Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste februar 2026 oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Anja Klemp Vilgaard: Skumfødt – Havet har en kvindes sjæl

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 11 jul, 2026 13:41

Fra beskrivelsen på Saxo:
Nogle historier forsvinder aldrig. De går i arv. 

På den vindomsuste ø Suðuroy vokser Ella op blandt klipper, hav og gamle sagn. Som ung forlader hun Færøerne og rejser til København i håbet om et nyt liv. Men livet i storbyen bliver en kamp.

En ulykke slår hende ud af kurs, kærligheden viser sig farlig, og drømmen om familie brister igen og igen. Alligevel nægter Ella at give op. Hun er en overlever – en kvinde, der møder verden med samme stædige vilje som de storme og det hav, hun er vokset op med. 

Midt i kampen for at skabe et nyt liv i Danmark begynder mærkelige skygger at følge hende. Stemmer fra fortiden, gamle sjæle og fortællinger om dem, der aldrig fandt hvile, og som nu søger forsoning. 

Skumfødt – havet har en kvindes sjæl er første bind i en stor fortælling om arv, skæbne og moderskab – om tre generationer af kvinder, der ikke lader sig knægte, og om de historier, familier fortæller for at overleve. 

En mor-datter-saga om arv og frigørelse – og om hvordan en datter til sidst kan give sin mor fred. 

Med afsæt i virkelige hændelser og færøsk fortælletradition bevæger romanen sig fra den vilde natur i Nordatlanten til efterkrigstidens Danmark og skildrer, hvordan historier, tavshed og myter former menneskers liv.

Dyk ned i fortællinger fra udkanten af det danske kongerige i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at dele fælles historier. Første bind af to i en stærk nordatlantisk fortælling. 

Min anmeldelse:
På bogens flotte hjemmeside – https://skumfodt.dk/ – står der bl.a. sådan om forfatterens arbejde med bogen: Som barn lå hun i sengen og lyttede til sin færøske mors fortællinger fra Nordatlanten: vilde, rystende og fængende historier om stærke kvinder, havets luner, kærlighed og tab. Allerede som 13-årig lovede hun sig selv, at hun en dag ville skrive dem ned – at hendes mors verden ikke måtte gå tabt. Det løfte har fulgt hende lige siden.

Mange år senere pressede fortællingerne sig på. Det første manuskript blev skrevet på tre intense uger, og siden har romanen gennemgået 16 års omskrivninger, research og modning. Resultatet er “Skumfødt – havet har en kvindes sjæl” – en stor og sanselig fortælling inspireret af virkelige hændelser og hendes egen families historie.

Det forløb viser efter min mening forfatterens dedikation til sin historie og en søgen efter perfektion i hendes arbejde, og begge dele har båret frugt. Bogen er godt bygget op med en klar vision. Alt folder sig flot ud i ni afsnit, der alle henviser til dele i den traditionelle færøske kædedans. 

Hvert afsnit indeholder 3 elementer. De indledes med en færøsk fortælling med temaet de forbandes fortællinger, der spænder over en lang tidsperiode. Derefter følger et stemningskabende lyrisk kvad med referencer til handlingen og hovedpersonen. Endelig følger så hovedhistorien om familiens kvinder med Ella/Ellen i centrum. I hvert afsnit er der flere kapitler om hovedhistorien, som gennem hele bogen spænder over perioden 1935-1971. 

Lyder det kompliceret? Måske, men sådan virker det ikke. Jeg blev ganske vist mystificeret de første gange, jeg skiftede afsnit og først læste fortællingen og derefter kvadet, inden selve hovedhistorien begyndte. Men efterhånden blev jeg fanget ind af den samlede stemning i bogen. 

Det var dog selv hovedhistorien om familiens kvinder og deres liv på Færøerne og i København, der i første omgang greb mig, og som jeg læste med stor fornøjelse! Det er en fascinerende historie om forbandet stærke kvinder, der føler sig stærkt forbandet. Det er også en god historie om en tidsperiode samt en historie, der illustrerer kulturforskellene mellem Færøerne og Danmark.

Det er også en bog, jeg meget gerne vil læse igen, og denne gang vil jeg gå dybere ind i de indledende fortællinger og kvad. Det vil jeg senest gøre, når slutningen på historien kommer i næste bind, og den bog vil jeg se frem til!

Mens jeg læste bogen, kom jeg til at tænke på store forfattere som Herbjørg Wasmo og Kristín Marja Baldursdóttir. “Skumfødt” er efter min mening mindst i samme klasse som de bedste af deres bøger!

Dertil kommer, at det er smuk bog, der ikke kun i indholdet er gennemført kvalitet, men som også grafisk er smukt tilrettelagt med gode illustrationer og et godt layout. Også på den måde er bogen en stor nydelse.

Fem funklende stjerner og de varmeste anbefalinger. Bogen bør læses bredt, og den vil blive nydt af alle med lyst til en stærk historie og med sans for god litteratur.

Anja Klemp Vilgaard
Skumfødt
Get Published, 2026
351 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Arne Svingen: Min søn

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 02 jul, 2026 19:07

Fra bogens bagside:
Midt om natten opdager Jorunn, at hendes søn, Ronny, kommer hjem med blod på tøjet. Dagen efter er blodet væk. Jorunn frygter, at en konfrontation vil ødelægge deres allerede skrøbelige mor-søn-forhold. Hun er heller ikke helt sikker på, at det var blod …

Men da roen i hjemmet igen sænker sig, sker der noget, der vender op og ned på det hele, og Jorunn bliver nødt til at gøre noget.

Men hvor langt er hun villig til at gå for at redde sin søn?

Min anmeldelse:
En kortkrimi i omfang og stil med bl.a. Geir Tangen “Lad alt håb fare”, jeg har anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=2773. Med sammenligningen ikke mht. niveauet. Mens jeg var ret vild med Tangens bog, er denne en del mere ufokuseret og uforløst. 

Jorunn, der har haft en hård ungdom med bl.a. misbrug og har fået sønnen Ronny med en tilsyneladende forbryderisk type, er klar til at gå rigtigt langt for at beskytte sin søn. Og det gør hun. Hun vil skjule sønnens medvirken til et blodigt mord – hvis han har gjort det altså. Hun går helhjertet og med alle virkemidler i overdreven yngelbeskyttelses-mode, og hun går også over stregen.

Når jeg læser en krimi, skal jeg kunne acceptere forfatterens præmisser for hovedpersonens udfoldelser, og det kan jeg ikke her. Hendes aktiviteter virker på mig usandsynlige, urimelige og ufornuftige. Jeg vil ikke fortælle, hvad de medfører, og hvordan det hele ender. Men jeg mistede fokus pga. de mange underlige ting, Jorunn siger, tænker og gør. Jeg tror ikke på hende, og derfor er jeg heller ikke i mål med at forstå logikken i historien. 

Mht. det uforløste så er jeg efter læsningen og nogle spekulationer ikke klar over, hvordan det hele ender for Jorunn og Ronny. Forfatteren lader det (sikkert i bedste mening) stå åbent, men denne gang irriterer det mig. Jeg kan fint acceptere en åben slutning på en krimi, hvis der ellers er mere styr på historien forløb. Det er der som skrevet ikke her.

Jeg læste selvfølgelig bogen færdig, fordi det ikke var en tyk bog, fordi dens spændingskurve var OK, og så jeg ville se, hvad det hele dog endte med. Det var jeg spændt på.

5 flinke skydeskivepoint af 10 mulige. 

Arne Svingen
Min søn
Straarup & Co, 2026
161 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Kim Krogsgaard: Vigfus og Joey – To kærlige skurke

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 jun, 2026 19:49

Fra beskrivelsen på Saxo:
Kim Krogsgaard er farfar, læge og jæger. Og så har han to labrador-jagthunde, som er velopdragne og kærlige, men som også har mange gode og undertiden skøre idéer. 

“Vigfus og Joey, to kærlige skurke” er efterfølger til “Vigfus og Joey, to skrækkelige skurke”. Begge bøger beskriver, hvordan de to hunde har deres helt egen oplevelse af livets facetter og livet i huset på havnen. Bogen giver et indblik i livet, set fra hundenes perspektiv.

Min anmeldelse:
Den første bog om de to jagthunde anmeldte jeg her efter bl.a. at have testet bogen på et par børnebørn https://blog.drustrup.dk/?p=2945. 

Jeg skrev bl.a.: “Jeg er i tvivl om det sandfærdige i historien, men det er også helt ligegyldigt. En god historie er ikke altid sand. Det er vigtigere, at den er underholdende. Og det var bogen for børnebørnene. De syntes, det var nogle gode og finurlige historier om de to hundes eskapader.”

I denne fortsættelse med 9 finurlige historier om de to meget, meget selvstændige jagthunde har hundene forrest i bogen lagt en genial plan. De vil nemlig blive ved med at lave nogle mærkelige og skrækkelige ting, for at deres far (forfatteren) kan få en masse at skrive om, så han kan tjene penge på bogen, få råd til at gå på pension – og derfor kan gå mere på jagt sammen med hundene. 

De bringer undervejs sig selv og deres familie ud i nogle skøre situationer – de handler bl.a. selv ved en pølsevogn, sejler en tur i familiens båd, laver sig nogle romtoddyer, laver mad af fasaner fra familiens fryser samt drikker både rødvin, champagne og olivenolie.

Foruden at fortælle nogle skæve og underholdende historier om eskapaderne, så formidler bogen også på diskret vis fagligt indhold om f.eks. jagtformer, hundetræning og samspillet mellem en gammel og en ung hund.

Anset om hundenes plan om at skaffe grundlag for forfatterens kommende liv som pensionist lykkes, så er jeg sikker på, at alle bogens parter har hygget sig med at finde på historierne. De vil også hygge blandt læsere i især aldersgruppen 4-9 år. 

Mens forfatteren har taget godt imod mit råd i den første anmeldelse om at variere begivenhederne mere, så synes jeg og mit smagspanel stadig, at tegningerne er lidt for kedelige og for få.

Bogen får 3 stjerner, og de to hunde bør få lige så mange kødben – hver.

Kim Krogsgaard
Vigfus og Joey – To kærlige skurke
RKadvice, 2026
56 sider  

Bogen er modtaget fra forfatteren som anmeldereksemplar.



John Heilbrunn: Med en fod i afgrunden

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 jun, 2026 22:24

Fra beskrivelsen på Mofibo:
For den blinde dansker er landsbyen Villanueva de la Sierra normalt indbegrebet af harmoni: lyden af fjerne kirkeklokker, duften af tør jord og smagen af modne avocadoer fra Carmens baggård. 

Men denne ferie bliver alt andet end fredelig. Allerede på ankomstdagen rammes danskerens skarpe lugtesans af en modbydelig stank, der skærer gennem bjergluften. Under en cementeret kloakrist i en snæver gyde gør han det utænkelige fund: liget af et spædbarn. 

Mens de lokale autoriteter har travlt med at lægge låg på sagen, vækkes danskerens gamle instinkter. Som tidligere undercover-agent for politiet ved han, at de mindste lyde og lugte kan afsløre det, øjnene ikke ser. Med sine skærpede sanser som eneste våben bevæger han sig ind i byens skygger, hvor magtfulde mænd som brødrene Perez hersker med vold og tavshed. 

Da endnu et lig dukker op i en bjergkløft, trækkes trådene til byens udnyttede østeuropæiske kvinder, og danskeren må sande, at hans egen nysgerrighed har bragt ham i livsfare. I en by præget af religiøse traditioner og mørke hemmeligheder må han kæmpe for at bringe sandheden frem i lyset, før han selv ender som et offer i afgrunden.

“Med en fod i afgrunden” er en intens krimi om de hemmeligheder, der gemmer sig bag de hvidkalkede mure, og om en mand, der ser mere end de fleste – selvom han lever i mørke. En sanselig krimi fra Andalusiens mørke hjerte.

Min anmeldelse:
Forfatteren er selv blind og har også skrevet selvbiografien “Der bliver aldrig helt mørkt-Erindringer i blinde”. Det opdagede jeg først undervejs i min læsning, hvor jeg lige ville finde ud af mere om forfatteren. Så er det også oplagt at lade sin hovedperson være blind, men jeg havde i begyndelsen svært ved at forstå, at detektiven kunne klare så meget uden at kunne se. Men jeg blev overbevist. Det fungerer overbevisende i historien og tilfører krimigenren en anderledes detektivtype. 

Det fører også læseren til endnu et turistområde, der er velkendt for ret mange danskere: området i nærheden af Malaga. Lokalkoloritten er også overbevisende og godt drejet med interessante personer i alle samfundslag. 

De sider af sagen er OK, men til gengæld halter plottet noget, og det er ret essentielt for en krimi. Jeg er ikke overbevist om detektivens forhistorie, og mht. opklaringen er der lidt for mange ærgerlige usandsynligheder og tilfældigheder. Det spolerer min læsefornøjelse noget.

Historien er fortalt i et meget kontant og explicit sprog, der måske vil støde nogle læsere. Det virker passende i flere situationer og er også OK som replikker fra nogle af personerne. Efter min mening passer sproget og holdningerne bag dem dog mindre godt til den danske hovedperson. 

Den korte konklusion er, at der er tale om en sympatisk mellemvarekrimi med gode sider i form af bl.a. lokalkolorit og den usædvanlige hovedperson, men også mindre gode sider med en haltende plotstyring. 

Trods alt en rimeligt underholdende krimi til 6 skydeskivepoint.

John Heilbrunn
Med en fod i afgrunden
Indblik, 2026
248 sider  

Bogen er læst på Mofibo.



Maggie Kempinska: Flugt

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 jun, 2026 22:26

Det var helt oplagt at lade bloggens faste gæsteanmelder, Palle Thomsen, læse og anmelde denne seneste bog. Dels har han læst alle de 5 foregående, og dels har han på bloggen anmeldt bind 4 og 5 – senest “Frelst” her https://blog.drustrup.dk/?p=2869 

Fra bogens bagside:
Nogle gange skal man fare vild for at finde hjem

En spejlglat vinteraften tolv dage før jul pløjer en hvid kassevogn ind i en række biler på en snedækket landevej. Da røgen lægger sig, er seks mennesker omkommet, men kassevognen er væk. Bilulykken var ikke et uheld, men en målrettet og koldblodig handling. Men hvem sad bag rattet, og hvilken dyster mission er flugtbilisten på?

Samtidig rammer Pia sit eget nulpunkt. Efter et voldsomt opgør med sin mand forlader hun ham og deres trillinger. Utroskab og et årelangt svigt har slidt hende op. Hun søger tilflugt i et øde sommerhus i Vejby for at finde fodfæste, men stilheden i det mørklagte sommerhusområde viser sig at være alt andet end helende.

I mørket mellem de nøgne træer er hun ikke alene. Isolationen bliver til et fængsel, og fornemmelsen af at blive overvåget udvikler sig til et mareridt. Hendes flugt fra hverdagen fører hende direkte mod en sandhed, der er langt mere dødbringende, end hun nogensinde havde forestillet sig.

Palle Thomsens anmeldelse:
Så kom Kempinskas sekser i hendes F-serie: Flugt.

Det har været en fornøjelse at læse de fem foregående bøger med drabschef Lennart Rohde og hackeren Theodora Blink. Et formidabelt makkerpar.

Kempinskas måde at skrive på er også en fornøjelse. Hvert kapitel har et navn fra fortællingen som overskrift, og det gør det nemt lige at gå tilbage og genlæse om en person, hvis et eller andet er smuttet. Kapitlerne er korte og sproget er meget læsevenligt.

Selve krimien er i Kempinskas vanlige stil. Hun har den frækhed at slutte mange kapitler med en cliffhanger, så man er fristet til lige at springe nogle kapitler over for at få spændingen udløst. Det gør man selvfølgelig ikke, men det er med til at drive læsningen fremad og sørge for, at man går glip af nattesøvnen.

Hun har skabt en ny, herlig figur i form af den utilpassede teenager Lotus. Hun er en hard-core butikstyv,  som prøver at uddanne sig til butiksdetektiv. Hun er flabet og lynende intelligent og lige til at knuselske. Håber Kempinska vil bruge hende fremover.

Som sædvanligt i Kempinskas bøger drøner fortællingen afsted over stok og sten. Ind i mellem bruger hun noget af sit eget liv og får subtilt kommenteret på nogle samfundsproblemer. Det glider fint ind i historien. I starten er der en hændelse, som undrer både politiet og læseren, og det får en tragisk forklaring til slut. Flot slutning, Maggie Kempinska.

Læs og nyd! Jeg giver bogen 9 flotte point ud af 10.

Maggie Kempinska
Flugt
Lindevang, 2026
440 sider  

Bogen er som den første udgivet på forfatterens eget nyetablerede forlag, og den er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Keld Conradsen: Det gode menneske

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 jun, 2026 17:56

Fra bogens bagside:
Er mennesket godt? Det spørgsmål interesserer ingen sig for i 1990’erne. Berlinmuren er faldet, kapitalismen har vundet, grådigheden og egoismen har taget over. Angiveligt har historien nået sin afslutning, men i Aarhus sidder en fortvivlet ung mand og skriver en videnskabelig artikel om det gode menneske. Og så forsvinder han.

Mange år senere er han skolelærer ude på landet. Historien har vist sig ikke at være slut alligevel, og så en dag bliver han opsøgt af en ung kvinde. Hun forsker i milliardærer og har læst hans gamle artikel og fortæller forunderlige ting om den. Men hun fører ham også tilbage til 1990’erne og den nat ved årtusindskiftet, da alting ændrede sig. 

Hvem er L, og hvad skete der med hende? 

En roman om  kærlighed, videnskab og om at finde hjem. 

Min anmeldelse:
Jeg har været dybt fascineret af alle de Keld Conradsen-bøger, jeg har læst, og jeg har anmeldt flere af dem som lektør og som blogger – senest “Trampemarchen” her: https://blog.drustrup.dk/?p=2538 

Romanerne har alle været indholdsmæssigt interessante med skiftende altid relevante temaer med et historisk og/eller videnskabeligt element foruden de altid tilstedeværende alment menneskelige og livsvigtige.

Men romanerne har i ligeså høj grad været store læseoplevelser i kraft af det fremragende sprog, der kort og præcist beskriver stemninger, steder og holdninger i stærke formuleringer. Jeg har mange gange læst hele afsnit flere gange for at få fuld nydelse af sproget.

Det er egentligt ikke fair at fremhæve et enkelt formulering, men her får I alligevel nogle linjer fra denne seneste bog:

Hun er ved at blive dement.
– Vel er jeg ej, lød det vredt fra fru Mogensen, som talte til vinduet.
Jeg svarede, at der ikke havde været noget. Det så ud til at lette datteren, men det var ubegribeligt, at fru Mogensens liv var ved forsvinde, at hendes erindringer var ved at sande til i aflejringer så dybe, at hun ikke engang selv havde adgang til dem.

Hvad skaber det gode menneske? Det overordnede tema i bogen er altruisme, der er at ville gøre noget godt for andre – altså det modsatte af egoisme og det samme som at være titlens gode menneske. Det giver undervejs videnskabelige diskussioner af, om altruisme påvirkes af generne, eller om det modsatte er tilfældet. Med andre ord: er det gode menneske godt genetisk og biologisk set?

Den videnskabelige og filosofiske diskussion har jeg haft lidt svært ved at få fuldt udbytte af, men det er helt sikkert ikke forfatterens skyld. Når jeg alligevel er dybt fascineret af bogen, så skyldes det forfatterens evne til at kombinere videnskab og værdidiskussioner med generelle grundlæggende menneskelige dilemmaer i en spændende historie, der ikke leverer absolutte løsninger, men rejser spørgsmål, tvivl og diskussionsemner – så kan det ikke gøres meget bedre! 

Det hele toppes, når han som her desuden i sit eminente sprog formår at skabe nogle dybt interessante personer med den mandlige hovedpersonen i centrum. Flankeret af 2 kvinder på to forskellige tidspunkter – en biologistuderende i 1990’erne og en journalist i nutiden – skabes der gnistrende spændingsfelter. 

Anbefales på det varmeste – 5 sikre store stjerner!

Keld Conradsen
Det gode menneske
Modtryk, 2026
228 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Næste »