True Crime hitter lige nu på alle medier og platforme, men jeg er aldrig blevet fan af genren, der som regel får mig til at overveje, om det nu også er nødvendigt at skrive den slags. De virker ofte overflødige og lidt som spekulation i genrens popularitet. Det passer måske ikke, men det er det indtryk, jeg ofte får, og så har jeg fundet andre bøger mere fristende og relevante at læse.

Da denne bog så uopfordret dukkede op i min postkasse som anmeldereksemplar, havde jeg samme fornemmelse, men til eftermiddagskaffen begyndte jeg alligevel at læse i den, og pludselig havde jeg læst halvdelen af bogen. Har jeg taget fejl af genren? Hvorfor blev jeg så fanget af historien, at jeg senere på dagen læste resten af bogen? Læs mere i min anmeldelse herunder.

Fra bogens bagside:
Amagermanden er en af danmarkshistoriens værste serieforbryderen, men kender vi hele sandheden om hans forbrydelser?

Marcela, Hanne, Betina, Stine, Anette og Lene blev alle dræbt i København på bare ni måneder i 1989 og 1990. Kun ét af drabene er i dag opklaret. Det blev begået af Marcel Lychau Hansen. Bedre kendt som Amagermanden.

Tidligere efterforsker i Københavns Politi Sebastian Richelsen undersøger de uopklarede kvindedrab for at finde ud af, om de kunne være begået af Marcel Lychau Hansen.

Min anmeldelse:
Hvorfor blev jeg trods mine forbehold fanget af bogen? Nok primært fordi det er en spændende historie med den interessante vinkel, at politiet stadig ikke har opklaret en serie mord, men også fordi historien er formidlet enkelt og effektiv. Forfatterens kombination af at have været efterforsker ved politiet under Amagermandens seneste forbrydelser og samtidig en efterfølgende journalistuddannelse er rigtig god for både det faglige og det formidlingsmæssige.

Andre forfattere har også skrevet om Amagermanden, men Sebastian Richelsens bog er den seneste og har fokus på de uopklarede mord. Han har tidligere fortalt historien i en serie podcasts, der kan findes på Mofibo, men som jeg ikke har hørt. I bogen tilføjes historien en del – måske lidt rigeligt – fotos fra presse og af ofre m.v.

Hvis forfatternes efterforskning kan genstarte politiets efterforskning af de uopklarede mord baseret på resultaterne i bogen, er det godt. Han skriver til sidst sådan i bogen: “…det er højst usandsynligt, at han ikke skulle stå bag flere forbrydelser end dem, han er dømt for.” Der er dog ikke tale om en entydig vurdering over mulighederne.

Jeg er dog stadig i tvivl generelt om baggrunden for genrens popularitet, og i hvor høj grad der er tale om vigtige eller nødvendige bøger. Det har denne bog ikke ændret på, og får den ikke nogen praktisk effekt, så er jeg ikke sikker på dens nødvendighed. Det bliver til 6 point på min blogs krimispændingsskydeskive og 3 hjerter på krimifan.dk, og formidlingen vægter godt på den positive side.

Sebastian Richelsen
Amagermanden – den danske seriemorder
People´s Press, 2020
213 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.