Fra bogens bagside:
Kan en følelse af skyld heles med tiden?
Efter tyve rolige år i redaktionssekretariatet på Dagbladet modtager Michael Eriksen et telefonopkald, som vender op og ned på hans tilværelse. Hans gamle ven og kollega Kresten er død.
Som unge var Michael og Kresten lovende journaliststjerner. De vandt Cavlingprisen for at afdække en erhvervsskandale i en stor dansk koncern, men de betalte på hver sin måde en høj pris for det. Michael har ikke set Kresten siden, og han skylder ham en undskyldning.
Michael beslutter sig for at slutte fred med Kresten posthumt, uvidende om, at det vil hvirvle ham ind i et opklaringsarbejde, der hurtigt truer hans trygge hverdag og fører ham på sporet af en dødbringende historie med tråde til Anden Verdenskrig.
En historie nogen gør meget for at holde skjult.
Min anmeldelse:
På baggrund af forlagets foromtale og forfatterens baggrund som journalist så jeg frem til at læse bogen, og jeg blev hurtigt fascineret af dens beskrivelser af mediebranchen inderste væsen fra Cavlingkårede afsløringer til en desillusioneret journalists trivielle hverdag på arbejde og tilsvarende stillestående liv derhjemme med drømme om udskejelser fra den grå hverdag. Det var underholdende at følge hovedpersonen Michael Eriksens tanker. Det var også spændende at følge, hvordan han bliver grebet af ønsket fra sin afdøde gamle ven og kollegas familie om at rydde op i hans efterladte papirer. Papirerne knytter sig til den gamle skandalesag, som dengang endte sørgeligt for de to unge journalister, men som Kresten åbenbart havde arbejdet videre på. Hænger hans død måske sammen med hans fortsatte gravearbejde i sagen?
Michael Eriksens arbejde viser sig på alle måder at føre ham langt ud. Det bliver mere og mere kompliceret, farligt samt overskruet – og det er her, min fornøjelse ved at læse bogen bliver mindre og mindre. Hans reaktioner og begivenhederne i bogen bliver mere og mere usandsynlige, og undervejs har jeg gættet de 2-3 væsentlige overraskelser i handlingen, så slutningen stod ret tidligt klart for mig. Det er ikke det bedste for en krimi, men jeg kunne godt leve med det, hvis bogen til sidst alligevel overraskede mig, og at jeg samtidig blev overbevist om dens handlings sandsynlighed eller relevans.
Bogen er sprogligt set velformuleret, men ud over de mangler, jeg har oplevet som nævnt herover, så går det alt, alt for stærkt til sidst. Det er som om, bogen bare skal være færdig i en fart, så stilen skifter fra de første kapitlers mere grundige beskrivelser til at være et alt for hurtigt kapløb frem mod slutningen.
En sympatisk første del af bogen hæver min vurdering til 6 flinke skydeskivepoint og 3 krimihjerter på krimifan.dk.
Ole Nørskov
Eftermæle
Grønningen 1, 2022
349 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
