Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie. Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes lille problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster.

1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden.

30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden – uanset hvor den fører hen.

Min anmeldelse:
Kort sagt: en fantastisk godt fortalt, stærk historie med mange interessante elementer.

Jeg er rigtigt glad for, at jeg endelig fik læst bogen, der udkom sidste år, og som på forunderlig vis aldrig var endt øverst i stakken med bøger, som skulle læses – før nu. Endelig!

Med skiftende kapitler fra de 2 perioder, som bogens handlinger foregår i, fortælles en sammenhængende historie om f.eks. kærlighed, opportunisme, krig, kvinders roller, liv, død, Europa og meget mere. På den måde er er bogen ikke udelukkende en historisk roman om, men den er så meget mere end det. Og det hele hænger faktisk sammen som et smukt vævet billedtæppe på meget overbevisende måde, og min læseoplevelse var meget intens og koncentreret.

Gennem vildt fascinerende hovedpersoner folder historien sig ud over ret mange sider, men for en gangs skyld er en så tyk bog ikke én side for lang. Først til allersidst, da alle trådene både var redt ud og flettet sammen, gik det op for mig, at der ligger faktiske personer og begivenheder bag roman. I forfatterens efterskrift beskriver hun sin inspirationsbaggrund, og jeg må sige, at hun med digterisk frihed har fået skrevet en fængende roman, der på ingen måde er tynget af den faktuelle baggrund.

Jeg kan på ingen måde give bogen mindre end mine maksimale 5 stjerner!

Kate Quinn
Kodenavn Alice
HarperCollinsNordic, 2018
523 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Efter mine egne rejser til og rundt i Sydafrika prøver jeg
at følge med i de bøger, der kommer om landet. Derfor var det også dejligt, at
fotografen Steve Jørgensen ville sende sin fotobog til mig til anmeldelse.

Som fotograf driver han fotovirksomheden sj-foto.dk,
og selvfølgelig havde han sit fotogrej med på et besøg i Sydafrika. Den tur har
han lavet en fotobog fra med nogle rigtigt fine billeder af nogle af de
fascinerende dyr i den lige så spændende natur i især Kruger Nationalparken.
Dertil kommer enkelte billeder og historier om lokale folk. Hans billeder
suppleres af korte beskrivelser med indtryk fra hans oplevelser der samt nogle
enkle fototips.

Billeder og tekst viser den store fascination og de gode
oplevelser, Steve Jørgensen, har haft. Det engagement bærer bogen oppe sammen
med de udmærkede billeder. De fik mig til at længes efter en tur mere! Desværre
er gengivelsen af billederne slet ikke optimal med den trykkvalitet, fotografen
har valgt. Det er ærgerligt, men det har formodentligt været et økonomisk spørgsmål.

Bogen er et godt visitkort for fotografen samtidig med at
den er et godt minde fra turen. Den kan også bruges som fotobog til dejligt
videbegærlige børn, men der er nu flere andre, bedre og mere omfattende fotobøger
til dem om Afrikas vilde dyr

Det er første bog i en planlagt serie med fotorejsebøger.

Jeg giver bogen 3 stjerner:

Steve Jørgensen
Smuttur til Sydafrika : En fantastisk
rejse i den vilde natur
www.sj-foto.dk,
2018
52 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra fotografen.

Fra bogens bagside:
Da det hektiske liv i byen bliver for overvældende for forfatteren Paolo Cognetti, beslutter han sig for at søge tilflugt i de italienske bjerge, hvor han tilbragte sin barndoms somre.

I den smukke Aostadal, omgivet af snedækkede tinder, genfinder han en enkel tilværelse og en dyb menneskelig forbindelse med sine to nærmeste naboer. Han tager bestik af sit liv og opdager, hvad der dybest set betyder noget for ham.

Min anmeldelse:
Det var dejligt med en poetisk pause mellem sommerens krimier og andre spændende bøger!

Sidste år udkom den italienske forfatters roman “Otte bjerge”. Den har jeg ikke læst, men har absolut fået lyst til det efter at læst denne seneste bog, som er en selvbiografi.

I bogen beskriver Cognetti månederne fra forår til sidst på efteråret, hvor han i en bjerghytte bruger tiden på at vandre i bjergene og på at filosofere over sit liv og sin fremtid. Det sker som en personlig søgen efter den vilde dreng, som han selv var i de somre, han som barn tilbragte i netop de bjerge. Han er bl.a. inspireret af Thoreau “Livet i skovene” og Krakauer “Ind i vildmarken”.

Meget af tiden tilbringes alene med at indrette sig i hytten, med at vandre og med at tænke, men han møder også andre – hyrder, vandrere og få lokale beboere – og inspireres også af mødet med dem og deres måde at bruge naturen på.

Bagsideteksten beskriver bogen som en lyrisk og stemningsfuld bog om at søge ud i naturen for at finde sig selv, og det er lige det, bogen er. God tur og god læselyst!

Den lille, herlige bog får 4 sikre stjerner.

Paolo Cognetti
Den vilde dreng
People’s Press, 2019
175 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Forfatteren Kathrine bor sammen med sin nye mand, Max, i en familie med fire sammenbragte børn. Det kan være svært at finde tid til at skrive og hårdt at få det hele til at hænge sammen – ja, bare at skulle finde to ens sokker!

Samtidig lurer Max’ eks-kone – ”Moderskibet Mette” – som en konstant trussel i baggrunden, der blander sig i alt fra sexliv til madpakker. Hvad er løsningen: polyamorøse forhold, swingersex – eller skal dine og mine børn udvides med et vores barn?

Min anmeldelse:
Når der på bagsiden bl.a. står om forfatteren, at hun selv er forfatter og lever i en sammenbragt familie med fem egne børn fra sit tidligere ægteskab, to sammenbragte børn og et fælles barn med sin nye mand, så er det oplagt, at bogen i et eller andet omfang bygger på egne erfaringer. Det gav for mig læsningen en anden dimension.

Uden at jeg har de personlige eller familiære forudsætninger for at læse bogen med insider viden, står bogen for mig som en på én gang rigtig grotesk morsom og gruopvækkende bog. Morsom fordi der er så mange gode formuleringer af forfatterens betragtninger over begivenheder i bogen. Ubetaleligt morsomme faktisk – hvis ikke baggrunden var så alvorlig med omkostninger for især de børn, der bliver brugt i forældres magtkampe. Det er her, det gruopvækkende kommer ind. De personlige omkostninger for både nogle børn og nogle voksne er ret høje og med mulighed for langsigtede negative påvirkninger.

Bogen kan læses med flere slags briller på, og læst som en morsom satire over mekanismerne i en sammenbragt familie er det rigtig fornøjelig læsning. Det gælder især bogens første halvdel. Læses bogen som en dramadokumentarisk beretning, som ganske vist med fri hånd skildrer nogle rammer for familieliv som ret mange familier kommer til at opleve, er situationen en lidt anden. Stod en læser selv midt i nogle tilsvarende konflikter, var der sikkert nogle gode tips at hente.

Forfatteren har ud over børne- og ungdomsbøger også skrevet nogle debatbøger om personlige og aktuelle emner. Emnet i denne roman kunne også have været formidlet som en fagbog, men det er godt, det blev en roman. Bogen fungerer fint i den form – skarp og underholdende, men også tankevækkende.

Jeg giver gerne bogen 4 stjerner.

Kristina Aamand
Sammenbragt
HarperCollinsNordic, 2019
255 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Marianne Jørgensen lægger øret til livet, som det leves derude. Hun fortæller om sin nære virkelighed med de universelle vilkår, der optager forfatteren, hvad enten den enkelte fortælling handler om fællesspisning, konfirmation, æresporte, Kina eller kål, rejer og symaskiner.

Marianne Jørgensen skriver folkelige fortællinger, spontant. Fortællinger fra det underste land, hvor mennesker rører hinanden og gør det med omtanke.

Min anmeldelse:
Det er ikke fordi, jeg er ved at løbe tør for medbragt, nyere læsestof, at jeg har kastet mig over at genlæse og skrive om en af mine danske yndlingsfortællere. Bogen stod i en genbrugsbutik og lokkede. Så kan resten af familien også få fornøjelse af bogen, efterhånden som de dukker op i sommerhuset i løbet af sommeren. Og fornøjelse vil de få! Også i den grad for meget mere end de 10 kroner, som det tidligere anmeldereksemplar kostede i Glesborg!

Marianne Jørgensen er en subtil iagttager af de små begivenheder i de små samfund og de lokale beboere indbyrdes. At læse en novelle som “Fællesspisning” er fuldstændigt som at være der selv – hvis altså man (som jeg) har været så heldig at opleve den slags sammenkomster. Og så tilføjer forfatteren lige et par ekstra ingredienser til oplevelsen. Sådan er det også med resten af de i alt 16 noveller i bogen.

Man kan kalde Marianne Jørgensen for en slags litteraturens Niels Hausgaard. De to har samme blik for mellemmenneskelige relationer, men formidler dem på hver sin herlige måde. (En anden fantastisk dygtig og dansk novelleforfatter er Dorthe Nors.)

Jeg har ikke læst Marianne Jørgensens seneste romaner “De tavse vidner” og “Gudruns arv”, der er historiske romaner, så dem kan jeg ikke sige noget om, men læs endelig alle hendes novellesamlinger, hvor jeg synes, hun er stærkest: “Fællesspisning” og “Landsby” og “Den dag jeg slog min hund ihjel”. Husk også romanerne “Bondefanget” og “Bondeanger”.

Novellesamlingerne får alle 5 stjerner herfra.

Marianne Jørgensen
Fællesspisning
Hovedland, 2011
171 sider

PS:
Marianne Jørgensen er fra Salling fra Salling og har også skrevet selvbiografien “Børn, bøvl og bigballer” om livet som bondekone der. Læs mere her på hendes egen hjemmeside : http://www.hmkjeldgaard.dk

Fra bogens bagside:
Ragnar Johansson er håndens, men også tankens mand. En
kantet og meget korrekt mand. Han er stolt over at være en af byggestenene i
det svenske folkehjem, tror på det, tager ansvar for det og forsvarer dets ensretning
af borgerne, fordi han er overbevist om, at det kan løfte befolkningen ud af mørket.

Ragnars mor, Svea, er fra en anden tid, det fattige
bondesamfund, med al den smerte og det afsavn, den yngre generation ikke kender
til. For Ragnar er hun et levn fra en tid, som aldrig må komme tilbage.

Og endelig er der datteren, Elsa, der længe forsøger at
leve op til sin fars høje idealer, indtil murens fald, hans midtvejskrise, forældrenes
skilsmisse og hendes egen frigørelse sætter alt i skred.

Min anmeldelse:
Det er en meget svensk bog – og alligevel afgjort af
interesse for danske læsere både som litterær oplevelse og mht. indholdet, for
udviklingen i den tidsperiode, bogen foregår i, kan sagtens paralleliseres til
danske forhold. Mit absolut eneste behov for en uddybning var en mere præcis
definition af begrebet ”det svenske folkehjem”. Derfor har jeg fundet en svensk
definition af det, og den kan læses HER.

Med Sveas søn, Ragnar, som hovedperson fortæller bogen både en families
historie i 3 generationer og landets historie især i perioden fra 1950’erne og
frem til 2000. Bogen begynder med, at Ragnars ph.d.-studerende datter, Elsa,
melder ham til en etnologisk undersøgelse af ”modernitetens svenske mentalitetshistorie”,
fordi han efter hendes opfattelse er indbegrebet af et eksempel på udviklingen.
Det bliver ikke til noget et bidrag fra ham til det forskningsprojekt, for dels
kan han ikke hjælpe med det, for det efter hans mening alt for svære ting, og
dels er han efter forskerens mening alt for almindelig. Det sidste er han meget
tilfreds med.

I kapitler med de 3 personer, Svea, Ragnar og Elsa, som skiftende omdrejningspunkter
får vi historien fra perioden om hele familiens liv samt personernes forhistorie,
så vi kender den sociale og geografiske baggrund. Lyder det tungt og kedeligt? Det
er det ikke!!

I flydende og meget præcist sprog folder historien sig smukt ud, og et
billede af en helt almindelig familie fra tiden bliver dannet. Samtidig dannes
der også en præcist tidsbillede af en helt almindelig families liv i et samfund,
der forandrer sig voldsomt, mens Ragnar tiltro rystes til statens ufejlbarlighed,
reglers nødvendighed og vigtigheden af at gøre det bedste man kan ud fra sit
potentiale for sin egen og samfundets skyld.

Igen: Lyder det tungt og kedeligt? Det er det ikke!! Læs bogen for at
nyde sproget og for at blive klogere på også det danske samfund i dag og på det grundlag, det bygger på.

Det bliver 4 sikre stjerner herfra.

Lena Andersson
Sveas søn
C & K, 2019
240 sider

Bogen er modtaget som
anmeldereksemplar fra forlaget.