Fra bogens bagside:
Da isen på Ångermanelven bryder op sidst i april, dykker en gruppe marinarkæologer ned i det iskolde vand for at undersøge et gammelt skibsvrag. Ved vraget finder de knogleresterne af et menneske.
Sagen lander på den højgravide politiassistent Eira Sjödins skrivebord. Det viser sig, at liget stammer tilbage fra 1960’erne, en tid med store drømme og voldsomme politiske konflikter. Eira må søge hjælp hos sin egen demente mor, der var ung i 60’ernes Ådalen.
Min anmeldelse:
Bogen er det afsluttende bind i Tove Alsterdals “Ådalenserien”. Jeg har med fornøjelse læst og anmeldt de første to bind: Stormfald (1) https://blog.drustrup.dk/?p=922 og Jordsug (2) https://blog.drustrup.dk/?p=1364.
Også denne gang er stedet – Ådalen – i centrum for historien med bl.a. tilbageblik til tiden da Bo Widerbergs film “Oprøret i Ådalen” blev indspillet sidst i 1960’erne, og hvor flere unge amerikanere flygtede til Sverige for at undgå militærtjeneste og dermed deltagelse i Vietnam-krigen. Især det sidste er en central del i historien.
Samtidig fortælles historien om Eira Sjödin og hendes aktuelle situation som højgravid med to mulige fædre til barnet. Det bidrager bestemt også til underholdningen.
Det hele er fortalt i samme flotte sprog, som Tove Alsterdal har vist i sine andre bøger, og igen udvikles historien på samme skarpe og overbevisende måde.
Hele trilogien er samlet set rigtigt god med bind 1 som det bedste, men dette afsluttende bind er stadig en fremragende afslutning på serien.
8 skydeskivepoint ud af 10 mulige.
Tove Alsterdal
Dybhavn
Modtryk, 2024
307 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.