Fra bogens bagside: En mand dør i et stenskred på en øde strand på Øland umiddelbart efter at have lagt en krans af roser på jorden.
Da politikvinden Tilda Davidsson flytter blomsterkransen, finder hun de forvitrede knoglerester fra en mand, der sidst blev set sammen med hendes 86-årige slægtning, skipperen Gerlof. Gerlof er gammel og efterhånden svagelig, men ligfundet minder ham om en af hans livs værste stunder, og han kaster sig derfor ud i at finde ud af, hvorfor en så gammel tragedie stadig skaber skræk og had. Et had så stærkt, at mordet på stranden bare er en begyndelse.
Min anmeldelse: Ud over nogle fremragende og spændende enkeltstående bøger – som f.eks. “Sankt Psyko” – har Theorin tidligere skrevet 4 bøger under serietitlen Ølands-kvartetten: Skumringstimen / Natstorm / Blodlag / Gravgæst. Sidste bind kom 2014, men nu har serien fået ny titel, for kvartetten er udvidet med denne nye historie.
Det er stadig med den herlige, gamle Gerlof Davidsson i en af hovedrollerne i bogen. Fra alderdomshjemmet er han stadig aktiv i opklaringen af både den aktuelle sag med dødsfaldet under stenskreddet og de sager i fortiden, der måske ligger bag. Heri indgår også hans traumatiske oplevelse, da hans eget skib brændte. Desuden spiller en skolebrand i 1929 også en central rolle.
Selv om Gerlof undervejs testes for begyndende demens, er han på ingen måde forvitret. Han bidrager på bedste vis Tilda Davidsson med sin viden om fortidens begivenheder. Hun er Gerlofs brors barnebarn, og selv om hun forsøger at begrænse Gerlofs detektivarbejde, så lykkes det heldigvis ikke.
Det er en bog og en serie, hvor lokaliteten på fornem vis indgår som aktiv del af bogen – både geografien/naturen og andre lokale forhold. Foruden krimisagerne og Ølandsstemningerne rummer bogen fine skildringer af livet på plejehjemmet. De tilføjer bogen et ekstra underholdende element, og det er herligt, at den del erstatter de sædvanlige, personlige samlivsproblemer i mange andre svenske kystklimaer og skærgårdskrimier. Det gør ikke spor!
Johan Theorin har rigtigt godt styr på såvel plotstyring og på at fortælle en god historie, så det bliver til 9 skydeskivepoint her og 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Johan Theorin Forvitring Modtryk, 2022 413 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bogen er gæsteanmeldt af Charlotte Johansen, som tog udfordringen op på en krimicafé, jeg holdt på Brønderslev Bibliotek.
Fra bogens bagside: I en lille bygd på Færøerne bliver fire præster fundet i en pøl af deres eget blod. Præsterne er i fuldt ornat, og umiddelbart ville det ligne et kollektivt selvmord, hvis ikke det var, fordi en femte præst, der også var til stede den nat, drabene fandt sted, er sporløst forsvundet.
Som repræsentant for specialenheden Task Force 14 sendes Lucas Stage derop sammen med kriminaltekniker Sidsel Jensen for at assisterer det lokale politi. Sidsel er født og opvokset på Færøerne, men har ikke sat sine ben deroppe, siden hun som 13-årig flyttede til Danmark sammen med sin mor og væk fra sin far og tvillingebror, Hjalti.
Både Lucas og Sidsel er på godt og ondt fremmedelementer i det lille lokalsamfund, og mens tiden arbejder mod de to danske efterforskere, vikles de langsomt ind i et mørkt, brutalt og blodstænket net af fortielser og religiøse fanatikere, der kun går på knæ for gud.
Charlotte Johansens anmeldelse: Den nittende ø er bind 2 i serien om Lucas Stage og David Flugt. Bind 1 hedder “Manden i tre dele”. Den her bog har Lucas Stage fra Task Force 14 som hovedperson.
Samtidig med at vi følger efterforskningen på Færøerne, får vi et indblik i hans svære opvækst, og det er ikke tit, man møder en så usympatisk hovedperson. Han er en manipulerende og dybt korrupt politibetjent. Men samtidig er han en dygtig politiefterforsker. Han arbejder bedst alene, da hans metoder ikke altid just er efter bogen.
Han bliver sendt til Færøerne sammen med kriminaltekniker Sidsel Jensen, som vi også hører en del om, for at opklare en bestialsk forbrydelse, hvor 4 præster enten brutalt er blevet myrdet eller har begået kollektivt selvmord, og den lokale præst mangler. De finder hurtigt ud af, at der er tale om en opsigtsvækkende drabssag, hvor ikke alt er, som det ser ud til at være.
Sidsel Jensen, der er vokset op på Færøerne under navnet Eivør, er tvillingesøster til den lokale politimand Hjalte. Hun forlod Færøerne som helt ung og har ikke været tilbage siden. Det er heller ikke med hendes gode vilje, at hun bliver kaldt tilbage til Færøerne for at hjælpe med opklaringen, og det giver da også en del problemer med de lokale og især med hendes familie, der er dybt religiøse ligesom resten af lokalbefolkningen i bibelbæltet. Her er alt lagt i Guds hænder, og de ser ikke velvilligt på den måde, Lucas griber sagen an på.
Thomas Bagger har skrevet en rigtig god krimi med et plot, der virkelig overrasker, og hvor helten samtidig er en skurk. Den er utrolig velskrevet med flotte naturbeskrivelser, og den er svær at lægge fra sig, når man først er kommet i gang. Den slutter selvfølgelig med en cliffhanger, og jeg glæder mig til den kommende bog i serien.
Jeg giver den 9 point, der svarer til 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Thomas Bagger Den nittende ø Politikens Forlag, 2022 384 sider
Fra bogens bagside: En 98-årig kvindes mystiske død i Vestjylland kædes sammen med mordet på en kontroversiel amerikansk højesteretsdommer. På begge lig finder man ældgamle romerske amuletter, der har været bortkommet i en menneskealder.
Mens efterforskeren Vivi dykker ned i det vestjyske lokalmiljø, allierer hendes chef, Peter, sig med den rebelske arkæolog Nanna, der udover at være ekspert i amuletter også er lidt af en Indiana Jones. Snart går den vilde jagt fra Vestjylland til Kairo og fra Vatikanet og videre ud i verden.
Min anmeldelse: Jeanette Varberg er en fantastisk fortæller og en fremragende formidler, når hun i ord og tale har sit vante fagområde på Nationalmuseet som emne. Det har hun vist til foredrag samt i flere bøger om vikingetiden. Her formidles fakta og synspunkter på inciterende vis, så hvordan ville det mon gå, når hun forlader fagområdet og brygger sin egen historie?
Det var jeg spændt på, da jeg begyndte denne bog, men jeg overgav mig hurtigt. Hun fortæller en rigtig røverhistorie med fuld fart og dramatik. Et mord på en gammel dame i et indremissionsk miljø og et mord på en amerikansk kvindelig højesteretsdommer følges af endnu et mord i Egypten. Alle ofrene med amuletter og andre hellige genstande fra fortiden.Hvordan kan det da hænge sammen? For selvfølgelig er der en sammenhæng.
De to parallelle efterforskninger – dels i Vestjylland og dels i Egypten, Italien og USA – afslører, hvordan det hele er tæt forbundet. Men det bliver ikke let. Det er livsfarligt og dramatisk.
Når den kvindelige arkæolog, Nanna, på bagsiden sammenlignes med Indiana Jones, er det helt korrekt. Et andet univers, bogen kan sammenlignes med, er Dan Browns religionskonspiratoriske verden. I bogen bruges der nemlig på samme måde som i hans bøger en del emner fra religionshistorien, og der er også i Jeanette Varbergs bog fokus på de katolske kirkes næsten uendelige magt til at kontrollere og bestemme over sandheden. I Danmark er der især fokus på den magt, som Indre Mission udøver med hård hånd i det vestjyske. Et overordnet tema er nemlig magtens fordeling, og det er især mht. den skæve kønsfordeling af magt og indflydelse, der står centralt – historisk og aktuelt.
De tre hovedaktører er nogle herlige personer, der supplerer hinanden rigtigt godt. Og de bidrager på hver deres måde til opklaring og dramatik. Dem kunne jeg godt tænke mig at møde igen, hvis de bliver aktørerne i en helt ny eventyrlig historie med et andet tema. Historien fortælles kronologisk med angivelse af tid og sted, og den suppleres af korte kapitler fra Vestjylland sidst i 1800-tallet, hvor der i 1893 døde rigtigt mange fiskere i en stor naturkatastrofe med mange enker til følge. Deraf bogens titel.
Bogen er et dejligt miks mellem historisk faktuelle begivenheder og forfatterens fabuleren over dem. Med sin baggrund i Danmark og med plottet solidt plantet i fakta og kombineret elegant med fantasier gør det bogen til betydeligt mere interessant læsning end DaVinci-mysteriet og de andre bøger af Brown. Det skyldes også forfatterens store fortælletalent. Hun beskriver iøvrigt kort i et efterskrift de historiske fakta bag plottet.
Det er kort fortalt en spændingsbog på et højt internationalt niveau.
9 point på min krimi/spændingsskydeskive og 5 krimihjerter på Krimifan.dk
Jeanette Varberg Enkernes land Politikens Forlag, 2022 523 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Norges statsminister bliver kidnappet. Terroristen stiller kun ét krav. At politikerne, som sidder ved magten, spiller et parti skak om statsministerens liv. Brikkerne repræsenterer personer fra statstjenesten eller samfundstoppen. Hver gang terroristen tager en brik, må også et menneske lade livet.
Inden det første træk stopper en trailer ved det norske parlament, Stortinget. Overdækningen trækkes af og afslører statsministeren i et glasbur. Spillet er i gang, og skakuret tæller ned. Det samme gør uret på det bombedisplay, som hænger om statsministerens hals.
Stortinget står over for et umuligt valg. Skal de ofre statsministeren for at redde flere liv? Leder af politiets aktionsstyrke, Anton Block, må sammen med kollegaen Björk Jónsdottir kæmpe en næsten umulig kamp mod tiden for at finde skakterroristen, stoppe mordene og redde det norske demokrati.
Min anmeldelse: Da jeg var cirka halvt gennem bogen, havde jeg noteret nogle spørgsmål, fordi jeg ikke helt kunne forstå logikken i slagets gang. Jeg var blevet rigtigt godt underholdt, for bogen er pokkers spændende, og plottet blev holdt stramt med en barsk nedtælling på skakuret og i bogens virkelighed. God idé med et skakrelateret plot i en skaktosset nation.
Jeg måtte melde afbud til et bloggermøde med forfatteren, så jeg fik ikke lejlighed til at stille spørgsmålene, og det var godt. For da jeg fik læst bogen færdig, faldt brikkerne på plads, og så var mine spørgsmål ikke relevante mere – og så jeg fortæller ikke hvorfor. Ellers kunne jeg nemt komme til at afsløre for meget.
Spændingsstyrken er høj i bogen, og filmene “Die Hard” dukkede ret hurtigt op som paralleller. Men bogen tager spændingen til nye højder, og efter side 300 dukker nogle forklaringer op i bogens del 2, mens alt falder på plads på fuldstændig overraskende vis i del 3 fra side 370. Så siger jeg ikke mere. Men ikke alt er kun sort eller hvidt.
Plottet med kidnapningen, skakspillet med personers liv på spil, og de mange dramatiske aktioner for at afsløre kidnapperen/morderen er meget filmisk beskrevet, og da jeg fortalte Sophia på people’s, at bogen var oplagt til en filmatisering, fortalte hun, at den blev filmatiseret med dansk/norske skuespillere, og at man forventer premiere næste efterår.
Jeg giver gerne bogen 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk
Johan Høst En nation holdt i skak people’s, 2022 428 sider
For de særligt skakinteresserede er skakpartiet gengivet bagest i bogen. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra beskrivelsen på Mofibo: Den unge kriminalefterforsker Filippa Falkenberg bliver sammen med sin ældre kollega, Bundgaard, sendt ned i Københavns metrotunneler, hvor man har fundet et lig støbt i betonen. Det viser sig at være en forsvunden dansk fagforeningsmand, som anklagede de italienske leverandører til metrobyggeriet for at smugle kokain til Danmark med vareleverancerne. Filippa og Bundgaard bliver sendt til Italien for at undersøge leverandørerne. Filippa er klar over, at hun skal levere en succes, hvis hun skal beholde sit job. Bundgaard håber derimod på et comeback efter at være blevet degraderet.
Sporet fører til en flamboyant italiener ved navn Sandrone Mancelli, som driver en succesfuld finansvirksomhed med hovedsæde i Milanos mondæne city. Mancelli har en dansk jetset-kæreste, Cecilia Hvidtfeld. Filippa og Bundgaard forfølger dem til en vingård i Piemonte. På vingården har den stærkt aldrende hustler Jack Nielsen sat gang i produktion af falsk vin, fordi vingården går økonomisk dårligt. Han har solgt den falske vin på auktion i Milano, og en af køberne viser sig at være Mancelli. Da natten sænker sig over vingården, bliver Cecilia Hvidtfeld skudt. Det bliver startskuddet på et kapløb mellem liv og død for Filippa Falkenberg, hvor ingen kan vide sig sikre på, hvem der er ven, og hvem der er fjende. En fortælling om had, kærlighed og viljen til at ændre skæbne.
Min anmeldelse: Som beskrevet på Mofibo er der 3 parallelle spor i bogen.
1) Opklaringen af mordsagen på 3F fagforeningsmanden, 2) den entreprenante Sandrone med de indviklede forretninger på kanten af loven og 3) den danske svindler, Jack, med kæresten Birgitte og flere tvivlsomme personer omkring sig i Italien, hvor han bor på en vingård i Piemonte.
Det er en historie med mange aktører med vidt forskellige mål med deres aktiviteter, og der er mange twists i handlingen og overraskelser undervejs, hvor nogle er gode, mens andre virker lidt “hovsa”. Det er ikke en bog med den helt vilde spænding, for det er generelt klart fra begyndelsen, at det går godt for de gode og omvendt for de andre, men hvem er hvad? Jeg var godt underholdt under læsningen, men sad på intet tidspunkt som på nåle. Bortset fra actionscenerne med mafiafolkene, så mindede stemningen i bogen mig en del om Erik Poupliers krimier fra Provence med joviale Barbaroux i hovedrollen.
Historien er levende fortalt med et humoristisk strøg, og den stil fik mig til at tænke på nogle underholdningsactionfilm, hvor personerne også der er let karikerede typer.
Bogen foregår næsten udelukkende i Italien, men med baggrund i Danmark, så der er masser af god italiensk stemning i bogen med natur, arkitektur, kultur, mad og selvfølgelig vin. Bogen er inspireret af et rekonvalescensophold på en vingård i Piemonte – og af et møde med en dansk vindetektiv fra det nordjyske firma RareWine Invest.
Desuden tager bogen en række andre emner op gennem dialog og personers holdninger – det er emner som f.eks. tvangsoverspisning med tilhørende chikane pga. kropsstørrelse/fatshaming, magtstrukturer og mafia i Italien samt 2. Verdenskrig.
Dertil kommer, at en lang række produktnavne, varemærker, vinhuse, biler og andet omtales i et omfang, der får mig til at tænke på product placement i film. Det afviste forfatterne på det online bloggermøde, som Mofibo afholdt, men tilkendegjorde med et smil, at de da ville overveje eventuelle tilbud.
På samme bloggermøde fortalte de, at deres inspirationskilder er de klassiske, skandinaviske krimier, og at de ikke ville skrive om bestialske massemordere. De indrømmede også, at det ikke var et tilfælde, at en af politifolkene i bogen hedder Carofiglio. Det var inspireret af den italienske mafiaefterforsker og krimiforfatter Gianrico Carofiglio, som jeg også har anmeldt.
Jeg hyggede mig og blev også OK underholdt. Det var dejligt med den italienske stemning og et drys humor i en let krimi, men overordnet set blev jeg ikke fascineret af den som krimi.
Forfatterne har fundet på plottet, og de har sammen med folk på Storytel/Mofibo udviklet historien som en MofiboOriginal. Det kreative samarbejde har de sat pris på og siger, det har været et rigtigt godt samarbejde. Historien er tænkt og produceret som lydbog, men kan også læses som e-bog. Altsammen sker på Mofibo. Det er uvist, om den også kommer i trykt form.
Derimod er det sikkert, at der er en fortsættelse på vej med, for figuren Filippa Falkenberg vil de gerne lave flere historier med.
Jeg giver bogen 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.
Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig Dødens druer people’s, 2022 12 timer og 30 minutter som lydbog / varierende antal sider som e-bog
Fra bogens bagside: Mit navn er Teresa Battaglia. Jeg har en hemmelighed, som jeg ikke engang selv tør kende, og for første gang i mit liv er jeg bange.
Der er noget, der skjuler sig i de ældgamle skove, på de stenede bjergsider og mellem flodens isduftende, smaragdgrønne vandreservoirer. Jeg kan se det på blodsporene, og jeg ved af erfaring, at det kun er begyndelsen.
Noget fortvivlende har fundet sted i disse bjerge. Noget der kræver alle mine efterforskningsevner.
Mit navn er Teresa Battaglia, jeg er politikommissær, specialist i profiling, og hver eneste dag vandrer jeg gennem helvede. Mit bedste våben er ikke min pistol eller uniform – det er min hjerne. Men den forråder mig. Ikke min krop, slidt af tidens tand, eller mit forpinte hjerte. Mit klarsyn er i fare, og det betyder, at efterforskningen også er det.
Min anmeldelse: En intens historie fra en lokalitet, jeg ikke har læst bøger fra før. Handlingen foregår i egnen omkring den fiktive landsby Travení i Alperne i det nordøstlige Italien på grænsen til Østrig og Slovenien. Travení er inspireret af landsbyen Tarvisio på forfatterens hjemegn.
Naturen på egnen spiller en helt central rolle for historien, og der er rigtigt gode og relevante beskrivelser af den i bogen. Det er også af betydning, at en del af skoven er ved at blive fældet for at gøre klar til nye skipister.
I kapitler med skiftende synsvinkler og aktører får man som læser en stærk og spændende historie. Vinklerne og aktørerne er disse:
Tilbageblik fra en institution i Østrig 1978, hvor der undervejs i bogen afdækkes et grumt videnskabeligt eksperiment med baggrund i virkeligheden.
En gruppe børn med tæt venskab og med et fælles liv ude i naturen, når de har fri fra skole og kan slippe væk fra deres familier, som også følges.
Et mystisk naturmenneske/en jæger/en samler, der næsten uset færdes i de skovklædte bjerge, hvorfra han holder øje med landsbyens beboere og politiets aktiviteter.
Politikommissær Teresa Battaglia og hendes gruppe af politifolk, hvor især den nyansatte Marini udsættes for prøvelser.
Teresa Battaglia er bogens absolutte hovedperson. Hun skranter med diabetes og frygter, at hun er ved at indvikle demens. Hun glemmer ting og bliver nemt konfus, men holder i bogen stadig styr på sine folk og på opklaringen med grundighed og sin intuitive tilgang. Hendes alder og måden, hun håndterer sit personale på, minder mig meget om Ann Cleeves hovedperson Vera bare med de italienske alper som revir.
Det er – endnu engang – en krimi, hvor det vil være forbryderisk at afsløre mere af handlingen, men den får min bedste anbefaling for sin handling og for måden historien fortælles på. Ikke strukturel nyskabende, men med klassiske virkemidler der med intensitet og sin interessante baggrund for alvor fangede min interesse.
Jeg læste bogen alt, alt for hurtigt! Det sker af og til, når en bog er rigtigt spændende, så efter at have haft lagt bogen væk et par uger, læste jeg den igen. Det blev den bestemt ikke dårligere af, og jeg opdagede nye nuancer og spor. Det var også en god oplevelse.
Forlaget Modtryk skriver, at bogen er første del i en serie med Teresa Battaglia, og at de glæder sig til at udgive den næste. Jeg glæder mig til at læse den.
9 skydeskivepoint og 5 krimihjerter på krimifan.dk
Ilaria Tuti Helvedesblomster Modtryk, 2022 339 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
