Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Lone Theils: Undergravet

Krimi og spænding Posted by Per DrustrupPosted on 11 Jul, 2021 22:08

Fra bogens bagside:
Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent.

Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsom religionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere.

Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signe konfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid.

Min anmeldelse:
Da jeg anmeldte første del i serien – “Savnet” her: http://blog.drustrup.dk/#post264 – sluttede jeg sådan: “Signe Brask har (selvfølgelig) sine problemer, og derfor arbejder hun i det vestjyske. De problemer aktualiseres til allersidst i bogen, og på den måde er der godt med spænding på til den nye selvstændige konflikt, der må tilspidses i fortsættelsen.”

Oveni, at baggrunden for Signe Brasks problemer afdækkes yderligere, så skærpes den bagvedliggende dybe konflikt med en tidligere chef endnu mere, så det påvirker hendes arbejde og hendes muligheder for at yde godt efterforskningsarbejde i den aktuelle sag.

Sagen om forsvundne præstekone er af Lone Theil anledning til at beskrive de religiøse magtstrukturer internt i forskellige troende grupper samt konfliktens påvirkning af de nye strømninger i samfundet eksemplificeret af surferne og tilflytterne. Mødet mellem tradition og fornyelse kan man sige. Jeg er noget usikker på, om det faktuelt står så slemt til i virkelighedens Klitmøller, men jeg lader den digteriske frihed og det dramatiske behov regere uden krav om realisme.

Bogens spændingskurve og spændingsniveau fungerer nemlig godt, og der er et godt spændingsfeltet mellem situationen for Signe Brask personligt og arbejdsmæssigt samt selve politisagen. Det bliver dramatisk på begge områder med flere gode overraskelser undervejs og en udmærket lokalkolorit. 

Jeg havde dog lidt for tidligt luret, hvordan det hele hang sammen, til at jeg kan give bogen mere end 8 skydeskivepoint på min blog og 4 krimihjerter på krimifan.dk, men det er heller ikke dårligt.

Lone TheilsUndergravet
(Hjemvendt; 2)
People’s, 2021
324 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Leonardo Palmisano: Alting kommer igen – Gangsteren Mazzacanis første sag

Krimi og spænding Posted by Per DrustrupPosted on 09 Jul, 2021 14:22

Denne anmeldelse er skrevet af Henning Erhardsen. Han er tidligere gymnasielærer, har rejst en del i Italien og har læst mange bøger af alle slags om og fra Italien. Dertil kommer, at han har haft vinbutik med egen import af vin fra Syditalien og er meget glad for Italien samt maden og vinen derfra.

Forlagets beskrivelse:
Antinio De Guido, den øverste i Sacra Corona Unita, en mafiaorganisation i Apulien, den sydøstligste region i Italien, sidder på bagsædet i sin bil sammen med sit elskede barnebarn, 8-årige Maria, da bilen bliver standset, chaufføren skudt og Maria kidnappet. Øjensynlig har nogen til hensigt at udfordre førerskabet af organisationen.

De Guido er overbevist om, at kun én mand kan finde Maria. Det er Carlo Mazzacani, en gangster som udelukkende er interesseret i pengene og derfor har formået at styre uden om de mange rivaliserende organisationer i området. Mafiaens indtjening er baseret på prostitution, pengevask, afpresning og frem for alt narkotika. Marihuananen fra Albanien fragtes med skib til Syditalien, men nu ser de albanske organisationer deres forretning truet, da organisationer i Italien, med italienske politikeres medviden, agter at dyrke cannabis på italiensk jord, cannabis som skal afprøves på bådflygtninge, inden det frigives som smertelindrende medicin. Mazzacani får hjælp til at finde pigen af Kæmpen, et medlem af hans gamle bande.

Henning Erhardsens anmeldelse:
Syditalien, landet hvor citronerne blomstrer. Landet med de mange små hvide byer på bjergtoppene, og hvor navne som Ostuni, Is Arutas og Messina alle for de fleste mennesker udenfor Italien lyder eksotisk og meget lokkende. Virkeligheden er en ganske anden, og lige som stanken fra raffinaderierne i Taranto ligger tungt over landskabet ved Det Ioniske Hav, flyder der en stank under overfladen og på overfladen i det Syditalien, vi får beskrevet i ”Alting kommer igen” af Leonardo Palmisano.

Forfatteren har et indgående kendskab til den organiserede kriminalitet i de forskellige regioner i Syditalien, og han tegner et ganske anderledes billede af den organiserede kriminalitet end det, som blev fremstillet af Hollywood i ”The Godfather”.

Psykopatisk vold og koldblodig vold udført med henblik på at opnå gennemkalkulerede mål går hånd i hånd med lige så koldblodige økonomiske motiver og ambitioner om at opnå magt og position i samfundet.

På mange måder fremstilles samfundet i romanen som uforståelig og karakteriseret ved en nogenlunde genkendelig facade, som dækker over en virkelighed, i hvilken kun de mest egoistiske motiver styrer menneskene. Politikere, højtstående embedsmænd og politiet er gennemsyret af korruption, og forbryderne skyr ingen midler for at opnå deres mål. Denne verden minder på mange måder om den verden, vi har fået beskrevet i de traditionelle hårdkogte krimier.

Og vores hovedperson, Mazzacani, deler også mange træk med hovedpersonerne i disse krimier. Han er for det første umådelig kompetent med hensyn til at udføre vold, men også meget intelligent og mest af alt loyal overfor sine venner, og han lever på kanten af samfundet i konflikt med såvel loven som andre kriminelle. Hovedpersonen er nemlig kriminel og har en fortid som våbenhandler i den jugoslaviske borgerkrig, hvilket nok diskvalificerer ham som en hovedperson, man umiddelbart kan identificere sig med. Hans kamp mod loven og andre kriminelle er da heller ikke helt så eksistentiel som hovedpersonen i den traditionelle hårdkogte krimi, og han får vel de fleste læseres sympati alligevel.

Et andet meget interessant aspekt ved romanen er det forhold, at teksten har flere synsvinkler end Mazzacanis, og vi får lov til at opleve verden gennem et offer, en kidnappet ung pige. Dette geniale træk bidrager meget til det grusomme billede, romanen fremstiller af verden.

Romanens verden er fremstillet på en kompleks og uoverskuelig måde, som reflekterer den virkelighed, vi finder i Syditalien. Læseren får heldigvis hjælp til at forstå denne verden, da statsadvokat Teresa Buonamica som en anden Sherlock Holmes forklarer virkeligheden for sin assistent i slutningen af romanen.

————————-

Henning har givet bogen 7 stjerner ud af 10 på sin egen skala, og det er omregnet til 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Leonardo Palmisano
Alting kommer igen – gangsteren Mazzacanis første sag
Arvids, 2021



Susanne Staun: Manden i huset

Krimi og spænding Posted by Per DrustrupPosted on 07 Jul, 2021 14:40

Fra bogens bagside:
Da Lise kommer for at hente sin fjortenårige datter, Ditte, fra festen i huset, får hun at vide, at Ditte selv er gået hjem. Men det er hun ikke. Hun er ingen steder.

Her begynder en mors søgen efter sin datter, en søgen, der pågår uden synderlig hjælp hverken fra politiet eller fra Ditte far, den ødelagte krigsveteran.

Jagten på Ditte fører Lise tilbage til en forfærdelig oplevelse i hendes fortid, en oplevelse, der blegner helt, da Lise opdager, hvad der er sket med hendes datter. 

Min anmeldelse:
Susanne Staun lancerer med denne lille paperback en planlagt trilogi om små og store forbrydelser i provinsen. Bogen er første del.

Jeg har nydt at læse hendes krimiserie om Fanny Fiske og har anmeldt bind 6 “Kønslig omgang” her https://blog.drustrup.dk/?p=628 som en både spændende krimi og en tankevækkende bog om køn og kønsopfattelse. At den så desuden er herligt sprogligt sprælsk, gør selve læsningen til en fornøjelse.

Inden jeg begyndte som blogger, skrev jeg som lektør en udtalelse om hendes efter min mening allerbedste bog “Velkommen til mit mareridt” som en på alle måder fantastisk god og gribende læseoplevelse. Ikke bare var det en mareridtsberetning om en enkelt mandlig psykopats behandling af sin tidligere partner og deres fælles barn. Det var en grum historie om forholdet mellem psykopater og deres ofre og et netværk, der støtter psykopaterne. Har I ikke læst den, så se at få det gjort. Læs min lektørudtalelse til bogen under anmeldelser HER.

Uden på forhånd at vide noget om denne nye bog var forventningerne høje på baggrund af min begejstring for Susanne Stauns øvrige bøger, men jeg blev skuffet. Sprogligt er bogen helt på Susanne Stauns sædvanlige høje niveau, og handlingen begynder godt og overbevisende med beskrivelsen af Ditte og hendes familie samt Lises og Dittes fascination af det mystiske hus, som Ditte er til klassefest i og forsvinder fra. Også den indledende fase af eftersøgningen med moderens desperate indsats for at finde datteren er spændende. Derimod virker plottet bag Dittes forsvinden og selve slutningen som overskruet. Det hele bliver bare pludseligt alt for meget. I min optik halter det med logikken, og det bliver en actionfyldt slutning, der slet ikke virker som værende i rimelig sammenhæng med bogen iøvrigt. 

Jeg har været meget i tvivl om antal point og hjerter, men ender med 5 point for plot og slutning og 9 point for sprog og indledning – altså et gennemsnit på 7 flinke skydeskivepoint på min blog og til 3 krimihjerter på krimifan.dk.

Susanne Staun
Manden i huset
Gyldendal, 2021
160 sider

PS:
Susanne Staun er citeret sådan en vedlagt presseomtale om sit valg af provinsen som lokalitet:

“Der er en udbredt opfattelse af, at der er ro og fredelige haver til børn og hunde i provinsen. Stress og jag og mord findes ikke, selvom hård kriminalitet er statistisk højfrekvent i provinsen. Derfor er det naturligvis ekstrasjovt at bruge provinsen som kulisse til en virkelig grim historie. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den opfattelse af provinsen.

PPS:
Der er en ny bog på vej i serien med Fanny Fiske. 3. september udkommer “De terminale kvinders klub”

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Mad, mord og ædle vine

Krimi og spænding Posted by Per DrustrupPosted on 05 Jul, 2021 10:14

“Om spændende mord blandt lækre retter og ædle vine. Verdensberømte kriminalforfattere, der selv er kendere af mad og vin, fortæller forrygende godt og dertil kommer udsøgte opskrifter.”

Sådan introduceres denne samling kriminalfortællinger på bogens bagside, og sammen med listen på forsiden over bogens forfattere til fortællingerne lokkede det mig til et køb (5 kroner) på et af sommerlandets loppemarkeder, som det kan være svært bare at køre forbi.

Jeg nød gensynet med de forfattere, jeg læste tidligt i min krimilæsningskarriere:

C.K. Chesterton (Fader Brown), Dorothy L. Sayers (Lord Peter Wimsey), George Simenon (inspektør Maigret), Agatha Christie (Hercule Poirot), Margaret Allingham (Albert Campion), Ellery Queen (inspektør Queen), Stanley Ellin og Rex Stout (Nero Wolfe).

Fire af forfatterne er da også med på min Top Ti over mine bedste, klassiske krimiforfattere. Se listen – samt den over mine bedste, nyere forfattere – her: http://drustrup.dk/blog/Top%2010-krimiforfattere.pdf 

Vel er formuleringerne og plottende lettere bedagede, for en del af fortællingerne er af noget ældre dato, men alligevel var det en fin læseoplevelse. Høvisk tale og De er det en fornøjelse at møde igen. Flere af historierne var endda rigtigt gode og overraskende i deres pointe og løsning af krimigåden, hvad enten det var opklaringen af tyveriet af noget bestik eller et mord.

Mht. det kulinariske og det ønologiske vægtes det forskelligt i forfortællingerne, men begge dele indgår som ingredienser på varieret og underholdende vis. 

Rex Stouts bidrag var nogle opskrifter angiveligt fra Nero Wolfes hånd, og han introducerer dem bl.a. sådan: “Jeg beder Dem om kun at overlade disse retter til Deres kokkepige, hvis hun er kunstnerinde.” Med flere dage i sommerhuset med fisk på menuen var jeg fristet af – uden kokkepige – at forsøge mig med “Bækørred Mousse Pocahontas”, men jeg manglede desværre en åbenbart vigtig ingrediens. Der var nemlig ikke som krævet (til at mose noget af fisken med) en sølvgaffel i sommerhuset. Måske skal jeg forbi et loppemarked igen.

Nostalgi og langtidsholdbar litteratur er nok værd at rate, og jeg giver gladelig denne samling 7 skudsikre, klassiske krimipoint.

Mad, mord og ædle vine – kriminalfortællinger
Udvalgt af Claus Brøndsted
Forum, 1979
182 sider

Bogen er købt på et loppemarked.



Jo Nesbø: Jalousimanden og andre fortællinger

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Posted by Per DrustrupPosted on 04 Jul, 2021 18:39

Fra bogens bagside:
JALOUSIMANDEN OG ANDRE FORTÆLLINGER kredser om de stærkeste menneskelige følelser. På klassisk Nesbø-vis møder vi det potentielt dødelige resultat af jalousi, begær og utroskab.

En græsk politiefterforsker er på grund af dyrekøbte erfaringer fra sit eget liv blevet ekspert i jalousi. Da en tysk turist bliver meldt savnet på øen Kalymnos, er det ham, der bliver tilkaldt. 

En taxichauffør finder sin kones ørering i vognmandens bil. Hvordan er den havnet der? 

En kvinde på vej fra New York til London har i kølvandet på mandens affære med hendes bedste veninde bestemt sig for at afslutte sit liv. Men hvem er den mand, der sidder ved siden af hende i flyet? 

Forlagets pressemateriale

Min anmeldelse:
De grundlæggende og dobbeltrettede følelser som kærlighed og had er sammen med hævn og selvfølgelig jalousi de centrale elementer i de 7 rigtigt gode historier. Hver enkelt historie står lynende skarpt i såvel sprog som indhold. Alle historierne har en opbygning, så jeg som læser hver gang blev fanget af historien lige fra de første sætninger, og jeg blev holdt fast helt frem til hver af de overraskende slutninger. Herlig underholdning med markante kanter og ofte med moraler til overvejelse og diskussion.

Bagsideteksten skitserer kort tema og indhold i 3 af historierne, mens det i de øvrige handler om at holde sig i en kø eller springe over, om at nogen jo må påtage sig arbejdet med at rydde op og skaffe sig af med affaldet, om opgøret og opgørelsen efter en skilsmisse samt om en forfatters tvivl på egne evner og hans manglende lyst til at deltage i forfatterarrangementer samt hans lyst til at digte. (Hvilket han gør med kærlighed i hjertet.)

Det er umuligt for mig at vælge en favorit. Jeg har læst alle fortællingerne to gange nu, og jeg har nydt dem alle hver gang. Det må siges at være et godt tegn.

Det er heller ikke muligt for mig at rubricere bogen i den ene eller anden genre. Bogen er “bare” en rigtig, rigtig god bog med potentiale til at ramme mange slags læsere. Den er på én gang både en fascinerende og fabulerende novellesamling, en krimi, en spændingsbog og samtisig så meget andet. 

Det er fortællekunst af høj klasse, så den får mine maksimale 10 point på min krimispændingsskydeskive som et rent pletskud, mine maksimale 5 stjerner i min genre “Alt muligt andet godt” samt 5 sikre krimihjerter på Krimifan.dk

Jo Nesbø
Jalousimanden og andre fortællinger
Modtryk, 2021
266 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Jakob Melander: Jeg er Sarons rose

Krimi og spænding Posted by Per DrustrupPosted on 30 Jun, 2021 09:59

Fra bogens bagside:
Da et menneskeskelet med et grævlingekranie dukker op, er politiet overbeviste om, at det er en practical joke, men ikke politiassistent Christian Porsing. Uden assistance fra sine kollegaer må han vende sig mod tysk politis tidligere star-profiler, Sigga Freitag, for hjælp.

I kraft af sin opvækst nær en tidligere koncentrationslejr er Sigga en plaget sjæl med en “næse” for det, hun kalder mentale spor efter menneskelig lidelse. Efter en særlig voldsom sag har hun forladt tysk politi og rejser nu rundt og holder foredrag om sin specielle metode.

Christian overværer hendes foredrag på Københavns Universitet. Han er skeptisk, men må langsomt indse, at Siggas metode vækker genklang i ham selv. Og da endnu et skelet med grævlingekranie dukker op, begynder en efterforskning, der vil ryste Christian i sin grundvold og forandre både ham og Sigga for altid.

Min anmeldelse:
Da jeg for nylig anmeldte den helt nye krimi “Opløst” af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo (se her https://blog.drustrup.dk/?p=936) indledte jeg den med en beskrivelse af, hvilke krimityper jeg især kunne lide, og desuden hvorfor jeg ikke er ret meget for de voldsomme seriemorderbøger. 

Derfor var det med spænding, at jeg begyndte at læse denne nye bog i en helt ny planlagt serie fra Jakob Melander. Jeg havde nemlig deltaget i et online bloggertræf, hvor han netop havde fortalt om seriemorderdelen af bogen. Han fortalte, at han bl.a. havde været inspireret af bøgerne om Hannibal Lecter – “Den røde drage” og “Ondskabens øjne” – af Thomas Harris samt af beretningerne om seriemorderen Jeffrey Dahmer fra USA. Ingen af delene virkede lovende på mig.

Til gengæld var jeg fascineret af Jakob Melanders historie om, hvordan et besøg i 1984 til koncentrationslejren Stutthof havde påvirket ham både psykisk og fysisk. Det havde været en stærk og skræmmende oplevelse at kunne mærke selve stedet og de tunge skæbner derfra, og denne inspirationskilde vakte min interesse for bogen. Den oplevelse havde han baseret den ene af sine hovedpersoner, tyske Sigga Freitag, på, og hun er en rigtigt spændende person i krimiverdenen. Sammen med den danske efterforsker, Christian Porsing, danner hun et efterforskerpar, som det bliver rigtigt spændende at følge i de næste bind af den planlagte trilogi.

Sigga Freitags evne til at opfange dramatiske begivenheder på gerningssteder fik mig til at tænke på efterforskeren Thomas La Cour fra tv-serien “Rejseholdet”, men jeg kan ikke lige komme på nogle tilfælde i krimilitteraturen. I bogen virker det overbevisende og bidrager med nye vinkler til genren.

Vel bliver det en rigtig grum og voldsom historie om en morder med adskillige mord på sin tvivlsomme samvittighed, men med det makkerpar og bogens intense spænding blev det til en god krimilæseoplevelse. For at undgå at afsløre for meget og ødelægge overraskelserne undervejs vil jeg ikke komme mere ind på selve handlingen. Blot vil jeg sige, at bagsidetekstens sidste ord om Sigga Freitag og Christian Porsing passer fint, og at Jakob Melander har planlagt en trilogi om makkerparret.

Jeg giver bogen 9 skydeskivepoint her på min blog og 4 krimihjerter på Krimifan.dk.

Jakob Melander
Jeg er Sarons rose
People’s, 2021
469 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Next »