EN DOBBELTANMELDELSE
Den usynlige bog
Fra bogens bagside:
Bach-entusiast, alenefar og manuskriptvaluar Saxo
Haussmann er hovedarkitekten bag Det Kongelige Biblioteks nye store satsning,
udstillingen Den usynlige bog. Ud over en
ganske særlig bog rummer udstillingen nogle af verdens mest sjældne bøger om
magi og dæmoner, og den skal vises nyder hvælvningerne i den gamle del af
Biblioteket.
Kort om bogen:
Udstillingen åbnes ved et lukket selskab, hvor de 13
deltagere ender med at blive lukket inde isoleret i kælderudstillingen, og hvor
der sker flere mord, inden Saxo og hans sambo samt partner-in-crime, Mercedes
Rosenkreutz, får opklaret sagens rette sammenhæng, der trækker spor tilbage til
1600-tallets eksperimenter med alkymi.
Claus Lund Rosenkilde
Den usynlige bog
Palatium, 2017
178 sider
(Fra Saxo Haussmanns sagsarkiv. Første sag.)
______________________________________
Guds øje
Fra bogens bagside:
Da Nationalmuseets fremmeste etnografiske forsker en
morgen findes nøgen og død midt i den afrikanske udstilling, må museets
karismatiske direktør se sit museum invaderet af et ufølsomt dansk politi. Forskeren
er tilsyneladende afgået ved søen midt i et hemmeligt, natligt shamanistisk
ritual med kroppen fuld af naturnarko. Men da politiets efterforskere bare
tramper rundt i museets gange, ude af stand til at begribe omfanget af den døde
forskers natlige handlinger, tilkalder museets direktør specialkonsulenterne
Saxo Haussmann og Mercedes Rosenkreutz for at komme til bunds i sagen.
Kort om bogen:
De to dygtige amatørdetektiver får opklaret sagen, der har
forbindelse til Stanleys opdagelsesrejser i 1800-tallets Centralafrika og
vigtige, men forsvundne effekter fra dengang. Det særlige videnskabelige og
konfliktfyldte faglige miljø på Nationalmuseet komplicerer også opklaringen,
der først opklares efter yderligere et dødsfald.
Claus Lund Rosenkilde
Guds øje
Palatium, 2018
193 sider
(Fra Saxo Haussmanns sagsarkiv. Anden sag)
_____________________________________
Samlet anmeldelse
Da bøgerne strukturelt og mht. kriminiveauet ligner
hinanden meget, er dette en samlet anmeldelse. Lighederne går bl.a. på disse
elementer:
Det umage makkerpar, der supplerer hinanden rigtigt godt,
har samme aktive rolle i begge bøger. Desuden er deres samspil med den
koleriske og mindre dygtige kriminalkommissær lige konfliktfyldt i begge bøger.
Endelig foregår begge bøger centrale danske
kulturinstitutioner som Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og bygningerne
deromkring, hvorfra der inddrages videnskabelig ekspertise. Desuden er der i
begge bøger historisk og mytisk baggrund for den nutidige konflikt, og der er
konspirationsteoretiske elementer i begge bøger.
Det kunne lydes om bøgerne er bygget over en skabelon, og
det er de vel også, men det opfatter jeg i dette tilfælde ikke som noget
negativt. De er klassisk opbyggede krimihistorier med klassiske romanfigurer og
opklaring gennem dygtigt detektivarbejde.
Forfatteren, der stod bag forlaget Rosenkilde og Bahnhof,
kender sine krimiklassikere gennem forlagets mange genudgivelser af bl.a flere
ældre krimiserier af Lang, Simenon, Sayers, Christie og Doyle m.fl.
Det kan tydeligt spores i begge bøger, hvor “Den
usynlige bog” bl.a. leger med historierne om mord i det lukkede rum blandt
en isoleret gruppe, og hvor “Guds øje” kombinerer elementer fra
Christie og Doyle (tilsat lidt Indiana Jones). Det er ikke tilfældigt.
Ud over at være spændende og hyggelige, er serien nemlig
forfatterens litterære eksperiment, hvor han i 1940’ernes og 1950’ernes
klassiske whodunnit-form flytter handlingen frem til nutidens København. (Læs
mere om det til sidst i anmeldelsen).
Selv hyggede jeg mig godt med bøgerne, og de var også både
interessante og spændende. Det var en god og nostalgisk læseoplevelse. Endelig
er de – som de gamle krimier – prisværdigt korte og koncentrerede. Jeg synes,
at Claus Lund Rosenkilde på fornem vis har klaret den opgave, han har givet sig
selv. Jeg ønsker alt bedste for det fortsatte arbejde med serien, som på én
gang både er gammeldags og en fornyelse. Jeg håber, at også yngre krimilæsere,
der nok ikke alle kender de bagvedliggende forfatteres stil, vil tage bøgerne og formen til sig.
Jeg giver med fornøjelse bøgerne 8 skydeskivepoint på min
blogs krimiskydeskive og 4 krimihjerter på krimifan.dk
____________________________________
Bonusoplysninger:
På seriens hjemmeside www.sagsarkivet.com kan man læse
mere om bøgerne og forfatterens ideer bag dem –
bl.a.: dette:
Bøgerne er en nyfortolkning af The Detective
Club‘s Ti Bud. De er skrevet af Robert Knox og har været vejledende
for arbejdet med bøgerne. De bud ser sådan ud:
1: Forbryderen skal være en person, der nævnes i den
tidligste del af fortællingen, men må ikke være en person, hvis tanker læseren
har fået indblik i.
2: Alle overnaturlige eller overjordiske væsener er
naturligvis udelukkede fra historien.
3: Kun ét
hemmeligt rum eller én hemmelig tunnel kan tillades.
4: Ingen endnu uopdagede giftstoffer må anvendes, ligesom
ingen videnskabelig anordning kan tillades, til hvilken en lang, teknisk
forklaring er nødvendig.
5: Ingen kinamand må optræde i historien
6: Ingen ulykke må finde sted, som detektiven kan drage
nytte af i opklaringsarbejdet, ligesom han ej heller må have en uforklarlig
intuition, som så viser sig at være korrekt.
7: Detektiven må ikke selv have begået forbrydelsen
8: Detektiven må ikke kaste lys over nogen som helst spor,
som ikke straks opregnes for læseren til dennes inspektion.
9: Detektivens
uintelligente ven, eller følgesend, ‘The Watson’, må ikke skjule nogen
tanker, der går gennem hans hoved; hans kløgt må være på et stadium lige under
– men kun netop lige under – den gennemsnitlige læsers.
10: Tvillingebrødre
såvel som dobbeltgængere generelt må ikke optræde i fortællingen, medmindre
læseren er blevet grundigt forberedt på deres eksistens og optræden.
