Dette bind 3 i serien “Venner og fjender” udspilles under 2. verdenskrig i årene 1941-1942. Dansk-jødiske Kassandra bor i Den Jødiske Ghetto i Warszawa, hvor dansk-tyske Peter som SS-officer er ansvarlig for udbygning og vedligeholdelse af ghettomuren. De to unge udvikler et forhold, og de involveres samtidig i en jødisk modstandsgruppe, der smugler medicin ind i ghettoen. Gruppen bliver sprængt, og snart jages Kassandra af Gestapo overalt i Warszawa. 

Sådan skriver forlaget på bagsiden, og det giver et ganske godt referat af bogens handling. 

De to hovedpersoner, Kassandra og Peter, var hovedpersoner i hver sin af de to første bøger i serien “Vejen til Warszawa” og “Kobberslottet”, som jeg anmeldte samlet her: https://blog.drustrup.dk/?p=539 “. Her mødte de hinanden i slutningen af bøgerne, for i dette bind 3 af få et forhold på tværs af at de står på hver sin side i krigen. 

Det er der kommet en spændende og meget grum bog ud af, og uanset om der er styr på alle historiske facts (det er jeg i tvivl om), og uanset om forholdet mellem de to virker ret usandsynligt, så er det en meget stærk historie fortalt på en uhyrlig baggrund. Det er barsk læsning, og så er krigen med jødeudryddelserne endda først lige begyndt. Selv om det er slemt nok, som det hele går i den bog, kan det kun blive værre. 

Jeg er fascineret af serien på trods af mine tvivl om niveauet for det historisk korrekte. Så jeg skal helt sikkert også læse næste bind, som hedder “Byen ved Volga” og udkommer januar 2021. Jeg ved ikke, hvornår de næste bind kommer, og hvor lang serien bliver, men jeg skal nok følge med.

Jeg giver også dette bind 4 stjerner.

Lotte og Søren Hammer
Gaden uden navn
HarperCollinsNordic, 2020
295 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.