En dobbeltanmeldelse af bind 3 og 4 i serien om Jane Berzelius


Ondt blod – fra bagsiden:
En tidlig morgen findes en kvinde bagbundet og mishandlet i sin lejlighed i Norrköbing. Den første på stedet er ambulancefører Philip Engström. Kvinden virker bekendt, og han gør alt, hvad der står hans magt for at redde hendes liv, men hun dør mellem hænderne på ham. Kort efter findes endnu et mishandlet offer. Igen er Philip på stedet, og nu går en rædselsfulde sandhed op for ham.

Da anklager Jane Berzelius sættes på sagen, opdager hun et mønster i vanvidshandlingerne, et hævntogt udført med ondt blod os iskold planlægning. Samtidig opsøges hun af en person fra sin fortid, der tvinger hende til at gå langt ud over, hvad loven tillader.

Fars dreng – fra bagsiden:
En varm sommeraften ringer seksårige Jonathan til sin far, Sam, der er på vej hjem. Skrækslagen hvisker drengen, at nogen er brudt ind i deres hus. Det er det sidste, Sam hører fra sin søn, inden han forsvinder sporløst.

Anklageren Jane Berzelius kobles på den tragiske sag, og sammen med efterforskerne Henrik Levin og Mia Bolander forsøger hun at finde ud af, hvad der er sket med drengen. Sporene går tilbage til familiens fortid, og jo længere tid Jonathan er forsvundet, jo mere involveres Jane personligt. Det går op for hende, at hun skal finde den dreng, og at det haster voldsomt.

Min anmeldelse:
Gennem årene har jeg anmeldt mange enkeltdele af krimiserier, efterhånden som de udkom – ofte med flere år mellem bøgerne. Da jeg ikke havde fået læst bind 3 i serien om Jane Berzelius, før næste bind udkom, havde jeg for en gangs skyld chancen for at læse i det mindste to sammenhængende bind i en serie lige efter hinanden.

De voldsomme begivenheder i hver af de to bøgers er effektivt konstruerede og samtidig er historien fortalt i et godt sprog. Spændingskurven i bøgerne er – lige nøjagtigt som de skal være det – spændte til det yderste, så som krimilæser var jeg godt underholdt i begge bøger.

Det var således en god og spændende oplevelse af være i selskab med Schepp og Berzelius, for samtidig med de enkeltstående sager i bøgerne, er der en gennemgående rød tråd mht. udviklingen i Jane Berzelius personlige forhold og især til hendes meget komplicerede fortid. Den fortid spiller en central og stadigt stigende rolle, og denne samt den helt personlige vinkel er sværere at holde styr på, hvis bøgerne læses uafhængigt.

Det er for mig at se dog samtidig bøgernes svaghed, at historien om fortiden i skikkelse af den ekstremt voldelige Danilo Peña er i risiko for at blive trukket noget i langdrag – især hvis serien fortsætter frem mod de klassiske 10 bind. Ideen med en parallel person og traumatiske begivenheder som drivkraft for en hel serie, hvor bindene samtidig har enkeltstående forbrydelser som emne, er set før. Dennis Jürgensens serie om Roland Triel er et aktuelt eksempel.

Jane Berzelius og Danilo Peñas fælles fortid har indtil været en god drivkraft i serien, men jeg er tvivl om, hvor langt den kan bære, og plottene i de enkelte bøger er også stærke nok til at stå alene.

Det ser jeg frem til høre Emelie Schepps bud på, når hun deltager i Krimimessen 2018.
Se programmet her: http://krimimessen.dk/program

Bøgerne får hver 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Emelie Schepp
Ondt blod
Politikens Forlag, 2017
388 sider

Emelie Schepp
Fars dreng
Politikens Forlag, 2017
334 sider