Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Lotte og Søren Hammer: Sobibór

Alt muligt andet godt Posted by Per DrustrupPosted on 04 Jun, 2021 00:06

Fra bogens bagside:
Sommeren 1942.

Hartvig Voss, Peters kammerat fra SS-skolen Bad Tölz, har efter sin rekreation i Danmark fået nyt job som revisor ved den tyske udryddelseslejr Sobibór i Polen, hvor han installerer sig i en villa udenfor lejren. 

Kassandra, Alexander og Debora ankommer til Sobibór og bliver straks sendt til gaskammeret. Men Hartvig genkender Kassandra, og i sin ærepligt overfor Peter hjælper han de tre.

Alexander bliver en del af lejrens skovkommando, Debora skal passe gæs, og Kassandra kommer i huset hos Hartvig – et job, hun ikke har de fjerneste forudsætninger for. Et yderst særpræget forhold udvikler sig mellem Kassandra og Hartvig, samtidig med at Alexander og Debora kæmper for at overleve i lejren.

Min anmeldelse:
Jeg har set både film og TV-udsendelser samt læst såvel romaner som fagbøger om liv og død i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig, så egentlig burde jeg ikke være så forfærdeligt overrasket over de ualmindeligt grusomme og barbariske begivenheder i denne bog. Det samme gælder oplevelsen af de udøvende forbryderes totale mangel på tvivl og anger samt deres vilje til ikke bare at adlyde, men desuden til at gøre en ekstra og voldelig indsats. 

Der er rigelige mængder af mishandling og død i bogen, der så vidt jeg kan bedømme, hverken overdriver eller skjuler noget. Det er ubehagelig læsning, men sådan var virkeligheden.

Den tyske SS-officer, Hartvig, får som revisor til opgave at få styr på mængden af det guld, der kan skaffes fra de jødiske fanger. Den opgave tager han lige så alvorligt som sin æresgæld til vennen, Peter. Derfor sørger han for at spare det jødiske søskendepar Kassandra og Peters liv sammen med et par andre jøder. Samtidig stiller han ikke spørgsmål ved den opgave, han er del af, med likvidering af tusindvis af jøder. Den dobbelthed og ansvarsfølelse for to modsatrettede formål er selvfølgelig godt for de overlevende personer i bogen, men jeg er en smule i tvivl om sandsynligheden af, om en sådan person kunne have eksisteret i virkeligheden. Pyt med det, for hans funktion i søskendeparret Hammers fortælling er nødvendig for forløbet i bogen. 

Det er en ualmindelig grum og samtidig vigtig historie, og samtidig hænger handlingen godt sammen med de foregående bind i serien. Ud fra foromtalen af det næste bind lægges der op til endnu en dramatisk tid for de medvirkende. Læs endelig hele serien og i den rigtige rækkefølge for at få hele oplevelsen med.

På linje med min vurdering af seriens første halvdel fortsætter jeg med at give 4 stjerner (ud af fem), mens jeg spændt venter på de sidste 3 planlagte bind for at finde ud af, hvordan det går med hovedpersonerne.

Lotte og Søren Hammer
Sobibór
(Venner og fjender; 5)
HarperCollins, 2021
304 sider

Serien “Venner og fjender”med planlagt til at blive på 8 bind. 

1: Vejen til Warszawa – https://blog.drustrup.dk/?p=539
2: Kobberslottet – https://blog.drustrup.dk/?p=539
3: Gaden uden navn – https://blog.drustrup.dk/?p=659
4: Byen ved Volga – https://blog.drustrup.dk/?p=791 
5: Sobibór – denne anmeldelse 
6: Skoven er vores (udkommer august 2021)

Selv om Wikipedia ikke er min favorit mht. at underbygge fakta, ser denne artikel om Sobibór ganske OK ud: https://da.wikipedia.org/wiki/Sobibór_udryddelseslejr 

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Helle Mogensen: Malstrøm

Krimi og spænding Posted by Per DrustrupPosted on 31 May, 2021 22:36

Fra bogens bagside:
En forårsaften finder psykolog Anne Lebæk liget af en ung kvinde i sin venindes hjem i Hvertsunds gamle fiskerkvarter.

Anne kender kvinden overfladisk fra sin praksis og bliver opslugt af at opklare, hvem hun i virkeligheden var, og hvem det er, der ønskede hende død. Annes søgen bringer hende tæt på det rå og vindblæste samfunds skyggesider, hvor alle tilsyneladende har noget at skjule. Og hvor morderen, hvem det end er, aldrig er langt væk.

Malstrøm er en roman om at leve på kanten af sindets afgrund og om konsekvensen, når den hårfine skillelinje mellem fornuft og vanvid bliver overskredet – og om at blive svigtet af dem, man stoler allermest på.

Min anmeldelse:
Som med forfatterens første krimi med Anne Lebæk som hovedperson – Havunger (anmeldt her: http://blog.drustrup.dk/#post223) – er handlingen dækkende beskrevet i bagsideteksten.  

Jeg blev også fanget ind af stemningen og lokalmiljøet under læsningen, ligesom jeg gjorde, mens jeg læste “Havunger”. Fiktive Hvertsund er for mig at se en krydsning af byer som Ringkøbing, Hanstholm og Thisted, og det er et interessant miljø at placere handlingen i. På den måde blev jeg underholdt og holdt spændt på slutningen, der heldigvis overraskede mig noget. For spændende og flydende fortalt er den også – og dertil kommer, at der ikke er uendelige mængder fyldstof, så sidetallet bliver ikke urimeligt stort.

Når jeg alligevel er lidt forbeholden – og især spændt på om konceptet kan bære flere bind i serien, så er det fordi de to bøger minder ret meget om hinanden. Det er fortsat klienter i Anne Lebæks praksis, der myrdes. Fortidens oplevelser påvirker stadig Anne Lebæk, og hun har stadig uforløste forhold til et par af bogens mænd og til sin familie i byen. Mht. de elementer sker der ikke meget nyt, og der skal for mig at se ske noget andet og mere, hvis det fortsat skal være interessant at besøge Hvertsund. Og det vil jeg rigtigt gerne.

Jeg giver 8 afventende skydeskivepoint her på bloggen og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Helle Mogensen
Malstrøm
Alpha, 2021
338 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: Jeg vil gerne blive i seriens maritime tema og foreslå titlen på bind 3: Brænding.



Tove Alsterdal: Stormfald

Krimi og spænding Posted by Per DrustrupPosted on 25 May, 2021 22:31

Fra bogens bagside:
Olof var kun fjorten år, da han tilstod mordet på en lidt ældre pige, Lina. Treogtyve år senere drejer han af E4 i Ångermanland, ind på de små veje, der fører til hans barndomshjem. I badeværelset finder han sin far død, myrdet med en jagtkniv.

Eita Sjödin er lige vendt hjem til sin barndomsbyen – for at arbejde ved politiet og for at tage sig af sin mor. Efterforskningen af mordet på Olof far vækker hendes fortid til live.

Eira var ni år, da Lina blev myrdet.

Olof var drengen fra hendes mareridt.

Min anmeldelse:
Når der præsenteres en ny, svensk krimiserie af en forfatter med flere enkeltstående, gode spændingsromaner og krimier bag sig, bliver jeg nysgerrig på at finde ud af, hvor god den er, og hvordan den adskiller sig fra de mange andre svenske krimiserier. Når første bind samtidig er kåret som årets bedste svenske krimi i 2020 skærpes interessen yderligere.

Efter at have bosat sig i Ådalen om sommeren fik Tove Alsterdal lyst til at skrive en serie, der foregik på stedet, som i dag er et svensk udkantsområde, men som tidligere var et aktivt område med bl.a. en del tømmerindustri. Det sætter sit præg på bogen, hvor stemninger og områdets situation er en godt integreret del.

Efterforskeren Eira Sjödin er med sin opvækst på stedet personligt involveret i begivenhederne, og også hendes bror viser sig at være en af aktørerne. Hendes lokalkendskab er på én gang både hendes styrke og svaghed. Den rigtigt spændende og overraskende historie fortælles stramt,  effektivt og intenst i et gost sprog.

Det er på én måde en klassisk krimi, hvor fortidens gerninger og traumer har indflydelse på nutidens begivenheder, hvor den centrale politietefterforsker involveres personligt, og hvor en efterforsker vender hjem. Men i denne bog bliver det alligevel til noget andet og mere. Bedst som jeg troede, at gåderne var løst, (sådan som det ofte sker ude i skærgården), afdækkes endnu et lag, så endnu en historie dukker op. Sag for sag viser sig at hænge sammen, indtil et helt sammenhængende forløb ender et uventet sted. 

Jeg er rigtigt spændt på at følge serien fremover. Det bliver interessant at finde ud af, om Eira Sjödin fortsætter som gennemgående person, eller om serietitlen skal tages så alvorligt, at det er stedet, som er det gennemgående element. Det sidste er set i Anders de la Mottes 4-binds fremragende serie fra Skåne. (Se her https://blog.drustrup.dk/?p=859)

Det bliver til 9 skydeskivepoint her på min blog og 5 krimihjerter på Krimifan.dk.

Tove Alsterdal
Stormfald
(Ådalsserien; 1)
Modtryk, 2021
365 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Vibeke Grønfeldt: Pludselig her – øjebliksbilleder

Alt muligt andet godt Posted by Per DrustrupPosted on 17 May, 2021 22:50

Fra forlagets omtale:
En mand beder præsten om at blive gift med silikonedukken Belle, som han lever så enkelt og smukt med. Landsbyens mænd stiller hver en månedsløn på højkant og samles om at spille russisk roulette. Karl og Hans kører rundt som frie unge daglejere og fantaserer om sex.    

Alle kæmper en hård kamp for at finde sig til rette. Slægter, traditioner og værdier er smuldret. Hver enkelt mand og kvinde må søge sin egen mening og identitet. Det er et sorgmuntert billede, men håbet ligger i sanserne og i de sjældne øjeblikke, hvor kontakten mellem natur og menneske genskabes.    

Gennem Vibeke Grønfeldts virtuose sprog og enestående evne til at holde sanser og sprog åbne for alle de modsætninger, ambivalente følelser og erindringsspor, der udgør almindelige menneskers liv, vokser steder og karakterer uimodståeligt op fra siderne.  

Min anmeldelse:
Med i alt 46 øjebliksbilleder i en bog på 200 sider bliver billederne små, men de er intense. Titelbilledet er det største billede med 9 sider, men der er flere på 1 og 2 sider. Jeg har læst bogen over flere omgange, og flere af billederne har jeg læst flere gange, ligesom jeg sagtens kan finde på at nyde dem igen.

Teksterne er enkeltstående ordbilleder eller sprogmalerier, der som snapshots skildrer mennesker, årstider, stemninger, følelser, begivenheder, naturen og mellemmenneskelige relationer. Det er præcise billedskabende skildringer bygget på skarpe iagttagelser og sympati med folk. Tonen i bogen er måske lidt eftertænksomt melankolsk, men er samtidig livsbekræftende og suppleres nogle gange med lidt barokt hverdagshumor. 

Vibeke Grønfeldt evne til at se og skildre øjeblikke i almindelige menneskers liv er eminent. Jeg kan se alle hendes personer og situationer for mig. Uden sammenligning (næsten) minder mange af personerne og situationerne mig om en litterær version af nogle af Niels Hausgaards tekster og historier, og det er ment som en ubetinget ros – til dem begge. 

Jeg har virkeligt nydt at læse bogen grundigt og langsomt og har som sagt genlæst flere af historierne/genset flere af billederne, fordi sproget er så finpudset og velafstemt.

Bogen får mine maksimale 5 store stjerner.

Jeg vil lige bringe det korteste øjebliksbillede, så I kan opleve lidt af bogens stemning. Læs dog hele bogen selv!

Alexius’ dag
Alexius gav afkald på sine stenrige forældres formue og vandrede rundt som tigger i 34 år. Afhængig af andre godhed prædikede han, til sin død i år 430, Guds ord.

Og nu tripper en gammel kvinde langs hegnet derude med sin badepose. Til havet og tilbage igen. Så lille og klejn, hun er blevet. Briller bruger hun ikke længere. Hun vil se alt, hvad hun kan med sit eget syn. Så længe hun kan. Duer kurrer i træerne. Det suser i dem. Her spiste hun skovbær, hindbær, brombær. Duerne kurrede i træerne. Vinden suste om benene og fyldte det blå rum.

Vibeke Grønfeldt
Pludselig her : øjebliksbilleder
People’s, 2021
200 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Anders Roslund: Sov mit barn

Krimi og spænding Posted by Per DrustrupPosted on 15 May, 2021 11:55

Fra bogens bagside:
De var begge 4 år, da de forsvandt den samme dag. Nu sørger man over dem på samme kirkegård. Ved hver deres grav. Men de to små pigers kister er begge tomme.

For at forstå, hvordan de to pigers historier hænger sammen, må kriminalkommissær Ewert Grens og undercoveragenten Piet Hoffmann besøge den mørkeste af alle mørke verdener og udkæmpe deres hidtil sværeste, farligste og mest modbydelige kamp.

Min anmeldelse:
Det er efter min mening nødvendig at læse bøgerne med Ewert Grens og Piet Hoffmann i rækkefølge. Ewert Grens er gennemgående person i krimiserien, som Anders Roslund begyndte sammen med Bjørn Hellström, og som Roslund har fortsat på egen hånd efter Hellströms død. 

Jeg har med denne anmeldelse anmeldt alle de indtil nu 5 bind i serien, hvor Piet Hoffmann er central aktør. Og jeg kan på det varmeste anbefale hele serien. Se den seneste anmeldelse af “Hun skal leve”, hvor der er link til de øvrige: https://blog.drustrup.dk/?p=407 

Piet Hoffmanns dødsensfarlige indsats som undercoveragent i forskellige kriminelle miljøer har efter de seneste par aktioner betydet, at han lover sin familie ikke – igen – at sætte deres og sit eget liv på spil. Da Ewert Grens i denne bog endnu en gang forsøger at få Hoffmann til at hjælpe sig, står han fast. Han vil ikke mere – lige indtil hans kone siger, han skal  på trods af deres tidligere erfaringer, fordi emnet rører hende personligt meget dybt. Så træder han i karakter i en sag, hvor Ewert Grens endnu engang overskrider sin beføjelser i den gode sags tjeneste og indleder samarbejde med en dansk efterforsker.

Det bliver en barsk og ualmindeligt spændende samt velskrevet og godt sammenhængende historie om et emne, som jeg egentlig ikke bryder mig om at læse om. Emnet er vold mod og misbrug af børn. Det er om kampen med at optrevle et internationalt pædofilt netværk, og så har jeg måske allerede afsløret lidt for meget. Men er det nødvendigt både at skrive og at læse bøger om vold mod og overgreb på børn? Ja, i dette særlige tilfælde er det ubetinget på sin plads.

Et let omskrevet citat fra min anmeldelse af forrige bind gælder stadig: Endnu engang viser Roslund, at han er mester i at kombinere en relevant historie med en actionfyldt handling – en bog på højt internationalt niveau og et ”must read” for alle krimilæsere og spændingsbogslæsere. Begynd med 3 sekunder – så går tiden hurtigt!

9 sikre skydeskivepoint her og 5 krimihjerter på Krimifan.dk

Anders Roslund
Sov mit barn
Modtryk, 2021
386 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Maria Hesselager: Jeg hedder Folkvi

Alt muligt andet godt Posted by Per DrustrupPosted on 13 May, 2021 22:11

Fra bogens bagside:
Den unge kvinde Folkvi og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkvi af en rasende frygt for at skulle stå alene.

I romanens hovedspor snubler Folkvi sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv.

Det er fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre. 

Min anmeldelse:
Kombinationen af min historiske interesse for bl.a. vikingetiden og for gode bøger fik mig til at ønske denne bog til anmeldelse, da jeg læste om den. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, for det er en velskrevet bog med en fascinerende historie. Rent litterært har jeg været glad for at læse bogen, men noget bagvedliggende faktuelt gør noget ved min samlede vurdering. Se lidt senere.

I bogens to dele med hver sin hovedperson og fortæller fortælles en stærk og dramatisk historie om kærlighedens styrke. Og dens farlighed når den er mellem søskende som i bogen. Historien fortælles i et sprog, hvor jeg ofte læste nogle formuleringer flere gange, fordi de var så billedskabende og måtte nydes lidt ekstra. 

Tidsmæssigt springer fortællingen i tid frem og tilbage, så jeg skulle undervejs derfor lige være opmærksom på forløbet og begivenhederne, men det gjorde kun læsningen mere intens, synes jeg. 

Det er en barsk tid, bogen foregår i, og jeg følte mig ofte hensat til den tid og de holdninger, der ligger bag begivenhederne – og de er noget anderledes end nutidens. Et mellemliggende kapitel med nornerne forstærker fornemmelsen af tiden. Alligevel blev jeg undervejs forstyrret af nogle anakronismer i bogen, og jeg kan ikke forstå, at de ikke er blevet fanget af betalæsere eller redaktion.

Jeg har i min anmeldelse og vurdering forsøgt bort fra disse anakronismer, men det har nok været for svært. Jeg undrer mig nemlig over dem, når nu handlingen er valgt placeret i vikingetiden. Det er ærgerlige småting, men jeg mener ikke, der fandtes elfenbenskamme, men kamme af ben og træ. Der var heller ikke glasur på keramikken dengang, ligesom jeg heller ikke mener, at man kunne destillere og derved lave snaps. Og snapsen spiller en rolle flere gange. Det generede mig også lidt, når personer læner sig op af en husmur, der er et begreb, jeg ikke forbinder med væggen på et vikingetidshus, eller når Sjælland bruges som stedbetegnelse.

Det bliver til 4 stjerner for det litterære og 2 stjerner for tidsbilledet = samlet set 3 stjerner.

Maria Hesselager
Jeg hedder Folkvi
Gutkind, 2021
190 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Next »