Fra bogens bagside:
Det er forår, og isen bryder op på Torneälven. Isflagerne rejser sig og kravler rasende op på bredden. Ragnhilds Pekkari har bestemt sig – det bliver hendes sidste forår. Netop som hun begiver sig ud i landskabet på sin sidste skitur, ringer hendes telefon: En mand er bekymret for hendes bror, som hun ikke har set i årevis.
Retsmediciner Lars Pohjanen beder Rebecka Martinsson om at efterforske et mord, der er faldet for forældelsesfristen. Hun påtager sig sagen, selv om hun egentlig er udbrændt og træt af sit arbejde.
Snart lander endnu en mordefterforskning på hendes skrivebord, og sporene smelter sammen med mørke hemmeligheder i Rebeckas egen familiehistorie.
Min anmeldelse:
Lige siden jeg læste Åsa Larssons første roman i serien om Rebecka Martinsson, har hun stået som Sveriges suverænt eneste krimidronning. Og selv om hun med denne bog slutter serien, så abdicerer hun på ingen måde set fra min bogreol. Den position er ikke truet, sådan som krimiverdenen ser ud på den anden side af Øresund.
På én gang både glæder og ærgrer jeg mig og over bogen. Jeg glæder mig meget over, at Åsa Larsson alligevel skrev endnu en bog i serien. Hun havde ellers for flere år siden proklameret, at serien var slut, og hun var begyndt at lave gode letlæsningsbøger til og sammen med børn. Jeg ærger mig, fordi hun på Krimimessen i Horsens slog fast, at “Fædrenes synder” er den endelige slutning på historien om Rebecka Martinsson.
Åsa Larsson deltog i flere samtaler og interviews på Krimimessen, og jeg oplevede hende bl.a. interviewet af Janni Pedersen. Et fremragende interview og en snak mellem to gode forfattere.
Åsa Larsson fortalte bl.a., at hendes forhold til romanfiguren Rebecka har udviklet sig siden første bog, hvor hun næsten syntes, de var søstre, til nu hvor hun nærmeste føler sig som hendes mor og har lyst til at sige: Så tag dig da sammen! Rebecka er nemlig altid i krise i en dårlig personlig situation.
Alligevel sagde hun, at hun har efterladt Rebecka på et sted, hvor hun synes, hun bør være. Hun sagde også, at det var sørgeligt at sige farvel til Rebecka, men det betyder ikke, at det ikke er rigtigt. Hun sagde også: “Det gør ondt at tage afsked med hende, men det har været nødvendigt for at udvikle mig som forfatter.”
_______
Ud over at være en spændende og fascinerende krimi, hvor Rebeckas personlige situation endnu engang bringer hende langt ud og langt ned, bliver de aktuelle og historiske familierelationer i det lille nordsvenske samfund af afgørende betydning. Konflikterne er generationsdybe, og Rebecka har del i dem.
Alene den del af bogen gør den værd at læse, men der er mere oven i det kriminelle, der tilfører bogen værdi som fremragende litteratur.
Naturen, regionen Nordsverige, miljøet og det dogmatisk religiøse samfund er altid grundlæggende elementer i hendes bøger. Og denne gang er der desuden tale om problemerne med minedriften i Kiruna og forbrydelsen mod Kiruna som by i form af flytningen af hele byen, udnyttelsen af Nordsveriges ressourcer og den nationale nedprioriteringen af hele regionen som andenrangs.
De to dele hænger uløseligt sammen og interagerer, og her opstår bogens magi, som i dette bind af serien har en skarp regionalpolitisk tone.
To bonusoplysninger fra Krimimessen:
1) I bogen medvirker en far og søn, der begge er boksere. De figurer blev Åsa Larsson inspireret til, da hun tilfældigt møde en bokser, mens hun ventede på at komme i studiet til en TV-optagelse. Det var nogle inspirerende snakke de havde!
2) Der har altid været hunde med i Åsa Larssons bøger, og det er der også i denne. Hendes redaktør forslog, at de ikke skulle fylde så meget, og at man da ikke behøvede næsten at kende alle hundens stamtavler. Åsa Larsson insisterede på ikke at slette noget som helst om hundene – og godt for det.
10 sikre skydeskivepoint som et pletskud og de desværre maksimale 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Åsa Larsson
Fædrenes synder
Modtryk, 2022
546 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
