Fra bogens bagside:
En mand bliver fundet død, siddende i sin lænestol foran kaminen med er skudhul i brystet. Han har sin datters vielsesring på fingeren.

En bedemand leder efter sin bror, som er forsvundet. Bedemanden er sikker på, at broren og hans familie ikke er forsvundet frivilligt.

En kvinde kæmper for ikke at miste kontrollen over sit liv, mens hendes mand bliver farligere og farligere. Snart vil det være umuligt for hende at beskytte sig selv og sine børn.

Fredrika Bergman må se i øjnene, at hendes liv er ved at forandre sig for altid, og Alex Recht modtager beskeder fra en anonym brevskriver, der siger han vil genoprette tingenes orden.


Min anmeldelse:

Teksten på bagsiden er ret præcise fragmenter fra handlingen, og læsningen af bogen er de første mange sider på samme måde heller ikke sammenhængende – men fortvivl ikke! Alt hænger sammen, alt afsløres med tiden, og det er spændende at læse! Læs derfor bogen i lange stræk og del den ikke op i for små bidder, især ikke første halvdel af bogen.

Netop derfor vil det være grænseoverskridende at afsløre noget som helst af handlingen, der især bæres af beretninger fra politiets efterforskning, som påvirkes af et spændt forhold mellem Fredrika Bergman og Alex Recht. De overordnede temaer er hævn og et indædt ønske om at “rette op på tingenes orden”. Jeg ødelægger dog ikke noget ved at sige, at der er store personlige omkostninger for især Fredrika.

Jeg har været forsømmelig i krimilæsningens tjeneste, for jeg har ikke fået læst alle seriens første 5 bøger – Askepot (1), Tusindfryd (2), Skytsengle (3), Paradisoffer (4), Davidsstjerner (5) – og det bør jeg absolut rette op på. (Det har nu ikke spoleret min læsning af bogen, selv om der er flere referencer til tidligere begivenheder). Nu er chancen der for at indhente det forsømte og ikke komme yderligere bagud, for serien er slut. Det skriver Kristina Ohlsson selv i et efterskrift, der dog indledes med : “Jeg tror, …”

Jeg giver bogen 9 skydeskivepoint her og 5 krimihjerter på krimifan.dk for spændingsniveauet, den sindrige konstruktion af plottet og den litterære stil. Alt sammen elementer der er kendetegnende for Ohlssons serie, og det placerer den på et andet niveau end mere lineært fortalte serier af f.eks. Läckberg og Jungstedt m.fl., som jeg er kørt træt i.

Kristina Ohlsson
Syndfloder
Modtryk, 2017
428 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.