Fra forlagets omtale:
Vi lærer som børn, at forbrydelser ikke betaler sig. Men for Hans Rasmussen er historien en ganske anden.
I “Grisetæmmeren og det umulige bankkup” tilstår en på overfladen harmløs pensionist et millionkup mod Danske Bank. Hans Rasmussen fortæller ærligt og med humor, hvordan han begik tyveriet i 1980’erne med et spejl, en lommelygte og ”lidt manipulation med elektronikken”, mens han arbejdede i banken.
Forbrydelsen er aldrig blevet opklaret, og familien har levet af pengene lige siden i Sverige.
Denne spændende fortælling afslører, hvordan en uventet forbryder kunne narre et helt system og slippe af sted med – ifølge ham selv – det perfekte kup.
Min anmeldelse:
Jeg er ikke særligt glad for eller interesseret i genren True Crime, men til gengæld kan jeg godt lide røverhistorier og skæve fortællinger. Det var det sidste, jeg håbede på, da jeg læste foromtalen af denne bo, men sådan gik det ikke.
Bogen indledes med et kapitel, hvor graverjournalist og True Crime-forfatter Christina Ehrenskjold har haft til opgave at faktachecke Hans Rasmussens historie, men uden at det lykkes hende at kunne sige 100% ja til det faktuelle i bogen.
Derefter følger hans egen fortælling, som han allerede havde annonceret udgivelse af i 2012 overfor Danske Bank, som han angiveligt havde svindlet for mere end 5 mio. kroner – uden at blive afsløret og dømt. Nu er hans manuskript fra dengang så blevet til en bog, der minutiøst beskriver hans liv – især arbejdsliv. Hele tiden har han haft som sit faste mål at tilegne sig viden og et arbejde, der kunne gøre ham i stand til at svindle sig til så mange penge, at han og familien ville kunne leve af dem. Det var drømmen om Det Store Kup, der var hans guideline undervejs. Er hans historie rigtig, så er det lykkedes.
Med flere mellemtrin i ind- og udland dygtiggør han sig i den gryende computerbranche, og bogen rummer en detaljeret beskrivelse af udviklingen fra hulkort og til stadig mere avancerede systemer. I dette tilfælde slutter historien kort efter indførslen af Dankortet. Det bliver en alt, alt for teknisk gennemgang af forskellige maskiner, programmeringssprog og programmer gennem de godt 20 år fra 1960’erne frem til midt 1980’erne. Det er kedelige og langtrukne historieelementer, der fuldstændig tager tempoet ud af det, der kunne have været en dramatisk fortalt svindelhistorie.
I en overfrisk tone, der ikke lader læseren tvivle et sekund på hans overlegne evner, fortælles om alle de arbejdspladser, han har haft, og hvor hvert arbejde har bragt ham nærmere sit mål. Han arbejdede blandt andet for Sterling, Tjæreborg præstens flyselskab, og det er en interessant men for lang beskrivelse af rejsebranchen og Sterlings arbejdsmetoder dengang.
Det er først, da han bliver ansat i Danske Bank med sikkerhedsprocedurerne som arbejdsområde, at han ser sit mål om Det Store Kup helt tæt på. Den historie om moral og arbejdsmetoder i banksektoren og hans muligheder for at svindle med dankortoverførsler og for at programmere specielle pengeoverførsler til sig selv er også interessant, men igen alt, alt for detaljeret, teknisk og langtrukken.
Jeg blev træt af at læse bogen pga. det tekniske indhold og det overfladiske sprog. Men især savnede jeg en markant opstramning af historien og fortællemåden, der virker anstrengende. Jeg ville have foretrukket en mere seriøs tilgang til emnet, der jo er alvorligt nok.
Jeg kan ikke vurdere, hvad der er sket i perioden, fra han i 2012 annoncerer udgivelsen af en bog med historien og til idag, men en hårdere redigering ville være en fordel. Men måske ikke en mulighed?
Er det så en sandfærdig historie? Er det en røverhistorie eller en True Crime? Jeg aner det ikke, men inderst inde er jeg ikke i tvivl om, at det har kunnet lade sig gøre, eller at det vil ske igen. Det advarer forfatteren da også imod til sidst i bogen.
Jeg kan ikke vurdere bogen særligt højt hverken som skønlitterær røverhistorie eller som kriminallitteratur og vil nøjes med at give den 3 skydeskivepoint af 10 mulige som krimibog. (Det svarer til cirka 1 1/2 stjerne, hvis det er en røverhistorie = fiktiv roman).
Hans Rasmussen
Grisetæmmeren og det umulige bankkup
People’s, 2025
396 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
