For at sige det lige ud: Fuck dyrene i Afrika!
Det har en gruppe nordmænd som aktivistisk mål ud fra den betragtning, at de ved at gøre det med nogle ikoniske og eksotiske dyr vil kunne vise verden, hvordan vi alle fucker med hele kloden. De får hjælp til at gennemføre deres projekt af den kenyanske organisation “Fauna Fuckers”, der praktiserer “Fuck and Release” TM.
Erlend Loe har igen skrevet en hylende grotesk og voldsomt morsom bog, der på én gang vil undre, underholde, skabe diskussioner, vække afsky og få mange til at grine højt – samt måske få endnu flere til at rejse til Afrika!
Fra bogens bagside:
En kvinde og fire mænd er hver især kommet til et vendepunkt. De er ikke længere i stand til at løse udfordringerne, de står overfor, på egen hånd. De vil væk fra det beskyttede liv i Norge, og alle fem bærer på en mere eller mindre eksplicit længsel efter at redde dyrene.
Efter et foredrag om dyreetik falder de fem enkeltpersoner i snak om, hvordan deres levemåde undergraver andre arters muligheder for overlevelse. Sammen udtænker de en plan. Ved hjælp af “The Big Five”, bøffel, løve, leopard, næsehorn og elefant, vil de gennemføre en naturhappening for at henlede opmærksomheden på, hvordan vi mennesker så at sige fucker med flora og fauna.
Derefter går turen til Afrika for at redde verden – for at gøre en forskel.
Min anmeldelse:
Bogens indhold og sprog er på alle måder er betydelig mere direkte end det fremgår af bagsideteksten, der giver et stærkt redigeret og reduceret billede af bogen, synes jeg.
Derfor har jeg suppleret med det indledende afsnit og fortsætter her.
Kort fortalt indledes bogen med præsentation af de 5 enkeltpersoners tanker og personlige situation. I næste afsnit mødes de tilfældigt, og de danner “Foreningen til skænding af eksotiske dyr”. Efter at have øvet sig på forskellig (!) vis i Norge tager de i sidste del af bogen til Kenya, hvor skændingerne jo skal foregå.
Men hvordan går det så og hvorfor? Det må I så selv læse, for selv om slutningen i denne bog er mindre væsentlig end processen, personerne gennemgår, og de grundlæggende emner, der tages op i bogen, vil det spolere for megen af læsningen, hvis jeg afslører mere af handlingen. Blot vil jeg sige, at der gåes til korporligheder i bogen, uden at sexscenerne med dyr pensles ud.
Bagest i bogen beskrives, hvordan det siden er gået alle bogens markante hoved- og bipersoner.
Af de fem enkeltpersoner kommer de fire ud på den anden side af deres projekt som hele mennesker med nye formål og retninger i deres liv, men uden at læse bogen kan ingen regne ud hvordan. I er nødt til at læse bogen! Og med den rette indstilling, hvor alle læsere må (forsøge at) indstille sig på samme bølgelængde som Erland Loe, er det på alle måder en fornøjelse af de sjældne at læse bogen.
Der er rigtigt meget Dopler i bogen – forstået på den måde, at de 3 bøger om ham jo alle er om en mand, der ligesom de fem hovedpersoner i “Dyrene i Afrika” gør status over livet og vælger nye, forunderlige veje. Humoren på den alvorlige baggrund skaber de sammme groteske situationer for personerne i bogen og billeder i hovedet hos læserne. Jeg kom også i tanke om Magne Hovden: Sameland (Modtryk, 2011), der er næsten lige så syret i indhold og humor.
Jeg interviewede Erlend Loe til Ordkraft i Aalborg i 2015, og jeg synes, det var en spændende snak, vi havde. Skulle jeg nogensinde få muligheden igen, vil det være oplagt at høre om han med sine skriverier om især mænd, der på et tidspunkt i livet skifter spor, har skabt sin personlige måde at få afløb for de panik- og andre reaktioner, som nogle mænd får. Gyldendal oplyser i en medfølgende pressemeddelelse, at Erlend Loe fylder 50 år den 24. maj. Tillykke med dagen og med bogen!
Det vil være uretfærdigt at give bogen mindre end mine maksimale 5 stjerner!
Erlend Loe
Dyrene i Afrika
Gyldendal, 2019
314 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Forfatterportrættet i collagen øverst er et pressefoto taget af Frederik Arff, mens dyrebillederne er taget af mig selv.
