På bogens bagside:
Billis verden eksisterer ikke mere. Faren dør, kæresten går, og jobbet forsvinder, da den tyske mastodont lukker Danmarks allersidste kuvertfabrik.
Alt hvad Billi elsker er væk. Formaliteter. Og hvad er der så tilbage? Billi nægter at have ondt af sig selv og rejser ud i Europa, til Finland, Grækenland og Rumænien, for at finde håb.
Sommergræs, vinterorm er en roman om at være fanget mellem nye og gamle tider, om at skabe og blive skabt.
Min anmeldelse:
Da Mette Søs roman “fordi at” udkom, holdt hun et spændende foredrag om bogen på min tidligere arbejdsplads – dele af den er iøvrigt skrevet på netop Hjørring Bibliotek. I den forbindelse læste jeg også de andre bøger, hun havde skrevet, og jeg blev ret fascineret af hendes unikke univers, skæve vinkler på virkeligheden, hendes finurlige og fantastiske sprog samt de helt særlige, kvindelige hovedpersoner. Den fascination er på alle måder blevet større efter læsning af denne nye roman.
Bogen er fortalt i et kondenseret og stramt sprog, hvor de ofte særdeles korte sætninger eller udsagn er fyldte med overraskende og forunderlige formuleringer. Selv om det ikke er en tyk bog, tager læsningen noget længere tid end med en krimi, for det fortjener bogen, og det indbyder sproget til. Selve handlingen var for mig mindre væsentlig end sproget samt den specielle hovedperson og hendes situation.
Og igen har Mette Sø været igang med særdeles grundig research med besøg på de lokaliteter Billi besøger, om produktion af kuverter, om papirkvaliteter, Rumæniens historie samt om musik, fordi Billis far var cellist. De elementer står centralt i bogen og udgør det skelet, bogen bygger på. Ganske uden at det tynger bogen.
Kort fortalt er Billi Kruse i krise og i rivende udvikling med at synke eller sejle videre. Fordi hun er uden far, uden arbejde og uden kæreste.
Billi tager til Finland fordi: “Jeg tænkte, at jeg ville besøge papiret og høre, hvordan det gik”, til Grækenland, hvor bestikkelse i kuverter – fakelaki – er almindeligt, så: “Selvfølgelig skal jeg til kuvertland og besøge kuverten” og til Rumænien, fordi det var et af farens sidste ønsker, at hun skulle besøge hans tidligere kæreste der.
Den rejse er bogens ydre ramme, men den egentlige rejse er Billis indre rejse gennem krisen og videre i livet – eller bare derhen, hvor bogen nu slutter. For her er der fortolkningsmuligheder.
“Jeg er stadig mig, men jeg er ikke længere det menneske, jeg var i går. Jeg ved noget andet og mere nu.” Sådan siger Billi sidst i bogen, og sådan vil mange læsere have det, samtidig med at de har fået en god og helt særlig læseoplevelse, hvis de tuner ind på Mette Sø og hendes unikke univers.
Mette Sø
Sommergræs, vinterorm
Politikens Forlag, 2017
215 sider
