Drustrups Bogblog

Baseret på forfatterens egne oplevelser er her bind 6 i den dramatiske og spændende historie om Frank Grabowski og de specielle vilkår, han arbejder under som virksomhedsleder i Nigeria.

Fra forlagets beskrivelse:
Med base i Lagos, Nigeria har Frank Grabowski i sin kapacitet af formandens højre hånd spillet en vigtig rolle i ledelsen af Adeyemi-gruppens firmaer. På sit dødsleje beder Chief Adeyemi ham imidlertid påtage sig ansvaret som direktør for gruppens største selskab, cementfabrikken Adecem. 

På et tidspunkt, hvor der er bump på vejen i Franks personlige liv, bliver det nye job en enorm udfordring for ham, og det kompliceres yderligere af, at der internt i firmaet er en betydelig utilfredshed med hans ankomst. Samtidig betyder dramatiske hændelser i en af hans tidligere modstanderes liv, at han får endnu en fjende på halsen, alt imens samarbejdet med hans nærmeste medarbejder viser sig at tage en uventet drejning, som fjerner Franks fokus fra de virkelige trusler. 

De tre parallelle forløb nærmer sig langsomt, men sikkert hinanden, og når de mødes, synes det uundgåeligt, at det vil udløse det ultimative opgør, hvor Frank befinder sig i orkanens øje.

Min anmeldelse:
Bogen er del 6 i serien om Frank Grabowskis udfordringer i Afrika, og jeg har tidligere anmeldt bind 5 “Bruddet” her – https://blog.drustrup.dk/?p=1053. Her er der også link til forfatterens hjemmeside https://accessafrica.dk, hvor det ses, at han har en lang erfaring fra arbejde i forskellige afrikanske lande, så bogens baggrund er der god research bag.

I min anmeldelse af bind 5 skrev jeg bl.a. “Vi snakkede sammen på Krimimessen 2022, og hans melding var, at der helt afgjort var et niveau af realisme i hans bøger mht. korruption på flere niveauer, for det havde han oplevet på endda chokerende direkte niveau. Men han understregede også, at han selvfølgelig har strammet dramatikken og volden en del, men også at det kræver en del både fleksibilitet og kynisme at være erhvervsmand i især Nigeria.”

Konflikterne, som seriens hovedperson, Frank Grabowski, er dybt involveret i, fortsætter i denne bog og skærpes endda i forhold til bind 5. Der tilføjes dog ikke noget særligt nyt til grundhistorien og vilkårene for at drive virksomhed i Nigeria. Men det er voldsomt spændende og dramatisk, så jeg blev godt underholdt, selv om det er “mere af det samme”.

Det bliver til 7 skydeskivepoint her på bloggen og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Kim Højgaard Rasmussen
Aftalen
KHR-Books, 2022
356 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Da en kvinde bliver fundet dræbt tæt ved Utterslev Mose, vækker det uhyggelige minder for drabsefterforsker Felix Jørgensen. Morderen har efterladt samme makabre signatur som den seriemorder, det aldrig lykkedes for ham at finde.

Den samme morder var lige ved at slå hans kollega Kathrine Nymark ihjel, og hun er stadig præget af det sadistiske overfald. Alligevel beslutter hun sig for at arbejde sammen med Felix for at stoppe den bestialske morder i at myrde flere kvinder.

Som efterforskningen skrider frem, går det op for makkerparret, at morderen ikke har glemt Kathrine og kun er blevet mere snu og skruppelløs med tiden.

Min anmeldelse:
Da jeg i 2018 læste og anmeldte seriens første bind – læs her http://blog.drustrup.dk/#post129 – fandt jeg den rigtigt spændende, og da den også havde en åben slutning, skrev jeg, at jeg gerne ville læse en forsættelse. Efter at Lotte Petri siden har skrevet flere andre bøger i andre serier, har hun endelig fået lavet en fortsættelse på serien om den bestialske morder fra bind 1, som havde titlen “Specialisten”.

Som jeg husker det, var bind 1 en grum historie, og stilen ikke bare fortsætter i dette bind 2. Den bliver lige lidt mere grum. Der er også flere detaljerede retsmedicinske elementer, og mon ikke Lotte Petri siden 2018 er blevet mere inspireret af sit samarbejde med Hans Petter Hougen, som hun bl.a. har skrevet en bog sammen med. Den hedder “Specialisten”, og jeg har anmeldt den her https://blog.drustrup.dk/?p=1418.

Uden at spolere læsningen for andre, er det svært at fortælle ret meget mere om handlingen, end bagsiden afslører, men kort fortalt er historien intenst fortalt, og spændingsniveauet er fortsat højt. Men det er vigtigt at læse de to bøger i den rigtige rækkefølge.

Selvfølgelig vil jeg ikke fortælle noget afgørende om slutningen, men en detalje: Hvis bogen blev filmatiseret, ville der blive brug for en del strygere til underlægningsmusikken i, og det er da hyggeligt, selv om det ikke passer så godt ind i bogens stil. 

Det bliver 8 skydeskivepoint på min blog og 4 krimihjerter på krimifan.dk 

Lotte Petri
Samleren 
(Black Notice 2)
Saga, 2023
193 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Da Mads Munk vælger at tage med som lærer på en studietur til Ghana, opdager han sin afrikanske arv. Hans far, Jens Christian Munk, har gennem mange år arbejdet både i og med Ghana, og det går langsomt op for Mads, hvilken betydning Ghana har for deres familie.

Samtidig følger vi Mads’ datter, Stine Munk, der er på en ungdomsdannelsesrejse med sin veninde i Ghana, og hvordan de ro piger bliver introduceret for familiens hemmeligheder, og hvad de fører med sig.

Mads vikles ind i et spind af gamle familiehemmeligheder, og snart efterlyses han for mord og jages gennem landet af både politi og kriminelle.

Min anmeldelse:
På forsiden får bogen betegnelsen “slægtsroman”, men den lanceres også som krimi. Er det så en krimi med en slægtshistorie, er det omvendt, er det en kombination, eller er det noget helt andet?

Da jeg hørte om bogen, var jeg af flere grunde spændt på og interesseret i at læse den. Dels synes jeg, emnet med forbindelsen mellem Afrika og Danmark lød interessant. Dels kendte jeg Jim som forfatter til mange, mange børnebøger og ville gerne læse hans debut som forfatter til en bog for voksne. Desuden kendte jeg også Jim fra fordums tid på Biblioteksskolen i Aalborg, hvor vi begge gik på skolens første årgang, og jeg var spændt på at læse et nyt værk fra hans hånd. Og endelig var det oplagt at finde ud af, hvordan Jims engagement i Ghana ville bidrage til bogen. Han er nemlig medinitiativtager til et godt projekt med etablering af et bibliotek og uddannelse i landsbyen Dalun i Ghana, hvor en del af bogen forgår, og han har rejst i landet mange gange.

Når man skal læse og anmelde en bog af en forfatter, man kender godt, skal der på forhånd være enighed om vilkårene, og det var der helt her. Jim er jo som forfatter til måske 100 børnebøger vant til anmeldelser, og jeg vil til enhver tid skrive en helt reelt ærlig anmeldelse. Her er den.

Jeg var imponeret over den afrikanske stemning, som bogen emmer af. Dufte, klima, kultur er beskrevet meget sanseligt og helt sikkert tæt på virkeligheden. Alene af den grund nød jeg at læse bogen. Det vidner om Jims mange oplevelser i og ture til landet, og de indtryk formidler han rigtigt godt.

Alle kapitler er dateret, og handlingen skrider ikke strengt kronologisk frem. Historien foregår især i Ghana i 2010 med tilbageblik til landet i 1965 og 2009 sammen med enkelte kapitler fra Danmark i 2009. Som det fremgår af bagsideteksten, følges 3 generationer af familien Munk, og historien er om deres indbyrdes relationer og deres engagement i Ghana.

Når jeg ikke finder bogen helstøbt, skyldes det især et for historien afgørende element, som på ingen måde virker sandsynligt. At midtergenerationens Mads Munk begiver sig ud på sin skæbnesvangre tur med et par unge ghanesiske piger virker så tosset, at det for mig at se overskrider alle grænser for fornuftig opførsel. Jeg blev da heller ikke overbevist om grundene til, at han gør det, og så væltede grundlaget for spændingshistorien, og den røde tråd i bogen forsvandt. Det blev for fantasifuldt for mig.

Som skrevet tidligere nød jeg alligevel bogen pga. dens formidling af afrikanske stemninger, men det er ikke nok til, at jeg kan give bogen mere end 6 skydeskivepoint.

Jim Højberg
Den afrikanske arv
Brændpunkt, 2023
195 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS
Jeg har læst om, men ikke læst “Den afrikanske hemmelighed” og “Den afrikanske familie” af Kim Højgård Rasmussen. De ser ud til at have et lignende familietema, men med baggrund i Nigeria.

Fra bogens bagside:
Som ny efterforskningsleder står politikommissær Gabriel Fjell over for et skræmmende scenarie.

En fjorten år gammel pige har hængt sig i skoven. Snart går det op for Gabriel og hans kollegaer hos politiet i Haugesund, at pigen har deltaget i et onlinespil, som er ved at brede sig blandt unge i byen. Et spil, der tæller ned til den endelige udfordring: at tage sit eget liv.

Sagen river op i Gabriels egen smertefulde sorg fra barndommen, samtidig med at han skal klare sin første efterforskning i den intense kamp mod både tiden og det skræmmende spil.

Gabriel må finde den, der står bag spillet. Og endnu vigtigere – han skal hindre, at flere unge begår selvmord.

Min anmeldelse:
Jeg har med stor fornøjelse anmeldt denne norske forfatters første tre bøger, der er en sammenhængende trilogi fra Haugesund om cirka 10 måneders dramatiske og voldsomme oplevelser for de to hovedpersoner og beboerne i byen.

Det er nogle rigtigt spændende krimier med nogle interessante hovedpersoner, så serien får mine varmeste anbefalinger. Læs dem i rækkefølge. Se mine anmeldelser her:

Maestro – //blog.drustrup.dk/#post3
Hjerteknuser – //blog.drustrup.dk/#post154
Død mands tango – //blog.drustrup.dk#post245

Da jeg hørte, Geir Tangen havde skrevet en ny bog, var jeg – på baggrund af mine gode erfaringer med de første bøger – nødt til at læse også denne nye. Jeg blev på ingen måde skuffet! 

Det er et skræmmende realistisk plot om det spil, der via en app driver unge til selvmord. Geir Tangen fortalte ved et interview på årets Krimimesse, at spillet faktisk eksisterer! Og det får unge til at begå selvmord. 

Han havde bevidst planlagt den første serie som ren underholdning. Derfor var det vigtigt for ham denne gang at inddrage socialt engagement og en bekymring for unges fremtid. 

Baggrunden er hans arbejde som lærer, og det er inspirerende for ham at kombinere undervisning af børn og unge med skriveriet. Han er bekymret for de unge, og åbner for diskussionen af, hvad man gøre for at hjælpe dem. 

Han strammer virkeligheden og tilfører fiktionselementer, der på effektiv vis øger spændingen, og den 14-årige, der fortælles om på,bogens bagside, bliver ikke den eneste døde unge! 

Hans efterforsker, Gabriel Fjell, engagerer sig (for?) dybt i sagen, for spillet kommer helt tæt på Gabriel Fjell – og så afslører jeg ikke mere. I de dramatiske begivenheder følges både politiarbejdet og de socialarbejdere, der på forskellige måder arbejder med unge, og det er en meget intens oplevelse at følge udviklingen. Der er basis for både at læse bogen som meget spændende og som baggrund for en snak om unges liv.

PS: Ulvetid er i Norge betegnelsen for den tid på døgnet, hvor daggryet sætter ind, og hvor der sker flest dødsfald.

PPS: Ud over at være forfatter, er Geir Tangen også lærer i udskolingen samt en i Norge meget kendt bogblogger om krimier. På han blog https://bokbloggeir.com får man et godt overblik over bl.a. den norske kriminallitteratur, hvoraf slet ikke alle bliver oversat til dansk. Det ses også her, at fortsættelsen til “Ulvetid” hedder “Hundedager”. De hundedage vil jeg se frem til!

Bogen får 9 sikre skydeskivepoint her på min blog og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Geir Tangen
Ulvetid
Straarup & Co, 2023
476 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.