Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Fredrik Backman: Folk med angst

Alt muligt andet godt Posted on 18 Nov, 2019 22:14

Fra bogens bagside:
Et åbent hus-arrangement udvikler sig til et gidseldrama, da en falleret bankrøver låser sig inde i et hus med en overentusiastisk ejendomsmægler, to bitre IKEA-misbrugere, en ondsindet mangemillionær, en ældre dame i sorg, en højgravid kvinde, en besværlig starut og et kaninhoved.

I en række dysfunktionelle vidneafhøringer får vi efterfølgende de involveredes versioner af, hvad der egentlig skete. En klassisk puslespilsgåde tager form og spørgsmålene, der trænger sig på er:

– Hvordan er det lykkedes røveren at flygte?
– Hvorfor er alle så sure?
– Og hvad i alverden er der i vejen med folk nu til dags?

Min anmeldelse:
Den flittige og dygtige forfatter, der slog igennem med “En mand der hedder Ove”, skriver meget forskellige bøger, men de er altid velskrevne og fascinerende på forskellig vis.

Denne seneste er en slags kollektivroman ligesom de to stærke Bjørneby-bøger, men på en anderledes måde. (De bøger har jeg anmeldt her: “Bjørneby” (https://blog.drustrup.dk/2017/10/17/fredrik-backman-bjorneby-109/) og “Os mod jer” (https://blog.drustrup.dk/2018/12/31/fredrik-backman-os-mod-jer-208/)

Tonen i “Folk med angst” er positiv, lun og varmhjertet med en herlig humor. Det er en hyggelig, livsklog og livsbekræftende historie… 

  • Om at turde
  • Om at elske
  • Om at tilgive
  • Om at gøre sit bedste 
  • Om at se hinanden rigtigt
  • Om ensomhed og fællesskab
  • Om boligspekulation 
  • Om selvmord


Jeg vil egentlig ikke fortælle mere om selve handlingen. Rammen for historien er beskrevet på bagside, men hvordan det hele forløber skal opleves undervejs, mens bogen læses og nydes.

Bogen er befolket med en gruppe stærke personligheder, der hver – som alle andre – er originaler på hver deres måde. Den overraskende historie er skrevet i et stærkt billedskabende sprog med en perlerække af forunderlige formuleringer.

I nogle forfatterkommentarer undervejs beskrives bogen sådan:
Det her er en historie om et bankrøveri, en lejlighedsfremvisning og et gidseldrama. Måske endnu mere en historie om tåber. Men måske ikke kun det, trods alt.

En historie om mange forskellige ting, men mest af alt om tåber.
Tåber der alle er bange for noget – og noget meget forskelligt.

I en efterskrift fremgår det endda, at det er en meget personlig bog fra forfatterens side! Det giver den stærkt underholdende og lige så stærkt tankevækkende bog helt nye dimensioner.

Det bliver til mine maksimale 5 stjerner!

Fredrik Backman
Folk med angst
People’s Press, 2019
366 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget



Håkan Nesser: Halvmorderen

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Posted on 14 Nov, 2019 00:00

Fra bogens bagside:
“Selvom du tror det, så spiller du ingen som helst rolle i denne verden,” siger Adalbert Hanzons far til sin søn. Det er ikke de mest fortrøstningsfulde ord at tage med sig ud i livet, men Adalbert klarer sig ganske godt alligevel. Lige indtil herligheden og det store vanvid rammer ham.

43 år og en fængselsstraf senere er Adalbert Hanzon en overvægtig og let alkoholiseret misantrop. Pludselig gør fortiden opmærksom på sig selv. Og de eneste, der kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der egentlig skete for næsten et halvt århundrede siden, er ærgerligt nok hans smågnavne nabo (der nægter at stille træskoene, bare for at irritere Adelbert) – samt en snakkesalig halvkusine der forsøger at få ham til at motionere. Men i krig og kærlighed gælder alle kneb. A man’s gotta do what a man’s gotta do.

Min anmeldelse:
At forfatteren lader sin hovedperson, den finurlige, tvære og meget morsomme Adelbert, være bogens fortællestemme, er et godt virkemiddel, som han styrer på samme fantastiske måde, som han har styr på helt det unikke plot.

Det er en af de mest sjove, underholdende og unikke krimier m.m.m., jeg har læst længe. Når jeg skriver m.m.m., så er bogen (med reference til dens titel) ikke “kun” en krimi, men måske nærmere en halvkrimi. Der er flere andre elementer i bogen, der bl.a. også rummer en god del kærlighed.

Dertil kommer Adelberts nabo. De to mødte hinanden i fængslet, hvor begge var dømt for mord. Forholdet mellem de to minder mig om det fornøjelige forhold mellem Beck og hans nabo med de orangefarvede briller – i filmatiseringerne baseret på Sjöwall & Wahlöös figurer. Også der er en del spiritus involveret samtidig med nogle gode replikker.

Det bedste af det hele er (næsten) Håkan Nessers formuleringer, der i hele bogen fik mig til at grine højt. Det er humor på højt plan, og han formår med sit sprog og hele historien at skabe nogle underholdende, troværdige og hele figurer.

Skulle jeg bedømme den som en ikke-krimi, ville jeg give den alle mine stjerner (5). Som en halvkrimi ville det være en forbrydelse kun at give den halvdelen af mine point (5), så derfor får den de fulde 10 point som en helstøbt krimi/halvkrimi/roman. (og 5 krimihjerter på krimifan.dk)

Håkan Nesser
Halvmorderen : Krønike over Adalbert Hanzon i nutid og datid forfattet af ham selv.
Modtryk, 2019
246 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: Læs også hans forrige bog: “De venstrehåndedes forening”, som er en mere “ren” krimi – og lige så velskrevet.
Læs om den her: https://blog.drustrup.dk/?p=49



Sigurd Barrett: Sigurd fortæller om genforeningen. En fortælling om at leve side om side med andre

Alt muligt andet godt Posted on 06 Nov, 2019 22:14

Denne bog en anmeldt af en læser med særlige forudsætninger.
Den er nemlig skrevet af sønderjyden Steen Boisen, der er bibliotekar på Åbenrå Bibliotek og bosat i Flensborg, hvor han er en del af det danske mindretal.

Fra bogens bagside:
Det er en historie om krig og kærlighed, om magt og store følelser. For når det handler om, hvor vi hører til og hvilket sprog, vi skal tale, så handler det om vores identitet, og den vil alle mennesker gerne selv være med til at bestemme.

Indtil 1920 var området syd for Kolding en del af Tyskland og fyldt med svære konflikter. Men i 1920 resulterede en folkeafstemning i, at den daværende grænse blev flyttet 50 km sydpå, hvor den ligger i dag. På den måde blev Sønderjylland genforenet med Danmark.

Steen Boisens anmeldelse:
Som undertitlen indikerer, vil Barrett ikke bare fortælle en historie om genforening, grænsedragning og adskillige krige. Med baggrund i områdets (den jyske halvø fra Hamborg til Kolding/Ribe) omtumlede og indviklede historie når han frem til pointen om, at uden samarbejde og gensidig tolerance kan mennesker med forskellig kulturel og historisk baggrund ikke leve fredeligt side om side. Nøgleordet er ”respekt”.

For at nå til konklusionen gennemgår Barrett områdets historie fra 1459 op til 2020 (ganske snedigt af Barrett at medtage de mange fejringer i det forestående genforeningsår 2020). Hovedvægten er lagt på tiden mellem 1840 og 1920.

Barretts måde at formidle på er unik, så både børn og voksne fanges af de mange små historier om lokale, almindelige mennesker, der påtvinges at leve under og med krigenes konsekvenser. Den lette tone i beskrivelsen af facts krydres nemlig ofte af direkte tale – oftest med morsomme udtryk. De talrige, fint underbyggende illustrationer støtter teksten godt og lægger op til samtale mellem oplæseren og tilhøreren. På en medfølgende CD synger Barrett især kendte, men også nykomponerede sange, som understøtter bogens tekst – måske som afrunding efter højtlæsning af et kapitel?

Bogens akilleshæl – som samtidig er dens styrke – er, at den forsøger at ramme en meget bred målgruppe: fra højtlæsning for børn fra 10 års alderen til og med den voksne oplæser. Der er nemlig ingen tvivl om, at bogen er bedst egnet som højtlæsningsbog i stedet for selvlæsningsbog.

Barretts stil klarer fint opgaven, og der er bestemt noget at hente for både børn og voksne i bogen, men måske er bogen bedst egnet til brug i et klasselokale. Bogens hoveddel er modsat perioden efter 1920 nemlig ret detaljeret, og mindre børn vil nemt tabe interessen og dermed tråden – trods de sjove virkemidler. Styrken består bl.a. i, at oplæseren får opfrisket de historiske højdepunkter.

Det virker, som om bogen er skrevet som Barretts eget manuskript til en teaterforestilling om genforeningen, og jeg har svært ved at se, at almindelige forældre kan udnytte bogens potentiale som f.eks. godnatlæsning. Og dog – Barretts forestilling opføres over 100 gange i 2020, og bogen vil være oplagt som udgangspunkt for en opfølgende snak med de børn, der oplever forestillingen.

Bogen er en fin introduktion til områdets historie for både børn og voksne – også selvom synsvinklen og accepten oftest er hos de dansksindede karakterer, mens det tyske mindretal i Sønderjylland ikke får megen spalteplads.

Bogen sidste kapitler leder meget smart over i denne anmeldelses tidligere nævnte konklusion: Barrett vil mere end fortælle en historie om en landsdel. Han vil fortælle om, hvordan mennesker med forskellig baggrund ikke må lade sig påvirke af grænser, men at sammenhold og gensidig respekt er altafgørende for, at vi alle kan leve trygt.

Som eksempel på ånden i bogen får I lige første vers af en sang, som Sigurd Barrett har skrevet til bogen på melodien “Det haver så nyligen regnet”:

Det har været et vildt og voldsomt regnvejr,
og det drypper fra træerne endnu.
Frygt for andre har hersket på vor egn her,
fremmedhad sprængte tillids bånd itu.
Det gi´r lysere vejr,
når man rummer enhver
og har folket og sammenholdet kær.

Jeg giver bogen 4 stjerner:

Sigurd Barrett
Sigurd fortæller om genforeningen
En historie om at leve side om side med andre
Politikens Forlag, 2019
201 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Et kort fra bogen.



Jan Guillou: Den anden dødssynd

Alt muligt andet godt Posted on 05 Nov, 2019 22:40

Fra bogens bagside:
1980’erne er grådighedens årti. En ny generation af familien Lauritzen kaster sig over ejendomsspekulation og skovler penge ind. I hvert fald i begyndelsen.

Eric Letangs advokatfirma er under voldsomt pres – moralpanikken er brudt ud, der rejses incestsager og terrorsager som aldrig før, og stribevis af uskyldige dømmes. Det retslige sammenbrud kulminerer med mordet på landets statsminister, Olof Palme.

Varsler årtiets egoistiske strømninger den socialdemokratiske velfærdsstats endeligt?

Alt kan ske. Og det sker.

Min anmeldelse:
Indrømmet. Jeg er en fan af Guillous forfatterskab. Det gælder især serien “Det Store Århundrede”, der på trods af niveauforskelle tilsammen udgør et mesterværk. Det litterære mesterværk er med dette bind 9 i serien nu tilføjet endnu en meget læseværdig roman.

Som altid har Guillou en klar holdningsbaseret hensigt med sine skriverier, og bogen/bøgerne skal læses med det for øje. På den måde kan alle, selv hvis de ikke er enige med Guillous holdninger og vinkler på faktiske begivenheder, med fornøjelse læse hans bøger. Tilsammen danner bøgerne en fantastisk flot formidling af mange års nordisk historie. Hensigten er at dække lige godt 100 år frem til 11. september 2001 angrebet på Word Trade Center. Hvor mange bind, det bliver til, er endnu usikkert, men jeg håber inderligt, at vi når at få slutningen med!

Dette seneste bind dækker perioden fra 1982 til og med maj 1989. Det er en tid med store ændringer i samfundet og for familien Lauritzens medlemmer. Der er i bogen særligt fokus på Palmemordet, retssikkerheden f.eks. i forbindelse med incestsager og terrorsager.  Terrorsagerne har forbindelser til PKK og til Rote Armé Fraktion samt til Blekingegadebanden. Der er desuden tæt fokus på den økonomiske side af de eksploderende spekulationer i ejendomme og den tilhørende udvikling af boligboblen. Deraf kommer bogens titel, for anden dødssynd er netop griskhed/grådighed. Også medieverdenens rolle i perioden spiller en central rolle med den person som hovedperson, jeg tror, er den ene side af Guillous alter ego i serie: journalisten Erik Ponti. 

Det er fornem historieskrivning i romanform, hvor alle personerne er levende aktører i det vinklede billede af virkeligheden, som Guillou har valgt at bruge som formidling af periodens historie.

Læs min anmeldelse af seriens bind 8 “Dem der dræber drømme sover aldrig” HER: https://blog.drustrup.dk/2018/11/04/jan-guillou-dem-der-draeber-dromme-sover-aldrig-191/ 

Her har jeg skrevet generelt om serien, og der er links til mine anmeldelser af flere bøger i serien samt et foredrag, Jan Guillou har holdt om serien.

Selvfølgelig får bogen mine maksimale 5 stjerner!

Jan Guillou
Den anden dødssynd
(Det Store Århundrede; 9)
409 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Ane Riel: Bæst

Alt muligt andet godt Posted on 29 Oct, 2019 22:29

Fra bogens bagside:
Ingen ved, hvor lille Leon har sine muskler fra. Men hans mor ved om nogen, hvor svært han har ved at styre dem. Især når han vil kæle.

Og Leon vil virkelig gerne kæle.

Mens Danica bakser med sin søn, kæmper Mirko med sine forbudte følelser. Han er endnu kun end dreng, da han forelsker sig brændende i Danica. Det er en umulig kærlighed, for Danica er ikke alene en voksen kvinde og mor til Leon, hun er også gift med en uovervindelig kæmpe af en mand.

Hjertet og lysterne driver Mirko ud af sit ærbare hjem og ind i Danicas hemmelige helvede. Det får en fatal udgang for alle, han holder af, og efter en dramatisk nat bliver Mirko bundet til Leon og hans gådefulde kræfter for resten af livet.

Min anmeldelse:
Jeg har nydt at læse Ane Riels første to bøger – ”Slagteren fra Liseleje” (2013) og ikke mindst ”Harpiks” (2015). Det har jeg gjort, fordi hendes greb om de helt specielle historier har været sikkert i sprog, tone og handling. Den samme store fornøjelse havde jeg, mens jeg læste denne bog.

Med sikker hånd fortæller Ane Riel igen en historie, der greb mig. Jeg skulle lige læse mig ind i fortællemåden, fordi kronologien hele tiden brydes, så det kræver lidt opmærksomhed at følge med, men ret hurtigt virkede det helt logisk, da der på den måde blev lagt spor ud til kommende hændelser. Jeg oplevede fortælleformen både spændende og interessant.

Da jeg kom et stykke ind i bogen, begyndte jeg at tænke på Leon som en parallel til Lennie fra Steinbeck ”Mus og Mænd”, så jeg var helt stolt af mig selv, da det også stod i bogens efterskrift, at hun lader sin helt egen og originale historie tage afsæt i netop den bog. Jeg har senere set, at det også er fremgået af interview med forfatteren, hvor hun også fortæller om sit nære forhold til Steinbecks bøger.

Bogen foregår i et tidløst og ukendt land/område (måske på Balkan et sted) og fortæller en forunderlig, stærk og universel historie med mange elementer – om kærlighed, om venskab, om hævn. Specielt forholdet mellem de to drenge/unge mænd Leon og Mirko rummer en dejligt varm historie, men der er også voldsomme begivenheder og grumme elementer – dog altid i fuld sammenhæng med resten af historien.

En rigtig god historie, der fuldt ud fortjener 5 funklende stjerner!

Ane Riel
Bæst
Lindhardt og Ringhof, 2019
383 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Henrik List: Bodega blues – Noter og historier fra Vesterbros sidste brune værtshuse

Alt muligt andet godt Posted on 17 Oct, 2019 20:09

Denne bog er anmeldt af Arne Bak-Sørensen, der er gæsteanmelder på bloggen, fordi han er en god ven med et helt særligt og grundigt kendskab til bogens emne. Efter at have boet mange år i København har han udforsket en god del af især de brune værtshuse med godt øl, så jeg giver gerne fagkundskaben ordet:

Fra forlagets omtale:
Engang var der hundredvis af rå, muntre, folkelige værtshuse på Vesterbro. I slutningen af 2010’erne er der kun lidt over en snes tilbage, men mørkebrune beverdinger, lummerrøde neonskilte og knivskarpe gadehjørner er selv efter byfornyelsen en del af det nu så hippe københavnske kvarters DNA.

Forfatteren Henrik List tager læserne med på en slingrende, men grundigt researchet pilgrimsvandring fra det ene kultklassiske værtshus til det næste: troldspejle for samfundsudviklingen, reservater for et etnodansk proletariat og kulturhistoriske landemærker i egen ret.

“Bodega Blues” er en kærlig, humoristisk hyldest til et stenbroleben, der er ved at forsvinde i de store danske byer på grund af ’Udviklingen’. En hyldest til det tolerante fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel, der endnu trives på de knejper, hvor der er plads til røg, druk og røverhistorier.

Arne på grundig research på et af de brune værtshuse.

Arne Bak-Sørensens anmeldelse:
Bogen indledes med et essay på ca. 60 sider opdelt i to afsnit. Det første (”Begynderens guide til Vesterbro”) beskriver de brune værtshuses karakteristika – især sammenlignet med de moderne hipstercaféer, der i disse år oversvømmer København og ikke mindst Vesterbro. Her kan man også læse om, hvordan man bør begå sig på de brune værtshuse, hvis man vil undgå misbilligelse eller ballade. 

Det andet afsnit (”En verden, der er ved at forsinde”) omhandler følgerne af den omfattende byfornyelse, der i to omgange er skyllet hen over Vesterbro og har medført store ændringer, ikke blot for boligerne, men også for befolkningssammensætning, butikstyper og altså også det offentlige liv. De to byfornyelser (den første i 70’erne, den seneste i sidste halvdel af 90’erne) har medvirket stærkt til den gentrificering, der har ramt flere af de københavnske bydele – først var det Nørrebro, derefter Vesterbro og Christianshavn, og snart kommer turen til Nordvest og Sydhavnen.

Bogens hoveddel er en kærlig gennemgang af de 24 brune værtshuse, der p.t. er tilbage på Vesterbro (og afsluttes med en liste, ”bodega-filerne”, over lukkede værtshuse efter 1970 – dem er der 75 af!). Der gås geografisk frem, og hvert af de 9 kapitler beskriver 1-5 værtshuse. Det er naturligvis forskelligt, hvor meget der kan fortælles om det enkelte værtshus, men det er gennemgående, at indehavere /tjenere og udvalgte gæster omtales. Forfatteren har tilsyneladende besøgt dem alle (han bor også selv på Vesterbro) – så vi læser også om stemningen, klientellet osv. Undertiden kommer der små, filosofiske overvejelser om f.eks. forholdet mellem værter/tjenere og gæster inde i de enkelte beskrivelser.

Efter min mening (og jeg kender en pæn del af værtshusene) er oplysningerne i hovedsagen pålidelige – selvom der naturligt nok undertiden ”smøres lidt tykt på”, når de gode skrøner skal fortælles.

Men bogen er stærkt underholdende og kan anbefales til alle, der bare interesserer sig en smule for værtshuse, København eller Vesterbro. Det mærkes, at forfatteren er en garvet én af slagsen med talrige andre bøger bag sig, ligesom han i mange år har virket som journalist. Sproget er flydende og letlæst.

Jeg giver gerne bogen 4 stjerner.

Henrik List
Bodega Blues : Noter og historier fra Vesterbros sidste brune værtshuse.
Byens Forlag, 2019
370 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget



Next »