Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Erlend Loe: Giæver og Iunker

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 19 apr, 2024 22:52

Forlagets beskrivelse:
Gamle Giæver bruger sine sidste dage på at fortælle unge Giæver om familiens stolte historie. Men han skal også huske at overlevere en række praktikaliteter om korrekt ophængning af mejsekugler, kvinders hang til pyntepuder, og hvordan man aldrig skal stole på en mand i fløjlsbukser. Ikke mindst skal han huske at få alle detaljer med om familiens 800 år lange konflikt med de smånæsede tumper fra Iunkerfamilien på nabogården, så hadet føres videre af næste generation.

Giæver og Iunker er en fandenivoldsk fortælling om nedarvet nabostrid og også en varm og underfundig beskrivelse af en døende mands sidste forsøg på at sætte alting på plads i en moderne verden fuldstændig af lave.

Min anmeldelse:
Erlend Loe er en af mest morsomme, satiriske og underholdende forfattere – men kun hvis man kan klare hans altid helt vildt skæve vinkel på virkeligheden – altså virkeligheden set gennem forfatterens briller.

Jeg har læst næsten alt, han har skrevet. Jeg har lavet lektørudtalelser på flere af dem, og jeg har på bloggen her anmeldt “Dyrene i Afrika” her http://blog.drustrup.dk/#post243. Hver eneste gang har jeg nydt at læse en bog af Loe, og det samme hælder denne nye.

Mens flere af hans andre bøger har et bagved liggende tema om mænd, der skifter spor og før noget uventet, så har hovedpersonen i “Giæver og Iunker” til formål at holde næste generation helt, helt fast i den rolle, familien har haft i hundredvis af år, og i holdningerne til de meget anderledes naboer, der ikke kan gøre noget rigtigt, og som ikke kan regnes for rigtige mennesker.

Det giver nogle meget vildt groteske synspunkter, som den gamle Giæver videregiver til sin søn. Det gælder helt små detaljer som, hvorfor man skal gå med terylenebukser og ikke fløjlsbukser, og hvorfor alt undertøj skal være af uld og bestemt ikke af bomuld. Det gælder også grundlæggende holdninger som synet på anderledes folk, for Giæver-slægten har én gang for alle defineret, hvad der er rigtigt, og hvilket menneskesyn der er det korrekte. 

Fra sin sygeseng, hvor kræften tærer på kræfterne hos den gamle Giæver, får han i korte kapitler med for ham livsvigtige oplysninger, gjort sin søn klar til at tage over og fortsætte alle slægtens traditioner – måske. For som læser får vi selvfølgelig ikke at vide, hvordan det går efter hans død. 

En af hans slutreplikker på dødslejet er denne:
Nu tror jeg vistnok, jeg har været det meste igennem. Nu burde du have informationer nok til at klare dig. Det vigtigste er trods alt, at du og dine bliver ved med at hade Iunkerne.

En skævt vinklet og grotesk morsom historie der med sin satiriske tone samtidig på en helt speciel måde giver mulighed for at overveje emner som tolerance, rummelighed, omstillingsparathed og åbenhed holdt op imod, hvordan Giæverne i bogens univers tænker og gør, men også på hvordan faktiske mellemmenneskelige relationer og holdninger ser ud i virkelighedens univers.

5 sikre stjerner!

Erlend Loe
Giæver og Iunker
Gyldendal, 2024 
192 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Lotte Kirkeby: Resten af sommeren

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 18 apr, 2024 20:23

Bogen var marts måneds bog i den læsegruppe, Sure Gamle Mænd, jeg er med i. Vi læste den som forberedelse til OrdKraft i Aalborg i begyndelsen af april. Her deltog læsegruppen i et arrangement med forfatteren, hvor emnet både var en diskussion af hendes bog og en snak om at være med i en læsegruppe.

Vi og en læsegruppe mere havde hver lavet 10 spørgsmål, og sammen med det, der kom frem under det indledende interview, fik vi vist svar på det meste. Men vigtigere var det, at det både var hyggeligt og rigtigt interessant at møde forfatteren og få en snak om hendes bog og tankerne bag den.

Fra bogens bagside:
Sofie er i Tivoli med sin storebror og sin far. De to søskende hænger højt over byen i pariserhjulet og forsvinder i hurlumhejhuset, og når de kommer hjem, skal de holde ferie. De skal besøge deres mors veninde som de plejer, sove i telt, bade og plukke bær. Men de skal også forholde sig til, at deres forældre skal skilles, og at de fremover kun skal se deres far hver anden weekend.

Resten af sommeren undersøger, hvad der sker i en familie, når forældre går fra hinanden: med de voksne, der har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, der i forvejen har nok at gøre med at begribe verden og sig selv.

Min anmeldelse:
Det bliver ikke til en lang anmeldelse med en gennemgang af læsegruppens spørgsmål og forfatterens svar, for mit ærinde er primært at få flere til at læse bogen ved at give et forhåbentligt tillokkende indblik i bogen.

Bogens helt centrale tema er, hvordan en skilsmisse påvirker familiemedlemmerne og især børnene i den ramte familie. Det er selvfølgelig forfatterstemmen, der bærer historien igennem, men det er den 10-årige Sofie, der er nøglepersonen, og hvis tanker formidler følelserne. Hun er et meget tænksomt barn, og for ikke at glemme og for at få afløb for sine følelser, skriver hun hver dag ord ned i en notesbog. Alle ordene begynder med T, fordi hun er 10 år. Et eksempel fra en dags status: tyran, tvang, tre, tilbage, tapper, turde, trods, trist, tosset og trøstesløs. Det er en stærkt rørende og intens måde at få Sofies indre liv gengivet i stikordsform. Jeg kunne for egen regning tilføje: tankevækkende.

Sofies storebror er teenager i puberteten og tackler skilsmissen på andre måder, ligesom faderen og moderen tackler det forskelligt med moderen som den aktive person i bruddet og faderen som den lidt opgivende og passive. 

Bogen foregår i 1980’erne, men problemet er tidløst, så den kunne sagtens have været placeret i nutiden, og den vil absolut være relevant læsning for bl.a. skilsmisseramte eller skilsmisseovervejende voksne, men så absolut alle læsere af rigtigt velskrevne og stærke bøger, for sådan en er “Resten af sommeren”. Jeg giver den meget gerne min maksimale 5 stjerner.

Lotte Kirkeby
Resten af sommeren
Gutkind, 2024 
252 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som forberedelse til Ordkraft 2024.



Din grå nabo : et portræt af ulven

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 31 mar, 2024 14:41

Fra bogens bagside:
Ulven er ikke kun et rovdyr, der lever skjult i store skove og vidstrakte nationalparker. De fleste europæiske ulve lever i de samme områder, som vi færdes i næsten dagligt. Ulven er mange steder blevet vores sky genbo, som vi ikke ved ret meget om.

Alligevel har mange stærke følelser for ulven. Mange er fascinerede, andre mere bekymrede, og enkelte, som landmænd med fritgående husdyr, direkte berørt af ulve, der i disse år breder sig over alt i Europa. 

I bogen “Din grå nabo” koncentreres den tilgængelige viden om ulve i letlæst, visuel oversigt. Side for side bliver læseren klogere på den mytiske ulv, der ikke kun har sat dybe aftryk i folkesjælen, men som også har præget økosystemer og formet landskaber.

“Din grå nabo” er ikke en debatbog. Ej heller et videnskabeligt opslagsværk. Det er en faktabog udgivet med det formål at gøre læseren lidt mere dus med vores nye nabo.
Bogen er redigeret af Tom-Edwin Manshaus

Min anmeldelse:
De seneste cirka 20 år er der kommet 3 fagbøger på dansk til forskellige aldersgrupper om ulve – Lars Gejl: Ulv i Danmark (2002), Niels Hein: Ulv – dyret, myten og fremtiden (2015) samt en letlæsningsbog af Sebastian Klein: Ulven (2017) – men med ulvens senere udbredelse i Danmark og med de diskussioner, det har har rejst, er en opdateret formidling på sin plads.

Derfor blev jeg glad for at se en reklame for denne bog, og kontaktede straks forlaget, der viste sig at være beliggende i Nordjylland ikke ret langt fra, hvor jeg bor. Jeg fik en god snak med bogens redaktør, Tom-Edwin Manshaus, der er af en af bogens bagmænd. 

Han beskrev bogens intention – ligesom i bagsideteksten – om at være en neutral faktabog med neutral og objektivt korrekt viden om ulven. Og med sin korte, koncise tekst om alle tænkelige emnefelter – og struktureret i logiske kapitler, må formålet siges at være opfyldt. Jeg kan ikke faktachecke alle bogens oplysninger, men de virker overbevisende. 

Bogens mange og rigtigt flotte fotos er et værende element i formidlingen i kraft af deres store omfang. De fylder nemlig vel 2/3 af bogens sideareal. 

Jeg kunne dog godt tænke mig, at personerne bag bogen stod frem, så man kunne se, hvem de er, og hvilken baggrund de har. Det ville for mig styrke bogens troværdighed – selv om det slet ikke synes nødvendigt. Desuden savner jeg en liste over kilder, så særligt interesserede kan læse videre her. Jeg synes, det vil være passende for en faktabog af denne kaliber.

Redaktøren fortalte, at bogen vil blive opdateret som del af en løbende proces, hvor ny viden vil blive tilføjet fra forskellige kilder, når der dukkede nyt op. Derfor er det planen, at bogen trykkes i mindre og konstant reviderede oplag. Det er en sympatisk måde at udgive en faktabog på. 

Jeg giver meget gerne bogen 4 stjerner – men det vel burde have været ulvespor.

Din grå nabo : et portræt af ulven
red.: Tom-Edwin Manshaus
Ulvebogen.dk, 2024
120 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Michael Sand: Sort og hvid magi – på jagt efter alverdens bøfler

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 31 mar, 2024 14:23

Fra bogens bagside:
Bogen kommer helt tæt på kafferbøfler, Afrikas mest farlige af de berømte fem store. Men bogen indeholder også unikke oplevelser med vandbøfler, bisonokser, moskusokser og vildkvæg, omtalt som Scrub Bulls.

Undervejs præsenteres læseren for de vidt forskellige miljøer, hvor jagterne udspiller sig. Det er ikke kun jagt i sump og regnskov. Det er også bøffeljagt på afrikanske, australske og sydamerikanske sletter og fjeldskråninger tæt på indlandsisen.

Artiklerne er skrevet og illustreret som reportager. De anvendte billeder knytter sig direkte til oplevelserne, og fortællingerne er gengivet uden make-up. De er skrevet umiddelbart efter, de udspillede sig. Bogen er altså ikke baseret på en samling “så vidt jeg huske”-beretninger og vilkårlige tilbageblik.

Artiklerne er skrevet endnu inden jagtfeberen helt havde lagt sig…

Min anmeldelse:
Michael Sands mange bøger om især jagt og natur har altid fascineret mig både for de umanerligt flotte fotos og for de gode historier fra hele verden. Det er blevet til bl.a. 10 årgange af Jagtårbogen og 7 jagtbøger mere med tilsvarende indhold på højt niveau.

Jeg har her på bloggen tidligere bragt en kort omtale af “Verden rundt som jæger, lystfisker og far” – //blog.drustrup.dk/#post121 og en anmeldelse af “Europa rundt – med jagtriffel og kamera” – //blog.drustrup.dk/#post214

Efter nogle års pause med udgivelserne er denne nye bog klar i nyt og større format (A4) end de forrige. Det er fint med temaudgivelser som denne, hvor de jægere, der særligt er interesserede i jagt på okser og bøfler af forskellig art, har historierne samlet. Dyrene og geografien er som beskrevet i bagsideteksten.

Bogens 7 historier har været bragt i forskellige af de tidligere bøger, men det er godt, at de igen bliver tilgængelige, for det er spændende oplevelser, der formidles, så det næsten er som selv at være med derude.

Endnu bedre er det, at det større format giver mere plads til de mange fantastisk gode billeder, som så fremstår endnu bedre, og der er endda blevet plads til flere billeder, end da artiklerne blev bragt første gang.

4 flotte stjerner bliver det til

Michael Sand
Sort og hvid magi : på jagt efter alverdens bøfler
Forlaget Michael Sand, 2024
255 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Matias Faldbakken: Stakkel

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 mar, 2024 20:30

Jeg var meget betaget af forfatterens helt specielle tone og stil, da jeg læste og nød hans “Vi er fem”, som jeg anmeldte her https://blog.drustrup.dk/?p=663 – både pga. historien og sproget. Derfor var det spændende for mig også at læse denne seneste bog af forfatteren.

Fra bogens bagside:
Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse.

Stakkel er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg.

Min anmeldelse:
For det første vidste jeg ikke helt, hvad en “coming-of-age historie” var, så min nye viden vil jeg dele med jer: det er en historie om et menneskes fysiske og følelsesmæssige udvikling fra barn til voksen – ligesom i en udviklingsroman.

Historien er noget anderledes end “Vi er fem”, men fælles for begge bøger er forfatterens fremragende sprog. Det har i begge tilfælde været en fornøjelse at begive sig ind i hans univers uanset historien alene på grund af sprog og fascinerende fortællestil. 

Bagsiden fortæller kun kort om begyndelsen af historien, og det er nok. Men hvis du vil, kan du efter anmeldelsen som en teaser (spoiler alert) læse et mere udførligt referat af dele af handlingen i form af de første par sider af kapitel 28. 

Kort fortalt er det en meget fascinerende historie fuld af fantasi, og som i løbet af den korte bog skifter vinkel, sted og tid flere gange, og som slutter på en måde, der kan skabegrundlag for diskussion og overvejelser. Det gør bogen til en læseoplevelse, det er svært at glemme, og som desuden vil være oplagt for mange læsegrupper.

 Mine maksimale 5 stjerner er helt sikre.

Matias Faldbakken
Stakkel
Gutkind, 2024
184 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

En teaser
– og der er dømt spoiler alert:

HVIS du vil læse lidt fra bogen, inden du selv begynder, så er her de første afsnit af kapitel 28, hvor dele af bogens handling refereres. Det er også samtidig en god anledning til at opleve forfatterens herligt specielle skrivestil, MEN samtidig afsløres som tidligere skrevet også en god del af handlingen, så læs ikke videre, hvis I vil overraskes maksimalt, men læs bogen!

Indtil videre har vi følgende: En ensom plejedreng (dreng) arbejder og knokler på Aud og Olav Blums gård for kost og logi. Han falder over et barn i skoven, en hundeunge. Han fanger ungen og tager den med hjem. Ungen er utæmmet. Den viser sig at være en pige. Hun har lidt af noget doktoren mener er en traumebaseret væksthæmning, Kaspar Hauser-syndrom, som det også kaldes. Men når man er kommet i trygge omgivelser, frigives hormoner, og pigen begynder at vokse. Hun vokser abnormt hurtigt. Det viser sig at hun er sidst i teenageårene og ikke otte-ni som de først troede. På en måde »blomstrer« hun, men hun har også sammenbrud. Gården hjælper Oskar med at skjule pigen for den nyfigne hovedgård. Men en aften hvor hun er udvokset, forfører hun drengen, eller snarere overfalder ham, og de indleder et forhold. En uregerlig kærlighed vokser frem mellem dem. Men deres forhold bliver opdaget og betragtes som anstødeligt på gården. Drengen og pigen må flygte. De kommer ind til byen, hvor Olav og Auds afskrevne, funktionshæmmede søn Tommy Blum bor. Han giver dem logi. Tommy Blum er akademiker og har tydeligvis et horn i siden på sine forældre, han ser således et potentiale i de unge mennesker. Særligt pigen. Han forstår at hun er guld, ren kapital, så speciel som hun er. Først er Tommy Blum en reddende engel, generøs mod både Oskar og Udskilde, som hun kalder sig, og afvisende over for gården og livet på landet. Så omfavner han pigen, og langsomt, næsten umærkeligt presser han Oskar ud. Han tager pigen med ud af lejligheden, ud i byen og ind i de inderste cirkler. Hun skal vises frem. I hovedstadens selskabsliv hersker en fordomsfri stil, og pigen gør stor succes. Men Oskar bliver agterudsejlet. Oskar er ikke videre interessant for byfolket med sine arbejdsnæver, tykke dialekt og korte sætninger. Sådan en Mumle Gåseæg lever ikke længe i Oslo-nattens velsmurte fornøjelsesliv. Nej, han bliver anbragt derhjemme, hvor han sidder uvirksom og ryger sig gul i ansigtet af cigaretter. Mens pigen er parfumeret og berygtet, bliver drengen tilrøget og obskur. Oskar må stå på sidelinjen og være vidne til hvordan amanuensis Tommy Blum gør en forretning ud af pigen, det menneske hans hjerterødder er vokset ind i. Med en heltemodig manøvre reddede Oskar hende ud af lovens lange arm på gården ved at tage hende med til Oslo – livet på landet ville have været den sikre død – men nu ser han sig omkring og læser om den store skøge fra Babylon og forstår at byen er et tveægget sværd og i bund og grund til fare for hans uerstattelige Udskilde. Oskar sidder som en lus mellem to negle. Han er ikke den første dreng fra landet som er endt sådan inde i storbyen. Låst. Ubrugelig. Bondefanget.

Således stod det til. Oskar, alene endnu en gang, bedrøvet og snart grøn i fjæset, forgiftet af tobaksrøgen han valgte at synge sine lovsange til; pigen, slående, opsigtsvækkende, distraheret, med hver finger i byen pegende på sig. Og bag hende, som en manager, næsten, en forvalter og en agent, Tommy Blum, societygnomen med den lynende intelligens og det dobbelte blik.

Sådan kunne det ikke ende. Der måtte vel komme en træfning. Og en træfning kom der.



Kristian Bang Foss: Manden der bar solen

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 23 mar, 2024 20:31

Fra bogens bagside:
Limfjorden i bronzealderen. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.

Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.

Manden der bar solen er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.

Min anmeldelse:
Som meget historisk interesseret var jeg nysgerrig på, hvordan denne roman beskrev livet i bronzealderen. Jeg har før læst romaner, der foregik i oldtiden og har ikke været lige glad for dem både med hensyn til den historie, de ville fortælle, og for selve det historiske indhold og dets niveau i forhold til faktisk viden. Derfor var jeg spændt på begge dele i denne bog. 

Kort fortalt så blev jeg på begge områder både underholdt og imponeret.

Mht. det historiske grundlag så har forfatteren selvfølgelig fabuleret frit og kunstnerisk, da kilderne fra bronzealderen, som gik fra 1700 år til 500 år før vor tidsregning, ikke er skriftlige, men overvejende baseret på fund og forskning. Han har fået hjælp af flere sprogforskere, historikere og arkæologer, hvor sprogforskerne har leveret grundlaget for de særegne navne – navne jeg lige skulle vænne mig til at læse, og som tilfører bogen endnu et lag historisk autencitet.

Mht. handlingen og den historie, bogen fortæller, så er det en rå historie med mange barske opgør, og der er nogle ret voldsomme scener. De foregår som opgør internt i familierne, som ritualer i forbindelse med religiøse og traditionelle begivenheder eller i kampe mod fjender fra andre stammer og fjerne steder. Bogens lokation er et sted i Limfjorden, og her udspiller en del af handlingen sig, men den ene af de to tvillingebrødre har tidligere boet en periode langt oppe ad en af de tyske floder – sikkert Rhinen. I bogen vender han hjem derfra for senere at tage på togt dertil igen. De rejser er barske ture og illustrerer rigtigt godt kulturforskellene og konsekvenserne af den geopolitiske udvikling på den tid.

Alt i alt en voldsom bog der på fremragende vis fortæller en voldsomt fascinerende historie om en af de centrale oldtidsperioder i udviklingen af det danske samfund. Oplagt læsning for alle historisk interesserede samt alle med sans for at nyde godt forfatterskab.

Mine maksimale 5 stjerner er en selvfølge! 

Kristian Bang Foss
Manden der bar solen
Gyldendal, 2023
433 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: 
En dag jeg var på farten, hørte jeg i bilen det meste af et interview med Kristian Bang Foss på P1 om bogen. Jeg har siden hørt resten, for det var ret interessant. Hør selv her: https://www.dr.dk/lyd/p1/skoenlitteratur/skoenlitteratur-2023/skoenlitteratur-med-svaerd-og-penis-11032303463

PPS:
Hvis man nu vil vide mere faktuelt om bronzealderen og de ofringer af bronzeting, der er med i bogen, og som i dag findes og kaldes depotfund, så kan man læse om et fund her: https://viborgmuseum.dk/arkaeologi/gaardsdal-depot



Næste »