Bogen er 18. bind i Gotland-serien, og mens jeg slet ikke har læst dem alle, så har bloggens faste gæsteanmelder, Palle Thomsen, læst alle de 17 forrige og fik derfor også tjansen med at anmelde denne fortsættelse.
Forlagets beskrivelse:
En sensommeraften bliver en kvinde, en mor fra lokalsamfundet, fundet brutalt skuddræbt på en ødegård i den sydvestlige del af Gotland. Forbrydelsen spreder rædsel blandt gotlænderne, og politikommissær Anders Knutas står over for en sag, der tegner til at være noget af et mysterium.
Den stille og tilbagetrukne mor arbejdede på ødegården, havde systue hjemme, sang i kor og hjalp til i kirken hos den attraktive præst Elias Ullberg. Hvem kunne finde på at slå hende ihjel på så brutal vis?
Politikommissæren må optrevle sagen, der leder ham til forfærdelige opdagelser langt ude i det idylliske landskab. Samtidig kæmper han med sin nye tilværelse som småbarnsforælder og sin forestående pensionering. Mens Knutas og hans kollegaer forgæves arbejder på at løse sagen, planlægges der i det skjulte flere mord …
Palle Thomsens anmeldelse:
Når man starter på en ny i serien, er det ligesom at komme hjem til landsbyen. Man kender alle hovedpersoner med deres særheder og baggrundshistorie, og skulle man have glemt dem, så får man det hele serveret igen. Det bliver måske lidt trivielt, men jo godt for nye læsere.
Jeg har det med Gotland-serien som med Barnaby – der kan da snart ikke være flere levende mennesker tilbage i Midsommer og på Gotland. De bliver jo slået ihjel i hobetal.
Jeg har aldrig været på Gotland, men Jungstedts beskrivelser af øen giver mig lyst til at besøge stedet. Man kan mærke, hun holder af Gotland.
Selve fortællingen er lidt lang tid om at komme igang, men det er som vanligt et godt plot og med en overraskende slutning. En god og letlæst sommerkrimi.
Jeg giver den 7 point ud af 10
Mari Jungstedt
Den sidste udpost
People’s, 2025
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
