Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Leonardo Palmisano: Den der griber efter for meget – Mazzacanis hævn

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 13 aug, 2023 21:06

Forlagets beskrivelse:
Mafiaklanerne i Puglia slås om herredømmet over narkohandlen, som sammen med hvidvask og prostitution udgør klanernes hovedindtægt. Et medlem af regionalrådet er blevet myrdet, et nyt medlem skal vælges, og det giver mafiaen rig mulighed for at profilere sig. Fundet af liget af en kvinde, et afhugget hoved og knoglerne af fem personer sætter statsadvokat Teresa Buonamica på en hård prøve.

Sådan ligger landet, og Buonamica får som før hjælp til opklaringsarbejdet af de to gangstere, Mazzacani og Mascione. Samtidig får Mazzacani omsider hævnet en af sine venner.

Ekstra info:
Det er bind 3 i serien “En sag for Mazzacani”, og den er gæsteanmeldt af Henning Erhardsen, som også har anmeldt de første to bind her:

1: Alting kommer igen : gangsteren Mazzacanis første sag – https://blog.drustrup.dk/?p=964
2: Ingen dræber døden : Mazzacani på sporet af Colucci – https://blog.drustrup.dk/?p=1520

Henning har fået bogen til anmeldelse, bl.a. fordi han er en erfaren rejsende i netop Bari og omegn og på flere områder har et godt kendskab til Italien.

Henning Erhardsens anmeldelse:
I sin anden roman om Carlo Mazzacani løste Leonardo Palmisano den svære opgave at skrive efterfølgeren til en yderst vellykket første roman. 

I denne tredje roman om Carlo Mazzacani får vi igen et temmelig rystende indblik i den syditalienske underverden – og oververden. Palmisano lykkes denne gang om muligt i højere grad at skrive en fængende og samtidig meget ubehagelig roman om forskellige organiserede kriminelle grupperinger i den italienske underverden, men nok så vigtigt beskriver han også, hvordan kriminaliteten gennemsyrer samfundets allerhøjeste niveauer.

Palmisano viser os også denne gang nogle af de mere ubehagelige sider af det italienske samfund, hvor mange mennesker lever et liv udnyttet af kriminelle interesser lige fra børn tvunget ud i prostitution til illegale indvandrere tvunget til at arbejde underbetalt i landbruget og leve under kummerlige forhold i illegale landsbyer, hvor stanken og røgen fra det illegalt afbrændte affald fra lossepladserne hænger tungt, men også ganske heldigt skjuler den elendighed, beboerne lever i. 

I dette kaos forsøger vore hovedpersoner, Carlo Mazzacani og hans tro følgesvend, Luigi Mascione, også i denne roman at forstå dette kaos for at kunne overleve i deres evige konflikt med de kriminelle grupperinger og på den anden side politiet anført af en anden hovedperson, Statsadvokat Teresa Buonamica. Mazzacani er denne gang dog oppe imod en meget værre modstander end tidligere, som en af de meget store mafiabosser udtrykker sig:”..det er ikke værd at blande sig i politik. Det kommer der aldrig noget godt ud af.”

Det mest ubehagelige ved det Italien, som skildres, er netop ikke de kriminelles udnyttelse af andre mennesker og hinanden, men derimod den grænseløse egoisme, som mennesker i det politiske system er parate til at udsætte andre mennesker for i deres forsøg på at opnå magt. Ingen forbrydelse er for stor, ingen synd er for stor, og mange personer må yde store ofre for at overleve. Også Mazzacani og Mascione må denne gang sande dette i deres søgen efter hævn.

I dette mandsdominerede samfund bliver vi så alligevel præsenteret for flere stærke kvinder, som alle på deres måde forsøger at forme og kontrollere deres eget og andres liv. Ikke alle lykkes med det projekt.

Teresa Buonamica formår dog alligevel at fastholde sin position indenfor det juridiske system, og hun kan spise sine daglige cornetti til morgenmad med god samvittighed, fordi hun føler, hun formår at kontrollere begivenhederne, hvilket den overraskende slutning dog alligevel stiller spørgsmålstegn ved, og Palmisano har helt sikkert ladet læseren håbe på endnu en roman, selv om vi måske skal huske på det fulde udsagn bag bogens titel: ”Den der griber efter for meget, står tomhændet tilbage.”

Henning skriver sådan: “Palmisano bliver bedre og bedre, så helt bestemt en roman helt i top”, og han giver bogen 9 skydeskivepoint her på bloggen, og det svarer til 5 krimihjerter på krimifan.dk 

Leonardo Palmisano
Den der griber efter for meget : Mazzacanis hævn
Arvids, 2023
230 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Leonardo Palmisano: Ingen dræber døden

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 16 dec, 2022 15:41

Bogen er anden bog i serien “En sag for Mazzacani”. Bind 1 hedder “Alting kommer igen – gangsteren Mazzacanis første sag” og blev anmeldt af Henning Erhardsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=964. Vi har lige været på tur sammen til det område i Italien, som bogen foregår i, så også anmeldelsen af denne fortsættelse er i gode hænder hos Henning. 

Fra forlagets omtale:
Elia Colucci, chef for mafiaorganisationen Camorra i den sydvestlige, italienske region Campanien, forsvinder, da han i Itria-dalen i Calabrien skal mødes med den magtfulde ’ndrangheta for at diskutere fremtiden for Taranto, som begge organisationer kæmper om herredømmet over.

Med sig havde Coluzzo sin unge kammerat Matteo Maltempo, chef for en bande spiritussmuglere i Itria-dalen, som bliver fundet død, flået og skændet på det grusomste. Hvem står bag? Og er Coluzzo død? Hvis han ikke er død, hvor er han så?

Statsadvokat Teresa Buonamica har brug for Mazzacani og Miscione i opklaringsarbejdet. Coluzzo er Mazzacanis broderlige ven, han er syg af ALS, og det er vigtigt for Mazzacani at finde ud af, hvad der er sket med ham.

Henning Erhardsens anmeldelse:
I sin anden roman om Carlo Mazzacani og Luigi Mascione tager Leonardo Palmisano igen læseren med til det sydlige Italien. Handlingen udspiller sig primært i Apulien, Kalabrien og Kampanien, som alle for de fleste danskere er forbundet med en oplevelse af noget eksotisk; men som alle har hver sin specielle form for organiseret kriminalitet med forskellige navne. Fælles for alle disse grupper af kriminelle er en meget høj grad af parathed til at bruge ekstreme metoder, og som en carabiniere-kaptajn udtrykker det i bogen ”Alt, hvad de mafiosi gør, gør de, fordi det kan betale sig for dem…”.

På denne måde er virkeligheden i denne roman ikke anderledes end i Palmisanos første roman, og virkeligheden bag den kendte verden er stadig ganske ubehagelig, hvor man stort set ikke kan stole på nogen. Myndighederne er korrupte, og de kriminelle kan man heller ikke stole på.

Det interessante er så, at netop venskab og kærlighed bliver de centrale temaer i bogen. Mazzacani har ikke mange venner bortset fra kæmpen, Luigi Mascione, og sin kæmpestore revolver, en Colt Python. Og selvom statsanklageren, Teresa Buonamicas navn burde lede os til at tro, at hun er en god ven, er hun det ikke. Hun holder hånden over Mazzacani, men kun for at kunne udnytte hans specielle evner og kontakter i underverdenen.

I romanen er der adskillige eksempler på, at tillid og venskab ikke kan eksistere i den verden, som skildres, og hvad værre er, kærlighed bliver også kritisk fremstillet, og som noget mange er parate til at ofre for at overleve.

Sproget er enkelt, men det kan jeg godt lide, og det passer til personerne. Historien er grum, og romanens tempo er hæsblæsende, så læseren skal holde styr på de mange plots og forskellige kriminelle grupperinger, og endnu en gang bliver læseren gjort opmærksom på, at verden kan være et grusomt sted at være; men endnu en gang bliver man godt underholdt og også lidt klogere på den del af Italien.

Henning giver bogen 9 skydeskivepoint her på bloggen, og det svarer til 5 krimihjerter på http://krimifan.dk

Leonardo Palmisano
Ingen dræber døden
Arvids, 2022
280 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.