Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Mattias Edvardsson: En helt normal familie

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Posted on 22 Sep, 2019 22:24

Fra bogens bagside:
En mand i trediverne bliver fundet knivdræbt på en legeplads i Lund. Mistanken falder på 19-årige Stella, som et vidne har set. Men hvorfor skulle Stella – en helt almindelig svensk teenagepige – slå en tilfældig forretningsmand ihjel?

Stellas far er præst, og hendes mor er forsvarsadvokat, og mens mistænkeliggørelsen og fordømmelsen vokser, kæmper de for deres datter.

Både Stella og forældrene har dog en forhistorie, og i takt med at Stellas liv optrevles, skrælles familiens sandheder, løgne og selvbedrag af lag for lag. Indtil ét spørgsmål står tilbage: Hvad skete der den skæbnesvangre aften, og hvem bærer skylden for det?

Fortalte i tre spændingsmættede spor af henholdsvis far, mor og datter, tvinger romanen tvinger læseren til selv at tage stilling og spørge: Hvor godt kender du dig selv og dine nærmeste. Og hvor langt er du villig til at gå for at beskytte dem?

Min anmeldelse:
Inden bogen udkom, var der megen positiv omtale fra forlaget, og efter læsning af bogen samt må jeg sige, at intet var overdrevet. Det er en fantastisk bog.

På et bloggermøde med Mattias Edvardsson fortalte han, at ideen til bogen opstod, da han kom til at tænke på, hvad der kunne ske med hans små piger, når de blev ældre. Derfor er bogens første afsnit set fra faderens synspunkt. Samtidig har han som gymnasielærer en god fornemmelse for livet og sproget blandt unge, og det har givet liv til hovedpersonen Stella og hendes veninde.

Da han begyndte at skrive på bogen, kendte han ikke slutningen, men historien udviklede sig undervejs – og det er blevet et godt resultat.

Historien fortælles i tre hovedafsnit, hvor faderen som præst er eksponent for høj moral og etik inden første, og moderen som forsvarsadvokat er den retskyndige og regelrette, og hvad er datteren så? Er hun morder?

Forlaget skriver i en pressemeddelelse sådan: instinktivt kæmper forældrene datterens sag, men deres egne moralbegreber bliver testet til det yderste i forsøget på at få hende frikendt. For hvem kender i sidste ende sandheden – andre end Stella?

Bogen er bevidst ikke skrevet i en bestemt genre, så selv om bogen indledes med et mord, og meget af handlingen er om opklaringen af mordet og retssagen i den forbindelse, er det på ingen måde en traditionel krimi. Politiet spiller f.eks. en helt underordnet rolle i bogen. Det er heller ikke et retssalsdrama. Hvad er bogen så for en størrelse?

Det er en stærk og gribende historie om familieliv, grænser for beskyttelse af hinanden, sandhed og løgne og endda mere end det. Familiemedlemmernes sammenvævede relationer og indbyrdes hemmeligheder er bærende i hele historien. Derfor virker den ekstra stærk og voldsomt overbevisende helt frem til slutningen. Jeg siger ikke mere. I skal læse bogen, og den fortjener stor udbredelse.

Jeg ser klare paralleller til Malin Persson Giolito “Men størst af alt” mht. temaerne livet som ung, dynamikken mellem mennesker, hemmeligheder og retssagsbeskrivelserne. Den anmeldte jeg HER og den skal I også læse!

“En helt normal familie” er Mattias Edvardssons første bog på dansk, men han har tidligere fået udgivet 5 bøger på svensk, uden de blev successer der. Derfor bestemte han sig for, at han denne hang ville skrive en succes – og det lykkedes til fulde. (Nu hviler der bare et pres på forfatteren mht. den næste bog, der forventes udgivet i Sverige næste år)

Som ikke-krimi kan jeg ikke give bogen mindre end mine maksimale 5 stjerner, og som bog med krimielementer giver jeg bogen 9 sikre skydeskivepoint – meget tæt på et pletskud – og 5 krimihjerter på krimifan.dk!

Mattias Edvardsson
En helt normal familie
People’s Press, 2019
464 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



K.B. Assenholm: Manden der glemte sig selv

Alt muligt andet godt Posted on 22 Sep, 2019 19:54

Fra bogens bagside:
Arne er en ret almindelig mand, og så alligevel ikke. Han har i hvert fald en hobby som de færreste har, og så har han usædvanlig plat humor.

Bogen her starter en sneklædt dag i slutningen af november, hvor Arne skal købe et juletræ. Og den slutter godt en måneds tid senere, hvor han blandt andet har spist et par klejner sammen med sin kone, sat en formentlig skyldig bag tremmer og haft en dag så ubehagelig, at den har prikket til hele hans forestilling om sig selv og sit liv.

Min anmeldelse:
Der kommer jævnligt forslag fra forfattere, der vil høre, om jeg vil læse og anmelde deres bøger, og mit svar er delvist afhængig af, hvordan min reol ser ud og i nogen grad, hvilket forlag, bogen kommer på, men især er det selve bogens indhold, der er afgørende sammen med mit generelle indtryk af henvendelsen.

Da jeg fik en mail fra Kirstine Assenholm med en beskrivelse af hendes nye bog som sjov, slog jeg til. Der udgives nemlig ikke så mange sjove bøger.

Nederst på titelbladet står der “En sjov roman”, og på forsiden (der dog er lidt intetsigende og kedelig) bringes der også et par 5-stjernede lovprisninger. Derfor så jeg frem til nogle gode grin eller lune smil, inden jeg begyndte.

Hovedpersonen er Arne, der sammen med sin kone, Vibse, har datteren Frida og de to sønner Bjørn og Axel. De bor i en mellemstor provinsby og er udadtil en klassisk familie i balance. Men Arne har et alter ego, der bringer ham og familien ud i groteske situationer. Han skifter både tøj og identitet, når han opdager, det, han selv tror, er små forbrydelser eller uretfærdigheder. Så bliver han til BatArne, og det kan selvfølgelig slet ikke gå godt.

Absurde situationer opstår pga. BatArnes skæve virkelighedsopfattelse og store fantasi, men beskrivelserne af hans parallelopfattede verden, og hvad der sker, da virkeligheden rammer ham, og han må afsløre det hele for familien, bliver på intet tidspunkt morsom for mig. Så enten er det ikke sjovt, eller også er der noget galt med min humoristiske sans.

Selv om bogen til sidst ændrer sig lidt til også at handle om dynamikken i familien efter afsløringen af BatArne, bliver det aldrig hovedtemaet. Jeg har forsøgt at finde humorgenrer, som bogen kunne passe ind i eller sjove medietyper, den kunne sammenlignes med – begge dele uden held. Historien er usammenhængende og uden lune, og den rummer en blanding af bl.a. slapstick-humor, en børnefilm med absurde voksne og noget karikeret.

Kort sagt så blev jeg skuffet over bogen, fordi jeg ikke fandt den sjov, men derimod irriterende og kedelig.

1 stjerne kan det blive til.

Om forfatteren og forfatterskabet:
K.B. Assenholm er født i 1985 og har en kandidat fra Aarhus Universitet i Corporate Communication og har siden 2012 arbejdet indenfor marketing og kommunikation.

Bogen er forfatterens skønlitterære debut, og et afsluttende bind med samme personkreds er planlagt til udgivelse i 2020. Bogen slutter da også med egne ord med en åben slutning og forsvundne underbukser.

K.B. Assenholm
Manden der glemte sig selv
Books on Demand, 2019
136 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Rydahl & Kazinski: Mordet på en havfrue

Krimi og spænding Posted on 17 Sep, 2019 22:22

Fra bogens bagside:
Da den unge Hans Christian Andersen vender hjem fra Italien, ligger hans liv i ruiner. Han hånes i aviserne og i de fine kredse. Ingen gider at læse hans bøger, han er fattig og plaget af tvivl. Sidste og eneste mulighed for at overleve er at skrive til børn, hvis ellers han kunne tåle synet af de små udyr. Midt i elendigheden fiskes et maltrakteret lig op af Københavns kanal. Den myrdede kvindes søster, skøgen Molly, er ikke i tvivl. Det er den underlige digter, Hans Christian, der er gerningsmanden. Og politiet tror hende.

For at undgå dødsstraf og finde den rigtige morder må Hans Christian slå sig sammen med den modvillige skøge. Flere lig dukker op – og snart jagtes Molly og Hans Christian gennem storbyens beskidte underverden, de kongelige stalde og slavehandelens glitrende palæer. Med på slæb har de søsterens datter, den nu moderløse Lille Marie, som Hans Christian forsøger at trøste. Men hvad skal man fortælle et barn, der har mistet sin allerkæreste? Hvilken historie kan lindre hendes smerte – og kan Hans Christian endelig bruge sine evner som digter til at forstå det uforståelige, til at se tråden, der binder de horrible mord sammen?

Min anmeldelse:
Det er godt nok et modigt og spændende projekt de tre velkendte forfattere – Thomas Rydahl og A.J. Kazinski (Anders Klarlund og Jacob Weinreich) – har kastet sig ud i!

Da jeg første gang hørte om ideen at lade nationalklenodiet H.C. Andersen være detektiv og hovedperson i en krimi, var jeg positivt spændt på resultatet. Og jeg er blevet positivt bekræftet i projektets bæredygtighed. Forfatterne tager udgangspunkt i de manglende dagbøger fra HCA gennem 1 1/2 år fra 1834, og de lader bogen foregå fra 13. september til 31. december 1834. Der er jo stadig flere måneder af HCAs liv, som ikke er afsløret, og der er på den måde mulighed for, at en så eventyrlig krimi kan blive første del af en serie.

Da HCA anklages for mordet på skøgen, som han bare har brugt som motiv for sine papirklip, tager historien for alvor fart, og som bagsideteksten beskriver, sker det på tværs af og gennem alle samfundslag. Undervejs kæmper H.C.A. en desperat kamp både som person og som mordanklaget for at blive anerkendt, for at overleve og for at blive frikendt. Det bliver en kamp for livet.

Om HCA faktisk havde en personlighed som den, de tre forfattere beskriver, ved jeg ikke noget om, men den tvivlende, usikre søgende skikkelse, der optræder i bogen, virker ret overbevisende. Det samme gør tids- og miljøbeskrivelserne også, men kun næsten lige så godt som i Ambrose Parry “Al kødets gang”, jeg anmeldte HER. Men selv om miljøbeskrivelser og tidsbilledet er vigtige elementer, så er de ikke det vigtigste.

Det, der gør denne bog til noget helt særligt, er den elegante og gribende måde, forfatterne bruger temaer fra mange af HCAs eventyr på. Det sker gennem hele bogen og kulminerer til allersidst, hvor en af personerne ender i en situation, der er en parallel og inspiration til et enkelt og velkendt eventyr.

En så eventyrlig krimi får 9 sikre skydeskivepoint her og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Rydahl & Kazinski
Mordet på en havfrue
Politikens Forlag, 2019
416 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Indtil børnebørnene her er gamle nok tilt nyde og forstå denne krimi, må de ”nøjes” med H.C. Andersens egne historier – her er det eventyrene i Sigurd Barretts version, der lyttes til. (Anmeldt HER)



Katrine Engberg: Vådeskud

Krimi og spænding Posted on 09 Sep, 2019 23:44

Med flere steder i København som lokaliteter for historien opklarer forfatterens faste opdagerpar, Jeppe Kørner og Anette Werner, sagernes rette sammenhæng. Tag med på en tur rundt i København i Engbergs univers.

Fra bogens bagside:
Det er forår, og kirsebærtræerne er ved at springe ud, da teenageren Oscar forsvinder. Han er mellemste barn i den kulørte og velhavende Dreyer-Hoff-familie, som er både kendt og berygtet for deres online auktionshus. Eneste spor efter drengen er et kryptisk brev, som ingen kan tyde.

To dage senere finder kranføreren Michael liget af et ungt menneske på Amagerforbrændingen. Er det Oscar? Og hvordan er han så i fald endt der?

Politiassistenten Jeppe Kørner og Anette Werner hudfletter familien Dreyer-Hoff for at nå ind til sandheden om dem og Oscar. Anette er tilbage efter barsel, sprudlende og i bedre form end nogensinde, mens Jeppe balancerer på en knivsæg for at finde fodfæste som kæreste og papfar til Saras to døtre. Det gør det ikke nemmere, at sagen handler om et barn. Om forældre. Og død.

Og den pensionerede litteraturprofessor Esther får utilsigtet en rolle i sagen. Hun er kommet i gang med at skrive igen på trods af, at vennen Gregers måske nærmer sig det sidste punktum før hende.

“Vådeskud” er fjerde bog i Katrine Engbergs krimiserie om Kørner & Werner og snushanen Esther de Laurenti.

Min anmeldelse:
Med skam og forundring må jeg indrømme, at jeg aldrig har fået læst de første bind i serien. Der er kommet så mange bøger ind forbi mine læsebriller, at jeg aldrig er kommet i gang med serien, og efter læsning af dette bind 4 må jeg se, hvornår det vil ske. Jeg har bøgerne stående, så muligheden er der, men der udkommer jo så mange andre bøger.

Jeg mærker tydeligt Katrine Engbergs fascination af København, hvor flere lokaliteter spiller centrale roller i historien, og hun fortalte da også til en nyligt bloggertræf, at byen er et vigtigt sted for hende som forfatter. Denne gang er det især Thorvaldsens Museum og det store kraftværk/forbrændingsanlæg med skibakken, der indgår i handlingen, og begge dele må have krævet noget research, og det er interessant med de steder som kulisser og “gerningssteder” for handlingen.

Ud over den unge mands forsvinding er der andre sager, der indgår i historien, med flere temaer som f.eks. familieliv og svigt, inden alle brikker falder på plads til sidst. Der er særlig tone og en fascinerende stemning i bogen, der har mange interessante personer på rollelisten – også ud over opdagerparret.

Det er dog ærgerligt for bogen, at handlingen og opklaringen af krimisagen ikke virker overbevisende. Der er pludselige opdagelser, jeg som krimilæser ikke kan acceptere. Det er for nemme genveje, forfatteren tager, for at enderne skal nå sammen, og det tager noget af fornøjelsen af min læsning.

Vel vidende at serien generelt er højt vurderet blandt læsere, kan jeg efter isoleret læsning af dette bind kun give den 7 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Katrine Engberg
Vådeskud
People’s Press, 2019
350 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: I en første omtale af bogen havde bogen titlen “Vingeskudt”. Selv om den valgte titels vådeskud er en sproglig parallel til begivenheder i bogen i form af utilsigtede handlinger, så opfattede jeg inden læsningen et vådeskud mere bogstaveligt, og der er ikke et eneste skud i bogen. En mere passende titel kunne have været Maskefald, men det er en detalje.

Engberg & Drustrup (Foto fra standen på Krimimessen 2018 for Krimifan.dk )


David Lagercrantz: Hende der må dø

Krimi og spænding Posted on 09 Sep, 2019 09:44

Fra bogens bagside:
Da en hjemløs mand findes død i en park i Stockholm, ligner det et almindeligt, trist og ensomt dødsfald. Men retsmediciner Fredrika Nyman kontakter alligevel Mikael Blomkvist, for den hjemløse har Mikaels telefonnummer på en krøllet seddel i lommen.

Mikael Blomkvist har ikke lyst til at involvere sig i Fredrika Nymans efterforskning, men han bliver alligevel interesseret, da det viser sig, at den hjemløse ved flere lejligheder har fablet om Johanne Forsell, Sveriges forsvarsminister.

Lisbeth Salander er længe blevet hjemsøgt af fortiden, og det er på tide at bryde ud af de kvælende skygger af ondskab, som hendes far, Alexander Zalavhenko, har kaster over hendes liv.

Mikael opsøger Lisbeth, men hun bor ikke længere i Fiskargatan 9. Hun er taget til Moskva for én gang for alle at gøre regnskabet op med sin tvillingesøster Camilla

Min anmeldelse:
Selv om bagsideteksten især fortæller om Michael Blomkvists rolle i bogen, så er bogen, som det også står på forsiden, en Lisbeth Salander-roman. Hendes rolle har været den centrale drivkraft i hele Millennium-serien, og nok især i de 3 bøger, hvor David Lagercrantz har bygget videre på Stieg Larssons fremragende trilogi.

Jeg var ikke specielt begejstret for de første 2 bøger i den efterfølgende trilogi specielt ikke bind 2. Jeg anmeldte den første – “Det der ikke slår os ihjel” – som lektør, hvor jeg bl.a. skrev “den fungerer fint som direkte fortsættelse af Larssons bøger som sådan og som krimi uden dog at nå trilogiens stringens, stilarter og ånd”. “Manden der søgte sin skygge” anmeldte jeg på min blog her: http://blog.drustrup.dk/#post99. Jeg beskrev bogen som spændende, men noget rodet og ufokuseret, så jeg gav den kun 6 skydeskivepoint på min blog og 3 krimihjerter på krimifan.dk.

Vel er der omveje og emner samt parallelhandlinger i denne seneste/sidste, og elementerne er bl.a. skandaler op den svenske politiske arena, DNA-forskning og Mount Everest, men den fungerede for mig noget mere fokuseret og samtidig spændende helt frem til det helt nødvendige og afsluttende opgør mellem de to tvillingesøstre, hvor også andre af seriens aktører kommer i skudlinjen. Og heldigvis er Lisbeth Salander undervejs stadig en teknologisk haj på jagt i et oprørt farvand.

På den måde fungerer bogen for mig som en spændende og interessant afslutning på en totalt set god serie med nogle interessante hovedpersoner. Uden at afsløre hvordan det endelige opgør ender, må jeg sige, at det hele hænger fornuftigt sammen. Samtidig er jeg ret meget i tvivl om det fornuftige i spekulationerne om, hvilken forfatter der kan fortsætte serien. Det er for mig unødvendigt med flere bind i serien. Flere forfattere er blevet bragte spil bl.a. Jesper Stein, men mit råd vil være: Stop serien her og lad forfatterne finde på noget originalt selv. Det ved jeg da, at Jesper Stein kan.

For én gangs skyld vil jeg afsløre en bogs slutning i en anmeldelse. Bogen ender med denne skriftlige dialog mellem Lisbeth og Mikael:

Jeg har sat punktum, skrev hun.
Punktum? Svarede han straks.
Det er på tide at begynde på en frisk.
Hun smilede, og hjemme på Bellmannsgatan smilede Mikael også. Hun havde ret – det var tid til at begynde på en frisk.

7 skydeskivepoint og 3 krimihjerter på krimifan.dk er min endelige vurdering.

David Lagercrantz
Hende der må dø
(Millenium-serien bind 6)
Modtryk, 2019
332 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget



Jens Strandbygaard: Arvesynderen

Krimi og spænding Posted on 05 Sep, 2019 00:16

Fra bogens bagside:
Sognepræsten i Hvide Sande, Daniel Vest, bliver en dag kontaktet af den desperate Eva Arnesen. Hendes mand er død under mystiske omstændigheder og har efterladt en massiv gæld til en brutal rockergruppe. For at afdrage tvinges Eva nu til at smugle hash hjem fra Spanien. Men noget går galt, for en lastbil med flere hundrede kilo hash er forsvundet. Og rockerne giver Eva

Med en fortid i frømandskorpset er Daniel Vest en noget utraditionel præst, der selvfølgelig gerne hjælper Eva. Men det bliver med livet som indsats. Eva har nemlig ikke fortalt Daniel alt…

Min anmeldelse:
På bogens forreste flap er jeg citeret for at kalde bogen “En spændende, voldsom og dramatisk historie”. Den udtalelse kom jeg med, efter jeg i sommer læste bogen i en lidt tidligere udgave, og jeg står helt ved den, for det er rigtigt spændende af følge frømandsactionpræsten Daniel Vest på mission som den hjælpende Poseidon.

Sådan var det også med den første bog i trilogien “Jihadbruden”, som jeg anmeldte HER http://blog.drustrup.dk/#post194. Her introducerede forfatteren sin utraditionelle hovedperson i en planlagt trilogi, som denne bog er nummer 2 af.

I “Jihadbruden” er der masser af action og voldsomme begivenheder, men samtidig er der en del bagved liggende moralske, etiske og religionsrelaterede overvejelser, som gør bogen til noget særligt.

Denne gang er der skruet en del op for volden og dødsfaldene, og Daniel Vest minder mig om Jack Reacher og John McClane. Der er samtidig skruet ned for de moralske vinkler, så selv om plottet med narkosmugling, rockertrusler og morderiske østeuropæiske slyngler er spændende og interessant, så gør det bogen til en noget mere almindelig spændingsbog.

Jeg har givet Jens Strandbygaards første 3 bøger et stigende antal skydeskivepoint – 6 for “Mekkalinjen” – 7 til “Malaria” og 8 til “Jihadbruden”. Når det denne gang går lidt tilbage skyldes det ikke kun det heftigt øgede actionniveau og de færre moralske vinkler, men det skyldes ikke mindst, at handlingen virker rigeligt usandsynlig. Ikke at krimier og spændingsbøger (eller tilsvarende film) skal være 100 % realistiske, slet ikke. Men lidt mere sandsynlighed ville ikke være af vejen, og det ville i virkeligheden være helt umuligt for Daniel Vest at slippe levende gennem bogens dramatiske situationer.

Det bliver derfor til 7 skydeskivepoint og 3 krimihjerter på krimifan.dk

Som jeg indledte med, så fandt jeg bogen spændende og var underholdt af den, og jeg ser meget frem til fortsættelsen af historien, der også er afslutningen på trilogien, hvor forfatteren har fortalt, der bliver skruet op for både følelser og moralske overvejelser..

Jens Strandbygaard
Arvesynderen
Byens Forlag, 2019

326 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.



« PreviousNext »