Fra bogens bagside: Danmarks største svineavler har været sporløst forsvundet i tre uger, da det en sen aften ringer på døren hos journalist Michael Moll. På måtten finder han en kuvert med et foto af svineavleren, en nordjysk adresse og teksten ’Mød mig her i nat’.
Sagen tager en vild drejning, da Moll når frem til adressen. Han kan trække tråde til både russiske kriminelle og radikale dyreaktivister. Og hvad værre er: Hans egen 19-årige datter ser ud til at være involveret.
PET-agent Christiane Mielcke bliver sat på sagen, der hurtigt eksploderer i offentligheden, da aktivister og vrede landmænd støder sammen foran Christiansborg.
Undervejs opdager Mielcke, at journalisten nok er mere indblandet, end han vil stå ved. Begge indser dog, at de er afhængige af hinanden og må tage utraditionelle metoder i brug, hvis de skal til bunds i sagen. Det bliver indledningen til seks dramatiske døgn, der kulminerer i et makabert spil om liv og død.
Min anmeldelse: Del 1 af planlagt serie med Moll & Mielcke / journalisten & efterforskeren og det bliver interessant at se, hvilke aktuelle emner, der bliver valgt i de næste historier. Denne gang er emnet dårlige vilkår for dyr i landbruget samt dyreaktivister, bandekriminalitet, rige russiske banditter, unge svenske lejemordere, forretningsmoral og journalistik, og der er skruet godt op for dramatikken i historien.
En god ven siger af og til, at det er lige meget om en historie er rigtig, bare den er underholdende. En parallel talemåde er, at overdrivelse fremmer forståelsen. Jeg tror, at forfatteren i nogen grad har lyttet til disse udsagn eller nogle tilsvarende.
Jeg er helt med på, at der er store dyreetiske problemer nogle steder i landbruget. Og bogens titel viser, at den fokuserer på situationen indenfor svineavl. Porcus betyder svin på latin. Der er jævnligt set eksempler på dårlige forhold for svin, men når romanen bygger på den forudsætning, at det er en generel situation, at dyr bevidst og altid lever under kummerlige forhold og mishandles, så er det at stramme elastikken for at udtrykke det mildt. Så kender I min grundpræmis for vurderingen af bogens realismeniveau. Men virker den så alligevel som en god krimi ud fra sine egne præmisser?
Det korte svar er, at det synes jeg, den gør. Det er en grum og spændende krimi med mange samfundsrelevante vinkler, og de to hovedpersoner er et interessant makkerpar, der er gode eksponenter for nogle centrale aktører – efterretningstjenesten og informationsverdenen. Det er en krimi med de nødvendige twists undervejs i løbet af de få dage, handlingen foregår i, og der er et højt tempo på det hele.
Som aktuel krimi med en samfundsrelevant vinkel er det en interessant og journalistisk vinklet bog, som jeg giver 8 marginale skydeskivepoint.
Kim Hundevadt Porcus Politikens Forlag, 2025 384 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Denne anmeldelse er skrevet og postet, inden jeg deltog i et arrangement om bogen på Bakken i København, hvor bogens endelige ophør foregår. Læs beretningen om arrangementet efter anmeldelsen. ___________
Fra bogens bagside: Baggårdsadvokaten Jan Rose er renset for alle anklager efter de skæbnesvangre oplevelser med Satans Datter. Efter løsladelsen fra Nyborg Statsfængsel er Jan kommet på benene igen og har genoplivet sin gamle advokatvirksomhed.
Men friheden bliver pludselig en skrøbelig illusion, da en række makabre filmoptagelser bliver sendt til hans gamle ven, stationsleder Flemming Jørgensen. En ukendt morder med en dæmonisk maske filmer en række rituelle drab, der synes at have en forbindelse til Flemmings fortid. Og da Flemming forsvinder sporløst, bliver Jan igen trukket ned i mørket. I et kapløb mod tiden må han navigere gennem et farligt spind af løgne, forræderi og dødbringende hemmeligheder.
Men mens han graver dybere, begynder spørgsmålene at tårne sig op: Hvem kan han stole på? Har han været offer for et forræderi, der stikker dybere end nogensinde før?
Min anmeldelse: Den første bog med advokat Jan Rose i hovedrollen, Satans datter, kaldte jeg i min anmeldelse voldsom og underholdende action.
Jeg skrev også heri – https://blog.drustrup.dk/?p=1971 – at jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvad der fremover ville ske for Jan Rose, som er en sympatisk antihelt, der er blevet chikaneret og snydt, så han er endt som ugleset af det juridiske parnas. Jeg blev derfor glad for at få chancen for at finde ud af, hvad der side sker med Jan Rose, da denne fortsættelse udkom.
Bogens titel kunne også have været “Guds slagter” for bogen indledes med nogle regulære slagtninger af flere ofre. Jeg synes der næsten er tale om overkill. Så er vi i gang med en voldsom og voldsomt dramatisk historie, og læserne er samtidig advaret, hvis man ikke er til den slags bøger, men hellere vil læse hyggekrimier.
Bogen er en direkte fortsættelse af Satans datter, og bortset fra, at der er tale en ny central hovedperson/skurk er mange af de samme personer med – bl.a. den Lisbeth Salander-agtige it-kyndige Sally, den smerteimmune kampmaskine Billie og den banderelaterede taxachauffør Muhammed samt Sandra, der er Jan Roses på flere måder tætte forbindelse hos politiet. Samt som nævnt på bagsiden selvfølgelig Flemming Jørgensen, der som leder af en politistation i det centrale København har haft helt særlige holdninger til bl.a. unge kriminelle og i bogen får en meget personlig rolle.
Der er flere temaer i bogen som f.eks.: religiøs fanatisme, bandekriminalitet, børns opvækst og betydningen for deres fremtid, samarbejdet (eller ej) indenfor politiet, personlige relationer samt moral fra meget forskellige vinkler.
Men det er voldsomt actionpakket historie, hvor menneskeliv kun skånes, hvis man selv kan se en fordel af det, eller hvis man står i æresgæld. Der dræbes ret mange i bogen, og der skades endnu flere. Det er bl.a. utroligt, at Jan Rose kan klare så mange tæsk, sår og andre fysiske påvirkninger. Han er på ingen måde usårlig, men overlever alt på samme måde som James Bond.
Det er også en tempofyldt historie, der i fuld fart drives frem af de dramatiske begivenheder, og hvis man som læser, sådan som jeg gjorde det, har “overlevet” de bestialske scener, er det en bog, der læses relativt hurtigt og i få bidder, fordi der hele tiden sker noget nyt med fremadrettede konsekvenser. Derfor er det nødvendigt alt læse videre for at finde ud af, hvad der sker!
Bogens dramatiske finale, hvor alle aktører sætter deres liv på spil, udspiller sig i og ved den gamle rutschebane på Bakken ved Dyrehaven nord for København. Samtidig er der koncert på Bakkens friluftsscene med bandet Dodo & The Dodoes, og den afbrydes af de voldsomme aktiviteter på rutschebanen.
Bogen slutter med scener fra flere af hovedpersonernes efterfølgende oplevelser, hvor der knyttes en række tråde og afklares nogle konflikter, men samtidig afdækkes muligheden for endnu en bog i serien. Her tages noget fra bind 1 op igen. Det lyder spændende, og det bliver garanteret hverken mindre dramatisk eller mindre voldsomt.
Nogle læsere af spændende bøger vil finde bogen “alt for meget”, men jeg overgav mig og fandt den voldsomt spændende og voldsomt underholdende. Derfor får den 9 skydeskivepoint ligesom seriens første bind.
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bloggermøde om “Guds bøddel” Gyldendal havde inviteret til et orienteringsmøde om bogen og endda på et helt specielt sted, hvor en stor del af handlingen foregår, og hvor den afsluttende scene foregår – nemlig på forlystelsesparken Bakken nord for København. Og endda mere præcist på og under den gamle rutschebane, som på Bakken er telt nr. 55, hvilket netop var den oprindelige arbejdstitel på bogen.
Her fortalte Walther Rebernik om sin livslange forbindelse til og fascination af Bakken, som han havde fået via sin far, og som havde udviklet sig yderligere, da han senere blev advokat for Bakken.
Han havde længe ville placere en dramatisk scene i en af sine bøger netop her, og det sker for alvor i “Guds bøddel”! I bogen spiller Dodo & The Dodos på Bakkens friluftsscene lige ved rutschebanen, og herfra er de vidner til bogens dramatiske begivenheder. Derfor var bloggermødet placeret på en dag, hvor orkestret spillede der igen, så efter mødet kunne deltagerne opleve livemusikken, der denne gang heldigvis ikke blev afbrudt.
Direktøren for Bakken, Ole Andersen, fortalte desuden levende og engageret om Bakken og dens historie samt om det levende mikrosamfund, de mange teltholdere er en del af i dag. Derefter førte han og Walther Rebernik an på en tur i rutschebanen sammen med de mest forvovne bogbloggere.
Desuden afslørede Walther Rebernik, at de første to bøger i serien om forsvarsadvokaten Jan Rose, der har tilnavnet Sharwarma-advokaten, alligevel ikke som oprindeligt planlagt bliver de første dele af en trilogi! Bind 3 kommer ganske vist sommeren 2025, men der er allerede lagt planer for mange flere bind i serien, hvor stakkels Jan Rose bliver udsat og involveret i endnu flere voldsomme begivenheder! Det lovede forfatteren, og selv om det er synd for Jan Rose, så er det helt i orden for læserne!
