Fra bogens bagside:
“Den sidste gang, jeg siger godnat til
dig, ved jeg ikke, at det er sidste gang, jeg gør det. Hvis jeg havde vidst
det, havde jeg nok lagt mere energi i afskeden. I stedet siger jeg, at jeg tror,
jeg vil gå ind og lægge mig. Du protesterer ikke. Stadig med blikket rettet mod
computeren lader du mig gå, og jeg går, for allersidste gang går jeg fra dig.
Jeg tror, at vi ses i morgen tidlig. Det gør vi ikke. Vi ses aldrig mere.”
“Lad os håbe på det bedste” er en lysende
historie om kærlighed – fortalt fra den skelsættende morgen, da Carolina finder
sin kæreste død i sengen. Med ét slag er deres småfrustrerede hverdag som par
og og ung familie forbi, og alting står i et andet lys.
Bogen er en uforfærdet ransagelse af døden og ikke mindst
af livet. En intens og klarsynet skildring af to mennesker, et parforhold og en
familie, fra det første mødes boblende forelskelse til den sidste afskeds
frysende sorg. Et liv, der trods ihærdig planlægning bestemmer sig for at blive
noget helt andet.
Min anmeldelse:
Det var en hård og stærk bog at læse – samt smukt skrevet,
gribende og givende.
Første halvdel af bogen følger to skiftende kronologiske
spor frem til december 2014 med den første jul efter Carolinas kærestes død.
Sporene er dels tiden fra april 2009, da Carolina og han mødtes, og tiden fra
oktober 2014 da han dør. Den sidste del af bogen beskriver tiden fra januar
2015 og frem til oktober 2016 med begivenhederne og Carolinas tankerne som ung
enke og enlig mor til lille Ivan.
Teksten er skrevet som henvendt direkte til kæresten både før
og efter hans død, og det gør bogen til et endnu stærkere dokument om kærlighed,
sorg, overlevelse, familieskab, venskaber og fremtidsbekymringer m.m.
Min læsehastighed blev helt naturligt holdt nede, fordi
bogens tone er så intens, og fordi dens stil er så knugende ærlig, at den både
er en litterær nydelse og meget tankevækkende at læse.
Bogen virkede stærkt på mig, fordi den opleves gennemført ægte
og dybt personlig fra forfatterens side, og det må have været en umådelig stor
kraftanstrengelse at give sin personlige sorg et så stærkt litterært udtryk, og
i en form der helt sikkert på flere måder vil være af stor værdi for andre.
Jeg har egentlig lyst til at skrive mere om bogen, men
lader være, dels fordi jeg mener, at jeg har givet et tilstrækkeligt godt
indtryk af bogen, men især fordi bogen står så stærkt i sig selv. Læs den!
Havde jeg flere end min skalas 5 stjerner at dele ud af,
ville jeg gøre det!
Carolina Setterwall
Lad os håbe det bedste
Hr. Ferdinand, 2019
358 sider
Bogen er modtaget som
anmeldereksemplar fra forlaget