Denne stak bøger var
min sommerferielæsning i år, og her følger lidt om, hvordan bøgerne var, samt
hvorfor det lige var dem, jeg læste.
Det endte med at blive en ret broget flok bøger, men sådan er det bedst, hvis ikke
jeg skal køre træt i en genre eller et forfatterskab.
Cape Wine Braai Masters
Et lykketræf af et fund i en genbrugsbutik i Kolind på Djursland! (5 kroner).
Den er udgivet af WOSA, der er salgsorganisationen for vin fra Sydafrika, og heri
præsenteres nogle af de gode vinproducenter i og omkring Cape Town. Samtidig
giver de deres bedste opskrifter at trylle med på grill (braai på afrikaans) og
passende til deres bedste vine. Herlig international inspiration til grill og et
fantastisk redskab i den igangværende planlægning af en rejse til Cape Town med
fokus på mad og vin.
Anna Jansson: Skæbnegudinden fra Salon d’Amour
En hyggelig og sjov feel-good-roman om mennesker, kærlighed
og skæbner – lidt som et mix mellem Erik Poupliers og Karin Brunk Holmqvists
universer – bare for at nævne nogle få – og så tilsat lidt Chokolade fra Joanne
Harris.
Gunnhild Øyehaug: Undis Brekke
Blev læst lige inden ferien gik til det vestnorske område, bogen foregår i, og
hvor forfatteren også kommer fra. En rigtig god historie om en
litteraturforsker, der flytter tilbage til sin hjemegn for at undervise i norsk
litteratur på sin tidligere skole. Udspiller sig under en middag, hvor der
fortæres fårehoveder, og hvor Undis Brekke (der set fra Danmark godt kunne have
nogle fælles træk med forfatteren) fortæller læseren om sit liv og sine tanker.
Er det altid en god idé at vende tilbage til gamle spor? På ferien i Norge
bragte en avis hver fredag et stort uddrag af en norsk forfatters kommende
bøger sammen med et protræt af forfatterens værk og liv. Fantastisk god og
læseinspirerende idé, der burde efterfølges i Danmark. Gunnhild Øyehaug var ugens forfatter, mens vi var der, og også hendes
kommende bog lyder rigtig interessant. Den burde også oversættes til dansk.
Karin Brunk
Holmqvist: Kaffe med musik
Der er på dansk kun
kommet 3 af forfatterens herlige og søde bøger om ældre/modne menneskers liv og
levned – ofte med fokus på kærlighed og samliv. Det er en stor skam, at ikke
resten af hendes bøger er blevet oversat! Jeg traf hende på Bok & Bibliotek
i Göteborg, hvor hun specifikt anbefalede denne bog, hvis jeg skulle læse en på
svensk, så den købte jeg og har nydt historien om en gruppe håndarbejdende (og snakkende) kvinder,
der tager på juleindkøbstur til Tyskland og lader deres mænd blive hjemme med
forskellige gøremål. Er alle lige tro og ærlige? Klarer kvinderne at rejse
alene? Hvad er kaffe med musik?
Forfatteren
forklarede, at hendes tidligere forlag i Danmark, Cicero, ikke eksisterer mere,
og at der ikke aktuelt er forhandlinger med danske forlag.
I det mindste vil der
på bibliotekerne være publikum til endnu flere af hendes bøger, så ideen er
hermed givet videre til danske forlag!
Ida Jessen: En ny
tid
En fantastisk
velskrevet og inderlig bog om den stærke kvinde, Lilly, og hendes liv først i
1900-tallet. Gennem dagbogsnotater hører vi om hendes liv som ung og senere
lægefrue i det østjyske. Da hun i 1927 bliver enke som 50-årig gør hun status
og vælger nye veje. En dybt portræt og et flot tidsbillede! Selv om det er
svært at forudse, kunne bogen godt blive en klassiker. Det burde den blive.
Lone Theils:
Pigerne fra Englandsbåden
Jeg havde aldrig fået
læst denne bog, men da jeg på Krimimessen i Horsens hørte Lone Theils fortælle
om fortsættelsen af bøgerne om journalisten Nora Sand, måtte jeg læse denne bog
først – for så senere at vende tilbage til det næste bind ”Den blå digters
kone”. Selv om journalister, seriemordere og forsvindinger er jævnligt
forekommende i krimier (!), så giver Lone Theils virkemidlerne et friskt twist i
bogen. Spændende at se om næste bind i serien er lige så spændende.
Søren Markers:
Thorvaldsens testamente
Bogen var fløjet under
min radar, så da jeg pludselig stod med den i hånden, og da den lød
interessant, fik den en chance. Ikke nogen stor bog og lidt specielt skrevet,
men ret underholdende – både med grotesk humor og spænding. Med udgangspunkt i
forlagsverdenen får vi historien om den verdens opbrud, redaktørers vilkår og
umulige forfatteres krav – kombineret med en spændingshistorie om en forsvundet
skulptur af Bertel Thorvaldsen. Om fakta om Bertel Thorvaldsen er korrekte aner
jeg ikke, men det er også lige meget om en historie passer. Bare den er
underholdende, og det er denne bog. Ikke så sjov og ikke så satirisk som
Reuters Den iranske gartner, men lidt i samme stil.
Søren Rasmussen:
Den største safari
Virkeligt et helt
specielt og meget personligt mix. Bogens undertitel er ”historier om livets
udvikling set gennem natur og mennesker i Afrika”, og den er ret dækkende. Med
udgangspunkt i sine egne rejser i Afrika fortælles menneskehedens evolution på
et fagligt højt, men alligevel let forståeligt plan. Interessant
videnskabsformidling, som jeg helt sikkert vender tilbage til.
Lauren Henderson:
Blå margarita
På en cykeltur i
sommerlandet passeredes en bogkasse, hvor bl.a. denne bog var til salg. Den lød
anderledes og spændende, og det var den også. Kunstneren Sam(antha) Jones er
hovedperson i denne og forfatterens øvrige bøger. Udover hendes liv som
kunstner samt hendes sexliv og kæresteforhold indgår Londons teaterverden i
bogens univers. Her skal Sam lave mobiler til en opsætning på et af byens mange
teatre. Jalousi, intriger og mord foregår ikke kun på scenen. Det er dette
indblik i en anden verden, der gav mening, da jeg læste bogen. Som krimi er den
i dag ikke helt på toppen.
Jo Geertsen og
Gunnar Staalesen: Hundreårsboken – en bok til 1900 – 1950 – 1999
Gunnar Staalesens trilogi fra Bergen og dens fantastiske
gennemgang af ikke kun byens, men også regionen og nationens historie har været
nogle af min yndlingsbøger, siden jeg læste 1900 Morgenrøde. Jeg har hørt ham
fortælle om serien og arbejdet med den – samt om hans hovedfigur i krimierne,
Varg Veum, der jo bliver født i trilogiens bind 2. MEN jeg vidste ikke, der var
lavet en bog om den faktuelle lokalhistorie bag bogen, så da jeg i Bergen af
alle steder fandt denne bog antikvarisk – kasseret fra Bergen Høgskole – måtte
den købes. Gennem uddrag af Staalesens bøger kombineret med lokalhistoriske
fotos og forklarende tekst vises virkelighedens Bergen. Det var fascinerende
læsning både som turist i byen og som læser af hans bøger, der helt sikkert kan
tåle en genlæsning – og denne gang med denne bog ved siden af.
Susanne Staun: Kort & cool
Susanne Stauns ”Fuck, en lækker røv!” var ubetinget guf for
en sprognørd. Efter – også for sprogets skyld – at have været fascineret af
forfatterens bøger (især ”Velkommen til mit mareridt”) var det alligevel en
positiv overraskelse at læse en så skarp analyse af dårligt sprog. Den nye
”Kort & Cool” fortsætter ad samme spor og tager fat i andre sider af
dårligt og forkert sprogbrug. Det er ikke bøger, man læser fra ende til anden,
men bøger der vil være til jævnlig inspiration, og som burde være fast pensum
på journalistuddannelserne samt for alle webredaktører og tekstforfattere.
Marlene van Niekerk: Agaat
I 2002 udkom den hidtil eneste bog af denne sydafrikanske
forfatter på dansk. Den hed ”Triomf” og beskrives bl.a. sådan på bibliotekernes
sider: ”Både morsomt og rørende beskrives forholdene i en fattig, hvid familie
i Sydafrika i 1990’erne.” Den havde jeg læst og var blevet fanget af dens
beskrivelse af et univers, der ikke før havde set beskrevet i romanform. Dele
kan findes i bøger af J.M. Coetzee, men ikke med dette særlige fokus.
Da jeg derfor i en norsk boghandel fandt denne tykke sag af
forfatteren, måtte den med hjem.
Agaat er navnet på den sorte tjenestepige, der i 1950’erne
blev ansat af Milly, som havde arvet familiens landbrugsejendom. Milly er er i
1990’erne blevet lammet af ALS, der er en særligt aggressiv form
for sklerose. Hun kan kun blinke med øjnene, så hun er helt afhængig af Agaat
som personlig plejer. Det er historien om Millys liv som kvinde og som hvid i
et land, hvor kønsroller og apartheid gjorde begge dele svære, især når man som
Milly var anderledes end de fleste kvinder og hvide på det tidspunkt. Historien
fortælles gennem uddrag af Millys dagbøger, gennem hendes indre monolog som
lammet og via Agaats aktiviteter. Netop vinkelskiftene og den fascinerende
fortællemåde gør bogen ekstra læseværdig.
”Agaat” er titlen på både norsk, engelsk og afrikaans, men
den er også udgivet i Sydafrika på engelsk med titlen ”The way of the women”,
men er ikke oversat til dansk.
Jeg er ikke blevet færdig med bogen endnu, men sommeren er
heller ikke ovre, selv om ferien er det. Jeg glæder mig til at læse resten og
til at se, hvordan det hele ender for både Milly og Agaat.
