Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste februar 2026 oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Abdulrazak Gurnah: Tavshedens ø

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 14 sep, 2026 20:25

Da denne blog fejrede 10-års jubilæum, udloddede jeg nogle bøger fra min “ventehylde”  med ulæste bøger. Modtagerne af mail med den månedlige oversigt over de nyeste anmeldelser på bloggen kunne byde ind på at få tilsendt bøgerne, som jeg ville sende med det håb, at de ville lave en anmeldelse af bogen.

Forfatteren Vibeke Marx, som jeg har anmeldt flere bøger af (senest “Så fast en borg” https://blog.drustrup.dk/?p=3032), fik tilsendt “Tavshedens ø” og har skrevet denne anmeldelse.

Fra beskrivelsen på Saxo:
Roman fra 1996 af vinderen af Nobelprisen i litteratur 2021. 

Den unavngivne fortæller flygter fra sit hjemland Zanzibar til England vel vidende, at han nok aldrig vender tilbage. I England er alt forkert, og han glemmer hurtigt, hvordan det føles at høre til. Han møder Emma, en ung, smuk og rebelsk kvinde, de gifter sig og får et barn. Men fortælleren vælger at skjule sin fortid for hende, ligesom han heller ikke deler sin nuværende situation med familien på Zanzibar. Tyve år senere vender han tilbage til sit hjemland, og det, han opdager dér, ændrer hele hans livssyn.                                

Vibeke Marx’ anmeldelse:
Hovedpersonen er, med sin families hjælp, flygtet til England fra Zanzibar. Her møder han en kvinde, som han forelsker sig inderligt i og danner par med i tyve år. De får en datter, som ved romanens begyndelse er 17 år og i voldsom opposition til sin far.

”En roman om rodløshedens gordiske knude som en uomgængelig del af immigrantens liv,” siger bagsideteksten, og man kunne tilføje: ”samt enhver andens, der har flyttet sig fra sine egne, hvad enten det har været en geografisk/kulturel eller klassemæssig bevægelse. 

Det, der er særligt ved netop denne immigrant, er, at han, i stedet for at blive vred over den foragt og mangel på anerkendelse, han møder, vælger at spille med, for eksempel når svigerfaren kalder ham en sortsmudsker og holder foredrag om, hvor elendigt det er gået med kolonierne, siden imperiet slap tøjlerne.

Som den tykke dreng i klassen, der selv tager klovnerollen på sig, før nogen eventuelt skulle tildele ham den, vælger vores hovedperson at ”brumme lavt, smile stort og tie stille”. Han nævner intet i brevene til sin mor om kone og barn, og i stedet for at oplyse sin nye familie sagligt om det, han kommer fra, opdigter han drabelige historier, som bekræfter dem i deres fordomme.

Fortielser og løgne er som bekendt godt romanstof. Som læser sidder man og får ondt i maven over det morads, han, til trods for sin selvforagt, bevæger sig længere og længere ud i, og det hele ramler selvfølgelig, da han efter 20 år får mulighed for at genbesøge sin oprindelige familie. Handlingen derfra skal ikke røbes.

Hovedpersonens slappe ageren står i grel modsætning til hans sylespidse, satiriske indre monolog, fx hedder det om England ”nogle gange skulle man tro, at alle værdifulde ideer først faldt en englænder ind: cricket, øltærte, slavehandlen, bordtennis, kolonialisme, kedgeree, tyngdekraften, sociologi og ikke mindst vandklosettet” (hov, man kunne næsten overse slavehandlen). Og om magthaverne i hjemlandet: ”så snart han åbnede munden, blev man blæst bagover af den autoritære storm, der blæste ud af den. Og det, han havde at sige, var enkelt og uforsonligt som en døende drages sidste, hvæsende suk.”

Romanen er elegant tænkt og utvungent skrevet, så når jeg kun giver 4 af 5 stjerner er det, fordi den taler mere til min hjerne end til mit hjerte, hvilket utvivlsomt siger mere om mig end om romanen. Forfatteren har immervæk fået Nobelprisen 

Abdulrazak Gurnah
Tavshedens ø
Gutkind, 2024
252 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.

PS:
Jeg har selv anmeldt Abdulrazak Gurnah: Efterliv – https://blog.drustrup.dk/?p=1329 



Anders Roslund: Djævelens bedste trick

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 13 sep, 2026 22:35

Fra bogens bagside og forlagets beskrivelse:
Midnat. Stockholm er i bevægelse. Og så forandres alt. En serie af spektakulære voldshandlinger lammer hovedstaden, et helt samfund.  

Politiets ledelse er overbevist om, at de kan stoppe nye vanvidsgerninger, men Mariana Hermansson fra voldsafdelingen er sikker på, at de kigger i den forkerte retning. Hun følger i stedet sporene mod Älvkarleby og afdeling 5 på en retspsykiatrisk klinik.  

Nogen har planlagt hidtil usete forbrydelser, som ingen ved sine fulde fem kan forestille sig, og der er kun én måde, hun kan stoppe gerningsmanden. Hun må ind bag murene og pigtråden. Og hun gør det sammen med sin tidligere chef og med politiets bedste infiltrator, kommissær Ewert Grens og den kriminelle Piet Hoffmann, i det der bliver deres sidste fælles eventyr. 

Med bogen afslutter Anders Roslund sin uomgængelige serie om Hoffmann & Grens, der nådesløst har beskrevet det svenske samfunds eskalerende vold og samtidig med stor ømhed tegnet et portræt af to mænd, der er bundet sammen af skæbnen.

Djævelens bedste trick er at bilde os ind, at han ikke eksisterer. I Anders Roslunds bøger er djævelen i allerhøjeste grad til stede som den vold, der skiller familier ad, splitter samfund og ødelægger liv. Men lyset findes også, sammen med en tro på, at det enkelte menneske kan gøre en forskel.

Info:
Bogens titel er et citat fra et digt af den franske digter Charles Baudelaire fra 1864, og det handler om, at ondskab og manipulation er mest effektiv, når vi ikke tror, det findes.

Min anmeldelse:
Det er sidste og 9. bind i forfatterens spændende serie. Jeg har senest anmeldt bind 8 “Flygt” her https://blog.drustrup.dk/?p=2751 

Det er en meget spændende, velskrevet og overraskende historie, der har en meget dramatisk indledning, hvor vi følger flere selvmordsangreb med bomber på pladser i det centrale Stockholm. De sker samtidig med røverier af mange millioner fra ellers topsikrede pengetransporter. 

Piet Hoffmann er som Ewert Grens undercover-agent i alle de foregående bind vant til at sidde i fængsel, mens det er nyt for Ewert Grens, som er fængslet for drab. Han er samtidig skadet efter et mislykket selvmordsforsøg.

Da Grens efterfølger som efterforsker får mistanke om sagens rette sammenhæng, må hun mod alle ordrer bruge Ewert Grens som undercover-agent, og derfra tager historien fart! Helt frem til den overraskende slutning på ikke bare bogen, men hele serien, følges forløbet kronologisk. gennem plottes mange ret specielle og interessante hovedpersoner. Det ene korte afsnit/kapitel efter det andet afslører handlingen set gennem alle parters oplevelser og handlinger. 

Det giver et intenst forløb, hvor spændingen stiger dramatisk i endnu en relevant svensk samfundskrimi. Hvordan slutter det hele så? Bliver bombeattentaterne og røverierne opklaret? Overlever alle aktører? Ender alt retfærdigt?

Jeg lader selvfølgelig de spørgsmål stå ubesvarede, for du må selv læse bogen – og se at komme i gang. Jeg afslører ikke mere.

9 1/2 sikre skydeskivepoint – tæt på et pletskud.

Anders Roslund
Djævelens bedste trick 
Modtryk, 2026
397 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Anne Holt: Diamanter og rust

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 08 sep, 2026 16:40

Fra bogens bagside:
Hanne Wilhelmsens sidste sag.

Det er sommer og sol i Skandinavien. Hanne Wilhelmsen befinder sig, meget mod sin vilje, i familiens nyerhvervede sommerhus. Badegæster kommer og går, og det ene højtryk efter det andet glider ind over Sydnorge. Alt er den rene idyl. For alle undtagen Hanne. 

Det er to år siden, hun har arbejdet med en efterforskning, og selveste politimesteren har nedlagt forbud mod at involvere hende i nye. Lediggangen går både Hanne og hendes familie alvorligt på nerverne. Men så bliver en ældre kvinde fundet død, nøgen i et badekar på en eng, og da den døde viser sig at være en bekendt af familien Wilhelmsens excentriske sommerhusnabo, øjner Hanne en mulighed. 

Det er en historie om sår, der aldrig læges, om misundelse, forræderi og hævn, og om en forbrydelse så godt planlagt, at den måske aldrig lader sig opklare. Medmindre Hanne Wilhelmsen får lov at forsøge.  

Min anmeldelse:
Det er sidste og 13. bind i forfatterens serie med Hanne Wilhelmsen – en serie som hun tog op i 2022 efter mange års pause og 10 forudgående bind. En rigtig god serie, hvor især de sidste 3 bind er fremragende og skal læses – og bestemt læses i rækkefølge! Jeg har senest anmeldt bind 12 “Tolv utæmmede heste” –  https://blog.drustrup.dk/?p=2377 – læs mere her.

På Anne Holts sædvanligt effektive måde lanceres en række personer i forskellige situationer og lige så effektiv samles trådene efterhånden, og intet er tilfældigt. Det er en spændende og dygtigt fortalt historie med mange elementer – især Hanne Wilhelmsens familieliv og hendes frustrationer over ikke at være involveret i opklaringen af noget som helst og især ikke i opklaringen af det aktuelle mord. Dertil kommer hendes måde at bidrage til efterforskningen på og hendes forbindelse til den forlagsverdenen og flere forfattere i Norge. Det sidste hjælpes også af, at sommerhusnaboen er en kendt krimiforfatter. (Der kunne bære spor af Anne Holt?)

Selv uden at fange alle de referencer, der er i bogen til især den norske litterære verden, men også til andre dele af kulturlivet som f.eks. Joan Baez (heraf bogens titel), er jeg blevet rigtigt godt underholdt med den vinkel også, for det er klart, at Anne Holt trækker på sit mangeårige indblik i den verden bl.a. ved at inddrage forfatternaboen og andre forfattere i historien i centrale roller. Jeg kunne dog gennemskue fortsatte referencer til Norsk Gyldendal i form af romanens fiktive forlag Storkedyb med en stork i sit logo. Af ren nysgerrighed/interesse kunne det være interessant at vide mere om dybden i det element og Anne Holts bevæggrunde til at bruge det på den måde.

Denne sidste bog i serien med Hanne Wilhelmsen slutter efter en dramatisk opklaring med en vildt overraskende slutning og en ganske speciel morale.

Jeg overvejede 9 skydeskivepoint, men valgte til sidst at give mine maksimale 10 skydeskivepoint. Et rent pletskud afslutter således serien!

Anne Holt
Diamanter og rust
Modtryk, 2026
400 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Carl Frode Tiller: Arbejderhjerte 1

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 31 aug, 2026 15:33

Fra bogens bagside:
“I løbet af få årtier er Norge, landet jeg har boet i hele mit liv, blevet fuldstændigt forandret, og det gælder også os, der bor her, mig selv inkluderet, ja, ikke mindst mig, jeg kan nærmest ikke kende mig selv.”

Trond ved ikke længere, hvem han er. Han voksede op i Namdalen i 1970’erne i en typisk arbejderklassefamilie. Hans far arbejdede på et savværk og var en trofast NKP-tilhænger, mens hans mor arbejdede som sygehjælper og var frafalden fra bedehusmiljøet. Trond havde højere ambitioner, han ville studere, og med tiden fik han et trygt middelklasseliv. Han fik alle de muligheder, han kunne. Men nu har han mistet grebet. Han har mistet sit job, er blevet skilt fra sin kone og forstår ikke sine døtre.

“Arbejderhjerte” er en roman om en mand, som midtvejs i livet begynder at foragte det, han har opnået. Den handler om, hvordan Norge har ændret sig i løbet af de sidste 50 år, og om et socialdemokrati, der truer med at gå i opløsning.

Min anmeldelse:
Det er måske ikke helt fair at anmelde denne bog, så dette er et subjektivt “forbrugersynspunkt”, uden at jeg giver stjerner, for jeg fik ikke læst bogen grundigt nok.

Jeg havde læst fremragende anmeldelser af bind 1 og 2, og jeg var meget opsat på at læse bogen. Den var også august måneds bog i læsegruppen Sure Gamle Mænd. Gruppens mening følger lidt senere.

MEN jeg fandt aldrig ind i bogen, der er en kompliceret fortalt historie om en mands personlige og politiske udvikling set sammen med Norges udvikling i samme periode. De kronologiske spring og de mange, mange detaljer forstyrrede, og samtidig med at der var en del andet i mit hoved, betød det, at jeg mistede både fokus og interesse. Min læsning blev brudt op i for mange bidder, så det blev simpelthen ikke muligt for mig at finde sammenhængen i bogens mange enkeltstående nedslag i begivenhederne. Måske skal jeg prøve igen og evt. fortsætte med bind 2?

Der var forskellige meninger om bogen i Sure Gamle Mænd. Den korte konklusion blev formuleret sådan:
Meningerne om Arbejderhjerte 1 var delte. Vi var enige om, at Trond er et røvhul uden forsonende træk. Vi var også enige om, at tidsspringene er stærkt forvirrende.
Halvdelen af os var alligevel meget optagede af bogen. Hvis man lader være med at forvente en fortælling, men i stedet læser bogen som en række situationsbeskrivelser, så kan man nyde de meget detaljerede beskrivelser af mennesker og fysiske omgivelser.
Man kan spørge sig selv, om Carl Frode Tiller selv har et så foragtende syn på sine medmennesker.

Carl Frode Tiller
Arbejderhjerte 1
Gutkind, 2024
389 sider  

Bogen er lånt på biblioteket.



Douglas Stuart: John, søn af John

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 aug, 2026 15:14

Fra bogens bagside:
Fattig og uden at have opnået det store efter sin tid på kunstskolen i Edinburgh tager John-Calum ”Cal” Macleod færgen hjem til øen Harris. På den forblæste lille gård i de Ydre Hebrider, hvor han voksede op, genoptager Cal modstræbende sit gamle liv, fanget mellem barndommens to ekstremer: sin far John, en fåreavler, tweedvæver og trofast forkæmper i den lokale kirke, og sin bedstemor Ella, en svovlende Glasgow-kvinde, der i årtier har bevaret en skrøbelig fred med svigersønnen. Cal spekulerer på, om der findes nogen ensomme mænd på de golde bjergskråninger, mens John forfærdes over sin søns lange hår og tilsyneladende modvilje mod at blive frelst. Og efterhånden som læmmesæson glider over i klippesæson, begynder samfundet på øen at gå op i trevler.

Befolket af uforglemmelige karakterer og suveræn sans for dialog har Douglas Stuart begået et mesterstykke: John, søn af John er en smuk og varm roman om pligt, tålmodighed og sandhedens transformerende kraft. En fortælling om et tæt sammentømret samfund og en familie i opløsning, om en fars forventninger og en søns længsler.

Min anmeldelse:
Det er langsom bog at læse. Sådan er det, fordi historien fortjener det, og fordi den fortælles langsomt i et smukt og meget læseværdigt sprog. Så tag dig god tid og giv ikke op, hvis du i begyndelsen ikke helt bliver fanget af historien. Giv dig god tid til at læse et godt stykke ind i bogen, for så er jeg sikker på, at du vil fortsætte læsningen og nyde den gode histories mange lag og det smukke sprog. 

For engangs skyld læste jeg naturbeskrivelserne med samme fascination som den øvrige tekst, for netop naturen er så central del af historien, at det er ikke bare naturligt at læse dem, men en absolut forudsætning for at få det fulde udbytte af bogen. Med hertil hører interessante og centrale informationer om fåreavl og tweedvævning.

Det er også en dejlig oplevelse af læse beskrivelserne af det lille, fjernt beliggende samfund og livet blandt beboerne der. Der er mange relationer at forholde sig til som læser, og det vil være ærgerligt for kommende læsere at afsløre for meget her. Men den centrale konflikt for sønnen John “Cal” er, at han er homoseksuel. Det er svært at afsløre for far John, samtidig med at det er svært for ham at finde kærester i sit barndomsområde. Men der er mange flere lag i historien. 

En stor læseoplevelse – og det er en bog, jeg sagtens kunne tænke mig at læse igen senere! 

Jeg kan kun give bogen mine maksimale 5 sikre stjerner..

Douglas Stuart
John, søn af John
Politikens Forlag, 2026
460 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.

PS: Jeg ikke læst forfatterens to første bøger på.dansk, men det bør jeg nok gøre….



Lone Hørslev og Kaspar Munk: Bare et menneske

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 22 aug, 2026 22:17

Da jeg til de faste abonnenter udsendte månedsbrevet med oversigt over juli måneds anmeldelser på Drustrups Bogblog, tilbød jeg samtidig modtagerne, at de måtte få tilsendt en eller flere bøger fra mine bugnende boghylder. Det gjorde jeg for at markere mit 10 års jubilæum som bogblogger, og bøgerne var nogle, jeg ikke havde fået anmeldt selv. Derfor tilbød jeg også modtagerne, at de gerne måtte gæsteanmelde gavebøgerne her på bloggen.

Indtil videre har kun Jette Vinde Larsen skrevet en anmeldelse, og den kan læses her. 

Tak for hjælpen!

Fra bogens bagside:
Den københavnske efterforsker Carmen Høst er netop fyldt 45 og er egentlig sendt hjem på sygeorlov efter en skudepisode på Vesterbro. Hun er også tørlagt alkoholiker på tredje år og har mistet kontakten til sin voksne søn, Anton. Carmen bryder sig bare virkelig ikke om at sidde stille, så da skudepisoden trækker tråde til en lille by i Vestjylland, er betænkningstiden kort. Hun tager med sin makker derover, men alt mudrer lynhurtigt til, da de ved et tilfælde finder en midaldrende kvinde brutalt myrdet og hendes hund og otte får flænset til døde.

Jette Vinde Larsens anmeldelse:
Hørslev og Munks første bog, og sikke da en krimi, der fanger mig fra allerførste side. De leverer en fuldstændig forrygende og medrivende historie, hvor den ophedede ulvedebat danner rammen om mørke, lokale hemmeligheder.

Jeg var vild med karakteren Carmen Høst. Hun er ikke en poleret superhelt; hun kæmper med sine helt egne indre dæmoner, og hun har en tendens til at handle fuldstændig impulsivt uden at tænke over konsekvenserne. Det gør hende menneskelig og spændende at følge.

Historien lægger hårdt ud på Vesterbro, hvor vi møder efterforskeren Carmen Høst og hendes makker Andreas. De rykker ud til en uhyggelig sag om en lille pige, som forældrene har spærret inde i et mørkt rum, fordi de tror, hun er besat af en dæmon. Det ender helt galt, og Carmen bliver skudt af den lille pige.

Det er efterspillet fra skyderiet, der sender Carmen mod den lille flække Vesterlyng. Hun leder efter tråde fra skyderiet til meditationscentret “Jordens Stemme” og stedets karismatiske leder, shamanen Jannik Storm. Men lige som hun ankommer, eksploderer det lille samfund i et kaos, med drab og ulveangreb. 

To lokale, Evelyn og Jonas, findes uafhængigt af hinanden døde og lemlæstede. Det ligner til forveksling blodige ulveangreb på både mennesker og dyr, og stemningen i den lille by er i den grad i oprør. Den lokale betjent prøver at negligere det hele, men Høst har bare den der mavefornemmelse af, at der er noget helt galt – og hun får selvfølgelig ret.

Da alt tyder på, at sagen er opklaret fastholder Høst, at noget virker forkert. Forfatterne serverer et fuldstændig genialt plot-twist, som jeg ikke havde set komme!

Alt i alt en spændende og medrivende krimi. Den får min varmeste anbefaling samt 9 skydeskivepoint, og jeg ser frem til fortsættelsen

Lone Hørslev og Kaspar Munk
Bare et menneske
Politikens Forlag, 2026
480 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Næste »