Fra bogens bagside:
Da Mads Munk vælger at tage med som lærer på en studietur til Ghana, opdager han sin afrikanske arv. Hans far, Jens Christian Munk, har gennem mange år arbejdet både i og med Ghana, og det går langsomt op for Mads, hvilken betydning Ghana har for deres familie.
Samtidig følger vi Mads’ datter, Stine Munk, der er på en ungdomsdannelsesrejse med sin veninde i Ghana, og hvordan de ro piger bliver introduceret for familiens hemmeligheder, og hvad de fører med sig.
Mads vikles ind i et spind af gamle familiehemmeligheder, og snart efterlyses han for mord og jages gennem landet af både politi og kriminelle.
Min anmeldelse:
På forsiden får bogen betegnelsen “slægtsroman”, men den lanceres også som krimi. Er det så en krimi med en slægtshistorie, er det omvendt, er det en kombination, eller er det noget helt andet?
Da jeg hørte om bogen, var jeg af flere grunde spændt på og interesseret i at læse den. Dels synes jeg, emnet med forbindelsen mellem Afrika og Danmark lød interessant. Dels kendte jeg Jim som forfatter til mange, mange børnebøger og ville gerne læse hans debut som forfatter til en bog for voksne. Desuden kendte jeg også Jim fra fordums tid på Biblioteksskolen i Aalborg, hvor vi begge gik på skolens første årgang, og jeg var spændt på at læse et nyt værk fra hans hånd. Og endelig var det oplagt at finde ud af, hvordan Jims engagement i Ghana ville bidrage til bogen. Han er nemlig medinitiativtager til et godt projekt med etablering af et bibliotek og uddannelse i landsbyen Dalun i Ghana, hvor en del af bogen forgår, og han har rejst i landet mange gange.
Når man skal læse og anmelde en bog af en forfatter, man kender godt, skal der på forhånd være enighed om vilkårene, og det var der helt her. Jim er jo som forfatter til måske 100 børnebøger vant til anmeldelser, og jeg vil til enhver tid skrive en helt reelt ærlig anmeldelse. Her er den.
Jeg var imponeret over den afrikanske stemning, som bogen emmer af. Dufte, klima, kultur er beskrevet meget sanseligt og helt sikkert tæt på virkeligheden. Alene af den grund nød jeg at læse bogen. Det vidner om Jims mange oplevelser i og ture til landet, og de indtryk formidler han rigtigt godt.
Alle kapitler er dateret, og handlingen skrider ikke strengt kronologisk frem. Historien foregår især i Ghana i 2010 med tilbageblik til landet i 1965 og 2009 sammen med enkelte kapitler fra Danmark i 2009. Som det fremgår af bagsideteksten, følges 3 generationer af familien Munk, og historien er om deres indbyrdes relationer og deres engagement i Ghana.
Når jeg ikke finder bogen helstøbt, skyldes det især et for historien afgørende element, som på ingen måde virker sandsynligt. At midtergenerationens Mads Munk begiver sig ud på sin skæbnesvangre tur med et par unge ghanesiske piger virker så tosset, at det for mig at se overskrider alle grænser for fornuftig opførsel. Jeg blev da heller ikke overbevist om grundene til, at han gør det, og så væltede grundlaget for spændingshistorien, og den røde tråd i bogen forsvandt. Det blev for fantasifuldt for mig.
Som skrevet tidligere nød jeg alligevel bogen pga. dens formidling af afrikanske stemninger, men det er ikke nok til, at jeg kan give bogen mere end 6 skydeskivepoint.
Jim Højberg
Den afrikanske arv
Brændpunkt, 2023
195 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS
Jeg har læst om, men ikke læst “Den afrikanske hemmelighed” og “Den afrikanske familie” af Kim Højgård Rasmussen. De ser ud til at have et lignende familietema, men med baggrund i Nigeria.
