Gæsteanmelderen Palle Thomsen skriver sådan: Jeg har ikke læst noget af Logan før, men han har solgt over 2 millioner bøger, og denne bog er beskrevet som en bestseller. Så jeg glædede mig til at læse den.
Fra bogens bagside: Sigtet for mord. Nu er hun fri …
Der er begravelse, og en kvinde med et forpint udtryk står skjult og betragter sine sørgende sønner. Men hun er hverken i stand til at trøste dem – eller afsløre sin hemmelighed.
Ti år tidligere er Heather ved at gøre sine børn klar til at gå i seng, mens hun venter på, at hendes mand Liam kommer hjem, uvidende om at det er den sidste aften, de kommer til at tilbringe sammen som familie. For dagen efter vil hun blive anklaget for mordet på Liam.
For ti år siden mistede Heather alt. Nu skyr hun ingen midler for at rense sit navn – og for at få sine børn tilbage …
Palle Thomsens anmeldelse: Hold da op for en spændingsroman.
En kvinde bliver prøveløsladt efter 10 år i fængsel for mordet på sin mand og vil finde tilbage til sit liv og børn. Hun kommer tilfældigt i forbindelse med en falleret journalist, en junkie og sammen prøver de at opklare det mord, hun er uskyldigt dømt for.
Hun kommer bl.a. i kontakt med den politimand, som stod for opklaringen, og som stadig mener, hun var den skyldige. Han siger til hende:” Ingen straffesag er hundrede procent perfekt. Hvis du er heldig, kan du måske nå op på 90 procent, 80 procent eller måske 75 procent, og jeg har set folk blive dømt på mindre end det og frikendt for mere.” Og vi har jo hørt om personer i USA, som er blevet frikendt efter 20-30-40 år i fængsel. Bogen beskriver godt det at være uskyldigt dømt og forsøge at holde håbet i live.
Den indeholder nogle fantastiske personbeskrivelser samt en troværdig og velskrevet dialog. Virkelig en fornøjelse at læse.
Den skulle have haft fuld skrue, men mister et enkelt point grundet en manglende forklaring på en del af opklaringen. Det har dog ingen særlig betydning for fortællingen, og måske er jeg bare for pedantisk. Jeg kvitterer med 9 skinnende point ud af 10.
T. M. Logan En mors mareridt Jentas, 2025 432 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Mellem Putins Rusland og Trumps USA opstår et nyt og farligt tomrum. Det er hverken krig – så krigens regler gælder ikke – eller fred, hvor fredens regler gælder. Det er noget andet.
Rusland har indledt en hybridkrig mod sine naboer. I kulissen aktiveres Carl Hamilton og hans enhed af militære specialister til en operation, der ikke tåler dagens lys.
Midt i denne skumringstilstand kæmper Erik Ponti forgæves med at finde et nyt ståsted som forfatter. Men da han bliver mål for et attentatforsøg, kastes han direkte ind i en konflikt, han ikke kan vende ryggen til.
Gerningsmændene begår dog mindst to fejl: De angriber en mand, der kender Hamilton, og de bevæger sig direkte ind i en militær konflikt, hvor der hverken tages hensyn eller fanger.
Det er fjerde selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære hovedpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.
Min anmeldelse: Der er på ingen måde tale om et selvstændigt bind i en serie. Det er helt sammenhængende bøger med en overordnet linje og med hvert sit tema, og de skal læses allesammen. De skal også læses i rækkefølge for at få fuldt udbytte af Jan Guillous eget liv og hans skarpe pens beskrivelser af bl.a. den politiske situation i ind- og udland.
Jeg har anmeldt de første tre bind her: “Den der dræbte helvedes engle”, hvor temaet er bekæmpelse af den organiserede kriminalitet: https://blog.drustrup.dk/?p=1283
Efterhånden fylder det kriminelle mindre og mindre i serien, men det er ikke blevet mindre skarpt og effektivt. Carl Hamilton og hans effektive gruppe, der holder til på Erik Ponti/Jan Guillous ejendom, går denne gang i kamp mod Ruslands undergrundsagenters arbejde i Sverige. Og som bogens titel siger, er der hverken krig eller fred i Sverige, så ingen af spillereglerne for de to muligheder gælder. Og igen af parterne overholder reglerne, så indsatsen fra især Hamiltons gruppe bliver barsk og kontant.
Seriens figur Erik Ponti forsvinder gennem serien mere og mere som fiktiv romanperson og tager mere og mere skikkelse og liv efter forfatteren Jan Guillous aktiviteter og holdninger. En elegant og godt fungerende form. Mht. de politiske holdninger, så kobler de sig især helt aktuelt til bogens spændingselement, der hænger sammen med krigen i Ukraine og de truende russiske aktiviteter med f.eks. skyggeflåde, droner og digital krigsførelse. Meget aktuelt og skarptskåret.
Desuden får vi Pontis/Guillous kontante meninger om andre svenske forfattere og kulturpersoner og ikke mindst den svenske avis Expressen og dens forfølgelse af Ponti/Guillou med ufine metoder. Meget underholdende, lige så skarpt.
Den private Ponti/Guillou fortæller også denne gang om sine naturoplevelser både aktuelt og på tidligere tiders jagter, mens hans udfoldelser der er begrænset af alder og kropsproblemer. Desuden filosoferes der meget interessant over hans virke som forfatter. Se f.eks. disse uddrag fra side 265:
“Vist har jeg ikke længere fysik til at skrive spændingsromaner på 500 sider, som kræver store indsatser i form af research og mange hundrede timer i Kungliga Bibliotekets avisarkiv.
….
Jeg og Montblanc tilbringer vores livs efterår sammen om natten, når vi skriver tekster uden behov for leg work og research, for det første. Og heller ikke omfattende planlægning, for det andet. Vi noterer bare, hvad der sker, eller hvad der sker med det, der ser ud til at ske. Det er ikke nær så krævende som alle de gamle romaner, der ikke desto mindre syntes at skrive sig selv, når først researchen var overstået.
Men vi giver os ikke. Vi begynder forfra.
Der er efter min mening ingen grund til at begynde forfra. Fortsæt bare på samme måde, så vi også næste år – og gerne de næste mange år – kan få Guillous skarpe vinkler på aktuelle politiske forhold. Uanset læsernes politisk holdning er der altid stof til eftertanke og diskussion – og underholdning, når det hele kobles sammen med Hamiltons effektive aktionsgruppe og deres effektive og grænseløse indsatser.
Jeg giver bogen 5 funklende stjerner som roman og 7 skydeskivepoint for spændingsdelen, der for mig at se i bogen er et lidt underordnet, men effektivt redskab i det store billede.
Jan Guillou Ikke krig og ikke fred Modtryk, 2025 315 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Hanstholm i 1990’erne. Den mest forblæste by i Nordeuropa. Her bliver arbejdet hårdt, drukket hårdt og slået hårdt. 13-årige Sonny er en drømmer og en outsider. Han bor i de faldefærdige barakker med sin mor, stedfar og to yngre søskende og forsøger at navigere i grænselandet mellem barndommens fantasiverden og voksenlivets rå realiteter. Da Sonny får arbejde for bykongen Frank, begynder noget at skride. En gammel strid blusser op, byens hierarkier knager, og tyskernes gamle førerbunker udsender sære lyde.
En fabulerende hjemstavnsfortælling fra Danmarks vilde vest om maskulinitet, vold og sammenhold.
Min anmeldelse: Der er sket meget i virkelighedens Hanstholm og på hele egnen siden 1990’erne, men jeg sagtens genkende byen og tidsbilledet på det tidspunkt, bogen udspiller sig. Butikscentret var dengang, som bogen beskriver det, et af de grimmeste og mest kedelige butikscentre, jeg har oplevet. (Et nyt besøg for ikke så mange år siden viste, at ikke meget havde ændret sig.)
Rammen for historien er således sat for 30 år siden i en vindblæst udkant af Danmark med store sociale forskelle og nogle ambitiøse planer om at skabe udvikling. Og det er en gribende historie, hvor den ensomme 13-årige Sonny er hovedpersonen, og hvor selve stedet også spiller en central rolle.
Sonnys liv er ret trist, og hans liv som social taber og mobbeoffer med sin alenemor og stedfaderen, der gerne hænger ud på bodegaen i butikscentret, er ikke opløftende. Alligevel får han det til at fungere på sin helt egen måde.
Den tidligere fisker, Frank, der har solgt sin kutter og fiskekvote og nu skal have sine penge til at arbejde, samt hans søn Jannik er to andre hovedpersoner. Ud over at være Sonnys onde ånder, er de også nogle meget entreprenante typer, der arbejder på at tjene penge bl.a. ved at udvikle det fantasifulde ferieprojekt Druklandia med udgangspunkt i butikscentret, men som har hårde betingelser i byens hårde miljø.
Der sker meget i det miljø, hvor mænd er mænd, og tøsedrenge ikke regnes for noget, men hvor det gælder om at holde sammen og beholde sin fantasi.
Forfatteren bygger historien på sin egen barndom og opvækst i de barakker, hvor Sonny og hans familie bor i bogen. Det mærkes tydeligt i teksten, at han har både hjerte og lokal indsigt med, samtidig med at han skriver godt. Derfor er det en fængslende historie, han fortæller i denne lovende debutroman.
I et efterskrift skriver han bl.a.: “Dette er ikke et dokumentarisk eller historisk vidnesbyrd, men en by skabt ud fra mine minder. Alle de kedelige ting i romanen er falske, og alt det spændende er sandt. Sådan er det.”
4 smukke stjerner.
Thomas Bach Bunker Gutkind, 2025 282 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Et opslag på Facebook i Litteraturgruppen fra Sarah Damgaard Jacobsen gjorde mig nysgerrig med denne tekst: “Klar på en anderledes læseoplevelse i december? Min mands thriller/horror-julekalender fordelt over 24 dage gik sidste år viralt i USA og blev opkøbt af det store forlag, Simon & Schuster. I år er den blevet udgivet på dansk både i boghandlere og via eReolen.”
Fra beskrivelsen på Saxo: I håbet om at bringe sin familie tættere sammen arrangerer Adam Gray en ferie i en afsidesliggende hytte på et sneklædt bjerg. Tingene tager dog en mørk drejning, da nogen hænger en julestrømpe op på ladeporten og begynder at efterlade gaver i den.
Hver morgen bringer noget nyt, og indholdet bliver gradvist mere og mere foruroligende. Snart står det klart for familien, at deres usynlige nisseven ikke vil dem noget godt, og hvis de vil overleve den bizarre leg, bliver de nødt til at presse sig selv – og hinanden – til det yderste.
Min anmeldelse: Jeg syntes, det var oplagt at læse denne bog, der passede lige til den kommende juletid, eller gjorde den? Hvad forfatterens kone har skrevet om bogens succes i USA blev på Mofibo, hvor jeg læste bogen, opvejet af den første anmeldelse, der var 1-stjernet med ordene “Dårlig, vildt dårlig!!!!”. Det gjorde mig bare mere nysgerrig.
Det er ikke altid fornuftig at være nysgerrig. I dette tilfælde var det en dårlig idé, for selv med en hurtiglæsning næsten i ét stræk var den relativt korte tid spildt. Jeg var godt klar over, at der ikke var tale om julehygge, men heller uhyggen fandt mig. Den skematisk fortalte historie virkede på ingen måde fængslende. Det blev en historie hvor voldsom, urealistisk og ulogisk splattervold tog overhånd, uden at jeg fandt ud af hvorfor, familien skulle udsættes for det. Det virkede desuden ret søgt at sælge historien som en julekalender, selv om den foregår i december, for fortællemæssigt gav det ingen mening at dele den op i 24 afsnit. Et par opfølgende kapitler gjorde ikke oplevelsen bedre, men virkede mere som en åbning af muligheden for, at familiens uhyrligheder kunne fortsætte i en bog mere. Nu er I advaret. (Eller tillokket?)
Skulle jeg uddele stjerner til bogen, ville det højest blive til en enkelt flink lillebitte julestjerne. Som spændingsbog skal den jo have skydeskivepoint, og det bliver til 1 point af 10 mulige.
Per Jacobsen 24 dage HumbleBooks, 2025 382 sider
Bogen er læst på Mofibo, men angives også at være på e-reolen samt til salg og download andre steder.
Fra bogens bagside: Nede ved floden er Phoebe Featherstone på vej til at gøre en opdagelse, der vil forandre hendes liv …
Kloge, nysgerrige Phoebe er ikke i stand til at bevæge sig ret meget ud, men hun har en særlig evne til at afsløre sine naboers hemmeligheder ved at undersøge de forsendelser, som pakkebuddet Al, hendes far, bringer ud.
Da de opdager en forladt babyodder på flodbredden, må Phoebe lade sit trygge liv bag sig – og hun oplever en uventet følelse af glæde, som hun ikke har mærket i meget lang tid.Men nu kommer flere hemmeligheder frem i lyset.
Phoebe indser snart, at der er noget galt på det lokale odderinternat. Hun må overvinde sine egne problemer, som hun har holdt tæt til kroppen, og bruge alle sine detektivevner, hvis hun skal redde odderne … og mens hun gør det, ændre sit liv for altid.
Palle Thomsens anmeldelse: Der blev jeg snydt. Troede jeg skulle anmelde en krimi, men det viste sig at være en feel-good bog med et lille krimitwist.
Det er en rigtig hyggelig engelsk feel-good roman med den lille landsby, floden, sjove og sære personer, en syg pige med verdens bedste far, nogle skumle personer, forsmået kærlighed og den store kærlighed, lidt krimi og den glædelige slutning.
Som der står på bagsiden – en hjertevarm og charmerende fortælling. Ikke den store litterære kunst, men sjov og hyggelig og faktisk godt skrevet.
Indenfor sin genre får den pæne 4 stjerner på en skala fra et til fem.
Hazel Prior Oddereffekten Jentas, 2025 400 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Fordybet i efterladte papirer, breve og gamle fotografier sammenfletter en søn fortællingen om en fars barndom: i Egypten, hvor drengens far, Dommeren, holder sin lille familie i et kolonialt jerngreb, hos fremmede i Oslos forstæder, på kostskole i Genève, på hotelværelser op og ned gennem et Europa på vej mod en ny stor krig.
Fars ryg skildrer en ung mands forsøg på at leve i en verden, han ikke forstår, men alligevel kæmper for at blive en del af. Og en voksen søns forsoning med, hvem faren var og blev.
Min anmeldelse: En af De Sure Gamle Mænd i læsegruppen af samme navn anbefalede, at vi læste den, fordi han syntes, den var god og oplagt at snakke om.
Den korte konklusion i læsegruppen var, at det var noget af en læseopgave, men efterhånden blev de fleste af os rigtig glade for bogen. Der var mange interessante spørgsmål og dilemmaer at tage fat på.
Det med den udfordrende læseopgave skyldes bogens kalejdoskopisk fortællemåde. Historien fortælles i overvejende grad kronologisk, men med tidsspring og forfatterens egne nutidige refleksioner undervejs, og så er der meget få navne. Det gjorde det ikke helt nemt at skabe og fastholde et overblik. Alle havde oplevelser undervejs som “Hvor er vil lige nu?” og “Hvem er med?”. Jeg overvandt besværlighederne, og efterhånden blev de en vigtig del af læsningen, fordi de skærpede opmærksomheden og gjorde læsningen af den gode og meget velskreven mere grundig.
Selv indholdet i bogen er en noget trist og ret gribende historie om ensomhed og svigt. Bogen vandt Nordisk Råds litteraturpris i 2024, og på forlagets hjemmeside kan man høre forfatteren fortælle om bogen og baggrunden for den: https://stream.gyldendal.dk/niels-fredrik-dahl-om-fars-ryg
For bogen er baseret på forfatterens fars liv og familiebaggrund samt den påvirkning hans liv har haft på sønnen = forfatteren. Det er dog ikke en erindringsbog eller en biografi. Det er en roman med afsæt i forfatterens undersøgelse af hans fars baggrund. Faderen er født i 1921, og bogen fokuserer især på perioden med farens unge år fra 1930’erne og frem. Det er i denne formative periode i den unge mands liv, at hans usikkerhed, angst for at slå til og manglende sociale evner dannes.
Det skyldes især farfaren, der i bogen kaldes Dommeren. Han er en altdominerende patriark af den gamle skole, og han bestemmer bogstaveligt talt alt. Mens jeg læste bogen, skete det i en noget trist stemning skabt af Dommernes dominans og det påførte ensomme liv for forfatterens far. Hvor var det synd for drengen/den unge mand!
Det er lykkedes forfatteren at skrive en god og rigtigt velskrevet historie på et flot litterært niveau – på en trist og barsk baggrund, hvor sønnen/forfatterens far stort set kun ser sin fars ryg. Samtidig bruger forfatterens sine skriverier i et forsøg på at finde ud af, hvordan ensomhed påvirker mennesker samt om ensomhed er arvelig.
5 stjerner af 5 mulige.
Niels Fredrik Dahl Fars ryg Gyldendal, 2024 346 sider
