy vokser Ella op blandt klipper, hav og gamle sagn. Som ung forlader hun Færøerne og rejser til København i håbet om et nyt liv. Men livet i storbyen bliver en kamp.

En ulykke slår hende ud af kurs, kærligheden viser sig farlig, og drømmen om familie brister igen og igen. Alligevel nægter Ella at give op. Hun er en overlever – en kvinde, der møder verden med samme stædige vilje som de storme og det hav, hun er vokset op med. 

Midt i kampen for at skabe et nyt liv i Danmark begynder mærkelige skygger at følge hende. Stemmer fra fortiden, gamle sjæle og fortællinger om dem, der aldrig fandt hvile, og som nu søger forsoning. 

Skumfødt – havet har en kvindes sjæl er første bind i en stor fortælling om arv, skæbne og moderskab – om tre generationer af kvinder, der ikke lader sig knægte, og om de historier, familier fortæller for at overleve. 

En mor-datter-saga om arv og frigørelse – og om hvordan en datter til sidst kan give sin mor fred. 

Med afsæt i virkelige hændelser og færøsk fortælletradition bevæger romanen sig fra den vilde natur i Nordatlanten til efterkrigstidens Danmark og skildrer, hvordan historier, tavshed og myter former menneskers liv.

Dyk ned i fortællinger fra udkanten af det danske kongerige i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at dele fælles historier. Første bind af to i en stærk nordatlantisk fortælling. 

Min anmeldelse:
På bogens flotte hjemmeside – https://skumfodt.dk/ – står der bl.a. sådan om forfatterens arbejde med bogen: Som barn lå hun i sengen og lyttede til sin færøske mors fortællinger fra Nordatlanten: vilde, rystende og fængende historier om stærke kvinder, havets luner, kærlighed og tab. Allerede som 13-årig lovede hun sig selv, at hun en dag ville skrive dem ned – at hendes mors verden ikke måtte gå tabt. Det løfte har fulgt hende lige siden.

Mange år senere pressede fortællingerne sig på. Det første manuskript blev skrevet på tre intense uger, og siden har romanen gennemgået 16 års omskrivninger, research og modning. Resultatet er “Skumfødt – havet har en kvindes sjæl” – en stor og sanselig fortælling inspireret af virkelige hændelser og hendes egen families historie.

Det forløb viser efter min mening forfatterens dedikation til sin historie og en søgen efter perfektion i hendes arbejde, og begge dele har båret frugt. Bogen er godt bygget op med en klar vision. Alt folder sig flot ud i ni afsnit, der alle henviser til dele i den traditionelle færøske kædedans. 

Hvert afsnit indeholder 3 elementer. De indledes med en færøsk fortælling med temaet de forbandes fortællinger, der spænder over en lang tidsperiode. Derefter følger et stemningskabende lyrisk kvad med referencer til handlingen og hovedpersonen. Endelig følger så hovedhistorien om familiens kvinder med Ella/Ellen i centrum. I hvert afsnit er der flere kapitler om hovedhistorien, som gennem hele bogen spænder over perioden 1935-1971. 

Lyder det kompliceret? Måske, men sådan virker det ikke. Jeg blev ganske vist mystificeret de første gange, jeg skiftede afsnit og først læste fortællingen og derefter kvadet, inden selve hovedhistorien begyndte. Men efterhånden blev jeg fanget ind af den samlede stemning i bogen. 

Det var dog selv hovedhistorien om familiens kvinder og deres liv på Færøerne og i København, der i første omgang greb mig, og som jeg læste med stor fornøjelse! Det er en fascinerende historie om forbandet stærke kvinder, der føler sig stærkt forbandet. Det er også en god historie om en tidsperiode samt en historie, der illustrerer kulturforskellene mellem Færøerne og Danmark.

Det er også en bog, jeg meget gerne vil læse igen, og denne gang vil jeg gå dybere ind i de indledende fortællinger og kvad. Det vil jeg senest gøre, når slutningen på historien kommer i næste bind, og den bog vil jeg se frem til!

Mens jeg læste bogen, kom jeg til at tænke på store forfattere som Herbjørg Wasmo og Kristín Marja Baldursdóttir. “Skumfødt” er efter min mening mindst i samme klasse som de bedste af deres bøger!

Dertil kommer, at det er smuk bog, der ikke kun i indholdet er gennemført kvalitet, men som også grafisk er smukt tilrettelagt med gode illustrationer og et godt layout. Også på den måde er bogen en stor nydelse.

Fem funklende stjerner og de varmeste anbefalinger. Bogen bør læses bredt, og den vil blive nydt af alle med lyst til en stærk historie og med sans for god litteratur.

Anja Klemp Vilgaard
Skumfødt
Get Published, 2026
351 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Kim Krogsgaard: Vigfus og Joey – To kærlige skurke

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 jun, 2026 19:49

Fra beskrivelsen på Saxo:
Kim Krogsgaard er farfar, læge og jæger. Og så har han to labrador-jagthunde, som er velopdragne og kærlige, men som også har mange gode og undertiden skøre idéer. 

“Vigfus og Joey, to kærlige skurke” er efterfølger til “Vigfus og Joey, to skrækkelige skurke”. Begge bøger beskriver, hvordan de to hunde har deres helt egen oplevelse af livets facetter og livet i huset på havnen. Bogen giver et indblik i livet, set fra hundenes perspektiv.

Min anmeldelse:
Den første bog om de to jagthunde anmeldte jeg her efter bl.a. at have testet bogen på et par børnebørn https://blog.drustrup.dk/?p=2945. 

Jeg skrev bl.a.: “Jeg er i tvivl om det sandfærdige i historien, men det er også helt ligegyldigt. En god historie er ikke altid sand. Det er vigtigere, at den er underholdende. Og det var bogen for børnebørnene. De syntes, det var nogle gode og finurlige historier om de to hundes eskapader.”

I denne fortsættelse med 9 finurlige historier om de to meget, meget selvstændige jagthunde har hundene forrest i bogen lagt en genial plan. De vil nemlig blive ved med at lave nogle mærkelige og skrækkelige ting, for at deres far (forfatteren) kan få en masse at skrive om, så han kan tjene penge på bogen, få råd til at gå på pension – og derfor kan gå mere på jagt sammen med hundene. 

De bringer undervejs sig selv og deres familie ud i nogle skøre situationer – de handler bl.a. selv ved en pølsevogn, sejler en tur i familiens båd, laver sig nogle romtoddyer, laver mad af fasaner fra familiens fryser samt drikker både rødvin, champagne og olivenolie.

Foruden at fortælle nogle skæve og underholdende historier om eskapaderne, så formidler bogen også på diskret vis fagligt indhold om f.eks. jagtformer, hundetræning og samspillet mellem en gammel og en ung hund.

Anset om hundenes plan om at skaffe grundlag for forfatterens kommende liv som pensionist lykkes, så er jeg sikker på, at alle bogens parter har hygget sig med at finde på historierne. De vil også hygge blandt læsere i især aldersgruppen 4-9 år. 

Mens forfatteren har taget godt imod mit råd i den første anmeldelse om at variere begivenhederne mere, så synes jeg og mit smagspanel stadig, at tegningerne er lidt for kedelige og for få.

Bogen får 3 stjerner, og de to hunde bør få lige så mange kødben – hver.

Kim Krogsgaard
Vigfus og Joey – To kærlige skurke
RKadvice, 2026
56 sider  

Bogen er modtaget fra forfatteren som anmeldereksemplar.



Keld Conradsen: Det gode menneske

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 jun, 2026 17:56

Fra bogens bagside:
Er mennesket godt? Det spørgsmål interesserer ingen sig for i 1990’erne. Berlinmuren er faldet, kapitalismen har vundet, grådigheden og egoismen har taget over. Angiveligt har historien nået sin afslutning, men i Aarhus sidder en fortvivlet ung mand og skriver en videnskabelig artikel om det gode menneske. Og så forsvinder han.

Mange år senere er han skolelærer ude på landet. Historien har vist sig ikke at være slut alligevel, og så en dag bliver han opsøgt af en ung kvinde. Hun forsker i milliardærer og har læst hans gamle artikel og fortæller forunderlige ting om den. Men hun fører ham også tilbage til 1990’erne og den nat ved årtusindskiftet, da alting ændrede sig. 

Hvem er L, og hvad skete der med hende? 

En roman om  kærlighed, videnskab og om at finde hjem. 

Min anmeldelse:
Jeg har været dybt fascineret af alle de Keld Conradsen-bøger, jeg har læst, og jeg har anmeldt flere af dem som lektør og som blogger – senest “Trampemarchen” her: https://blog.drustrup.dk/?p=2538 

Romanerne har alle været indholdsmæssigt interessante med skiftende altid relevante temaer med et historisk og/eller videnskabeligt element foruden de altid tilstedeværende alment menneskelige og livsvigtige.

Men romanerne har i ligeså høj grad været store læseoplevelser i kraft af det fremragende sprog, der kort og præcist beskriver stemninger, steder og holdninger i stærke formuleringer. Jeg har mange gange læst hele afsnit flere gange for at få fuld nydelse af sproget.

Det er egentligt ikke fair at fremhæve et enkelt formulering, men her får I alligevel nogle linjer fra denne seneste bog:

Hun er ved at blive dement.
– Vel er jeg ej, lød det vredt fra fru Mogensen, som talte til vinduet.
Jeg svarede, at der ikke havde været noget. Det så ud til at lette datteren, men det var ubegribeligt, at fru Mogensens liv var ved forsvinde, at hendes erindringer var ved at sande til i aflejringer så dybe, at hun ikke engang selv havde adgang til dem.

Hvad skaber det gode menneske? Det overordnede tema i bogen er altruisme, der er at ville gøre noget godt for andre – altså det modsatte af egoisme og det samme som at være titlens gode menneske. Det giver undervejs videnskabelige diskussioner af, om altruisme påvirkes af generne, eller om det modsatte er tilfældet. Med andre ord: er det gode menneske godt genetisk og biologisk set?

Den videnskabelige og filosofiske diskussion har jeg haft lidt svært ved at få fuldt udbytte af, men det er helt sikkert ikke forfatterens skyld. Når jeg alligevel er dybt fascineret af bogen, så skyldes det forfatterens evne til at kombinere videnskab og værdidiskussioner med generelle grundlæggende menneskelige dilemmaer i en spændende historie, der ikke leverer absolutte løsninger, men rejser spørgsmål, tvivl og diskussionsemner – så kan det ikke gøres meget bedre! 

Det hele toppes, når han som her desuden i sit eminente sprog formår at skabe nogle dybt interessante personer med den mandlige hovedpersonen i centrum. Flankeret af 2 kvinder på to forskellige tidspunkter – en biologistuderende i 1990’erne og en journalist i nutiden – skabes der gnistrende spændingsfelter. 

Anbefales på det varmeste – 5 sikre store stjerner!

Keld Conradsen
Det gode menneske
Modtryk, 2026
228 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Susanne Overgaard: 111 steder ved Limfjorden som du skal se

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 25 jun, 2026 14:57

Fra forlagets beskrivelse og bogens bagside:
I Limfjordslandet er der aldrig langt til vandet. Vester Hanherred, Thy. Mors, Fur og Salling forbindes af enkelte broer og en hel del færger. Her er frisk luft, flot og frodigt, lav lysforurening og øredøvende stilhed, som blot tilføjer til idyllen. Naturen spiller en vigtig rolle for alle i området, og samtidig gemmer der sig historiske minder og kulturel mangfoldighed – og med “111 steder ved Limfjorden som du skal se” i hånden kan du tage på opdagelse i området. 

Bogen er den oplagte rejsehåndbog til området mellem Vesterhavet og Limfjorden. Her finder du enestående og unik topografi, geologi, rig flora og fauna, overraskende menneskeværker, stor historie og utrolige fortællinger og mennesker værd at møde. Du kan opleve det hele mellem fortidsminder, sømærker, kirker og fyrtårne, når bogen leder dig til 111 særligt udvalgte steder, der vil være overraskende for både den lokale, turisten og sommerhusejeren. 

Min anmeldelse:
Endnu et bind i den inspirerende serie med personlige og lokalt baserede anbefalinger til interessante steder og gode oplevelser. Serien, der dækker en meget store del af Danmark, et par steder i udlandet og nogle guides med særlige temaer, giver samlet mange gode og ofte overraskende bud på muligheder for at gå på opdagelse.

Dette nyeste bind dækker ikke hele Limfjorden, men “kun” den vestligste del, så jeg savner den midterste og østligste del af Limfjorden.

Når det er sagt, så dækker bogen rigtig godt sit område. Den lokalkendte Susanne Overgaard med base på Mors har udvalgt sine personligt foretrukne steder i området, bogen dækker. Og det er blevet rigtigt inspirerende! Så må resten af Limfjorden komme i en anden bog. 

Jeg har da rejst rundt i området i en del år og har da også besøgt pænt mange af stederne, men jeg kan se, at jeg hellere må gøre en del flere ture for at få endnu flere gode oplevelser.

I hvert sit opslag beskrives de enkelte steder og muligheder i et billlede med kort billedtekst og en tekstside med en inspirerende introduktion. Det gøres kort og præcist, og emnerne breder sig over et stort felt – f.eks. naturoplevelser, udsigtspunkter, kultursteder, historiske bygninger og steder, markante virksomheder og noget mad.

Fokus er lagt på de mindre kendte steder, som der nok er flest af, og det er rigtigt godt, for de fleste kender f.eks.den nye afdeling af SMK / Statens Museum for Kunst ved Doverodde. Det museum nævnes en passant i forbindelse med en bredere kulturhistorisk beskrivelse af hele området. Og det fungerer godt.

Det bliver til 4 fine stjerner til bogen – og endnu flere ture ud i den ende af Limfjordslandet. 

Susanne Overgaard
111 steder ved Limfjorden som du skal se
Frydenlund, 2026
240 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Teddy Brask: Seddel ved Havnens Dør : Svaneke

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 15 jun, 2026 17:30

Romance er ikke noget, jeg mener at have læst, siden vi på Biblioteksskolen skulle læse en klassisk kærlighedsroman af Cavling. HVORFOR har jeg så egentlig læst denne bog? 

Jeg blev nysgerrig, da jeg så et indslag med Teddy Brask på TV2, hvor han fortalte, at han kun brugte 30 minutter på at skrive en bog. Det bruger han nemlig kunstig intelligens/AI til efter en metode, han selv havde udviklet. Det var jeg nødt til at afprøve resultatet af.
Se indslaget i TV2 HER

Det har selvfølgelig givet en del dønninger i litteraturens verden, og også min gamle legekammerat på Hjørring Bibliotek, Martin Jørgensen, har bidraget med nogle gode principielle betragtninger.
Se HER

En ting er principper, og en anden er realiteter, så hvordan er resultatet blevet?

Fra beskrivelsen på Mofibo:
Seddel ved Havnens Dør er en romantisk novelle om moden kærlighed, tilbageholdte følelser og modet til at åbne sig igen.I Svanekes stemningsfulde havnemiljø mødes Mette og Anders i et intenst opgør med det usagte mellem dem. 

Det, der begynder med tvivl og gamle sår, udvikler sig til et nærværende møde, hvor stoltheden udfordres, og følelser, de begge har forsøgt at holde på afstand, presser sig frem. Med røgeriet, brostensgaderne og den salte aftenluft som baggrund udfolder sig en varm dansk kærlighedsfortælling om tillid, længsel og modet til at vælge.

Min anmeldelse:
Teddy Brask er i Mofibo angivet som forfatter til bogen/den lille novelle, der er en del af serien “Danmarksfortællinger” i genren romantik. Der er lige nu en mere i serien på Mofibo – samt bind 1, der har fået serietitlen “Vesterhavet Vilde Kys”. Men der er mange flere i serien til salg på f.eks. Saxo. Nu er I advaret.

Men kan man kalde sig forfatter, når man ikke selv har skrevet teksten? Er det nok at have defineret og programmeret, hvordan den automatiske skriveproces skal være?

Jeg gik i gang med bogen og så straks, at forsiden er et krystalklart 100% produkt af AI – kunstig intelligens! Et rent romanbladsbillede. 

Hvad så med indholdet? Der er underligt nok hverken i kolofon eller andre steder skrevet noget om, at kunstig intelligens/ AI står bag teksten, men det er lige så tydeligt som med forsiden.

Jeg har aldrig læst så ringe en tekst! Det er en historie om en konflikt, som jeg aldrig finder en mening i eller en logisk afslutning på, og de medvirkende er anonyme skabeloner. Dertil kommer et tilsyneladende ganske uredigeret sprog, hvor der er underlige formuleringer og indholdsmæssige fejl. Dårlige, halvfærdige sætninger og urimeligt dårlig dialog skiftes til at fylde på de heldigvis få sider, som åbenlyst er udgivet tilsyneladende uden både redaktion og korrekturlæsning. Eksemplerne på det hele er utallige, men jeg vil spare jer for dem. 

Jeg vil også gerne spare jer for at læse denne bog. Jeg har taget en for holdet, så I behøver ikke at udsætte jer for samme oplevelse. Det samme gælder sikkert også “forfatterens” andre bøger skåret over samme læst og konstrueret med samme metode – uanset om de foregår i Klitmøller, Frederikshavn, Dragør, Svendborg, Vejle, Silkeborg, Kerteminde, Faxe Ladeplads eller….

Kunne jeg give minus-stjerner vil jeg give det maksimale antal, men jeg må nøjes med 0 stjerner til dette makværk.

Teddy Brask
Seddel ved Havnens Dør : Svaneke
OneMoreBook, 2026
95 sider (som e-bog)

Bogen er læst på Mofibo.



« PreviousNæste »