Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Grådighed, bedrag og mord blandt frugthaver, slotte og blomstrende rapsmarker.

Da stjerneejendomsmægleren Jessie Andersson findes myrdet i forbindelse med en fremvisning af et hus på Østerlen, bliver den kantede og let ubehøvlede politikommissær Peter Vinston involveret i efterforskningen, selv om han egentlig bare er på besøg i området. Til hjælp får han den lokale politibetjent Tove Esping, uerfaren, men ambitiøs og opvakt. Bag havernes hække i det idylliske skånske landskab lurer en morder. Spørgsmålet er bare hvem.

Min anmeldelse:
Bogen er første del af en planlagt serie med titlen “Mordene på Østerlen”, og den var et rigtigt hyggeligt bekendtskab. Kom bare med flere af den slags. (Den næste i serien kommer til at hedde “Et fund at dø for”).

Hyggeligt er lige præcist det rigtige ord. Vel bliver der slået folk ihjel i bogen, men stemningen er tilbagelænet og afslappet, og alle personerne i bogen bidrager til hyggen. Bogen er nemlig befolket med nogle herlige og klassiske typer. Også opklaringen og afsløringen af gerningsmanden var helt klassisk. 

Undervejs i nogen kom jeg til at tænke på Agatha Christies bøger og hendes måder at konstruere en sag og dens opklaring. Der er også andre referencer, men jeg læste bogen hurtigt, fordi jeg var så godt underholdt, og fik helt sikkert slet ikke dem alle med.

Bogens sikre skrivestil og fortælleform medvirkede til min hurtige læsning, og det er tydeligt, at de to forfattere er garvede fortællere og skrivere, og at de har hygget sig med arbejdet. Der er nemlig et god flow i historien. (Jeg har tidligere læst og anmeldt Anders de la Mottes fremragende Skåne-kvartet –  bl.a. her: https://blog.drustrup.dk/?p=859)

Kort fortalt er bogens overordnede tema modstanden mod et stort byggeprojekt i en lille, smuk svenske by. Et projekt der koster projektmageren livet. Det er også en historie om livet i lokalområdet – lidt som i Barnaby-serien eller Louise Pennys serie fra Three Pines. Endelig er det en god historie om de personlige relationer mellem hovedpersonerne. Humor og ironi er desuden et centralt element i bogen, der selvfølgelig er elementært spændende, men på igen måde neglebidende. 

8 sikre og hyggelige skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Anders de la Motte og Måns Nilsson
Døden går til fremvisning
Modtryk, 2022
366 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Journalisten Anne Velin er langtfra noget hestemenneske. Ja, hun er ligefrem bange for de store dyr, men måske er det i virkeligheden deres ejere, hun bør vogte sig for.

Anne kæmper med sin karrieremæssige deroute fra drømmejobbet som fastansat dokumentarist på landets største TV-kanal til freelancejournalist hos det nystartede Radio4, da overklassekvinden Charlotte Villum med adresse i det dyre område syd for Aarhus opsøger hende. Charlotte Villum har fået stjålet en hestetransport, og hun vil have Anne til at undersøge sagen. Anne må tage de opgaver, hun kan få, så hun takker modstræbende ja.

Jagten på den stjålne lastbil fører Anne ind i hestesportselitens glansbilledverden, men det viser sig snart, at vejen til glamourens bagside er ganske kort – og livsfarlig at betræde.

Min anmeldelse:
Første del af serien med journalisten Anne Velin hedder “Tårnspringeren”, og den anmeldte jeg januar 2022 her: https://blog.drustrup.dk/?p=1152. Kort efter fik jeg tilbudt at interviewe Birgit Wulff på årets krimimesse, og det blev til en god snak om forfatterens debutbog, hovedpersonen, hendes baggrund for at skrive krimier og om bogens overordnede tema: vold mod kvinder.

Debutbogen var velskrevet i klar journalistisk stil og med et godt greb om både personer og krimiplot. Det samme gælder denne seriefortsættelse. 

Bogen er inspireret af en virkelig retssag fra 2012, hvor en kendt hestehandler for egen vindings skyld snød både køber og sælger i en stor handel, og den er desuden baseret på historier om og egne oplevelser fra handler med heste. Det fortalte Birgitte Wulff i en artikel i Nordjyske 13. juni. (Mere om den artikel og om bogens forhold til virkeligheden lidt senere i anmeldelsen)

Uden at afsløre for meget så er et af bogens elementer svindel med hestehandler i millionklassen, og om de rige bagmænds indbyrdes netværk og deres totale mangel på moral. Et andet element er udnyttelsen på alle måder af de hesteinteresserede piger og det særlige miljø blandt hestepigerne.  Dertil kommer andre forbrydelser, som jeg ikke vil afsløre mere om for ikke at forstyrre læseoplevelsen.

Det bliver farligt for den nysgerrige og dybdegravende journalist, Anne Velin, som under sin jagt på sandheden overskrider en lang række grænser og samtidig udsætter sig selv for livsfarlige situationer. Det er en spændende historie, hvor politiets efterforskning ikke får så meget vægt, da der fokuseres på Anne Velins indsats som detektiv og undercoveragent.

Det er tydeligt, at Birgitte Wulff kender medieverdenen og dens mekanismer i jagten på den gode historie, samt at hun også kender hestemiljøet. Det virker nemlig til, at der bag bogens dramatiske handling ligger et lag af virkelighed eller i det mindste af realisme og sandsynlighed. At der så samtidig skrues op for virkemidlerne og voldsomhederne på kanten af det måske sandsynlige går fint an i en krimi. Balancen her er god og velfungerende.

Mht. bogens forhold til virkeligheden, så lavede Nordjyske interviewet med Birgitte Wulff, da “Rigmanden” udkom, fordi udgivelsen nærmest faldt sammen en længere artikelserie om svindel i branchen med opdræt og handel med heste til mange millioner. Hovedpersonen i artiklerne og sagerne om svindel her er en navngivet og kendt nordjysk rigmand, og det er samme mand, som i 2012 stod bag sagen, der har inspireret forfatteren. Hun understreger, at bogen har været længe undervejs, og at den på ingen måde hænger sammen med de aktuelle og grovere sager. Og der er i bogen også en lang række voldsomme forbrydelser, som ikke er en del af de aktuelle og faktiske sager. Men det er specielt med endnu en tæt forbindelse mellem virkeligheden og en krimiforfatters fantasi.

Som nordjysk baseret læser, der har fulgt med i avisens omfattende serie artikler med afdækning af svindelen med hestehandler og den eklatante mangel på forretningsmoral og ordentlighed, var det ekstra tankevækkende for mig at læse bogen. Jeg er dog sikker på, at bogen vil give mange forskellige typer krimilæsere en rigtig god læseoplevelse med dens forskellige og sammenhængende krimielementer. Der er en god spændingskurve og en handling med nogle aktuelle og relevante emner. 

Derfor får bogen også 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Birgitte Wulff
Rigmanden
Grønningen 1, 2022
350 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Den rumænske storgangster Janko Milos César løslades fra Vestre Fængsel efter kort tids varetægtsfængsling. Hen er netop blevet frifundet i en omfattende sag om menneskehandel – hovedvidnet blev likvideret ved et skud fra en mesterskytte kort før retssagen.

Uden for fængslet venter en af verdens mest eftersøgte mænd. Han er kommet til Danmark med et brændende ønske om hævn. Det trækker op til et voldsomt opgør.

Specialkonsulent Hannah Bengtson og fremmedlegionær Markus Larsen har begge forladt København i håb om en mere fredelig tilværelse uden for landets grænser. Hjemme i Danmark har politikommissær Lene Jespersen svært ved at holde sammen på sig selv og sin familie.

Opgøret trækker endnu en gang de tre personer sammen. De er hver især udvalgt som brikker i et uundgåeligt spil om blodhævn.

Min anmeldelse:
På bogens bagside står der også: Vidne er tredje bind i Walther Reberniks rå skæbnetrilogi om forbrydelse og hævn – og om venskab og kærlighed, der opstår de mest uventede steder. 

Jeg anmeldte bind 1, “Jæger”, da den udkom her: https://blog.drustrup.dk/?p=506, men af en eller anden grund er bind 2 forsvundet i mængden af ulæste bøger. Det er en fejl, opdagede jeg, da jeg læste dette afsluttende (?) bind i trilogien, for der henvises undervejs til flere begivenheder fra seriens bind 2 “Offer”. Alligevel var det absolut muligt samt en stor fornøjelse at følge med i den voldsomme og dramatiske handling. 

Historierne er forbundne, og jeg vil derfor anbefale at læse dem alle i den rigtige rækkefølge for de tre bøger er et afrundet forløb, og de har hver deres hovedperson. Og hver af dem er interessante: Hannah Bengtson (tidligere ansat i politiet og nu tilknyttet som specialkonsulent. Karateekspert), Markus Larsen (tidligere fremmedlegionær og nuværende selvtægtsmand med en barsk baggrund) og Lene Jespersen (politikommissær og nær veninde til Hannah).

På et onlinemøde for bloggere fortalte Walther Rebernik, at Lene Jespersen, der er hovedperson i bd. 2, har sin opvækst beskrevet heri inspireret af og som en hyldest til forfatterens egne forældre.  og familie. 

På samme online-møde fortalte Rebernik, at han var inspireret fra (mindst) 2 sider. For det første af hændelser og møder med mennesker i forbindelse med sit erhverv som advokat – selvfølgelig i anonymiseret form. Her har han mødt skæringspunktet mellem forbrydelse og straf samt mellem retfærdighed og selvtægtsmanden. For det andet af forfattere som Jens Lapidus, Jesper Stein og Steffen Jacobsen.

Jeg må sige, at Rebernik har fundet sin egen velfungerende stil. I en effektiv skrivestil med korte kapitler og filmiske krydsklip mellem personer og situationer slutter han sin planlagte trilogi med endnu et voldsomt dramatisk og vildt opgør mellem konfliktens forskellige parter. 

Som sagt rundes historien af, hvor aktørerne helt fra bind 1 krydser klinger, og det endelige opgør med mange dødsfald finder sted i ret specielle rammer et sted i København. En kombination Kill Bill, Jack Reacher, John McClane og andre kampklare actionhelte med karate- og ninjaevner mødes med nådesløse og hævngerrige gangstertyper i Reberniks særlige univers. 

Men hvem overlever? Og slutter historien her? Normalt har en trilogi jo kun 3 bind, men der har været flere undtagelser. Walther Rebernik afslørede da også på bloggermødet, at han var blevet meget glad for sine personer. Han indrømmede også, at der var en fortsættelse på vej, og den vil jeg se frem til.

Det bliver til 8 skydeskivepoint på min blog og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Walther Rebernik
Vidne
People’s, 2022
353 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Samlet anmeldelse af de 2 sidste bind – bind 7 og 8 – i serien “Venner og fjender”, der udspilles i årene 1939-1945. 

Fra bøgernes bagsider:

Heltenes sommer
Sommeren 1944. Peter og Kassandra er tilbage i Sovjetunionen, og Kassandra færdiggør sin uddannelse som radiooperatør. Den Røde Hær har erobret Pripjat-sumpene, og dermed er den partisanlejr, de kæmpede i, før de tog afsted, ikke længere aktiv.

Peter og Kassandra ankommer til Warszawa, netop som Den Polske Hjemmehær, AK, indleder sit oprør mod den tyske besættelsesmagt. Oprøret bliver udkæmpet at tusinder af unge polakker, men tyskerne slår det ned med uhørt brutalitet.

Rottelinjen
Efteråret 1944. Peter og Kassandra befinder sig i den argentinske ambassadør Flavio Zanettis villa i Köpenick nær Berlin. Han er gift med Augusta, Erich Ehrlichs tvillingesøster, der sidder i kørestol efter et biluheld. Krigen synger på sidste vers, og alle ved, at det blot er et spørgsmål om tid, før Nazityskland er besejret. Mange højtstående tyske officerer frygter for deres skæbne, når krigen er tabt. Eksempelvis Otto Ehrlich, Augusta og Erichs far. Han er chef for SS-Totenkopfverbände, og han har sat to SS-officerer til at opbygge en hemmelig flugtrute til Sydamerika for prominente nazister – en såkaldt rottelinje.

Min anmeldelse:

Jeg har fulgt serien “Venner og fjender” lige fra begyndelsen og har anmeldt dem her:

1: Vejen til Warszawa – https://blog.drustrup.dk/?p=539
2: Kobberslottet – https://blog.drustrup.dk/?p=539
3: Gaden uden navn – https://blog.drustrup.dk/?p=659
4: Byen ved Volga – https://blog.drustrup.dk/?p=791
5: Sobibór – https://blog.drustrup.dk/?p=929
6: Skoven er vores – https://blog.drustrup.dk/?p=1006

Søren Hammer har selv sagt, at de egentlig ikke havde regnet med mere end 6 bind i serien, men at forlaget på et tidpunkt havde meldt ud, at den blev på 8 bind. Derfor var de nødt til at udvide serien. 

Jeg synes det kan mærkes, for selv om de to bøger begge er spændende og interessant læsning, så synes jeg ikke de har samme intensitet som de forrige. Vel er krigens begivenheder voldsomme og dramatiske, og situationerne, som bogens centrale hovedpersoner befinder sig i og er aktive deltagere i, på alle måder livsfarlige. Alligevel synes jeg, der er flere både gentagelser og spring i handlingen ligesom om det har handlet om at blive hurtigt færdig.

Når det er sagt, har jeg i alle bøgerne lært nyt om sider af krigen, som jeg ikke før har vidst noget om. Det skyldes forfatterens speciale valg af skiftende synsvinkler og deres helt klart omfattende research. Specielt i Rottelinjen blev jeg fanget af den del,af historien, der handlede om, hvordan topnazister planlagde og i flere tilfælde lykkedes at flygte til Argentina.

Selve historien om serien to hovedpersoner, Kassandra og Peter, slutter næsten alt for sødt i forhold til serien iøvrigt. Men det er ikke slut med det, for bagerst i bogen er der et afsnit om, hvad der skete for personerne, efter handlingen sluttede. Det er interessant at læse, og jeg er sikker på, at de to forfattersøskende har hygget sig med at forstille sig personernes liv. Det får serien til at fremstå som mere dokumentarisk, end den må være, men hyggelig læsning oven på 8 binds voldsomheder og umenneskelige krigshandlinger.

Seriens første bøger gav jeg 3 eller 4 stjerner, og da de afsluttende bøger her ikke er seriens stærkeste, burde de egentlig “kun” have 3 stjerner, men da de slutter serien, får de 4 stjerner sammen med serien som helhed. Det fortjener den.

Lotte og Søren Hammer
Heltenes sommer (7) & Rottelinjen (8)
HarperCollins, 2022
314 + 331 sider

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget.