Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Peter Hammerbäck: Ordentlige mennesker stjæler elefanter

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 12 jul, 2024 23:42

Fra bogens bagside:
Adam Vieri elsker dyr, og derfor er jobbet som dyrepasser i zoologisk have perfekt, men det er, som om alle andre i Stockholm hellere vil spille padeltennis end at gå i zoo. Besøgstallene er mildest talt elendige, og for at få flere gæster anskaffer Adams overambitiøse chef nye og mere eksotiske dyr fra et konkursramt cirkus. Men Adam mener ikke, at løver og elefanter hører hjemme i en skandinavisk dyrepark.

Sammen med cirkussets dyrepasser, Natalie, lægger han en plan for at befri de afrikanske dyr. En plan, der involverer kartonvis af lilla mysli, en herskabslejlighed og et lyssky ungarsk fragtfirma.

Min anmeldelse:
En herlig bog – både underholdende, absurd og tankevækkende.

Det er rigtigt sjovt at følge antihelten, Adam Vieri, og hans tumlen med livet, en gammel kærestesorg, en ganske umulig chef samt hans helt specielle og tætte forhold til dyrene inden zoologiske have. 

Historien om at redde de afrikanske dyr fra en fremtid i en zoologisk have, der ellers næsten kun har skandinaviske dyr, er en helt absurd og underholdende historie.

Det tankevækkende opstår i den grundlæggende konflikt mellem den nye zoo-direktørs holdning til den zoologiske haves som et kultur- og underholdningstilbud, der helt styres efter at maksimere besøgstal og likes. Samtidig lægges der mindre vægt på fagligheden. Det betyder ikke, at det er en dybt seriøs bog, men tankevækkende kan også være rigtig godt. Det er samme konflikt der kan opleves i virkelighedens Danmark bl.a. i museumsverdenen, hvor de økonomiske tilskud efter den nye museumslov tildeles med større vægt på besøgstal.

Jeg hyggede mig meget med bogen og grinte en del i skægget, så jeg var på alle måder rigtigt godt underholdt  Stemningen, humoren og niveauet for skæve vinkler minder mig om en god del af bøgerne af Erlend Loe, Bergsveinn Birgisson og Jonas Jonasson, og det er efter min mening ikke de værste at blive sammenlignet med. 

Det bliver til 5 sikre stjerner!

Peter Hammerbäck
Ordentlige mennesker stjæler elefanter
Modtryk 2024
328 sider

Bogen er læst på #Mofibo 



Sven Wernström: Elvis-klubben

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 10 jul, 2024 22:20

Fra bogens bagside:
I en gammel forladt forstadsvilla starter pigerne i kliken en klub, som de kalder “Elvis-Club” – men kan drengene være med? Jo, de bliver tvunget til det, og så begynder vanskelighederne at tårne sig op! Hvem ejer villaen? Og hvor skal pengene til indretningen komme fra? Alt ordner sig efterhånden, og det er rock-musikkens skyld. En festlig og moderne bog.

Min anmeldelse:
Denne bog faldt jeg over i en genbrugsbutik på Djursland, og der var flere grunde til, at jeg absolut måtte købe og læse den. Primært skyldes det, at jeg som bibliotekar fulgte med og ivrigt læste hans 10-binds serie Trællene. Den udkom på dansk 1974-1982 og beskriver det svenske samfunds historie gennem mere end 1000 år set fra en socialistisk synsvinkel og i solidaritet med de nederste i samfundet. Jeg har også læst andre af hans bøger, og da jeg så denne for mig ukendte bog, var jeg nødt til at tage med til sommerhuset. 

Og det er netop en anden grund til min interesse, for på vej til sommerhuset passerer vi Memphis Mansion i Randers. Det er et Elvis Presley-Museum, som vi også har besøgt, og som er et oplagt mål for en udflugt fra sommerhuset. Derfor ender bogen også på reolen her.

Det viste sig at være forfatterens debutbog på dansk, og den er udkommet i forlagets serie Fremads Teen-Age bøger, der har mottoet “Bedst blandt de bedste”. Det var dengang, for siden er der sket meget mht. bøger til store børn og unge! Alene omfanget. I dag er 92 sider tekst, især når den som her er trykt med åben sats, nærmest en novelle. Teknologierne har også ændret sig og til dels kønsrollerne, der i nogen er helt traditionelle for 1950’erne – og senere.

Dynamikken i gruppen af piger og drenge har altid været den samme, så på den måde er der ikke sket noget, siden bogen udkom. Det er nogle søde børn/unge med både spil indbyrdes i kønsgrupperne og mellem pigerne og drengene. De unges helt centrale problem er det samme som mange unges i dag: nemlig at finde et sted at være på egne præmisser med plads til at udvikle og udfolde sig. Og også dengang spiller musikken en central rolle. På den måde er bogen stadig aktuel og relevant, men sproget er naturligvis ikke nutidigt. Gu’ ve’ hvordan unge vil synes om bogen i dag?

Sven Wenströms solidaritet med de børn og unge, som repræsenterer nogle af de svage i datidens samfund, viser sig allerede her. Noget han jo udviklede endnu mere senere i sit forfatterskab. Læs et godt portræt af Sven Wernström her: https://forfatterweb.dk/oversigt/wernstrom. Det er skrevet af Nanna Gyldenkærne og kan læses med samme login som til dit lokale bibliotek. 

Interessant og lidt nostalgisk læsning i sommerhuset, mens vejret ikke inviterer til de store udfoldelser. Læst i dag giver jeg bogen 3 stjerne af 5 mulige.

Sven Wernström
Elvis-klubben
Forlaget Fremad, 1959
92 sider

Bogen er købt i en genbrugsbutik.



Tonny Vorm: De navnløse

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 jun, 2024 21:12

Denne anmeldelse er lagt i hænderne på en gammel ven og bibliotekarkollega, der ud over at være bredt læsende og oplevende også har tætte forbindelser til Lolland, hvor bogen foregår. 

Fra bogens bagside:
Lolland, sommeren 1897. Egnen hærges af gårdbrande og spædbørnsdrab. 

Da endnu et lig af en nyfødt dreng findes i en sø nord for Nakskov, bliver efterforsker Georg Rosenkrantz sat på sagen. Han allierer sig med Karen Sjællænder, der kender alle afkroge af byens rå underverden, og afdækningen trækker tråde til de polske roebønder og byens store sukkerfabrik. 

Her på kanten af det nye århundrede er Nakskov en af Europas driftige havnebyer, og samfundet er præget af en industri i vækst, men også af en gryende klassebevidsthed, der truer den bestående orden. En orden, som magtens mænd vil gøre alt for at bevare. 

Arne Bak-Sørensens anmeldelse:
Dette er forfatterens tredje roman – og jeg har beklageligvis ikke læst de tidligere. Det agter jeg at gøre, for denne roman er både underholdende og oplysende.

Det underholdende går på, at vi oplever livet i en provinsby (Nakskov) i 1897 med fokus på en (eller rettere flere) kriminalsager, der drejer sig om drab på nyfødte samt brandstiftelse.

Det oplysende medfører, at vi får et glimrende indblik i livet for både over- og underklassen. Vores hovedperson Georg Rosenkrantz er herredsfoged (den tids politimyndighed) og hører således til overklassen. De mistænkte er i første omgang roepigerne, der mestendels kom fra Polen for at arbejde i de lollandske marker – og hører i den grad til underklassen. Kontrasterne er store – ustandseligt er de ”fine” herrer ude at spise, fortrinsvist på byens førende hotel og restaurant (og som sjovt nok stadig findes).

Det viser sig imidlertid, at ikke alt er, som det ser ud. Vores ”helt” har åbenbart pengeproblemer – og vi kan også se, at han måtte rejse fra København (hvor han og konen helst vil bo). Han kan heller ikke helt fritages for at være lidt ufin i kanten. Vi opdager også hurtigt, at de såkaldte pæne mennesker i mange tilfælde er både kriminelle og amoralske. Nu skal jeg ikke røbe hele handlingen, men bogen er både spændende og undertiden morsom.

Forfatteren skriver glimrende med den lille undtagelse, at der undertiden sniger sig ord ind, der ikke hører til i perioden – fx holder vores hovedperson weekend, et begreb der endnu ikke var opfundet i Danmark på dette tidspunkt. Men det skal være ham tilgivet, for sproget fungerer ellers levende og velsmurt. Der er også en del underholdende personer, bl.a. betjenten Nielsen, der er noget for sig, men som tager sig sammen i slutningen af bogen. Også den koleriske borgmester, der er hovedpersonens nærmeste overordnede, beskrives meget levende. Man er hele tiden godt underholdt, samtidig med at man også kan blive lidt klogere af læsningen.

Et lille efterord afslører, at heltens navn er sammensat af to i tiden vigtige personer, nemlig forfatteren Palle Rosenkrantz, der faktisk arbejdede en tid som konstitueret herrredsfoged i Nakskov og som senere udgav omkring 40 romaner, en del af dem krimier, hvoraf ”Hvad skovsøen gemte” er mest kendt – og danner noget af historien her. Han kæmpede også for en forbedring af strafferetsplejen (det lykkedes i 1919).

Den anden er Georg Brandes, der blandt meget andet kæmpede for en forbedring, at den moderne litteratur skulle sætte problemer under debat.

Bogen anbefales stærkt. Den får 5 stjerner.

Tonny Vorm
De navnløse
Gutkind, 2024
298 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Ann-Helén Laestadius: Straf

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 24 jun, 2024 09:57

Fra bogens bagside:
Nordsverige, 1950’erne: Fem samiske børn bliver tvunget væk fra deres familier for at gå i nomadeskole. Her er samiske sange og traditioner er forbudt, og eleverne får pisk af den strenge forstanderinde, der går under navnet husmor. Overgrebene finder sted, uden at magthaverne griber ind, og forældrene er for bange til at protestere. 

30 år senere har de fem tidligere elever – Jon-Ante, Else-Maj, Nilsa, Marge og Anne-Risten – bevæget sig i vidt forskellige retninger i et forsøg på at tackle deres traumatiske barndom. Men så en dag vender husmor tilbage. Hun kommer gående ned ad gaden, som om intet var hændt. Da står det klart, at ingen af de fem tidligere elever har glemt fortidens fortrædeligheder og tilgivet deres tidligere bøddel. 

“Straf” er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn og familier og ledte til sprogtab og skam. 

Min anmeldelse:
En ualmindeligt stærk historie om holdninger til og behandlingen af samerne i 1950’erne – og den står endnu stærkere og forfærdelig, efter at jeg i bogens epilog læste, at den var baseret på forfatterens mors oplevelser i en nomadeskole.

Alle samebørn blev tvunget til at tage på nomadeskole, der var kostskoler, hvis opgave var “normalisere” børnene til at blive svenske, og derfor var samisk sprog og alle samiske traditioner forbudte. På bogens nomadeskole var lederen ondsindet og voldelig i sin undertrykkelse af alt samisk, og flere af børnene fik fysiske skader af hendes behandling. Men værre er det, at endnu flere fik psykiske problemer i resten af deres dage.

Det skildres intenst i afsnit, der følger 5 hovedpersoner – som børn i 1950’erne og som voksne i 1980’erne. Det er barsk læsning om umenneskelig behandling af et oprindeligt folks børn – og det er jo set flere gange både fra hele verden. Jeg nævner bl.a. Australien og Grønland. Men ved at følge de forskellige børns oplevelser og senere de følger, som den traumatiske behandling fik for dem alle, bliver der nærmest sat ansigter på. Så er det rigtige mennesker, det er gået ud over, og så bliver det mere begribeligt. Men stadig uacceptabelt og uforståeligt! 

Bogens indhold er stærk læsning, og til og med sprogligt en stor fornøjelse. Teksten er velskrevet, og begivenhederne er skildret set fra børnenes synsvinkel, så det hele står krystalklart i al sin grumhed. 

Hvorfor titlen “Straf”? Det må I selv finde ud af, men de 5 børns måder at bearbejde og leve med fortiden på er meget forskellige, og selvfølgelig er hævnlysten til stede.

Selv i bogens afsnit fra 1980’erne undertrykkes samisk kultur, og de behandles dårligt af mange, og det er vel egentlig ikke blevet ret meget bedre siden! Har I endnu ikke læst forfatterens “Bytte”, så skal I ubetinget også læse den. Se min anmeldelse her: https://blog.drustrup.dk/?p=1389 

Som med “Bytte” giver jeg bogen mine 5 maksimale stjerne og tilføjer lidt nordlys – et naturfænomen, der på nomadeskolen blev beskrevet som noget farligt og forbudt at snakke om!

Ann-Helén Laestadius
Straf
Alpha Forlag, 2024 
430 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. 



Lindsey Davis: Sølvgrisene

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 19 jun, 2024 11:35

Serien om den romerske opdager Marcus Didius Falco fangede mig meget, da de oprindeligt udkom på dansk – især fordi de var rigtigt interessante rent historisk, samtidig med at de fortalte nogle spændende historier med en humoristisk og underholdende undertone.

Der er 20 bind i serien udgivet på engelsk i perioden 1989-2010, men desværre er kun disse 8 af dem oversat til dansk og udgivet på forlaget Klim 1997-2005, og jeg har læst dem alle: 

Sølvgrisene ; Bronzeskygger ; Venus i kobber ; Krigsgudens jernnæve ; Poseidons guld ; Sidste akt i Palmyra ; Tyv over tyv ; Tusmørke over Corduba. 

I 2023 genudgav Gutkind de første 3 bind i serien, og jeg har genlæst det første bind for at finde ud af, om bøgerne stadig er værd at læse. Den vurdering kommer jeg med í min nedenstående anmeldelse.

På forfatterens officielle hjemmeside – https://lindseydavis.co.uk – kan man læse mere om bøgernes univers. Titlens sølvgrise er betegnelse for sølvbarrer.

Forlagets beskrivelse:
Rom, 71 e.Kr.: Ingen kender byen bedre end Marcus Didius Falco. Ekslegionæren regnes for den bedste efterforsker, og alligevel mangler han altid penge.

En dag spiller skæbnens gudinde ham et lovende job i armene i form af den unge, smukke Sosia Camillina, som er på flugt fra sine kidnappere. Snart bliver Falco viklet ind i et drabeligt plot, der involverer stjålne sølvbarrer og sender ham til sølvminerne i de britiske provinser.

Der, i udkanten af imperiet, afslører han en sammensværgelse, hvis net strækker sig helt ind i magtens hjerte – og som vil kunne kaste imperiet ned i afgrunden.

Min anmeldelse:
Da jeg først lige havde læst mig ind i stilen og vænnet mig til de latinske navne blev jeg ført tilbage til romerrigets hovedstad og livet der dengang, og jeg har igen nydt rejsen tilbage. Historien om den uheldige helt, opdageren Falco, bragte mig helt ind i både det politiske liv på flere niveauer, de standsmæssige konflikter og dagliglivet. Jeg har været i Rom et par gange, og det er fascinerende at læse en så levende beskrivelse af livet på steder, hvoraf mange i dag kun er ruiner. 

Når jeg læser krimier, har det altid været en ekstra bonus, når jeg samtidig lærer noget nyt om f.eks. miljøer og steder, og det gør jeg i denne serie, hvor jeg både får ny viden om romertiden, hvilket passer flot til min historiske interesse. Jeg får sat nogle andre billeder på min opfattelse af dagligdagen og stemningen dengang. Lyder det tørt, så skal jeg straks afvise det! 

Bogen – ja, alle bøgerne – er nemlig befolket med nogle herlige typer, hvor især Falco og Sosia er en fornøjelse at følge og gennem dem og deres aktiviteter at få et indblik i deres forskellige baggrunde. 

Denne første bog foregår primært  i Rom, men de følgende 7 bøger, der er oversat, bringer makkerparret rundt i andre dele af det store Romerrige. Hvad der sker i seriens resterende 12 bind, ved jeg ikke, og format finde ud af det må jeg nok, som en af mine gamle lånere på biblioteket gjorde, bestille dem hjem på engelsk. Dels udgav Klim jo kun de 8 bind, og Gutkind, der har genudgivet de første 3 af dem, har på nuværende tidspunkt desværre ikke planer om at udgive flere bøger i serien. Desværre.

Vil du som krimilæser væk fra både bestialske massemordere, traumatiserede efterforskere og tvivlsom skærgårdsidyl, og vil du både ned i tempo, tilbage i tiden og samtidig få opfrisket din historiske viden om en spændende periode, så giv dig hen til Falcos meriter i det gamle Rom!

8 sikre point på skydeskiven til krimier og 4 stjerner for romanens historieformidling.

Lindsey Davis
Sølvgrisene
Gutkind, 2023 
350 sider

Bogen er læst på Mofibo.

Herunder er et billede af en romersk sølvdenar , jeg har fundet med metaldetektor. Den er ganske vist yngre end den periode, bogen foregår i, men jeg synes den skulle med.
Mønten er udstedt under kejser Hadrian Augustus år 125-128.



Claus Schjødt: Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 15 jun, 2024 22:21

Fra bogens bagside:
Charmerende og humoristisk roman om 35-årige Franks livtag med tilværelsen … og kærligheden.

Frank har aldrig fået sig en uddannelse efter gymnasiet. I stedet har han i en brandert købt en gammel lastbil og slået sig ned som havemand. Nu er han 35 år og vil videre i sit liv, men det har han truet med i årevis, påpeger vennen Bjørn, der er mekaniker og bor i den samme hensygnende by i Midtjylland.

Hverken Bjørn eller Frank har en kæreste – ikke som Frank ser det, i hvert fald. Men Emmi, der jævnligt tager ham med hjem fra kroen, mener noget andet, og det samme gør Liz, hendes skræmmende mor. Frank har bare ikke den store lyst til at binde sig til Emmi og hendes to børn. Så hellere til biologen Sara, der vender tilbage til byen som projektleder på den nationalpark, Naturstyrelsen vil anlægge i området.

Den lille by kommer på landkortet, da nogle ulve bliver spottet på egnen, og endnu større opmærksomhed vækker det, da én af dem bliver skudt og smidt i en indkørsel. Nogen bryder sig tydeligvis hverken om ulve eller om at få en nationalpark til nabo.

Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt er en forførende feel goodroman for både mænd og kvinder om at forfølge sin længsel, også selvom den viser sig at pege i en anden retning, end man først lige havde forestillet sig. 

Min anmeldelse:
Bagsidetekstens første udsagn er fuldstændigt korrekte! Bogen er både charmerende og humoristisk, og det har været en rigtig god oplevelse at læse om Franks liv og tanker. Frank, der er 35 år og ugift, bor i en lille og helt almindelig by i Midtjylland. Han er ved at overveje retningen for sit liv, men det forstyrres af den unge kvinde, der vender hjem til byen for at arbejde med oprettelse af en nationalpark. Så sker der meget – i hvert fald relativt meget for den lille by og dens beboere, og der er ikke enighed om holdningen til ulve.

Det er et univers, jeg har mødt – i hvert fald noget lignende – flere gange ude i virkeligheden, men aldrig beskrevet så indgående, solidarisk og med en varmhjertet humor. Og herligt at læse en roman, der ikke foregår i storbyen.

Miljøet, personerne og de mellemmenneskelige er beskrevet så præcist, at jeg som læser virkelig følte med personerne – med Frank i centrum. Hans måde at gebærde sig gennem livet og hverdagen samt hans relationer med venner, kvinder, børn, jævnaldrende, gamle mennesker, ja hele landsbyens befolkning er beskrevet så ægte og dybfølt, at alle læsere af velskrevne samtidsromaner vil blive fanget ind af bogen. 

Det er en stærk og alligevel stille bog, som er realistisk og med troværdige personer, og samtidig morsom på en god måde, hvor ingen hænges ud eller gøres til grin.

Den får mine maksimale 5 stjerner og mine anbefalinger til en bred kreds af læsere.

Claus Schjødt
Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt
Politikens Forlag, 2024 
432 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Næste »