Fra bogens bagside og forlagsomtalen: Vi er 900-tallet midt i vikingetiden, og i den lille landsby Ravnholt få kilometer fra kongsborgen og kirken i Jelling. Her samler Toke sten for at forsørge sin familie, mens hans far er plaget af sygdom i ryggen.
Freja er barnebarn af den højt respekterede Roahl Runemester, der arbejder på Kong Haralds store sten. Når stenene færdig, skal den transporteres til Jelling.
Da Roahls egen søn viser sig at være “runeblind”, bliver Toke uventet udvalgt som lærling. Det vækker både Frejas nysgerrighed og høvdingesønnen Fenges had. Men i skovene lurer en røverbande, der truer både Jelling og Ravnholt, og snart må Freja, Toke og hans rival Fenge stå sammen for at redde landsbyen fra røverbanden og sikre, at Jellingestenen når sikkert frem til kongsborgen.
Min anmeldelse: Bogen er første bind i en planlagt spændingsserie i 8 bind med et par børn, Freja og Toke, som hovedpersoner. Formål er levendegørende formidling af perioder i danmarkshistorien. Næste bind er også udkommet, og her bor Freja og Toke i 1300-tallets Nordsjælland, hvor Valdemar Atterdag residerer på Gurre Slot, og hvor de skal hjælpe hans datter – den senere dronning Margrethe 1.
Bogen er seriens første punktnedslag i en periode af danmarkshistorien, og valget er oplagt, for det er en tid. der fascinerer rigtigt mange: vikingetiden lige i skiftet mellem asatro og kristendom.
Det er en dramatisk og usentimental historie, der giver det, der for mig ligner et godt indblik i hverdagen på den tid. Ideen med at bruge to børn som hovedpersoner fungerer rigtigt godt. Dels er bogens målgruppe nutidige jævnaldrende, og det giver også mulighed for at tage fat i begreber, som er universelle og også kendes i dag som familie, venskab og jalousi. På den måde bliver historien også vedkommende for dem, samtidig med at de får historisk viden.
Bogen vil være et fremragende supplement til brug i historieformidlingen for børn fra 9-10 år og op – samt til selvlæsning i samme aldersgruppe. Historieinteresserede voksne kan også have fornøjelse af bogen, selv om den primært er for børn.
Lotte og Søren Hammer Stenen i Jelling Falco, 2026 216 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: 1875. Imod al fornuft har den unge grevinde Jessie på sin bryllupsrejse indledt en hed affære med præstesønnen Johannes. Hun tror, hun er diskret, men selskabsdamen Adele gennemskuer, hvad der er på færde. Og på spil. Både for Egeskovs fremtid og for hende selv.
Grev Julius er blind for sin kones sidespring og higer bare efter hendes opmærksomhed. Begge kæmper de for at leve op til – eller turde modstå – den ældre generations forventningspres.
Også Oda nede i køkkenet prøver at finde fodfæste. Hun er avanceret til kokkepige, men hendes kulinariske ambitioner falder ikke i god jord hos den traditionsbundne husjomfru. I det hele taget er der blandt de øverste lag både oppe og nede en modvilje mod nybrud, hvilket også fattigkarlen Stig oplever, da han efter tre års fravær vender tilbage til egnen med penge på lommen og håbet om at vinde kærligheden.
Min anmeldelse: Bind 1 “Ulykkens år” anmeldte jeg her https://blog.drustrup.dk/?p=2326, hvor jeg virkelig nød at få den periode af danmarkshistorien beskrevet på den måde, og hvor selve historiens mange lag også fascinerede mig. Lidt som jeg i sin tid også blev fanget ind af tv-filmene med “Herskab og tjenestefolk”, og som jeg senere er blevet det af hele universet i “Downton Abbey”.
Derfor var jeg også spændt på, om jeg godt et år efter, jeg læste bind 1, ville blive lige så meget fanget ind, samt om det var muligt at komme ind i historiens brede persongalleri igen.
Mht. persongalleriet var det især i begyndelse en stor hjælp, at der først i bogen var en liste over alle kollektivromanens personer. Med den oversigt kom jeg fint ind i universet igen.
Mht. fascinationskraften så er den fuldt intakt! Jeg læste bogen over to omgange og fulgte personernes liv i alle samfundslag – helt fra fattiggården til konger og dronninger. Der er selvfølgelig især fokus på de to samfundsgrupper på Egeskov og de omkringliggende godser: adelen og tjenestefolk/køkkenpersonale.
For ikke at ødelægge kommende læseres oplevelse af bogen, vil jeg som sædvanligt i mine anmeldelser ikke referere handlingen. Men I skal vide, at man både får dele af samfundsudviklingen formidlet flot, og at alle personernes indbyrdes relationer beskrives dybt og troværdigt, så både tanker og gerninger virker overbevisende ægte. Bogen er skrevet så fortællingens intensitet holdes, samtidig med at man føler med og følger personerne. Det hele fortælles flot i skiftende, men alligevel sammenhængende scener fra de forskellige samfundslag. Det er filmisk drejet og sprogligt flot gjort.
Da bind 1 blev præsenteret, fortalte forlaget, at udgivelsen var planlagt som en trilogi, samt at den ville være udgangspunkt for en tv-serie i 6 afsnit med premiere i 2026. Der er ikke noget officielt meldt ud om tv-serien. Jeg venter spændt – men forhåbentlig ikke så længe – på at få suppleret min indre film med levende billeder!
En lille undren og et håb: Også ved udgivelsen af bind 1 fortalte forfatterne, at de havde personerne med deres udvikling og relationer beskrevet detaljeret indtil 1930’erne. Jeg vidste godt, de ikke ville så langt i de første 3 bind, men med det aktuelle tempo, når de ikke engang til 1900 i bind 3. Det havde jeg egentlig regnet med. Den positive side af det er så, at man kan håbe på endnu flere bind end den først planlagte trilogi. Med niveauet ville det også være noget godt at vente spændt på.
Fra bogens bagside/beskrivelsen på Saxo : I hjertet af Leipzig ligger Magasin, en østeuropæisk specialforretning, der i 25 år har været drevet af en familie fra Kyiv. Her sælges vodka, pelmeni, SIM-kort og matrosbluser – og på sin vis en form for østeuropæisk samhørighed. Men det russiske angreb på Ukraine har splittet familien, og forståelsen for hinanden forsvundet. Moderen står fast på at støtte Putin, mens hendes søn, der elsker det russiske sprog og sin mor, men også Kyiv, er fortvivlet. Han kan ikke vende tilbage til Ukraine midt i krigen, men han må finde en måde at redde sin mor fra den russiske propaganda på.
Russiske specialiteter er en bittersød og dybt politisk roman om familie og umulige samtaler i tider med gamle og nye krige. Et både tragisk, ømt og komisk værk.
Min anmeldelse: “Mesterlig” betegnes bogen på forsiden med et citat fra en tysk avis, og jeg er tilbøjelig til at være helt enig. Det er endda en bog, som jeg godt kan finde på at læse igen, for det er en gribende stærk historie om en families personlige relationer og holdninger til krigen mellem Rusland og Ukraine. Lige så stærk er historien om at være øst-tysker altså østeuropæer i Tyskland. Det samme gælder bogens sidste del, hvor der også fokuseres på de aktuelle hårde forhold for befolkningen i Kyiv.
Det er også en ualmindeligt velskrevet bog, hvor fremragende formuleringer nærmest står i kø, og gør en langsommere genlæsning nærmest til et krav. Bogen er både historisk og politisk interessant, lynende aktuel og alment identitetsrelevant. Mht. bogens betegnelse på bagsiden om bogen også som et komisk værk, så er der mere galgenhumor og finurlighed end komik, men underholdende er den!
Undervejs er en del betegnelser og replikker skrevet med det russiske alfabet, men de er i de fleste tilfælde oversat, og det er sådan for at understrege hovedpersonens fascination af det russiske sprog. Netop valg af sprog og dets betydning for identiteten er et gennemgående tema. Uden at have læst originaludgaven må jeg rose oversætteren Karen Tortzen for at have løst det, der må have været en svær opgave, på formidabel vis.
En stor bog på ikke så mange sider. Jeg vil meget gerne på det varmeste anbefale den til rigtigt mange læsere. De vil få en stor, stærk, aktuel og gribende læseoplevelse. Bogen får ubetinget mine maksimale 5 stjerner!
Dmitrij Kapitelman Russiske specialiteter Politikens Forlag, 2026 236 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside og fra Saxo: Den store boomerbog fortæller om babyboomer-generationens levetid, der har budt på nogle af de største samfundsforandringer, vi har set.
“Vi blev født i et landbrugssamfund, men blev voksne i et industrisamfund. De fleste af os kom til at arbejde i service- og velfærdssamfundet eller i informationssamfundet, og nu er vi i færd med at takke farvel i den digitale tidsalder.”
Sådan skriver Gretelise Holm, årgang 1946, om de store babyboomber-årgange (født mellem 1946 og 1964). Hun skildrer udviklingen og kaster især sit skarpe blik på de store og gennemgående temaer, der har optaget hende som journalist og forfatter: krig og fred, social retfærdighed og ligestilling samt retssikkerhed i forholdet mellem stat og borger.
I Den store boomerbog tager Grelise Holm os med på den lange rejse, som boomerne har været på. De ydre historiske begivenheder er fælles, men det er også en personlig fortælling om egne erfaringer og vinkler på tiden, begivenhederne og den sammenhæng, de indgik og indgår i hen over otte årtier.
Min anmeldelse: Gretelise Holm er en erfaren forfatter, formidler og journalist. Ud over en stribe fagbøger, sine erindringer i 2 bind, mange børne- og ungdomsbøger, og en god del romaner for voksne har hun været journalist siden 1963.
I anledning af sin 80-års fødselsdag i år giver hun kapitler for hvert tiår sine synspunkter på periodens samfundsforhold og den udvikling, der har ført til udviklingen og resultatet. Som beskrevet på bagsiden er de overordnede emner krig og fred, social retfærdighed og ligestilling samt retssikkerhed i forholdet mellem stat og borger. De emner tager hun ved vingebenet på særdeles effektiv og grundig vis. Det sker ud fra hendes journalistiske artikler, da det hele foregik, men også på hendes personlige baggrund og senere refleksioner.
Det er velskrevne analyser af en lang række samfundsforhold, og uanset om man er enig med hende i vinklerne og valg af emner, så er alle kapitlerne rigtigt interessante. Desuden er de skarpe og kontante i argumentationen med mange henvisninger til fakta.
“Erfaren kvinde er god at gæste” må være mottoet for bogen, og det er også min oplevelse af bogen. Der er stof til mange overvejelser og diskussioner, så er du selv boomer, er det en meget oplagt bog at læse. Men det er den også for de mange yngre, der i bogen kan få opfrisket viden samt få viden om centrale emner i samfundsudvikling.
5 sikre stjerner af 5 mulige for det relevante indhold samt for den skarpe, personlige formidling.
Gretelise Holm Den store boomerbog : En personlig odyssé gennem otte årtier Frydenlund, 2025 328 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside og Saxo: Da verdens førende detektiv bliver myrdet ombord på et luksuriøst krydstogtskib i 1920’erne, forsøger amatørdetektiven Dilly og hendes hundeassistent, Watson, at opklare mysteriet.
Dilly elsker et godt mord. Ikke et ÆGTE mord selvfølgelig, men et opdigtet mord. Sherlock Holmes er hendes yndlingsdetektiv. Hun har endda opkaldt sin hund Watson efter hans trofaste følgesvend og trænet ham til at opsnuse spor. Og nu befinder detektivduoen sig på en luksuscruise på vej til London. Tusindvis af passagerer. Tusindvis af kilometer hav omkring dem. Det perfekte sted til et mord… Eller to. Eller tre. Eller fire. Eller FLERE!
Min anmeldelse: Da jeg læste og anmeldte forfatterens “Gangster farmor” – https://blog.drustrup.dk/?p=436 – kaldte jeg stilen med sin kombination af forfatterens rablende sjov tekst og mange gode illustrationer af supergode Tony Ross for rendyrket grotesk morskab.
Det er også tilfældet i denne krimi for børn, hvor David Walliams‘ totalt vildt overdrevne historie kapitel for kapitel bliver stadig vildere frem mod den klassiske afsløringsscene, hvor detektiven – den nok cirka 10-årige Dilly (og hendes hund) – afslører sagens rette sammenhæng for alle de forsamlede (og overlevende) hovedpersoner.
Bogen er på Saxo lanceret som for børn fra 7 år, og det lyder helt rigtigt. Umiddelbart synes jeg, at det er ærgerligt, at handlingen ikke udspiller sig i et miljø, der var mere kendt af nutidens børn i bogens målgruppe. Der er elementer i historien, som de ikke har forudsætninger for at vide noget om, fordi handlingen er placeret i 1929. Det vil sikkert undre og måske skabe lidt problemer for nogle selvlæsere, og det vil kræve nogle forklaringer undervejs fra en oplæsers side.
Til gengæld vil oplæsere kunne more sig over nogle voksenrettede finurligheder som f.eks. en passagerliste med nogle ganske særlige navne. En oplæser vil også få brug for sine talenter til at læse de mange, mange onomatopoietika (lydord) op!
Et barnebarn på 9 år er i gang med bogen og er rigtigt godt underholdt. Han er en opvakt knægt og vil helt sikkert være god som detektiv, og så har han en humoristisk sans, der matcher bogen rigtigt godt. Han siger, at tegningerne er rigtigt sjove og gode, samt at det med, at bogen foregår i “gamle dage”, slet ikke er et problem.
En herlig børnebog, jeg (og barnebarnet) gerne giver 4 stjerner af 5 mulige.
David Walliams Mesterdetektiven HarperCollins, 2025 320 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Mellem Putins Rusland og Trumps USA opstår et nyt og farligt tomrum. Det er hverken krig – så krigens regler gælder ikke – eller fred, hvor fredens regler gælder. Det er noget andet.
Rusland har indledt en hybridkrig mod sine naboer. I kulissen aktiveres Carl Hamilton og hans enhed af militære specialister til en operation, der ikke tåler dagens lys.
Midt i denne skumringstilstand kæmper Erik Ponti forgæves med at finde et nyt ståsted som forfatter. Men da han bliver mål for et attentatforsøg, kastes han direkte ind i en konflikt, han ikke kan vende ryggen til.
Gerningsmændene begår dog mindst to fejl: De angriber en mand, der kender Hamilton, og de bevæger sig direkte ind i en militær konflikt, hvor der hverken tages hensyn eller fanger.
Det er fjerde selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære hovedpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed i samfundet.
Min anmeldelse: Der er på ingen måde tale om et selvstændigt bind i en serie. Det er helt sammenhængende bøger med en overordnet linje og med hvert sit tema, og de skal læses allesammen. De skal også læses i rækkefølge for at få fuldt udbytte af Jan Guillous eget liv og hans skarpe pens beskrivelser af bl.a. den politiske situation i ind- og udland.
Jeg har anmeldt de første tre bind her: “Den der dræbte helvedes engle”, hvor temaet er bekæmpelse af den organiserede kriminalitet: https://blog.drustrup.dk/?p=1283
Efterhånden fylder det kriminelle mindre og mindre i serien, men det er ikke blevet mindre skarpt og effektivt. Carl Hamilton og hans effektive gruppe, der holder til på Erik Ponti/Jan Guillous ejendom, går denne gang i kamp mod Ruslands undergrundsagenters arbejde i Sverige. Og som bogens titel siger, er der hverken krig eller fred i Sverige, så ingen af spillereglerne for de to muligheder gælder. Og igen af parterne overholder reglerne, så indsatsen fra især Hamiltons gruppe bliver barsk og kontant.
Seriens figur Erik Ponti forsvinder gennem serien mere og mere som fiktiv romanperson og tager mere og mere skikkelse og liv efter forfatteren Jan Guillous aktiviteter og holdninger. En elegant og godt fungerende form. Mht. de politiske holdninger, så kobler de sig især helt aktuelt til bogens spændingselement, der hænger sammen med krigen i Ukraine og de truende russiske aktiviteter med f.eks. skyggeflåde, droner og digital krigsførelse. Meget aktuelt og skarptskåret.
Desuden får vi Pontis/Guillous kontante meninger om andre svenske forfattere og kulturpersoner og ikke mindst den svenske avis Expressen og dens forfølgelse af Ponti/Guillou med ufine metoder. Meget underholdende, lige så skarpt.
Den private Ponti/Guillou fortæller også denne gang om sine naturoplevelser både aktuelt og på tidligere tiders jagter, mens hans udfoldelser der er begrænset af alder og kropsproblemer. Desuden filosoferes der meget interessant over hans virke som forfatter. Se f.eks. disse uddrag fra side 265:
“Vist har jeg ikke længere fysik til at skrive spændingsromaner på 500 sider, som kræver store indsatser i form af research og mange hundrede timer i Kungliga Bibliotekets avisarkiv.
….
Jeg og Montblanc tilbringer vores livs efterår sammen om natten, når vi skriver tekster uden behov for leg work og research, for det første. Og heller ikke omfattende planlægning, for det andet. Vi noterer bare, hvad der sker, eller hvad der sker med det, der ser ud til at ske. Det er ikke nær så krævende som alle de gamle romaner, der ikke desto mindre syntes at skrive sig selv, når først researchen var overstået.
Men vi giver os ikke. Vi begynder forfra.
Der er efter min mening ingen grund til at begynde forfra. Fortsæt bare på samme måde, så vi også næste år – og gerne de næste mange år – kan få Guillous skarpe vinkler på aktuelle politiske forhold. Uanset læsernes politisk holdning er der altid stof til eftertanke og diskussion – og underholdning, når det hele kobles sammen med Hamiltons effektive aktionsgruppe og deres effektive og grænseløse indsatser.
Jeg giver bogen 5 funklende stjerner som roman og 7 skydeskivepoint for spændingsdelen, der for mig at se i bogen er et lidt underordnet, men effektivt redskab i det store billede.
Jan Guillou Ikke krig og ikke fred Modtryk, 2025 315 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
