Fra bogens bagside:
Mit navn er Teresa Battaglia. Jeg har en hemmelighed, som jeg ikke engang selv tør kende, og for første gang i mit liv er jeg bange.
Der er noget, der skjuler sig i de ældgamle skove, på de stenede bjergsider og mellem flodens isduftende, smaragdgrønne vandreservoirer. Jeg kan se det på blodsporene, og jeg ved af erfaring, at det kun er begyndelsen.
Noget fortvivlende har fundet sted i disse bjerge. Noget der kræver alle mine efterforskningsevner.
Mit navn er Teresa Battaglia, jeg er politikommissær, specialist i profiling, og hver eneste dag vandrer jeg gennem helvede. Mit bedste våben er ikke min pistol eller uniform – det er min hjerne. Men den forråder mig. Ikke min krop, slidt af tidens tand, eller mit forpinte hjerte. Mit klarsyn er i fare, og det betyder, at efterforskningen også er det.
Min anmeldelse:
En intens historie fra en lokalitet, jeg ikke har læst bøger fra før. Handlingen foregår i egnen omkring den fiktive landsby Travení i Alperne i det nordøstlige Italien på grænsen til Østrig og Slovenien. Travení er inspireret af landsbyen Tarvisio på forfatterens hjemegn.
Naturen på egnen spiller en helt central rolle for historien, og der er rigtigt gode og relevante beskrivelser af den i bogen. Det er også af betydning, at en del af skoven er ved at blive fældet for at gøre klar til nye skipister.
I kapitler med skiftende synsvinkler og aktører får man som læser en stærk og spændende historie. Vinklerne og aktørerne er disse:
- Tilbageblik fra en institution i Østrig 1978, hvor der undervejs i bogen afdækkes et grumt videnskabeligt eksperiment med baggrund i virkeligheden.
- En gruppe børn med tæt venskab og med et fælles liv ude i naturen, når de har fri fra skole og kan slippe væk fra deres familier, som også følges.
- Et mystisk naturmenneske/en jæger/en samler, der næsten uset færdes i de skovklædte bjerge, hvorfra han holder øje med landsbyens beboere og politiets aktiviteter.
- Politikommissær Teresa Battaglia og hendes gruppe af politifolk, hvor især den nyansatte Marini udsættes for prøvelser.
Teresa Battaglia er bogens absolutte hovedperson. Hun skranter med diabetes og frygter, at hun er ved at indvikle demens. Hun glemmer ting og bliver nemt konfus, men holder i bogen stadig styr på sine folk og på opklaringen med grundighed og sin intuitive tilgang. Hendes alder og måden, hun håndterer sit personale på, minder mig meget om Ann Cleeves hovedperson Vera bare med de italienske alper som revir.
Det er – endnu engang – en krimi, hvor det vil være forbryderisk at afsløre mere af handlingen, men den får min bedste anbefaling for sin handling og for måden historien fortælles på. Ikke strukturel nyskabende, men med klassiske virkemidler der med intensitet og sin interessante baggrund for alvor fangede min interesse.
Jeg læste bogen alt, alt for hurtigt! Det sker af og til, når en bog er rigtigt spændende, så efter at have haft lagt bogen væk et par uger, læste jeg den igen. Det blev den bestemt ikke dårligere af, og jeg opdagede nye nuancer og spor. Det var også en god oplevelse.
Forlaget Modtryk skriver, at bogen er første del i en serie med Teresa Battaglia, og at de glæder sig til at udgive den næste. Jeg glæder mig til at læse den.
9 skydeskivepoint og 5 krimihjerter på krimifan.dk
Ilaria Tuti
Helvedesblomster
Modtryk, 2022
339 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
