Fra bogens bagside:
Året er 1348 – Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber.
Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, mens den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner.
Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed.
Med Lady Anne af Develish har svi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter.
Min anmeldelse:
Det er en del år siden, jeg har læst bøger af Minette Walters, men da jeg så, hun endelig var på det danske marked med en ny bog, måtte jeg simpelthen læse den. De bøger, jeg havde læst af hende, var krimier, og jeg fandt dem dengang usædvanligt spændende og velskrevne. Dertil kom, at de var psykologisk godt skruet sammen, så ondskaben og opklaringen virkede meget overbevisende.
Hendes nye – “De sidste timer” – er ikke en krimi, men en lige så spændende og interessant historisk roman med flere sider af den tids historie. Pestsygdommen Den Sorte Død var ekstremt dødelig. I gennemsnit døde hver tredje europæer, og i England ramte den endnu hårdere med mindst 30-40 % døde af hele befolkningen. Pesten blev ført til England tæt på, hvor Minette Walters bor, og hvor bogen foregår, og det gav hende ideen til denne omfattende historie med flere vinkler.
Lady Anne blev giftet bort som meget ung til en doven, fornem, fattig, voldelig, drikfældig og uintelligent adelsmand og reddede hans besiddelser i kraft af sin store medgift, men hendes liv har ikke været let. Mens hendes mand er rejst væk for at få datteren på 13-14 år giftet væk, bliver han og hans følge pestsyge og dør. Det hører Lady Anne og isolerer sin borg, Develish, og alle folkene fra hendes besiddelser fuldstændigt fra omverdenen, samtidig med at hun har iværksat flere hygiejniske forholdsregler. Hun tror nemlig ikke på kirkens forklaring om, at pesten er selvforskyldt, og at man kan helbredes ved anger og bøn. På den måde lægger hun sig ud med den magtfulde kirke.
Samtidig bryder hun alle tidens kønsroller ved at være en stærk leder, og hun ændrer også på magtstrukturen ved at inddrage f.eks. fæstebønderne i beslutningerne. At hun også har sat undervisning i system, så mange af folkene (men ikke den utilpassede og hovmodige datter) kan læse og skrive, er bestemt heller sædvanligt for tiden.
I bogen følger man sygdommens hærgen i regionen og især livets gang på den isolerede borg gennem cirka 3 måneder. Diskussioner om kampen mod smitten og om baggrunden for sygdommen fylder en del. Situationen med at være så mange så tæt i så lang tid skaber også mange problemer og endda et mord.
Det er fascinerende og meget overbevisende historieskrivning, hvor jeg som læser holdt opmærksomheden fanget hele vejen og kun for alvor ærgrede mig over, at vi ikke får slutningen på hele historien, idet bogen kun er første del af en miniserie, som Minette Walters er godt i gang med fortsættelsen til. Det er spændende læsning hele vejen, men lidt kortere beskrivelser flere steder af geografi, handlinger og overvejelser m.v. med et følgende strammere forløb og en kortere bog ville måske have sikret lidt flere læsere. Det er kun spekulationer baseret på erfaringer med det læsende folk, men jeg håber, at mine spekulationer bliver gjort grundigt til skamme, og at bogen bliver en bred succes. Det fortjener den ubetinget. Jeg ser meget frem til næste del af historien!
Bogen får 5 sikre stjerner af mig. 
Minette Walters
De sidste timer
Modtryk, 2018
555 sider
