Bogen er bind 2 i en krimiserie, der foregår i tiden omkring Genforeningen i 1920. Bind 1 hedder “Mord i delegationen”, og den får på Krimimessen 2025 overrakt Lasse Holm-diplomet som årets bedste historiske krimi.

Fra bogens bagside:
Genforeningen 1920. Første verdenskrig er slut, men i grænselandet mellem Danmark og Tyskland afventes afstemningen om grænsen med tilbageholdte åndedræt.

Den tidligere krigssygeplejerske Vera Lund bliver opsøgt af sin fortabte bror og hevet ind i opklaringen af et tragisk mord på det tyske gods Holgenhof, der får konsekvenser for både hendes arbejde for den engelske efterretningstjeneste og hendes nærmeste.

Kriminalkommissær Arthur Holland er allerede på sagen, og sammen bliver de trukket ind i en labyrint af hemmeligheder og skjulte dagsordener. Politiledelsen forsøger at sætte en stopper for Veras indblanding, men Arthur kæmper imod. Han er trods alt rejst hele vejen til Flensborg i håbet om at møde hende igen. 

En historisk puslespilskrimi om genforeninger og svære valg.

Min anmeldelse:
Jeg læste bogen, fordi jeg godt kan lide krimier ved mulighed for at lære noget nyt. Jeg gjorde det vel vidende, at den var bind 2 i en serie og endda uden andet end basal viden om den tid i danmarkshistorien. Undervejs samlede jeg mere faktuel viden op også online – her: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/genforeningen-1920 for lige at blive sat godt ind i situationen på bogens tid, og det blev fint afsluttet med forfatterens efterskrift.

Her i efterskriftet beskriver forfatteren selv bogen som et sammensurium af virkelighed og fiktion tilsat en fiktiv mordgåde, og samtidig beskriver hun, hvad der er faktuelt, og hvad hun har fundet på. Så langt så godt. Jeg blev klogere på situationen dengang og især på det internationale apparat bag afstemningen. Desuden blev jeg på hyggelig vis ført tilbage til lokaliteter, jeg kunne genkende og genopleve fra nutidige besøg i byen. 

Og jeg blev også underholdt undervejs af krimigåden og af samspillet mellem de forskellige personer. Jeg ærgrede mig dog over 2 forhold, hvoraf det første mest er min egen skyld. Der var nemlig undervejs ret mange henvisninger til noget, der var sket i seriens første bind “Mord i delegationen”, som jeg ikke har fået læst. Selv om en del blev forklaret, savnede jeg alligevel at vide mere. Bogen er altså ikke en selvstændig fortsættelse af bind 1. Jeg synes, det er en forudsætning at have læst bind 1 først for at få fuldt udbytte. 

Det andet forhold er egentlig et forbehold, og det gælder bogens fortællestil. Den virkede på mig umiddelbart meget beskrivende og småsnakkende med gentagelser – bl.a. ømmer Vera Lund mange, mange gange over et ømt lår efter en skade sket i bind 1.  Der var ingen sproglige finesser at fornøje sig med, og der var ingen plotmæssige twists, der for alvor overraskede mig. 

Når det er sagt, så blev jeg overordnet godt underholdt, og jeg skal da bestemt også læse den næste bog, der så afslutter trilogien om en central periode i danmarkshistorien. Det er specielt det historiske i bogen, jeg fandt interessant, og så er det både oplagt og sikkert velfortjent, at bind  som skrevet i indledningen har vundet prisen som årets historiske krimi.

7 skydeskivepoint ud af 10 mulige. 

Pernille Schou
Liget i labyrinten
Grønningen1, 2025
356 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.