Det afsluttende bind i trilogien og krimiserien “Dengang i Berlin” er blev læst af bloggens faste gæsteanmelder Palle Thomsen.
Fra bogens bagside:
Vestberlin, 1970’erne. Johann Braunmann er gået på pension og lever en rolig tilværelse. Men da en gammel ven, Ralph Woodridge, melder sig hos Johann, kan han ikke afslå at hjælpe ham. Den amerikanske senator er kommet til Tyskland i et prekært anliggende: En muldvarp med dæknavnet Casanova likviderer ansatte ved CIA samt amerikanske kilder i både DDR og Sovjetunionen.
Emely Lewis er en talentfuld ung skulptør, og så er hun som et barnebarn til Johann. Da hendes far bliver henrettet af terrorbevægelsen Rote Armee Fraktion (RAF), tvinges hun til at revurdere sit syn på det venstreorienterede miljø, hun selv er en aktiv del af. Pludselig har hun ladt sig rekruttere som agent for den amerikanske efterretningstjeneste med det formål at bekæmpe RAF, hævne sin far og afsløre Casanovas sande identitet.
Emely hvirvles ind i en kaotisk verden af fortielser og bedrag, mens hun af al magt forsøger at holde fast i sig selv, sine idealer og sin identitet som kunstner – uanset omkostningerne.
Palle Thomsens anmeldelse:
Alle krimilæsere kender garanteret Lotte og Sørens bøger – også denne serie om kriminalkommissær Braunmann.
Som sædvanligt har de fremtryllet en fantastisk velskrevet historie – en moppedreng på 630 sider.
De er eminente til at inddrage historiske begivenheder i deres bøger. Denne gang er vi i 1970´erne med den kolde krig, skæg og blå briller, Rote Armee Fraktion, PLO og en ualmindelig sadistisk seriemorder.
Den første halvdel af bogen er mere en spionthriller end en krimi, men i sidste halvdel tager krimien over. Hovedperson Emily er en fantastisk personlighed og i det hele taget har de formået at skabe nogle troværdige personer. Man kommer under huden på dem og forstår deres bevæggrunde. Selv seriemorderen bliver helt menneskelig!
Jeg tror, Lotte og Søren nyder at chokere læserne. Det behøves de ikke. I rigtigt mange af deres bøger er ondskaben beskrevet temmelig udpenslende, og det har jeg ikke behov for at læse. Bøgerne er udmærkede uden. Men man kan jo så bare springe let hen over de passager.
Jeg giver bogen 9 flotte point ud af 10 mulige.
Lotte og Søren Hammer
Jagten på Casanova
People’s, 2024
630 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
