Fra bogens
bagside:
Märtha Andersson drømmer om et sted,
hvor seniorer kan leve sammen og nyde tilværelsen. Nærmest en lille, gammeldags
by, hvor alle har det godt. En vintageby eller en glædesby måske? Eller hvorfor
ikke et oldekollerup? Der er bare det, at glædesbyen eller oldekolle-eldoradoet
sikkert vil koste kassen! Hun deler sine planer med de andre i
Pensionistbandens nye bolig, en forsømt villa på Djursholm i Danderyd. De behøver
penge, mange penge, for at kunne gøre livet lidt sjovere og bedre for de ældre.
Og hvorfor ikke følge det private erhvervslivs eksempel og uddele bonusser, men
til de lavtlønnede i omsorgssektoren?
Et spektakulært bankrøveri indbringer
Pensionistbanden over ti millioner kroner i sedler, fem guldbarrer, tre møntsamling
og en frimærkesamling, som går til. Med det rækker kun til at indrette en pram
i Stockholm med wellness, gourmetrestaurant og speeddating for seniorer. De beslutter
sig for at gå efter de store penge, og da de rejser til Saint-Tropez for at snøre
milliardærer blandt luksusyachterne, er det godt, at de hver især har en stor
portion livserfaring med i bagagen.
Min anmeldelse:
Året 2019 begynder med læsning og
anmeldelse af en bagatelagtig – men underholdende – bog. Jeg kan rigtigt godt
lide satire, humor og røverhistorier ind imellem andre enten mere seriøse eller
mere gruopvækkende bøger. Da jeg havde læst forfatterens første bog om
Pensionistbanden “Med kup og kaffelikør” og var blevet godt adspredt
og underholdt, ville jeg prøve med denne tredje bog på dansk om banden, selv om
jeg ikke havde læst den mellemliggende “Med rov i rollatoren”.
Jeg var en del mindre underholdt af
denne bog end af den første. Det virkede på mig, som om der var for lidt fokus
på det grundlæggende groteske og underholdende, for der er meget mere
interessant at fortælle om Pensionistbanden og deres helt særlige moral. I denne
bog er der kommet flere historier ind og flere effekter. Derfor får jeg det
indtryk, at det hele ikke hænger godt nok sammen og virker lidt overlæsset. Vel
er det rimeligt underholdende læsning undervejs – lidt som at se en tidlig film
med Olsenbanden – men bortset fra frustrationen over det jeg ikke fik,
efterlader bogen ikke det store indtryk
På bogens forside loves ”en samfundssatirisk
røverhistorie”. Røverhistorie: ja, men egentlig ikke ret meget samfundssatire,
selv om finanssvindlere, besparelser i omsorgssektoren samt østeuropæiske gangstere
spiller centrale roller.
Desuden mangler bogen den charme og
varme, jeg har fundet i de bøger, jeg har læst af Karin Brunk Holmqvist.
Måske lyder det for negativt, for som
tidligere skrevet blev jeg da underholdt undervejs, men er samtidig ærgerlig
over at det ikke skete i højere grad. Derfor bliver det ”kun” til 3 stjerner ud
af 5.
Catharina
Ingelman-Sundberg
Med fusk i fejemøget
People’s Press,
2018
415 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
