Fra bogens bagside:
Søren Ingerslev, erfaren erhvervsjournalist, er endelig tilfreds. Han skal tiltræde et topjob som kommunikationsdirektør i en beundret dansk koncern med kæmpeinvesteringer i hele verden.
Men bag facaden er ikke alt beundringsværdigt. Mærkelige papirer fra en afdød kollega dukker op på kommunikationsdirektørens bord. De taler om bestikkelse og bortviste medarbejdere – en pinlig sag, som skal holdes ude af medierne for ikke at vække ejerfamiliens vrede.
Jo mere Søren borer, jo mere mystisk bliver affære. Noget er helt galt i det fine firma.
Men hvordan kan man holde sin sti ren, når omverdenen bruger beskidte metoder? Hvor langt vil man gå, hvis man er jaloux på andres position og karriere – og higer efter det samme?
Dårligt selskab er en erhvervskrimi og en realistisk skildring af magtspil og intriger, som de kan udspille sig på øverste etage i en forretningsverden, der bliver mere og mere international – med alle de dilemmaer, det medfører.
Min anmeldelse:
Da forfatteren skrev til mig og fortalte om bogen og sig selv samt tilbød mig at læse og anmelde den, sagde jeg for en gangs skyld ja til sådan en henvendelse. Som blogger i efterhånden godt 8 år har jeg fået en del henvendelser fra især forfattere, men også mindre forlag med ønske om at anmelde en bog. For det meste takker jeg nej, fordi min tid til at læse og anmelde trods alt er begrænset, og så også fordi jeg derfor prioriterer bøger, som jeg er særligt nysgerrige efter at læse, eller som jeg forventer/håber på er gode.
Da Erik Eisenberg præsenterede bogen som en erhvervskrimi, var jeg nødt til at læse den, for den undergenre kendt jeg ikke. Medvirkende var også, at han præsenterede sig selv bl.a. sådan: “Jeg har altid arbejdet som erhvervsjournalist på en række større, danske medier. Jeg er fhv. anerkendt i min branche og har vundet journalisternes hæderspris Cavling Prisen to gange i min karriere. Jeg er i dag ansat på dagbladet Børsen. Jeg har også i en periode på 12 år været kommunikationsdirektør i flere store virksomheder.”
Forfatteren var altså en romandebutant, der kunne skrive, og som kendte sit emnefelt i romanen til bunds (og til tops). Derfor var jeg spændt på at læse bogen.
På bogens første side tager forfatteren forbehold og markerer tydeligt, at bogen er fiktion og fantasi, og at intet af bogens indhold er forekommet i virkelighedens verden. Han skrev dog sådan i sin henvendelse til mig:
“Bogens korruptionshistorie er fiktion, men selve problemet er aldeles reelt. Plottet er meget inspireret af en Børsen-historie, jeg lavede sammen med en kollega tilbage i 2020, hvor Carlsbergs daværende, hollandske topchef advarede om, at skandinaviske og danske firmaer var særligt udsatte for at blive ramt af sådanne skandaler, fordi vi har en tillidskultur – og hvor en anden ekspert fastslog, at mange danske firmaer har forsømt at træne og uddannet deres ledere godt nok på det felt.
Det emne – altså vores tillidskultur og truslerne imod den – er jo blevet hyperaktuelt af ”Den Sorte Svane” på TV2.”
Og jeg fornemmer 100%, at bogens konflikter og begivenheder ligger meget, meget tæt på en mulig virkelighed og virker sandsynlige. Det gjorde det ekstra interessant at følge hovedperson Søren Ingerslevs aktiviteter i nogle sammenhænge, der minder meget om Erik Eisenbergs egne.
Bogen foregår i toppen af en meget stor dansk internationalt baseret investeringsvirksomhed. Her arbejder Søren Ingerslev som kommunikationsdirektør med tjeneste især i Amsterdam, så ud over arbejdets indhold indgår også noget om livet som expat med de udfordringer og omkostninger, det har for familielivet og parforholdet.
Men mest centralt står historien om det store firmas forretningsmoral (eller rettere mangel på moral) mht. korruption, interne magtkampe og skjulte dagsordener altsammen med formålet at tjene mange penge uanset metoderne. Søren kommer på alle måder i dårligt selskab, forvirres og snydes gentagne gange, fyres, genansættes og bliver også aktiv som whistleblower.
Konklusionen er ganske kort for denne erhvervskrimi, at erhvervsdelen er rigtig interessant, så den har jeg beskæftiget mig mest med i anmeldelsen indtil nu. Men som krimi fungerer den ikke optimalt. Jeg synes ikke, spændingen holdes oppe hele vejen, ligesom jeg synes, der et par gange skæres genveje eller lanceres nemme og urealistiske løsninger, for at spændingshistorien kan komme videre.
Når jeg således skal dele skydeskivepoint ud vægter erhvervsdelen højere end krimidelen, så gennemsnittet bliver ikke imponerende højt, fordi jeg fandt bogen mere interessant end egentlig spændende. Resultatet bliver 6 skydeskivepoint.
Erik Eisenberg
Dårligt selskab
Mellemgaard, 2024
208 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
