Fra bogens bagside:
En regnfuld aften i februar henrettes to mænd med maskinpistol i en bil på Slotsholmen i København. Drabsvåbnet leder efterforskningen og politiassistent Lars Winkler mod rockermiljøet.
Journalisten Louise er rejst til Vietnam for at opspore sin biologiske mor. Her hører hun om et dansk firma med patent på en ny – og ikke helt uskadelig – rissort. Da Louise vender hjem til Danmark, har der været indbrud i hendes lejlighed. Nogen er efter hende.
Opklaringen af dobbeltmordet på Slotsholmen står i stampe, og politiet retter opmærksomheden mod ofrenes fortid. Er der en sammenhæng mellem et uopklaret drab fra 1980’erne og nutidens makabre sag.
Lars Winkler forsøger at nå til bunds i en sump af pengebegær og organiseret kriminalitet, der har tråde til Vietnamkrigen, et afvænningscenter for narkomaner og samfundets øverste politiske lag.
Min anmeldelse:
Nu flere måneder efter bogen udkom, er jeg endelig kommet til læsningen af denne seneste krimi af Jakob Melander. Ganske uretfærdigt og ufornuftigt var den til fordel for andre bøger flere gange røget nedad i bunkerne af bøger, der skulle læses.
Hvorfor “endelig” og hvorfor “uretfærdigt og ufornuftigt”? På baggrund af mine erfaringer med seriens første bøger, hvor jeg som lektør havde anmeldt flere af dem for Dansk BiblioteksCenter, havde jeg store forventninger om en god oplevelse, og i sammenligning med andre af mine læste bøger, var jeg sikker på, at denne nye Melander-krimi bestemt ikke var ringere end nogle af dem. Det er dejligt at have noget godt til gode. Det har jeg så mht. denne bog ikke længere, men det har dem af jer, som ikke har læst den eller måske endda hele serien om Lars Winkler.
“Der findes kun to slags gode mennesker: de døde og de ufødte.” Sådan siger Sanne, der er en af efterforskeren Lars Winklers kollegaer. Og ud over at lægge ord til bogen titel, så dækker det faktisk også ganske godt en ret stor del af bogens personer. Jeg vil ikke referere mere af handlingen, end bogens bagside afslører. Det må være nok denne gang, så kun denne anbefaling
I denne nye er der som tidligere rigtigt godt styr på plottets udvikling, sproget er godt, og stilen holder hele vejen. De godt beskrevne og interessante personer, som færdes i lige så godt beskrevne lokalmiljøer i København og Ho Chi Minh City, virker overbevisende. De mange handlingsspor og dele af plottet ender med at hænge godt sammen. Det er godt gået, at få Vietnamkrigen, internationale koncerner, magtfulde danske folk, brutal nedskydning i København, mord i Vietnam og et mord 30 år tidligere i det danske prostitutionsmiljø til at hænge sammen, men det overbeviser Melander mig som læser om. Endelig så er bøgerne fyldte med referencer til god musik og især til nogle af rockmusikkens store navne, og det passer fint ind i stilen.
Også på den måde minder Melander mig om Ian Rankin, mens der mht. lokation og spændingsniveau også kan trækkes linjer til Jesper Stein – og begge dele er ros til alle tre forfattere! Med denne bog styrker Jakob Melander efter min mening sin position som en af de 3 bedste mandlige spændingsbogs- og krimiforfattere i Danmark. (Ud over Stein vil jeg kort nævne Jens Henrik Jensen og så nærmer Jussi Adler-Olsen sig (når han er bedst)).
Serien kan med stor fordel læses i rækkefølge – og før dette 5. bind skal du læse disse:
1: Øjesten / 2: Serafine / 3: De berusedes vej / 4: Det bedste til mig og mine venner.
Jeg giver gladeligt bogen 9 point på min krimiskydeskive og 5 krimihjerter hos krimifan.dk.
Jakob Melander
De døde og de ufødte
People’s Press, 2018
411 sider
