Bogen er anden bog i serien “En sag for Mazzacani”. Bind 1 hedder “Alting kommer igen – gangsteren Mazzacanis første sag” og blev anmeldt af Henning Erhardsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=964. Vi har lige været på tur sammen til det område i Italien, som bogen foregår i, så også anmeldelsen af denne fortsættelse er i gode hænder hos Henning.
Fra forlagets omtale:
Elia Colucci, chef for mafiaorganisationen Camorra i den sydvestlige, italienske region Campanien, forsvinder, da han i Itria-dalen i Calabrien skal mødes med den magtfulde ’ndrangheta for at diskutere fremtiden for Taranto, som begge organisationer kæmper om herredømmet over.
Med sig havde Coluzzo sin unge kammerat Matteo Maltempo, chef for en bande spiritussmuglere i Itria-dalen, som bliver fundet død, flået og skændet på det grusomste. Hvem står bag? Og er Coluzzo død? Hvis han ikke er død, hvor er han så?
Statsadvokat Teresa Buonamica har brug for Mazzacani og Miscione i opklaringsarbejdet. Coluzzo er Mazzacanis broderlige ven, han er syg af ALS, og det er vigtigt for Mazzacani at finde ud af, hvad der er sket med ham.
Henning Erhardsens anmeldelse:
I sin anden roman om Carlo Mazzacani og Luigi Mascione tager Leonardo Palmisano igen læseren med til det sydlige Italien. Handlingen udspiller sig primært i Apulien, Kalabrien og Kampanien, som alle for de fleste danskere er forbundet med en oplevelse af noget eksotisk; men som alle har hver sin specielle form for organiseret kriminalitet med forskellige navne. Fælles for alle disse grupper af kriminelle er en meget høj grad af parathed til at bruge ekstreme metoder, og som en carabiniere-kaptajn udtrykker det i bogen ”Alt, hvad de mafiosi gør, gør de, fordi det kan betale sig for dem…”.
På denne måde er virkeligheden i denne roman ikke anderledes end i Palmisanos første roman, og virkeligheden bag den kendte verden er stadig ganske ubehagelig, hvor man stort set ikke kan stole på nogen. Myndighederne er korrupte, og de kriminelle kan man heller ikke stole på.
Det interessante er så, at netop venskab og kærlighed bliver de centrale temaer i bogen. Mazzacani har ikke mange venner bortset fra kæmpen, Luigi Mascione, og sin kæmpestore revolver, en Colt Python. Og selvom statsanklageren, Teresa Buonamicas navn burde lede os til at tro, at hun er en god ven, er hun det ikke. Hun holder hånden over Mazzacani, men kun for at kunne udnytte hans specielle evner og kontakter i underverdenen.
I romanen er der adskillige eksempler på, at tillid og venskab ikke kan eksistere i den verden, som skildres, og hvad værre er, kærlighed bliver også kritisk fremstillet, og som noget mange er parate til at ofre for at overleve.
Sproget er enkelt, men det kan jeg godt lide, og det passer til personerne. Historien er grum, og romanens tempo er hæsblæsende, så læseren skal holde styr på de mange plots og forskellige kriminelle grupperinger, og endnu en gang bliver læseren gjort opmærksom på, at verden kan være et grusomt sted at være; men endnu en gang bliver man godt underholdt og også lidt klogere på den del af Italien.
Henning giver bogen 9 skydeskivepoint her på bloggen, og det svarer til 5 krimihjerter på http://krimifan.dk
Leonardo Palmisano
Ingen dræber døden
Arvids, 2022
280 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
