Fra bogens bagside:
Kriminalkommissær Conny Sjöberg sidder på bagsædet i en civil politibil og tænker, at noget dyrebart er ved at gå i stykker inden i ham. De bestialske mord og ulykkelige sager fortsætter med at lande på Hammarby-politiets skrivebord og tager modet fra både kriminalkommissæren og hans kollegaer. At der samtidig blæser kolde og menneskefjendske vinde hen over Sverige, får Sjöberg til at tvivle på, at han kan gøre en forskel. Desuden fungerer teamet helt åbenlyst ikke, kollegaerne er irritable og bider af hinanden.
Stemningen i bilen er så mættet af melankoli og bekymring, at Sjöberg næsten føler, det er en lettelse at stige ud i den iskolde piskende sne. Til et af de mest modbydelige gerningssteder, han nogensinde har set. En midaldrende kvinde og en lille dreng er blevet brutalt slået ned med en hammer på åben gade i det centrale Stockholm. Og det er kun begyndelsen. På enden.
Domino er en tankevækkende krimi om menneskeskæbner og pludseligt mørke. Om dem, der giver og dem, der tager.
Min anmeldelse:
Med Domino som 8. bind i forfatterens Hammarby-serie er sidste brik lagt i historien om gruppen af politifolk og deres opklaringsarbejde. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har været så trofast læser, at jeg har læst hele serien, men jeg har været godt underholdt undervejs af de bøger, jeg har læst herfra – og jeg skal helt sikkert have læst serien forfra og i rækkefølge. Og så vidt jeg husker og kan vurdere, så er bøgerne og deres stil blevet bedre med tiden, så Domino er den bedste i serien, jeg har læst.
Historien begynder med to samtidige mord, men hvordan hænger de sammen, og hvorfor er de blevet begået? I klassisk, svensk krimistil fortælles om holdet af politifolk – både deres opklaringsarbejde, deres interne samarbejde samt deres privatliv. På den måde får vi nogle gode og hele personbeskrivelser, der tilfører krimiplottet nogle velfungerende elementer. Efterforskningen følges meget detaljeret, og da den påvirkes af interne holdninger og hændelser i politigruppen, fortælles der relativt meget om det, men helt uden at det bliver for meget, fordi der bygges en så intens stemning op gennem bogen.
Ud over dette får vi i løbet af bogen tilbageblik til begivenheder midsommeren 1997. Der skete bl.a. et mord, der i metode minder om de aktuelle mord, og selvfølgelig hænger mordene sammen.
Alt i alt en rigtigt godt fortalt spændende historie, der er en både effektiv, velskrevet og absolut værdig afslutning på forfatterens rejse med politifolkene fra Hammarby. Det bliver interessant at se, hvor Carin Gerhardsen begiver sig hen nu.
Den får 4 krimihjerter af mig på krimifan.dk og 8 point på min egen skydeskive.
Hammarby-serien består af:
1: Pandekagehuset / 2: Dukkebarn / 3: Vuggevise / 4: Død mands hånd /
5: Klaverstemmeren / 6: Hendes iskolde øjne / 7: Tykkere end vand / 8: Domino
Carin Gerhardsen
Domino
People’s Press, 2017
(429 sider)
