Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Rebecca Halifax nyder tilværelsen som Bed & Breakfastvært på Château Fauvette i det solrige Provence, mens hun forsøger at vende tilbage til sin forfatterkarriere. Men da et tog ankommer til Villeneuve sur Col med en død skuespillerinde ombord, er det slut med idyllen. 

Sammen med sin skarpsindige niece, Lulu, kastes Rebecca hovedkulds ud i et mordmysterium. Byens politimand, Benoît, som Rebecca er blevet stormende forelsket i, må igen se sin efterforskning vendt på hovedet af den nysgerrige forfatterinde. Men da den myrdedes fortid afslører et spind af skjulte naziformuer, afpresning og internationale narkokarteller, indser de, at sagen er langt mere kompleks – og farlig – end først antaget.

Min anmeldelse:
Forfatternavnet er pseudonym for Ulrika L. Bjerregaard. Det er hendes bind 2 i serien “Mord i Provence”, og jeg har kke læst bind 1, der hedder “Gift i glasset”. Det var bind 2, der dumpede ind, og da jeg lige stod foran en rejse til Nice, hvor en god del af bogen foregår, begyndte jeg med den bog.

Det var dog en fejl at begynde med bind 2, for der er rigtigt mange referencer til handlingen i bind 1,  og hovedpersonen, Rebecca Halifax, er da også en krimiforfatter, der er rejst til Provence for bl.a. at lave en podcast om sagen fra bind 1. Hun er så også blevet kærester med politimanden fra bind 1.

Netop skriveriet som krimiforfatter fylder rigtigt meget i bogen, hvor en skrivekrise hjælpes i gang af stemningen i Provence, men forstyrres af forlagets meget kontrollerende og dominerende marketingmedarbejder, som Rebecca var kæreste med i bind 1. Det ender med et opgør med ham og en seriøs samtale med forlagschefen, der bakker hende op. Det medfører blandt andet dette replikskifte i bogen:
“Det er jo helt skørt, hvad du er landet i.”
”Man skulle tro, at det var en bog.” ”Og det bliver verdens bedste bog,” tilføjede jeg. (Rebecca)

Det ser således ud til, at handlingen i denne bog skal indgå i den planlagte fortsættelse “Dødens kyst”, og at den bliver verdens bedste bog. Det tvivler jeg dog meget på, at den bliver.

Bogens forfatter og forfatteren i bogen er begge store beundrere af Agatha Christie, og det fremgår både explicit i intro og epilog, men også mange steder i bogen bl.a. ved diagrammer over folks placeringer i togvognens kupeer og den afsluttende scene, hvor alle involverede er samlet til den store afslutning og afsløring. Jeg synes dog slet ikke, bogens når Christies niveau – bl.a. fordi der er for mange hovsa-tilfældigheder i krimidelen. Inspirationen viser sig også på forsiden, der med sit damplokomotiv og gammeldags billedsprog refererer til “Mordet i Orientekspressen”, men som slet, slet ikke passer til bogens nutidige handling.

Et andet element, der fylder meget, er Rebeccas (og andres) kærlighedsliv og erotiske udfoldelser, og her synes jeg, forfatterens aktivitet som romanceforfatter med en del bøger bag sig tager overhånd. Bogen er lanceret som romantisk cozycrime, men jeg synes, at romance og coziness er vægtet alt for højt i forhold til krimi. 

Mht. krimiplottet er der mange handlingsspor. Ud over den aktuelle mordsag i toget til Nice samt følgende mord er Rebeccas politikæreste i gang med at afsløre en stor narkoring. Der er desuden ret omfattende hemmeligheder folk imellem med rod i personlige relationer og tvivlsom familiefortid, så der er ret mange bolde i luften.

Fortællestilen er sådan, at Rebecca og hendes politikæreste Benoit/Ben på skift i kapitlerne fortæller om tanker og handlinger set fra hver deres synsvinkel og i en meget beskrivende og refererende form, der med sine mange ord virker noget småsnakkende.

Læst som krimi, så synes jeg kort fortalt ikke, at bogen er spændende og overbevisende. Dertil kommer, at den på mig virker for ufokuseret, fordi den forsøger at ramme flere genrer på én gang. Man kunne kalde bogen en omgang “purée de poire”, og den bidrager ikke til lysten til at rejse til Nice. (Men jeg tager afsted alligevel.)

Som krimi kan den ikke få mere end 4 skydeskivepoint.

L. Sherman
Mord ombord 
Lindhardt og Ringhof, 2026
320 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.