Fra bogens bagside:
Bogen er en anden danmarkshistorie end den sædvanlige. Det er ikke en fortælling om konger, adelige, borgerskabet eller andre personer fra Overdanmark. Hovedpersonerne er derimod den store majoritet af underdanskere, der udgjorde samfundets nederste klasser, og som sjældent bliver trukket frem i lyset – tiggere, fattiglemmer, bødler, psykisk syge, prostituerede, natmænd, rakkere, fæstebønder, husmænd, landarbejdere, tyender og de første industriarbejdere.
I Underdanmark er vi med natmanden på hans tur rundt i byen for at tømme lokumstønderne, vi kigger indenfor til de gale i dårekisterne, vi oplever fæstebondens og landarbejderen tunge slid på marken og i stalden, og vi ser de usle vilkår, som mange gårdejere bød deres karle.
Underdanmark fokuserer på årene fra omkring 1600 og frem til 1933, hvor reformerne med Kanslergadeforliget lagde grunden til vores nuværende velfærdssamfund.
Min anmeldelse:
Den bog var på mystisk vist gået under min bogradar. Mystisk fordi jeg plejer at være opmærksom på bøger, der har relevans for mine mangeårige aktiviteter som frivillig i et lokalhistorisk arkiv – og så er en af bogens historier endda fra mit arkivs lokalområde.
Det sidste blev jeg (sammen med hele bogen) først opmærksom på, da en af mine gode og nysgerrigt læsende venner anbefalede bogen meget, meget varmt med bl.a. denne karakteristik:
Bogen er en interessant beskrivelse af forholdene for vel 70 % af befolkningen i mange hundrede år, og så er fortællingen krydret med personbeskrivelser fundet i kirke- og sognebøger.
Og så fortalte han især om den lokale historie. Mere om den nederst i anmeldelsen.
Gennem omfattende research og med rigtigt mange eksempler – se bare den lange litteraturliste! – beskriver forfatteren de fattiges vilkår helt fra middelalderen med særlig grundighed fra ca. 1600 og frem som det også står på bagsiden.
Han beskriver de økonomiske og politiske forhold med særlig vægt på den økonomiske struktur i de tidsperioder, han gennemgår. Han beskriver de tiltag, der blev taget ikke for at begrænse fattigdommen, men for at gøre noget for at sikre, at de fattige ikke tiggede og drev rundt som løsgængere. Midlerne var f.eks. arbejdsanstalter og fattiggårde, og der er nogle barske vilkår, de indsatte/indlagte levede under her.
Det er nogle barske historier fra virkelighedens Danmark – eller rettere Underdanmark, som forfatteren har fundet frem, og der er mange hårde skæbner Noget af det, der i bogen fangede mig mest, var beskrivelsen af Guldalderen, som bl.a. beskrives på de flotte skønmalerier af en lang række gode malere, mens virkeligheden for de samtidige fattige var ganske anderledes! Den kontrast blev her ridset ekstra tydeligt op for mig, men kontrasten mellem overdanmark og underdanmark demonstreres grundigt på alle måder og gennem hele perioden.
Det er stærk og tankevækkende læsning samt gribende og dygtig formidling på højt niveau – ubetinget til mine maksimale 5 stjerner.
Hans Gregersen
Underdanmark – livet på samfundets bund
Turbine, 2023
483 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS
Som arkivleder af det lokalhistoriske arkiv for Øster Brønderslev-Hallund kendte jeg godt historien om den besværlige familie, der i 1880’erne blev sat ind på Kommunens fattiggård. Den unge Ane Marie flyttede hertil i 1882 sammen med 4 små børn, mens hendes mand først flyttede ind i 1884 som 53-årig – og kom tilbage i 1889. Sognerådet havde nemlig i 1887 efter flere problemer med at få ham til at arbejde fået ham overført til et års ophold i tvangsarbejdsanstalten i Horsens!
Her er nogle billeder fra fattiggårdens protokol, som er i det lokalhistoriske arkiv:
Først indførslen hvor børnenes far, Christian Sørensen indtræder – og med tekst om hans anbringelse på tvangsarbejdsanstalten.
Derunder beskrivelsen af, hvad den unge barnemoder, Ane Marie, havde med sig, da hun kom ind på fattiggården med 4 børn, samt hvad hun senere modtog.
