Fra bogens bagside:
Lisbeth Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men det varer ikke længe, før Benito, fangernes uformelle leder, udfordrer hende, især da Lisbeth forsvarer en ung kvinde fra Bangladesh, som dagligt bliver mishandlet i sin celle.
Lisbeth får besøg i fængslet af Holger Palmgren, som har fået fat i dokumenter, der kaster nyt lys over myndighedernes overgreb på hende som barn. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til nogle undersøgelser, og sporene leder dem til Leo Mannheimer, partner i Alfred Ögrens kapitalfond.
Hvordan hænger en velbeslået finansmands baggrund sammen med Lisbeths? Og hvordan skal Lisbeth håndtere de stadig voldsommere trusler fra Benito og hendes bande?
Min anmeldelse:
Jeg har nydt at læse Stieg Larssons 3 indledende bind i serien, så jeg var spændt, da David Lagercrantz skrev bind 4. I min anmeldelse dengang skrev jeg sådan om “Det der ikke slår os ihjel”: Handlingsmæssigt en direkte fortsættelse af Larssons trilogi, og den fungerer fint som sådan og som krimi uden dog at nå trilogiens stringens, stilarter og ånd. Altså en positiv, men ikke overvældende begejstret anmeldelse.
Dette femte bind fortsætter handlingen direkte fra bind 4 og føjer nye elementer til historien om Lisbeth Salanders baggrund. Samtidig tages der nye historier op om tilgrænsende emner, og hovedtemaet denne gang er betydningen af arv og miljø for udviklingen af personer.
Igen vil det være ærgerligt for kommende læsere at afsløre for meget af handlingen her, men tilbage står at bogen er den mest ufokuserede i serien. Det er handlingsmæssigt en rodebutik af elementer, som forfatteren ikke får til at hænge ordentligt sammen, og personerne og deres handlinger virker postulerede og konstruerede. Vel er bogen spændende, men historiens for mig nødvendige logik og sammenhæng eksisterer ikke.
Bogen lever især i kraft af Lisbeth Salander, der er en særdeles stærk og interessant romanfigur, og uden forhåndskendskabet til hende og Stieg Larssons oprindelige trilogi ville bogen ikke adskille sig fra så mange andre krimier, men denne gang forløser Lagercrantz ikke potentiale og trækker meget hårde veksler på Larssons univers.
Det er altså ikke kun fysisk, at seriens bind er blevet tyndere. Jeg ved ikke, hvor lang serien er planlagt til at blive, men skal der skrives endnu et bind i serien, så vi også kan få Lisbeths endelige opgør med sin søster, må det gerne være mere en fokuseret og sammenhængende historie. Ellers synes jeg, det kan være lige meget.
Det kan ikke blive til mere end 6 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter hos krimifan.dk, og det er primært Lisbeth Salanders fortjeneste, det er blevet til så mange point og hjerter.
David Lagercrantz
Manden der søgte sin skygge
Modtryk, 2017
364 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.