Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Deepa Anappara: Djinn-patruljen på Lilla Linje

Alt muligt andet godt Posted on 28 Feb, 2021 10:05

Selv om det endnu er tidligt på læseåret, så er jeg sikker på, at den vil være med på min liste over årets bedste bøger! Derfor får den ubetinget det maksimale antal stjerner på min skala. Det er på én gang en både varm og en rystende historie om det barske og farlige liv i de fattige dele af en indisk storby – set fra børns synsvinkel.


Fra bogens bagside:
Niårige Jai ser alt for mange politiserier, og han synes han er kvikkere end vennerne (selv om altid får topkarakterer i skolen) og Faiz (selv om han har et rigtigt job). Da en klassekammerat forsvinder i den indiske metropol de bor i, bestemmer Jai sig for at gøre brug af sine opklaringsevner og efterforske forbrydelsen. Pari og Faiz bliver hans assistenter, og sammen begiver de sig ud på jagt ind i byens allerfarligste områder: basarerne efter mørkets frembrud og togstationen for enden af Lilla Linje.

Men det der starter som en uskyldig leg, bliver efterhånden til noget langt mere alvorligt. Flere børn forsvinder, og Jai, Pari og Faiz må se rædselsslagne forældre, en korrupt politistyrke og sjælestjælende ånder i øjnene for at kunne afsløre sandheden. Da tragedien rykker helt tæt på, forandres deres liv for altid. 

Min anmeldelse:
Det var en stor oplevelse at følge drengen Jai som hovedperson og fortæller af en så fantastisk god og gribende historie med så mange sammenhængende emner.

Udover at beskrive den barske baggrund for nogle børns forsvinden giver bogen et tæt indblik i livet blandt familier i den fattigste del af en unavngivet nordindisk storby, der kunne være Delhi. Af andre emner kan nævnes: korruption, tro/overtro, skolegang og børnearbejde. Men det grundlæggende mest alvorlige emne er konflikten mellem hinduer og mindretallet af muslimer – en religiøs konflikt med politisk og racistisk baggrund.

På trods af den meget problematiske situation og hårde tider for alle personerne er bogens tone ikke 100 % mørk. Den lysnes af en underliggende positivitet, der bygger på viljen til at kæmpe for en bedre tilværelse – på trods af vilkårene. Det er på én gang en både varm og en rystende historie.

Jeg afslører nok ikke for meget ved at fortælle, at bortførerne ikke er djinner (ånder). Og selv om børnene medvirker til afsløringen af nogle af de rigtige forbrydere, så er jeg usikker på, om retfærdigheden sker fuldstændig fyldest. Sådan er virkeligheden sikkert også i så kontrastfyldt et samfund som det indiske. Bogen bidrager således på fornem vis til et mere komplet billede af livet i Indien.

Handlingen i bogen virker i bund og grund helt realistisk, og det gør læsningen af bogen ekstra gribende. Forfatteren har bygget sin historie på sine erfaringer som journalist, der har skrevet flere artikler om børns liv i de fattige storbykvarterer med fokus på deres uddannelsesmuligheder i et samfund med store økonomiske kontraster og religiøst begrundet undertrykkelse og vold. 

Det er ikke en reporters værk, men resultatet af en engageret forfatter med sans for at fortælle en bevægende og nødvendig historie i en ualmindeligt velskrevet og på sine steder poetisk stil. Hør forfatteren fortælle om sin bog HER.

Selv om det endnu er tidligt på læseåret, så er jeg sikker på, at den vil være med på min liste over årets bedste bøger! Derfor får den ubetinget det maksimale antal stjerner på min skala.

Deepa Anappara
Djinn-patruljen på Lilla Linje
Politikens Forlag, 2021
340 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Billederne i collagen, der er baggrund for bogens forside, har jeg taget på en tur til flere indiske steder foråret 2018.



Lotte og Søren Hammer: Byen ved Volga

Alt muligt andet godt Posted on 18 Jan, 2021 13:12

Fra bogens bagside:
Bind 4 i serien “Venner og fjender.”
“Byen ved Volga” foregår fra sommeren 1942 til sommeren 1943.

Peter Weissel redder med nød og næppe livet og bliver degraderet til menig i Den Tyske Hær.

Han sendes med et kompagni soldater til Stalingrad – til det, der skal vise sig at blive ét af krigens afgørende og blodige slag. Samtidig tror han, at hans elskede Kassandra er død i en udryddelseslejr et sted i de tysk besatte områder. Midt i sorgen og desillusionen har Peter alvorlige problemer med at finde ud af, hvem han ønsker at kæmpe for, i en krig hvor det bliver stadigt mere svært at skelne ven fra fjende.

Min anmeldelse:
Efter at have læst og anmeldt seriens første 3 bøger (se nederst i anmeldelsen) og efter at have hørt de to forfattere på et onlinemøde for bloggere fortælle om denne seneste bog i serien, var jeg spændt på at læse bogen.

På bloggermødet fortalte de om deres samarbejde med selve skriveprocessen og om den omfattende research de har lavet for bl.a. at undgå faktuelle fejl. Netop researchen og dermed graden af sandsynlighed var noget, jeg stillede spørgsmål til i anmeldelserne af de første bøger.

På bloggermødet og i denne nye bog fortælles det, at alle historiske facts er checket igennem, og mht. jødiske emner og forhold er de også checket med eksperter.

Selve vinklingerne og det dramatiske forløb er deres egen måde at fortælle historien på. På den måde fremtræder historien om krigens grusomme oplevelser som deres måde at fortælle om vilkårene for krigens parter. Det gør de meget barskt, kort og kontant. Seriens anden hovedperson, Kassandra, er slet ikke med i dette bind. Den dansk-tyske soldat, Peter Weissel, er denne bogs hovedperson, og han kommer ud for lidt af hvert!

Efter sit oprør mod de nazistiske styrkers aktiviteter, bliver han forflyttet til Stalingrad som menig i de tyske styrkers belejring af byen. Inden det slag får skidt for tyskerne, arbejder han aktivt undercover for den russiske side, og det bliver begyndelsen på endnu flere vilde og voldsomme begivenheder for Peter frem mod afslutningen, der er åben og viser frem til seriens kommende bog.

Der er planlagt i alt 8 bind i serien, så med dette bind er vi som læsere halvvejs. Jeg vil gerne være med på resten af rejsen frem mod sommeren 1945.

Ligesom de første 3 bøger, får denne 4 stjerner af mig.

Lotte og Søren Hammer
Byen ved Volga
HarperCollinsNordic, 2020
293 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS: Næste bind har Kassandra som hovedperson, hedder ”Sobibór” og udkommer 18. maj 2021.
PPS: Bind 6 udkommer 6. august.

Serien “Venner og fjender”
1: Vejen til Warszawa – https://blog.drustrup.dk/?p=539
2: Kobberslottet – https://blog.drustrup.dk/?p=539
3: Gaden uden navn – https://blog.drustrup.dk/?p=659



Sofie Jama: Den nordiske mands hævn

Alt muligt andet godt Posted on 16 Jan, 2021 16:17

Fra bogens bagside:
Sara er læge og muslim. En dag ser hun en mand tabe sine nøgler på gaden. I stedet for at give ham dem igen, låser hun sig ind i hans hjem og går på opdagelse i hans liv som kunstner, far og ikke mindst moderne mand. Martin Conradsen bliver Saras hemmelige passion og besættelse.

Kriminalefterforsker Olav Vesth får en gådefuld sag: en fremtrædende journalist modtager en afskåren tunge med posten. Senere modtager en kontroversiel præst en hånd, der viser sig at stamme fra den samme kvinde. Olav er nyskilt og både eksistentielt og seksuelt underdrejet, men sagen bringer ham i kontakt med noget nyt i ham selv.

Olav og Sara strejfer kun hinanden, men deres historier er dybt forbundne gennem den nordiske mands hævn.

Min anmeldelse:
De to hovedpersoner følges i særskilte kapitler og i hver sin selvstændige historie frem mod slutningen, hvor deres veje krydses ganske kort, men hvor især bogens temaer nærmer sig hinanden.

Hovedtemaet i kapitlerne med Sara er hendes stærke, muslimske tro kombineret med forhold til sin seksualitet. Begge dele beskrives grundigt, hvor især de religiøse beskrivelser bliver lidt unødvendigt, synes jeg, langtrukne, så de fjerner fokus fra og tempo i historien. Sara er en meget speciel person, der i Danmark befinder sig mellem sin religiøse baggrund, hvor faderen er imam, og sin uddannelse og arbejde som læge. Hendes personlige udvikling som kvinde er også på usikker grund, og det er hendes stalking af manden, hvis lejlighed og liv hun nærmest okkuperer, et eksempel på. Da faderen dør og skal begraves i familiens hjemland, Somalia, ender hun der i en dramatisk situation, der udvider hendes spørgsmål til hendes sexuelle identitet og kulturelle baggrund.

Ole Vesth er i skabelonen en arketypisk kriminalefterforsker målt ud fra krimilitteraturen, men han viser sig at rumme meget andet.  I kapitlerne med ham som hovedperson er omdrejningspunktet sagerne med de legemsdele, der afsendes fra forskellige steder i Europa til en række personer i Danmark. Sagerne fører til hovedtemaerne i kapitlerne, og det er seksualitet og kønsforståelse og  i sidste ende især Ole Vestas egen.

Jeg har ikke læst forfatterens første Big “Et andet menneske, et andet liv”, men det var rigtigt interessant at læse denne bog, der sprogligt er godt skrevet. Samtidig blev jeg dog efterladt med en noget uforløst følelse, hvor bogens emner strittede i for mange retninger, uden for mig at et (eller flere?) logiske steder stod helt klart for mig. Den rejser flere spørgsmål og diskussionsemner, end den giver svar. Det er nogle gange helt godt, men i dette tilfælde synes jeg ikke, det fungerer optimalt.

Derfor bliver der 3 1/2 stjerne til bogen.

Sofie Jama
Den nordiske mands hævn
Politikens Forlag, 2020
432 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Armando Lucas Correa: Datterens fortælling

Alt muligt andet godt Posted on 30 Dec, 2020 20:58

Fra bogens bagside:
Berlin, 1939. Amanda og Julius Stenbergs drømme for fremtiden sprænges i tusind stykker, da nazismen får greb om Berlin. Familiens højtelskede boghandel står i flammer, og Julius sendes i koncentrationslejr. I et forsøg på at redde børnene, flygter Amanda mod Sydfrankrig, hvor en gammel vens enke har lovet at give dem tag over hovedet. På vejen byder en anden mulighed sig i form af et skib med retning mod Cuba og lasten fuld af flygtninge, og der på havnen må Amanda træffe en umulig beslutning, som hjemsøger hende resten af livet.

New York, 2015. Den firsårige franskmand Elise Duval modtager besked fra den fortid, hun har tvunget sig selv til at glemme, i form af breve på tysk skrevet med hendes mors håndskrift. Men på trods af alle Elises forsøg på at undslippe, trevles halvfjerds års hemmeligheder nu pludselig langsomt op.

Min anmeldelse:
Jeg læste med fornøjelse forfatterens første bog på dansk “ Den tyske pige” og anmeldte den HER som en 5-stjernet bog http://blog.drustrup.dk/#post88. Derfor var jeg spændt på også at læse denne seneste bog.

Begge bøger tager udgangspunkt i jødiske familiers forsøg på at slippe væk fra nazisternes forfølgelse i Tyskland. Mens skibet St. Louis med flygtninge til Cuba spillede en central rolle i den første bog, indgår det kun ganske lidt i den nye. Begge bøger følger jødiske børn og voksnes flugt gennem tiden dengang, men også via links til nutiden.

“Datterens fortælling” er lige så gribende som den første, for det er ubærlige og voldsomme oplevelser, de udsættes for. Og denne nye er lige så velskrevet og så skarp i sin konstruktion, at det er en intens læseoplevelse.

Havde jeg ikke læst “Den tyske pige” tidligere, ville jeg være endnu mere positiv, men jeg havde det, som om jeg havde været der før. Den overraskede mig ikke på samme måde, men det er en stærk og godt fortalt historie, som jeg anbefaler til læsning for mange –  og giver 4 stjerner.

Armando Lucas Correa
Datterens fortælling
Hr. Ferdinand, 2020
288 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Robert Macfarlane: Underland

Alt muligt andet godt Posted on 28 Dec, 2020 15:09

Lad mig først slå nogle ting fast:

  • Det er en klog og (også bogstaveligt talt) dyb bog.
  • Det er en tankevækkende og også rystende bog.
  • Det er den bog, der i år har fascineret mig mest.
  • Det er faglitteratur og ikke en roman, men sproget er forunderligt dejligt.
  • Det er en bog, jeg vil læse igen – og sikkert en gang til.
  • Det er en bog, som bør læses af rigtigt mange.

Fra forlagets beskrivelse:
En opdagelsesrejse til de skjulte verdener under vores fødder. En smuk, oplysende og urovækkende bog om underverdenen. En rejse i dyb tid med en storslået udforskning af underverdenen i litteraturen, myterne, vores bevidsthed og i naturen. Den rækker tilbage til jordens begyndelse, ud i universet og dybt ind i os selv, og den er på samme tid forhistorisk og nødvendig nu og her. En bog der forandrer den måde, vi ser verden på.

Robert Macfarlane tager læserne med på en natur- og kulturhistorisk rejse ned gennem jordlag, hvor rødder fra træer og planter er forankret, og videre ned gennem grundfjeldet, ned i de grønlandske gletsjere, parisiske katakomber, underjordiske gravkamre og ind i huler og sprækker under havet og på landjorden, hvor fortidsfolk skabte deres kunst for tusinder af år siden.

Min anmeldelse:
Lad mig begynde med konklusionen: Har I ikke læst bogen, og har I heller ikke fået bogen i julegave – så gør noget ved det!

Med udgangspunkt i steder som England, Frankrig, Italien, Slovenien, Norge, Grønland og Finland dykker forfatteren bogstaveligt talt ned i såvel vores fortid og fremtid som geologi, klimaforandringer og atomaffaldshåndtering. Det sker gennem konkrete udforskninger af både naturlige og menneskeskabte underjordiske huler. Det sker med lokale og vidende guider, og med mange referencer til verdenslitteraturen, myterne, historiske facts og forfatterens dybe faglighed.

Sted for sted udvikler hans forskning sig gennem bogen til at gå dybere end fascinationen af de underjordiske konstruktioner til også at rumme en grundlæggende bekymring for fremtiden, da vi som mennesker tilsyneladende ikke altid  forstår betydningen af også at behandle klodens underjordiske lag godt nok.

Bogen er skrevet i et fantastisk flot og poetisk sprog, og samtidig formidler forfatteren oplevelserne og sit ærinde på fuldstændig overbevisende og direkte vis.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg giver bogen 6 ud af mine normalt maksimale 5 stjerner!

Robert Macfarlane
Underland
Modtryk, 2020
464 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Jan Guillou: Enden på historien

Alt muligt andet godt Posted on 23 Dec, 2020 00:45

Introduktion til serien
“Enden på historien” er, som titlen viser, det afsluttende bind i 10-binds serien “Det Store Århundrede”, hvor Jan Guillou har fortalt familien Lauritzens historie gennem 100 år og flere generationer. Samtidig har han løbende givet sine meget personlige, skarpe, vidende og meget engagerede vinkler på politiske begivenheder og tendenser i samfundet.

Da vi på Hjørring Bibliotek var så heldige efter flere års forarbejde at få besøg af Jan Guillou sommeren 2014, gav han en rigtig god introduktion til sit forfatterskab, og hans historie fik vi lov at optage. Den introduktion til seriens første bøger skal I ikke snydes for, så lyt med HER:

Jeg har med denne anmeldelse anmeldt seriens sidste halvdel på min blog: 6: Ægte amerikanske cowboybukser – //blog.drustrup.dk/#post13
7: 1968 – //blog.drustrup.dk/#post108
8: Dem der dræber drømme sover aldrig – //blog.drustrup.dk/#post191
9: Den anden dødssynd – https://blog.drustrup.dk/2019/11/05/guillou-9/

Bøgerne i serien er på flere måder forskellige, men som helhed står serien for mig som et helt centralt og meget vægtigt værk i nordisk litteratur. Det er en serie med forfatterens helt personlige og markante synsvinkler på udviklingen. Det er en vigtig serie for at forstå historien, og det gælder, uanset om man er enig i forfatteren eller ej!

Jan Guillou på Hjørring Bibliotek (juli 2014)

Fra bogens bagside
Efter næsten halvtreds år i eksil kommer den tidligere SS-officer Harald Lauritzen hjem til Stockholm fra sit tilflugtssted i Argentina. Hans tilbagekomst vender op og ned på tilværelsen for familien Lauritzen. Onkel Harald er nemlig stadig nazist. Men han har et tilbud, der ikke er til at afslå.

Eric Letangs advokatfirma bliver konfronteret med et nyt udbrud af massehysteri. Denne gang er det pædofiliskrækken, der udløser endnu en heksejagt.

1990’erne er præget af økonomiske kriser og af Socialdemokratiets begyndende nedtur. Samtidig vokser fremmedhadet og højreekstremismen – en politisk forandring, som alt for mange undervurderer. Da det 20. århundrede rinder ud, begynder en helt ny epoke, som viser, at vi intet har lært af historien.

Min anmeldelse
Selv om der ikke er tale om seriens bedste del, var bogen for mig alligevel både spændende, morsom og interessant. Den er også en logisk og vigtig del af den samlede historie, både fordi forfatterens morale klart fremstår her, og fordi der knyttes flere tråde frem mod slutningen dagen inden World Trade Center.

Der er flere emner i bogen som f.eks. pressens manglende moral, Socialdemokratiets højredrejning, retsvæsnets holdninger til pædofili og mishandling af børn, professionel ishockey og ændrede holdningerne til indvandrere. Blandet med historien om familien knyttes emnerne sammen af længere afsnit med Guillous beskrivelse af de samfundsmæssige forandringer, som han ser dem. På den måde bliver læsningen af selve historien om familien Lauritzen brudt en del op, så den bliver mindre væsentlig end i de fleste andre bind. Undtaget herfra er den gennemgående historie om Haralds ærinde og sagens konsekvenser for familien. Det er ret underholdende, men måske ikke altid lige logisk. Pyt med det, for det er en herlig krølle på familiehistorien.

Det er en serie, der år for år har fascineret mig helt siden “Brobyggerne”, der var bind 1. Jeg har nydt at læse alle bøgerne. Det er også en serie, jeg vil læse igen og denne gang uden et års pause mellem bøgerne. Det vil helt sikkert give en anden oplevelse. En oplevelse jeg ser meget frem til.

Som eksponent for serien giver jeg med fornøjelse dette afsluttende bind mine maksimale 5 stjerner, men jeg overskrider min skala med 6 stjerner til serien som helhed.

Jan Guillou
Enden på historien
Modtryk, 2020
455 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Next »