Fra bogens omslag:
Én mand med en drøm
Én dreng med et gevær
Én chance for at genopbygge verden
Nico Storm og hans far kører gennem et øde Sydafrika konstant opmærksomme på vilde hunde, motorcykelbander og radioaktiv stråling. De er nogle af de få overlevende, efter en virus har dræbt det meste af verdens befolkning. Selv om Nico er ung, indser han, at han med sine gode evner som skytte og sit rolige temperament er nødt til at være sin fars beskytter.
William Storm er ikke til kamp, men han er en mand med en vision. Han er på udkig efter et sted, der kan blive et tilflugtssted, et fyrtårn af lys og håb i en mørk og håbløs verden, et samfund som overlevende skal genopbygge fra ruinerne. Og sådan blev Amanzi født.
Min anmeldelse:
Deon Meyer er sydafrikansk forfatter og en af mine yndlingsforfattere af spændende og samfundsrelevante krimier/spændingsbøger. Desværre er kun 4 af hans bøger oversat til dansk, men jeg jeg har købt og læst alt, han har skrevet, så da jeg her i sommeren 2017 så, at “Fever” var udkommet, bestilte jeg den uden helt at vide, hvad det var for en bog, men den lød spændende.
Det er den også – og meget, meget mere end det!
Bogens undertitel er et sted angivet som “Nicolas Storms erindringer om efterforskningen af mordet på hans far”. Allerede fra første side ved vi, at faren på et tidspunkt myrdes. Det er Nicos drivkraft, men er overordnet set kun en lille del af bogen. Det gør ikke bogen til en krimi, fordi der er et mord som omdrejningspunkt.
Det er ikke en krimi. Det er ikke en spændingsbog. Det er ikke en fremtidsroman.
Det er så meget andet. Det er en bekymret og tænkende forfatters kærlighedserklæring til og bekymring over verden og hans eget hjemland samt civilisationen, menneskeheden og menneskene. Det er en på én gang dystopisk og utopisk roman. Og så er det samtidig en velskrevet, overraskende samt rigtigt spændende og voldsomt relevant historie.
Situationen er den, at en virus har dræbt 90-95 % af verdens befolkning. En totalt og voldsomt virkende pandemi som har lagt verden stort set øde og efterladt den uden styring af samfundet, uden energiforsyning, uden alt det vi kender i dag. Kun isolerede grupper rundt omkring kan have overlevet, og “Fever” er historien om en af disse grupper.
Med udgangspunkt i sit hjemland fortæller Deon Meyer historien om, hvordan en gruppe på efterhånden nogle tusinde mennesker samles omkring William Storm i samfundet Amanzi, og hvordan de overlever dagligdagens problemer med at skaffe mad m.m.m., de større problemer med plyndrende bander og med intern strid og hele etableringen af en samfundsstruktur.
Historien, der foregår over flere år, fortælles kronologisk gennem Nicos oplevelser og tanker samt frem mod slutningen i stigende grad gennem uddrag af interviews med beboere i Amanzi. Interviewene er lavet af William Storm som et historisk dokumentationsprojekt, og de tilfører historien nye dimensioner og vinkler.
Ud over at være tankevækkende og gribende, er bogen også meget spændende helt frem til den både logiske og og ret overraskende slutning. Det er underholdning på højeste plan og med indholdsmæssig substans.
Kort fortalt: “Fever” er den tankevækkende historie om, hvordan verdens situation kunne være om få år set fra en bevidst og velskrivende forfatters synspunkt. En forfatter som af kærlighed til sit land og folkene og ud fra sin bekymring over udviklingen globalt og lokalt har skrevet en helt særlig bog, som burde læses bredt og vække debat.
Hvis der er litterær retfærdighed til, så burde bogen nomineres til store priser.
Det er Deon Meyers bedste bog indtil nu, og den kunne meget vel blive hans hovedværk.
Hans spændingsbøger og krimier er fantastisk gode, men “Fever” er en helt anden slags bog og i en liga for sig. Det er på ingen måde muligt at give bogen mindre end de maksimale 5 stjerner.
(Og til danske forlag: Se så at få oversat “Fever” – og gerne også Deon Meyers andre bøger. Bare sig til. Jeg er klar til at hjælpe!)
Om Deon Meyers bøger:
“Tretten timer” er første del af en serie på foreløbig 4 bind med Benny Grissel i hovedrolllen. Fortsættelsen hedder “Syv dage”, og den er oversat, mens de følgende to – “Cobra” og “Icarus” på skandaløs vis ikke er blevet oversat (endnu) til dansk. Det samme gælder underligt nok for “Dead before dying”, “Blood Safari” og “Trackers”!
Han har dog fået udgivet to andre spændende bøger på dansk: “Jægerens hjerte” og “Jægerens bytte”, hvor Grissel i øvrigt også er med i som biperson.
Deon Meyer
Fever
Hodder & Stoughton, 2017
534 pages – og ikke en eneste for meget.
