Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Morten Skjoldager: Spion i blodet – Frank Jensens liv med hemmeligheder

Krimi og spænding Posted on 29 okt, 2023 08:49

Fra bogens bagside:
I “Spion i blodet” åbner Frank Jensen op for sit liv med skelsættende hemmeligheder som chef i PET og som barn af to spioner.

Terrorister, eftersøgte nazister, Blekingegadebanden og dobbeltagenter under den Kolde Krig. Frank Jensen har gennem årtier været en af de mest betroede mænd i PET, og har som en af meget få haft kendskab til nogle af de største og mest afgørende statshemmeligheder.

I “Spion i blodet” giver han et hidtil ufortalt indblik i liv som spion-, anti-terror- og operativ chef i PET og virkelighedens efterretningsarbejde. Derudover deler han også sin gribende, personlige fortælling om at vokse op som barn af to forældre fra et hemmeligt spionnetværk og sin søgen efter at finde sandheden om sin fars mystiske død en forårsdag i 1971.

Palle Thomsens anmeldelse:
Jeg har aldrig været den store fan af spionromaner, skæg og blå briller, men denne bog fangede mig. Frank Jensen har fortalt sin historie til Morten Skjoldager, som er journalist på Politiken og har skrevet om terror og efterretningstjeneste i 15 år.

Man får et godt indblik i “maskinrummet” i efterretningstjenesten. I mange år var det den kolde krig, der dominerede, men efter murens fald i 1989 kom terrorbekæmpelse til at fylde mere og mere. 

Han fortæller ikke alt – tavshedspligten gælder også for pensionerede efterretningschefer. Det er ikke altid et spændende arbejde, meget rutinearbejde, lange og kedelige overvågningsperioder. Han fortæller også om fiaskoerne, der er virkelig morsom beretning som fik mig til at hyle af grin. 

Det er en fin fortælling som man bliver klogere af, velskrevet og veldisponeret.

8 point ud af 10 mulige skydeskivepoint.

Morten Skjoldager
Spion i blodet – Frank Jensens liv med hemmeligheder
people’s, 2023
300 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Benni Bødker: Et hus med tusind øjne

Krimi og spænding Posted on 06 aug, 2023 15:01

En krimi med tråde fra den kolde krig op til nutiden. Det er en nem krimi at læse med korte kapitler og med et dejligt sprog. Bogen er gæsteanmeldt af Palle Thomsen – se nederst.

Fra forlagets omtale:
Storpolitik, forræderi og den kolde krigs glemte ofre er hovedelementer i Benni Bødkers krimiroman om en tidligere PET-agent, hvis fortid begynder at indhente ham på dødelig vis.

Rune Kriegers karriere endte brat, da hans efterforskning af en række nynazistiske dødstrusler førte til en uskyldig kvindes død i et bilbombeattentat. Nu er han begyndt at modtage en række anonyme breve, der tyder på en forbindelse til den ældre Holocaust-benægter Willy Gelsted. Sporene fører Rune tilbage til Lolland, som han forlod i flugt, da han var ung. Her finder han Gelsteds forladte hus, der er fyldt med noter om den østtyske efterretningstjeneste og spionagesager fra den kolde krig. I sin jagt på Gelsted må Rune konfrontere sin smertefulde fortid inden andre mister livet.

Palle Thomsens anmeldelse:
Krimien er ligeså meget en historisk roman med tråde tilbage i tiden med DDR og Stasi samt skæg og blå briller, men forfatteren formår at binde det fint sammen med nutiden og gør det til en god krimi med en overraskende slutning. 

Det er en nem krimi at læse med korte kapitler, et dejligt sprog og så er krimien opsat med min yndlingsskrifttype – palatino. Det virker måske mærkeligt, men for mig har skrifttypen i opsætningen stor betydning for, hvor behageligt det er at læse bogen.

En god krimi jeg giver 8 point ud af 10 – og 4 krimihjerter på krimifan.dk 

Benni Bødker
Et hus med tusind øjne
Gyldendal, 202
333 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.