Fra bogens omslag:
Da Kristian dør, efterlader han sig en kone, en datter og en datterdatter. Og et hidtil ukendt sommerhus ved Limfjorden. I mange år har der været splid i familien, men en uge i Kristians hus tvinger dem alle til at se nogle sandheder i øjnene. Sandheder om hinanden, og sandheden om sig selv.
Bogen vandt Politikens Romankonkurrence 2016 og er den 22-årige forfatters debutroman.
___________________
Min anmeldelse:
Kristian var forfatter og forsvandt fra sin familie i lange perioder for at skrive. Han var på den måde en fjern skikkelse for familiemedlemmerne, og på et tidspunkt blev han og konen, Karen, også skilt. Historien foregår især, imens den ikke specielt velfungerende og harmoniske families 3 generationer mødes i det indtil da ukendte sommerhus, hvor også midtergenerationens kæreste/mand og hans søn deltager.
Samtidig med, at de alle skal finde sig til rette i de uvante omgivelser og med hinanden, hvor der er mange uudtalte problemer, går de på opdagelse i huset. Her leder de efter spor af Kristian og baggrunden for, at han boede i sommerhuset.
Desuden får især den yngste generation, det unge barnebarn Ida, kontakt med et par lokale og næsten jævnaldrende tvillingedrenge. De bor alene, da deres mor døde under deres fødsel, og de bidrager også til historien om Kristians liv i sommerhuset og på egnen.
Der på samme tid en stille tone i bogen og et stort psykologisk familiedrama. Det er en intens historie, hvor ikke alt lægges på bordet fra begyndelsen og som udvikler sig i løbet af læsningen. Historien fortælles kronologisk gennem de medvirkende 3 kvindelige hovedpersoner. De er på skift hovedpersoner og fortællere i kapitlerne, og den form fungerer fint i dette tilfælde. På den måde bliver situationerne set fra flere sider. Det er rigtigt interessant at læse om spillet mellem familiemedlemmerne og at følge deres indbyrdes afklaring med hinanden samt med deres fortid, og det er en godt skrevet historie med et fint flow. En stærk debut fra en helt ung forfatter.
Uden at kende de øvrige deltagere i romankonkurrencen, vil jeg sige, at Katrine Nørregaards bog er en god vinder – og den er samtidig en bog, der lover godt for hendes kommende forfatterskab.
Katrine Nørregaard
Løgnerens hus
Politikens Forlag, 2016
(316 sider)
