I anledning af forårets komme med mere lys(t) og varme, hvor naturen folder sig ud, alting vokser og safterne stiger, har jeg en kort serie anmeldelser med fokus på erotik, sex og kærlighed.
Som emne for første anmeldelse i serien har jeg valgt disse klassiske bøger, der er udgivet i flere udgaver. Det gør jeg for at understrege, at erotik og erotisk litteratur bestemt ikke er et nyere fænomen skildret i forskellige grå nuancer.
De 2 forfattere har – som undertitlen siger det – samlet en herlig række af eksempler helt fra forhistorisk tid til nutiden, der i dette tilfælde betyder sidst i 1960’erne. Bøgerne udkom første gang i 3 bind i 1936-1938, men denne billigbogs udgave er ajourført ved genudgivelsen.
Med eksempler fra litteraturen, billedkunstens forskellige discipliner og andre kulturhistoriske discipliner præsenteres erotikkens forskellige udtryk gennem tiderne, og jeg må sige, det er en fascinerende tidsrejse, de to meget vidende forfattere er guider på.
Selv om bøgerne kun giver uddrag af de erotiske tekster, er det alligevel inspirerende og interessant læsning af tage den kulturhistoriske rejse. Jeg kan kun anbefale at tage med på turen. Så gå på opdagelse i bøgerne og bliv inspireret til også at læse ældre erotika.
Den flotte formidling får 5 stjerner.
Ove Brusendorff & Poul Henningsen Erotikkens historie i tekst og billeder – bind 1-6 Thaning & Appel, 1966-1967
Bøgerne er fra min bogreol. Købt antikvarisk mens jeg gik på biblioteksskolen i Aalborg.
Selv om det endnu er tidligt på læseåret, så er jeg sikker på, at den vil være med på min liste over årets bedste bøger! Derfor får den ubetinget det maksimale antal stjerner på min skala. Det er på én gang en både varm og en rystende historie om det barske og farlige liv i de fattige dele af en indisk storby – set fra børns synsvinkel.
Fra bogens bagside: Niårige Jai ser alt for mange politiserier, og han synes han er kvikkere end vennerne (selv om altid får topkarakterer i skolen) og Faiz (selv om han har et rigtigt job). Da en klassekammerat forsvinder i den indiske metropol de bor i, bestemmer Jai sig for at gøre brug af sine opklaringsevner og efterforske forbrydelsen. Pari og Faiz bliver hans assistenter, og sammen begiver de sig ud på jagt ind i byens allerfarligste områder: basarerne efter mørkets frembrud og togstationen for enden af Lilla Linje.
Men det der starter som en uskyldig leg, bliver efterhånden til noget langt mere alvorligt. Flere børn forsvinder, og Jai, Pari og Faiz må se rædselsslagne forældre, en korrupt politistyrke og sjælestjælende ånder i øjnene for at kunne afsløre sandheden. Da tragedien rykker helt tæt på, forandres deres liv for altid.
Min anmeldelse: Det var en stor oplevelse at følge drengen Jai som hovedperson og fortæller af en så fantastisk god og gribende historie med så mange sammenhængende emner.
Udover at beskrive den barske baggrund for nogle børns forsvinden giver bogen et tæt indblik i livet blandt familier i den fattigste del af en unavngivet nordindisk storby, der kunne være Delhi. Af andre emner kan nævnes: korruption, tro/overtro, skolegang og børnearbejde. Men det grundlæggende mest alvorlige emne er konflikten mellem hinduer og mindretallet af muslimer – en religiøs konflikt med politisk og racistisk baggrund.
På trods af den meget problematiske situation og hårde tider for alle personerne er bogens tone ikke 100 % mørk. Den lysnes af en underliggende positivitet, der bygger på viljen til at kæmpe for en bedre tilværelse – på trods af vilkårene. Det er på én gang en både varm og en rystende historie.
Jeg afslører nok ikke for meget ved at fortælle, at bortførerne ikke er djinner (ånder). Og selv om børnene medvirker til afsløringen af nogle af de rigtige forbrydere, så er jeg usikker på, om retfærdigheden sker fuldstændig fyldest. Sådan er virkeligheden sikkert også i så kontrastfyldt et samfund som det indiske. Bogen bidrager således på fornem vis til et mere komplet billede af livet i Indien.
Handlingen i bogen virker i bund og grund helt realistisk, og det gør læsningen af bogen ekstra gribende. Forfatteren har bygget sin historie på sine erfaringer som journalist, der har skrevet flere artikler om børns liv i de fattige storbykvarterer med fokus på deres uddannelsesmuligheder i et samfund med store økonomiske kontraster og religiøst begrundet undertrykkelse og vold.
Det er ikke en reporters værk, men resultatet af en engageret forfatter med sans for at fortælle en bevægende og nødvendig historie i en ualmindeligt velskrevet og på sine steder poetisk stil. Hør forfatteren fortælle om sin bog HER.
Selv om det endnu er tidligt på læseåret, så er jeg sikker på, at den vil være med på min liste over årets bedste bøger! Derfor får den ubetinget det maksimale antal stjerner på min skala.
Fra bogens bagside: En kold vinteraften bliver 17-årige Linn afleveret på kostskolen Täcktaholm, hvor hun skal lære at kontrollere sin adhd. Linn har skabt sig et navn som influencer, hvilket vækker misundelse hos de andre piger på skolen. Linn kæmper for at passe ind og underlægge sig skolens strenge regler, men hun har hele tiden fornemmelsen af, at der foregår noget, hun ikke forstår.
I Stockholm kæmper Ellen Tamm for at finde balancen mellem sin fortid og sit arbejde som kriminalreporter på TV4. Da en ung kvinde bliver fundet død i en sø, tager hun afsted for at finde ud af, hvad der er foregået. Søen ligger på hendes hjemegn, og mødet med moren og alle minderne skubber til Ellens mentale ligevægt. Men hun føler et ansvar for at fortælle den døde piges historie, og politiet lader til at stå på bar bund. Og så dukker endnu et lig op.
Min anmeldelse: Først en tilståelse: Jeg har ikke læst de første 3 bind i serien med Ellen Tamm, så min vurdering baserer sig udelukkende på læsning af dette fjerde bind.
Det er aktuelle emner, som f.eks. unges brug af sociale medier, influencere, forældres evne til at håndtere teenagere og ADHD, bogen tager op, men grundlæggende er det en klassisk svensk/nordisk krimi. Hovedpersonen er en ret uregerlig journalist med næse for den gode historie og sagernes rette sammenhæng – til forskel fra de fleste politifolk. Sådan en er set i cirka samme situation i flere serier. At fortidens begivenheder spiller ind på de nutidige kriminalsager er helt almindeligt forekommende, og sådan er det også i denne historie.
Når jeg læser, det jeg har skrevet, lyder det måske lidt negativt, men det er det egentligt ikke. Det er en spændende historie, og det er også en godt fortalt historie. Så jeg var godt underholdt, dog uden at blive blæst bagover, men det er heller ikke forventeligt hver gang. Og da jeg også (næsten da) havde gennemskuet plottet bliver det til en vurdering på lidt over middel: 7 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter på Krimifan.dk.
Mikaela Bley Pigerne uden navn People’s Press, 2021 353 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Det er både en historisk roman og en krimi. Der er en
mordgåde, som skal opklares, og det sker også. Som krimi fungerer bogen godt,
men det er i kombinationen med den historiske baggrund, at bogen for alvor får
liv. Her er vi som læsere transporteret til Guldalderens København og til meget
forskellige samfundslag på den tid. Rigtigt overbevisende miks!
Fra bogens bagside: Jørn Hansen, kaldet Jern-Hansen, er natvægter og ikke et af Guds bedste børn.
Johan Ludvig Heiberg er skribent, akademiker og dramatiker
på jagt efter sin muse.
Johanne Louise Pätges er datter af fattige tyske
immigranter og danserinde ved Det Kongelige Teaters balletkompagni med et
spirende talent for skuespil.
Da Johanne Louises mentor og beundrer, Johan Gerhard
Harboe, findes myrdet, tror Københavns politi fejlagtigt, at der er tale om
selvmord. Kun Jern-Hansen ved bedre, men af personlige grunde holder han
forbrydelsen hemmelig. Hans tøven får uoverskuelige konsekvenser for dem alle
tre.
Min anmeldelse: Lasse Holm har før bevist, at han mestrer at fortælle dramatiske historier baseret på faktuelt grundlag, samtidig med at han gør historiens lokaliteter og personer både levende og overbevisende. Han har også før vist, at han kan tilføre de historiske fakta nogle fortællemæssige elementer, der gør historierne endnu mere spændende.
Det vurderer jeg på baggrund af læsningen af denne bog, men
også af hans vikingetrilogi om Regnar Lodbrogs sønner. (Se titler og link til
mine anmeldelser af dem nederst i anmeldelsen.) Dem læste jeg med stor
fornøjelse, mens jeg stadig har til gode at læse forfatterens trilogi fra
antikkens Rom: “Romeren”, “Grækeren” og “Republikaneren”.
Det er både en historisk roman og en krimi, og det miks virker overbevisende. Der er en mordgåde, som skal opklares og det sker også. Undervejs er der forviklinger, fejltagelser, løgn, fortielser og drama. Som krimi fungerer bogen godt, men det er i kombinationen med den historiske baggrund, at bogen for alvor får liv.
Her er vi som læsere transporteret til Guldalderens København og til meget forskellige samfundslag på den tid med Heiberg som den centrale og mest kendte person- sammen med den helt, helt unge Johanne. Vi får lejlighed til at opleve bl.a. fattige børn og deres familier, højkulturelle og velhavende familier, sølle værtshuse, usle arbejdsforhold og et børnebordel. I centrum står Nationalscenens betydning for folket samt arbejdsforholdene for og intrigerne mellem de personer, der arbejder der. Tidsbilledet er beskrevet for alle sanser på samme fine måde som i Ambrose Parrys bøger om 1840’ernes Edinburgh. (“Al kødets gang” og “Dødskunsten” )
Den får 9 sikre point på min skydeskive og 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Lasse Holm Før sidste akt Politikens Forlag, 2021 419 sider
Første del af planlagt serie med kriminalhistoriker Maria Just, der i samarbejde med politiet kombinerer en historisk, uopklaret mordsag og et nutidigt mord med nære politiske forbindelser. Det er en både underholdende og spændende krimi.
Fra bogens bagside: Den unge politihistoriker Marie Just bliver uforvarende trukket ind i en makaber mordsag
Maria Just arbejder som historiker på Politimuseet i København. Hun er i gang med at forberede en udstilling om 100 års uopklarede mordsager, da Røde Kors’ generalsekretær findes myrdet på bestialsk vis.
Efterforskerne Mikael Dirk og Feredrik Dahlin er på nar bund, men der får lynhurtigt mediestorm og toppolitik onsdagen. Ledelsen presser hårdt på for at se resultater – en udfordring for de to selvrådende mænd, der ikke har arbejdet sammen før, og som på mange måder er hinandens modsætninger.
Da Maria ved et tilfælde finder en forbindelse mellem den verserende sag og et 52 år gammelt uopklaret dobbeltmord i Hellerup, bliver hun ufrivilligt kastet ind i opklaringen, der trækker tråde til la dets mest magtfulde og til et skamfuldt kapitel i danmarkshistorien.
Min anmeldelse: Jeg har haft bogen liggende ulæst, siden jeg i august modtog et ikke korrekturlæst læseeksemplar, men nu fandt jeg den heldigvis frem og fik den læst.
Det gik stærkt. Det skyldes, dels at den var spændende og aktuel, og dels at de to journalister/forfattere skriver godt og flydende. Det er også helt klart, at deres tydeligvis grundige research har bidraget til både relevans og spænding.
Der er klassiske elementer i bogen som f.eks. den intuitive og dygtige amatørdetektiv, en effektiv gravejournalist og de to meget forskellige politifolk, hvor især den ene ligner en arketypisk figur fra en krimiroman. Det er kun ydre rammer om en historie, der udvikler sig til at være en meget aktuel historie om, hvordan man fra centralt hold behandler børn ud fra den bedste mening, men med forfærdelige midler og store personlige konsekvenser. Der er klare paralleller mellem sagerne i bogen, og ud over selve løsningen af mysterierne, så er det grundige politiarbejde (og amatørdetektivens indsat) i centrum. Det er rigtigt spændende at følge opklaringsarbejde, der beskrives detaljeret,
Jeg kan sagtens se romanen filmatiseret med lige så underholdende resultat, som det har været at læse bogen. (Den vil ret sikkert blive bedre end serien om Sommerdahl.) Måske skal det vente med filmatiseringen, indtil der er kommet flere bøger i den planlagte serie med kriminalhistoriker Maria Just, som denne og er første del af.
Det bliver til 8 sikre point på min krimispændingsskydeskive og 4 krimihjerter på Krimifan.dk.
Line Holm & Stine Bolther For barnets skyld Politikens Forlag, 2020 448 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Første bind i den ny krimiserie “Ölandsserien” og en fremragende begyndelse på den. Hanna Duncker er blevet kriminalefterforsker og vender tilbage til sin barndoms ø, hvor hendes far i sin tid blev dømt for mord. Allerede første dag involveres hun i en mordsag. Det er en psykologisk intens krimi fjernt fra de sædvanlige “skærgårdshyggekrimier”.
Fra bogens bagside: Politiefterforsker Hanna Duncker har ikke været tilbage på sin barndomsø Öland i seksten år. Ikke siden det, der skete med hendes far Lars. Men nu er han død, og på trods af sin brors advarsler er hun vendt hjem for at bosætte sig og arbejde ved Kalmar politi.
På sin første arbejdsdag kastes hun hovedkulds ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret. Pludselig står hun midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid. Det bliver tydeligt, at ikke alle er begejstrede for at se Lars Dunckers datter tilbage på øen, og Hanna har en snigende fornemmelse af, at nogen holder øje med hende. Har det noget med efterforskningen af drengens død at gøre eller med sagen mod hendes far?
Min anmeldelse: Jeg læste bogen i bare 2 bidder, og den sidste var langt størstedelen af bogen. Jeg havde selvfølgelig tiden til det, man havde det ikke været tilfældet, havde jeg nok gjort det alligevel, for jeg blev fanget ind af den intense psykologiske spænding i bogen. Spændingen blev strammet støt hårdere op gennem bogen, og det skyldes bl.a. skiftene mellem at følge ofret i korte afsnit samtidig med, at Hanna Duncker følges tæt i såvel handlinger som tanker.
Det er ikke en krimi, der fornyer genren, men det er en intens spændende bog med et realistisk plot og nogle rigtigt interessante personer hele vejen rundt. Det er en krimi langt fra de kendte “skærgårdshyggekrimier”. Den mindede mig om den fremragende serie fra Skåne af Anders de la Motte, der er lidt mere omfangsrige og inddrager de naturgivne omgivelser mere. Johanna Mos bog vægtes den psykologiske side og politiarbejdet mere, men det er samme fascinerende og høje kvalitet.
Med til historien hører også Hannas fortid med faderens forbrydelse og dom samt folks modtagelse af hende. Det gælder både beboere, hun kender fra sin barndom og ungdom, og kollegaer, der også kender forhistorien. Sagen om den dræbte unge mand er selvfølgelig omdrejningspunktet i bogen, men fortiden med spiller meget ind, og i slutningen af bogen lægges der op til, at de vil være emnet i seriens næste bind, som er planlagt til 2022, og det er helt sikkert værd at vente på. Dette var en fremragende seriestart.
Et kort efterskrift fortæller, at forfatteren kommer fra Öland, og at hun i sin barndom oplevede, hvordan et lokalt mord med relationer til familien påvirkede alle. De følelser bruger hun på overbevisende vis i bogen.
Jeg giver gerne bogen 9 point på min spændingskrimiskydeskive og 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Johanna Mo Natsangeren Lindhardt og Ringhof, 2021 414 sider
