Fra bogens bagside:
År 1838:
James og Sadie Goodenough har slået sig ned, hvor deres hestevogn sad fast. I den mudrede, stillestående sump i det nordvestlige Ohio. Sammen med deres fem børn arbejder de utrætteligt på at tæmme deres jordstykke ved at købe ungtræer fra den lokale træsælger, kendt som John Appleseed, så de kan dyrke de halvtreds æbletræer, det kræver at afmærke deres grund. Men den plantage, som de planter, lægger spiren til en lang kamp. James elsker æblerne, der minder om deres lettere vilkår i Conneticut; hvorimod Sadie foretrækker den æblebrændevin, de laver, et alkoholisk fristed fra det brutale plantageliv.
År 1853:
Deres yngste søn Robert vandrer gennem guldfeberramte Californien. Hvileløs og hjemsøgt af den nedbrudte familie, han efterlod, har han vandret alene gennem landet. I en lille skov af rødtræer og amerikansk kæmpefyr finder han en smule trøst ved at samle frø for en naturalist, som sælger planter fra den nye verden til gartnere i England. Men selv i Amerika er der en grænse for, hvor langt man kan løbe, og da Roberts fortid uventet haler ind på ham, må han beslutte sig for, om han vil drage videre igen eller omsider slå sig ned selv.
Min anmeldelse:
Jeg nød Tracy Chevaliers bog “Pige med perleørering” rigtigt meget, og derfor gav jeg denne helt anderledes roman en chance. Det skete også, fordi historien efter bagsidens tekst bygger på de barske naturgivne vilkår, datidens indvandrere og nybyggere i USA måtte leve under. Både tiden og det med naturen fascinerer mig også.
Historien fortælles primært i 2 hovedafsnit dog med mellemliggende små afsnit til at knytte delene sammen. I første afsnit følger vi familien, mens de under ganske trøstesløse vilkår forsøger at skabe sig et tåleligt liv, men forgæves. Da alt falder sammen, følger historiens andens del sønnen Robert og hans vej vestpå, hvor han ender i Californien.
Bogen har ikke samme charme og tone som “Pige med perleørering”, men det er alligevel en godt fortalt historie, der giver en helt anden indsigt i den tids besværligheder ud over western-niveauet og Laura Ingalill Wilders univers. Det er også en historie med stærke personer, hvor især Robert er den markante person.
Det er ikke Nobelpris-verdenslitteratur, men det er en god, varm og interessant historie formidlet af en rigtig god fortæller.
Bogen føjer sig smukt ind mellem de øvrige bøger med historisk baggrund, som Tracy Chevalier har skrevet. Også “Æblehaven” bygger på historiske facts, og Chevalier blev inspireret af et par værker til at lave sin version af historien. I et efterskrift har hun beskrevet sine inspirationskilder og senere værker, hun har brugt som baggrundsstof. For mig giver det romanen yderligere dybde – også som skønlitterært værk.
(Billedet, jeg har lavet til illustration af min anmeldelse, består foruden bogens forside bl.a. af billeder fra en tur, vi i 2015 havde til netop de steder, bogen foregår i sidste halvdel: Murphys og Calaveras med de kæmpestore mammuttræer. Desuden er der meget passende indsat billede af en kogle fra netop mammuttræerne samt af et æble.)
Jeg giver bogen 4 stjerner ud af mine 5 mulige.
Tracy Chevalier
Æblehaven
Jentas, 2017
320 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
