Forlagets omtale af de to bøger:
Alene i mørket:
Et ældre ægtepar bliver fundet dræbt på en gård i den lille by Asker uden for Oslo. Kajsa Coren, politisk journalist på Kanal 4, bliver sendt til gerningsstedet. Egentlig arbejder hun med at dække en anden sag: omsorgssvigt og overgreb begået mod børnehjemsbørn årtier tidligere. Men dobbeltdrabet bliver ved med at rumstere, og lidt efter lidt går det op for hende, at der kan være en forbindelse mellem de to sager.
Mens Kajsa forsøger at få hverdagen til at hænge sammen med en krævende karriere, to børn, et skrantende forhold til ægtemanden og en mor, der er begyndt at opføre sig underligt, befinder drabsmanden sig meget tættere på, end hun aner.
I dødens hænder:
Efter en traumatisk hændelse tre år tidligere er Kajsa Coren langsomt ved at finde tilbage til sin gamle hverdag. Ved siden af jobbet på Kanel 4 er hun gået i gang med at lave en dokumentar om sin mor, der er flyttet på plejehjem. Der tilbringer Kajsa mange timer blandt beboerne, og hun begynder lidt efter lidt at få en mistanke om, at noget ikke er, som det skal være. En mistanke, som bestyrkes, da en sygeplejerske forsvinder.
Samtidig bliver en tiårig dreng meldt savnet efter at have trænet på fodboldbanen ved siden af plejehjemmet. Hverken Kajsa eller efterforskningsleder Karsten Kjølås ser en åbenlys sammenhæng mellem de to sager, men da Kajsa involveres personligt, forstår de, hvad der er på spil.
Min anmeldelse:
Bøgerne er læst i rækkefølge, lige efter hinanden og på ret kort tid, for det var spændende at følge hovedpersonens aktiviteter både på research i forbindelse med arbejdet som TV-journalist, som snushane (delvist i samarbejde med politiet) på sporet af forbrydelser og som privatperson med dagligdagsproblemer, samlivsproblemer og overvejelser om sin mors helbred.
Der er med dette miks af ingredienser således tale om en ret klassisk nordisk krimi: en journalist, der mht. intuition og evner af og til er bedre end politiet, en hovedperson, der med livet som indsats involverer sig personligt, og kombineret med personlige vinkler og problemer. Det er set før, så her overrasker bøgerne ikke.
Heller ikke mht. emnerne overrasker bøgerne. Det er aktuelle emner fra virkelighedens verden: omsorgssvigt og overgreb mod børn samt behandlingen af ældre på plejehjem – kombineret dramatisk med betydningen af fortidens traumer for nutidens handlinger.
Som tidligere nævnt læste jeg bøgerne hurtigt, og det var, fordi de – på trods (eller måske netop på grund af?) af de klassiske elementer virkede på min læselyst. Det er jo slet ikke så skidt! Det fik mig bagefter til at spekulere på, hvorfor jeg blev fanget af bøgerne, for det blev jeg.
Forklaringen er den enkle, at historierne er vedkommende og spændende, samt at bøgerne er godt skrevet med et sikkert fortællegreb om dramatikken. Så er de også stramt fortalt på relativt få sider – i hvert fald færre end de fleste krimier – og derfor heller ikke fyldt med “unødvendigt fyldstof”.
Af de grunde giver jeg bøgerne 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.
Samtidig vil jeg se frem til næste bind i serien, men jeg vil også håbe, at Kajsa Coren næste gang slipper for at komme i lige så farlige situationer som i de første bøger. Det vil sige, at Trude Teige for min skyld gerne må overraske lidt mere næste gang.
Trude Teige
Alene i mørket + I dødens hænder
Alpha Forlag, 2021
338 + 286 sider
Bøgerne er læst på Mofibo.
