Fra bogens bagside:
København, foråret 1945. Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række ledende danske frihedskæmpere holdes fanget i Gestapos hovedkvarter, hvor de dagligt udsættes for tortur. Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, men virkeligheden presser sig på. Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind.
Langt væk, på en flybase i England, gør piloten Edward sig klar til endnu en mission. Og på Den Franske Skole på Frederiksberg insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i hverdagen. Her hersker der orden, bøn og disciplin – her er man lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie.
Det er den 21. marts. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den Franske Skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 428 børn. 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistoriens mest afgørende dage.
Min anmeldelse:
Indrømmet. Jeg var skeptisk, inden jeg begyndte læsningen. Jeg kendte de grundlæggende fakta bag den fejlagtige bombning af Den Franske Skole, og jeg var usikker på, om en genfortælling af historien i romanform kunne bære igennem, og om den var nødvendig.
Min skepsis blev gjort til skamme. Forfatterens historie er fiktion, men bygger ifølge et efterskrift på omfattende research i form af samtaler med modstandsfolk og tidligere elever på Den Franske Skole samt skriftlige kilder, men han har formået at gøre det hele levende og fængslende gennem sit valg af hovedpersoner og ved sin måde at fortælle historien på.
I filmiske krydsklip mellem situationen blandt de engelske flyvere, blandt lærer og elever på Den Franske Skole og med Asta som indgang også blandt modstandsfolk rulles situationen frem i kronologisk rækkefølge. Selv om man som læser, kender resultatet i form af den fatale bombning, er det alligevel både spændende og interessant læsning.
Da vi læste bogen i min læsegruppe Sure Gamle Mænd, var der bred enighed om, at det var fængende læsning, men med gruppens samlede erfaringer viste der sig dog nogle fejl eller misforståelser i forhold til Modstandsbevægelsens måde at operere på.
Endelig fandt nogle af de ældste medlemmer af læsegruppen en mindre historisk fejl. De kunne tydeligt huske, at Strømpebukser kom først til et stykke tid efter krigen, for det var først der, de begyndte at kæmpe med denne besværlige kvindelige beklædning.
Vi ville alle glæde os til at se Ole Bornedal-filmen “Skyggen i mit øje”, der kommer i Filmklub Danmark. Den handler også om bombardementet.
Jeg giver bogen 4 stjerner.
Jacob Weinreich
Pigen fra Den Franske Skole
Politikens Forlag, 2019
364 sider
Bogen er lånt på biblioteket.
