Jeg har selv læst mange bøger af Susanne Staun og har også anmeldt nogle – bl.a. den fremragende Kønslig omgang her https://blog.drustrup.dk/?p=628, og jeg har generelt været glad for dem. Så da gæsteanmelder Palle Thomsen sendte mig nedenstående anmeldelse, måtte jeg lige selv se nærmere på bogen. Og Palle har (igen) ret i sin konklusion, mens jeg dog godt vil give et skydeskivepoint mere, end han har gjort.

Bogen er iøvrigt bind 1 i forfatterens Østersøtrilogi, hvor bind 2 hedder Kaosagenterne og er planlagt til at udkomme september 2024.

Fra bogens bagside:
Litauen, september 2022: Ukrainekrigen er gået ind i ottende måned, og i den tidligere sovjetrepublik Litauen er frygten for russerne til at tage og føle på. Et oprør blandt landets russisk-sindede minoriteter ulmer: De polske og russiske minoriteter vil have deres egen folkerepublik i det østlige Litauen styret fra Moskva. 

Sikkerhedstjenesten er underbemandet, og deres agenter forsvinder, den ene efter den anden. Senioragent Tomas Minkus, der er drevet af sin fortid under sovjetisk styre, er netop udskrevet fra hospitalet efter et giftangreb. Politiet mistænker hans forsvundne kone Ana, men det giver ingen mening for Tomas. Da han sammen med en kollega fra FBI bliver sendt rundt til uroens brændpunkter, har han sin egen mission: at opklare, hvad der er sket med Ana.

Forræderne i Litauen er en spændingsroman om den tilspidsede situation på den anden side af Østersøen, om nye fronter imellem gamle naboer og om at holde håbet i live.

Palle Thomsens anmeldelse:
Jeg har læst mange af Susanne Stauns bøger, og de har alle været gode bøger.
Denne er en kikser!

Det er en spændingsroman, men der er ingen spænding overhovedet. Nej, hvor er den kedelig.

Emnet er sådan set fint – Litauen i skyggen af Ruslands invasion af Ukraine hvor vi følger den litauiske efterretningstjeneste og deres problemer med Rusland og de etniske minoriteter i Litauen. Det kunne have været en god historie. Men fortællingen kommer aldrig rigtigt igang, har ingen ordentlig afslutning. Underlig roman.

Forfatteren har virkeligt gjort sit forarbejde og sat sig ind i problemstillingerne i de baltiske lande og især Litauen. Men den rykker ikke. Hun strør sig om med russiske, litauiske og polske udtryk – skrevet i kursiv og ikke oversat til dansk. Man opdager først til sidst, at der er en ordliste bagerst i bogen.

Jeg kedede mig gudsjammerligt – så kun 3 skydeskivepoint ud af 10, skriver Palle.
(Dertil kommer mit eget ekstra point, så det bliver til 4 point på skydeskiven.)

Susanne Staun
Forræderne i Litauen
Gyldendal, 2023
318 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.