Fra forlagets beskrivelse:
Massimo har annonceret efter en ny medarbejder til BarLume efter at Tiziana giftede sig og kvittede jobbet. Han er ikke just imponeret af ansøgernes kvalifikationer, og da Tiziana til hans store overraskelse ringer og fortæller, at hun er blevet skilt og spørger, om hun kan vende tilbage til BarLume, er han ikke sen til at sige ja. 

De fire alderstegne stamgæster i baren er så småt begyndt at kede sig, da der dukker nye oplysninger op i en gammel sag om en ejendomshandel, som førte dødsfald, mord og selvmord med sig.

Info
Bogen er bind 4 i serien BarLume, hvor jeg også har anmeldt bind 5 “Fordækt spil” her https://blog.drustrup.dk/?p=513, men hvor jeg på mystisk vis ikke har anmeldt det foreløbigt sidste bind i serien “Søforklaring” (2020).

Bogen er flere gange blevet skubbet bagud på min hylde af bøger, jeg åbenbart hellere ville læse, så derfor bliver den først anmeldt nu. Og hvorfor så det? Jo, den sprang nærmest ned i kufferten af sig selv, da jeg for nyligt pakkede til en tur rundt i Europa. Turen gik nemlig også til Italien, så jeg ville også have lidt italiensk læsestof med. Så nu bogen er læst, og anmeldelsen er netop skrevet, mens jeg sidder her ved bredden af Lago d’Iseo, hvor vi bor i 4 dage. Vi besøgte både caféer, restauranter og barer og har nydt den italienske stemning. Det var dejligt inspirerende også at læse bogen i dets næsten rette miljø, for selv om den foregår i Toscana, så var det en stor og god overraskelse at finde netop BarLume her i Iseo – men Massimo fandt jeg ikke.

Min anmeldelse:
Den 40-årige Massimo driver sin bar og er efter sin skilsmisse fra konen (dumme kælling som han kalder hende) flyttet til byen, hvor baren ligger. Her tværes og hygger han sig stadig med sine gamle stamgæster – bl.a. sin morfar. Deres indbyrdes livsfilosofiske diskussioner er sammen med den italienske stemning bogens bærende element. Vel er det en krimi, fordi der er sket et mord, som Massimo selvfølgelig opklarer sammen med sin faste gruppe og fordi han tænker anderledes end politiet. Men det er bogens humor og beskrivelser af både lokalmiljøet og det italienske samfund, der gør bogen til en fornøjelse af læse. Der er undervejs så mange muntre og skarpe betragtninger, at jeg for en gangs skylde under læsning af en krimi måtte klukke, grine og læse afsnit op for min kone.

8 sikre skydeskivepoint (og 4 krimihjerter) til denne hyggelige og stemningsfyldte krimi.

Marco Malvaldi
Det højeste kort
Arvids, 2017
189 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.