Fra bogens bagside:
Det er aldrig for sent at opleve sit livs eventyr. Evelyn Gallagher fortryder bitterligt den hurtige flytning til plejehjemmet i Dublin. Selvom hun er femoghalvfjerds og netop blevet enke, så er hun langt fra døden nær. Så en morgen, mens hele plejehjemmet sover, trisser Evelyn ud gennem porten for aldrig at vende tilbage. Hun begiver sig ud på sit livs eventyr gennem Europa.
Men det er ikke alle, som synes, at store eventyr er passende for en dame i Evelyns alder, slet ikke hendes søn Brendan og hans kone Maura. Sammen begiver de sig ud for at lede efter Evelyn og følger et spor af mystiske sms’er for at få hende hjem igen.
Da de endelig finder hende, får de sig en overraskelse, for mens Brendan og Maura har opgivet kærligheden, så har Evelyn det ikke.
Min anmeldelse:
Da jeg læste om bogen, faldt jeg for beskrivelsen og fik lyst til at læse den, fordi den vakte mindelser om de ret forskellige, men alle charmerende og gode bøger: “Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd” af Rachel Joyce, “En sidste ferie” af Michael Zadoorian og “Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt” af Jonas Jonasson. Bogens engelske titel er “A grand old time”, mens dens danske titel lægger sig ret tæt op af især den sidste titel.
Sådan begynder bogen også. Målrettet og meget bevidst om sin situation og med uforløst eventyrlyst drager Evelyn ud i verden. På sine første etaper guider tilfældigheder hende til møder med forskellige interessante mennesker, og det er ret underholdende at følge hendes færd gennem England til Frankrig, hvor hun på et tidspunkt køber en lille autocamper og fortsætter på egen hånd.
Parallelt med den del af handlingen følger vi hendes frustrerede søn, Brendan, og spillet/situationen mellem ham og hans kone, Maura. Han er på flere måder kriseramt, og det er deres barnløse ægteskab også. Alligevel vælger de sammen at bruge ferien på at eftersøge Evelyn med postkort og beskeder som eneste spor.
Herfra skifter bogen stil fra at være historien om en livskraftig, stærk ældre dame fyldt af eventyrlyst til at blive en romantisk kærlighedshistorie, og det kom så meget bag på mig, at jeg var lige ved at opgive læsningen. Dels følte jeg, at mine forventinger – forkerte eller ej – ikke blev opfyldt. Dels er jeg ikke den store læser af romantiske kærlighedshistorier, men det er måske en kromosomfejl, for det ved jeg, at mange andre er. Men selvfølgelig læste jeg den færdig.
Der er ingen skurke i denne historie kun personer, der på forskellig vis leder efter lykke og gode oplevelser. Det er på den måde en positiv historie om to generationers vej gennem livet med kærligheden som mål. Som bagsideteksten næsten afslører, finder Evelyn kærligheden på sin rejse, og jeg overrasker nok ingen ved at fortælle, at situationen også ændrer sig til det bedre for Brendan og Maura. Præcist hvad der sker, vil jeg ikke ikke afsløre her.
Der gik på den måde lidt for meget varm sødsuppe uden lidt stærkt krydderi og uden et drys humor i bogen til min smag, men ingen læsere har identiske smagsløg, så bogen vil helt sikkert finde sine læsere, der vil læse bogen som en positiv og varm kærlighedshistorie.
På min personlige blog kan jeg ikke give bogen mere end 3 små stjerner, mens andre sikkert vil læse den som en 5-stjernet bog.
Judy Leigh
Damen som købte en bus og bare kørte
HarperCollins Nordic, 2018
364 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
